KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens fremtidige... 3-4 2. FAGLIGHED PÅ værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte...5 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed... 5 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed...5-6 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer...7 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen... 7 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel... 7 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel... 7 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen... 7 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer...8 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer... 8 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer... 8 5. INKLUSIONSKLASSERNE PÅ...9 5.1. Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne...9 5.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne...9 2
1. Indledning 1.1 Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 2013 Skolebestyrelsen består af: Syv forældre: Anja Hard Ougaard (3.A), Claus Sonne Linnedal (5.B & 7.A), Rene Holm (7.A & 1.A), Lone Bøge Jensen (3.B), Ida Gudmundsson, Jeannette Gustafson (8.E) og Martin Nielsen (5.A & 7,A). To lærererepræsentanter: Henrik Thomsen og Michael Flies. Én fra kommunalbestyrelsen: Allan Andersen. Skoleledelsen: Anne-Mette Binder og Jørgen Fischer. Elevrådet er ligeledes repræsenteret. Alle fra skolebestyrelsen kan kontaktes via intra. Skolebestyrelsens vigtigste funktion er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre til børn på skolen henvender sig med spørgsmål eller emner, de ønsker at skolens ledelse skal forholde sig til, tager skolebestyrelsen det op på et møde. Skolebestyrelsens kerneopgaver er at føre tilsyn med skolen, påvirke ledelsens og lærernes arbejde gennem udformning af principper for skolen og udtale sig i forhold til kommunens arbejde på skoleområdet. I løbet af skoleåret 2012-2013 har skolebestyrelsen blandt andet beskæftiget sig med: Været aktiv i ansættelsen af en ny skoleleder. Skolebestyrelsen har været med til at ansætte vores nye skoleleder: Anne-Mettte Binder. Det var en spændende proces Inklusion. Kommunens inklusionspolitik. Hvad gør vi? Støttet elevrådet og lærernes bestræbelser på at udbygge aktiviteter i frikvarteret, hvilket har resulteret i legepatruljer og penge til bordtennisborde og andre aktiviteter i de gamle cykelskure. Stadig fokus på skolens principper. I Årsrapporten 2012/13 har vi taget udgangspunkt i Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolens målsætninger om: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer 3
1.2 generelt og skolebestyrelsens fremtidige arbejde Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Skolebestyrelsen fortsætter med at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere, om der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside. Skole-hjem-samarbejde og forældreengagement er noget af det skolebestyrelsen til stadighed vil arbejde for at forbedre. Inklusion er nok den største udfordring den danske folkeskole står overfor i øjeblikket. Vi har og vil fortsat bruge en del tid i skolebestyrelsen omkring inklusion. Skolebestyrelsen vil bestræbe sig på at hjælpe skolen, der hvor vi kan, så vi sammen kan skabe de bedste muligheder for, at inklusion bliver en god oplevelse for alle. Kontaktforældrenes Stafet-mappe: Vi har som aftalt lagt Stafetmappen på Intra, så den fysiske mappe vil ikke længere blive benyttet. Kontaktforældrene kan på skolens hjemmeside finde mappen og holde sig orienteret om eventuelle nye tilføjelser. Skolens SFO har sit eget punkt på skolebestyrelsens møder, og vi vil til stadighed arbejde på at udbygge og videreudvikle samarbejdet mellem skolen og SFO/klub. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre, at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen, som understøtter et godt og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag, for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. Som forældre er det vores ansvar, at vores børn møder undervisningsparate. Dette sikrer, at skolens lærere har mulighed for at gøre vores børn uddannelsesparate. 2. FAGLIGHED PÅ værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges, at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fem-årigt perspektiv. 4
Med tabellen konstaterer vi: At ligger ganske pænt i forhold til gennemsnittet for Tårnby kommune. At i forhold til sidste år, er der sket lidt udsving, specielt matematisk problemløsning er faldet. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. Omkring de nationale test kendes landsgennemsnittet ikke endnu, og resultaterne for kendes ikke før ultimo april. Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne og de særlige forhold, som gælder for de enkelte klasser. På har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud, som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet for at skabe bedre faglige muligheder. 2008 2009 2010 2011 2012 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010, (2) Oplysninger fra om 2008, (3) Grundskolekarakterer 2008-2012 UNI-C. 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Folkeskolen Gennemsnit Tårnby 2012 Folkeskolen Gennemsnit På landsbasis 2012 Dansk Læsning 5,8 5,2 6,1 6,0 6,4 6,4 6,5 Dansk mundtlig 3,7 6,9 6,2 8,3 8,0 7,7 6,5 Dansk orden 5,4 5,2 5,6 6,6 5,8 6,4 6,3 Dansk retskrivning 3,9 6,0 5,9 6,5 6,9 6,6 5,8 Dansk skriftligt 6,4 6,5 6,1 6,0 5,6 6,1 7,4 Matematisk 3,6 7,7 5,7 8,9 6,3 6,2 6,3 problemløsning Matematiske 5,4 7,7 7,4 5,1 6,3 6,6 7,0 færdigheder Fysik / Kemi 4,6 6,4 5,9 6,4 5,5 5,6 6,3 Engelsk mundtligt 5,9 7,3 6,2 7,1 8,0 7,2 7,4 Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen vurderer løbende sammen med skolens ledelse og lærerrepræsentanter, hvad inklusion betyder, og kommer til at betyde for den faglige indlæring. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. 5
3. SOCIAL TRIVSEL PÅ værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter bl.a. ud fra materialet Trin for Trin. Forældrene inddrages også i tiltag, som skal skabe bedre trivsel for det enkelte barn. I 0.-klasse arbejdes der med udsat klassedannelse, der efterfølgende giver mulighed for at skabe homogene klasser. Venskabsklasser, som er blevet etableret mellem klasser på forskellige trin, skaber større tryghed blandt store og små på. Skolebestyrelsen ser initiativet som et redskab til inklusion blandt alle klasser og elever. Ventilen er blevet afløst af en øget indsats i forbindelse med inklusion, SSP (Skole, Socialvæsen, Politi) og AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel). I det målrettede, forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT timer i form af vejledning/supervision/samtale-forløb med den enkelte elev, lærer eller klasse. Det forbyggende samarbejde mellem SSP, som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane, er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Klubber og SFO inddrages sammen med familien i samarbejdet omkring eleven. Hvis du vil vide mere om SSP på, kan du kontakte kontoret. Udover ovennævnte etableres der netværksmøder, når dette findes formålsgivende, og disse er blevet en fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen. 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser skal vælge et antal kontaktforældre. Mange klasser opretter legegrupper, som er med til at sikre trivsel i klasserne. Det er af allerstørste vigtighed, at I forældre involverer jer i skolen. Forskning viser, at trivslen er bedst de steder, hvor forældrene er aktive og inkluderende. 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolens har et velfungerende skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsen har igen i dette skoleår brugt en del tid på at diskutere skole-hjem-samarbejdet på. Det gør vi for at understrege vigtigheden af den gode skole-forældre relation. Et Idekatalog er på trapperne, og heri beskrives aktiviteter og erfaringer fra skolens brugere. Samarbejdet mellem skole og SFO/Frøen er intensiveret, og skolebestyrelsen arbejder for at skabe øget interaktion mellem parterne. Elevrådet kommer med mange gode initiativer, og skolebestyrelsen støtter efter bedste evne. Senest er der indkøbt bordfodbold og specifikke legeredskaber. 6
4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolens bygninger er i god stand. Taget, der tidligere har voldt problemer, er gennem de sidste år blevet repareret, så vi ikke længere har behov for spande og baljer på gangene til opsamling af indtrængende regnvand, som det tidligere kunne være tilfældet. I samme forbindelse blev det fastslået, at bygningerne er sunde og ikke har hverken råd eller svamp. De fysiske rammer udnyttes til det yderste. Det er efterhånden fast, at de nye børnehaveklasser har tre spor. Endvidere er der en række undervisningsaktiviteter samt inklusion, som er med til at forøge behovet for yderligere plads. Vi forsøger at være kreative og blandt andet udnytte de udendørs områder mest muligt, men der er selvfølgelig en grænse! Vi er fortsat ikke helt fri for udfordringer på IT-området, men der har været en række forbedringer i løbet af det forløbne år. Kapaciteten er generelt forbedret, men der er fortsat plads til forbedring. I forbindelse med idrætsundervisningen har vi nu mulighed for at anvende den nye gymnastiksal som supplement til skolens egen gymnastiksal. Endvidere benyttes de grønne områder rundt om skolen flittigt til aktiviteter både inden for idrætsundervisning samt andre fag, ligesom der er mulighed for at anvende kunstgræsbanen samt svømmehallen. Den almindelige forebyggende vedligeholdelse samt større og mindre udbedringer og forbedringer varetages af skolens tekniske personale, hvilket medfører, at vi kan løse mange problemer inden de udvikler sig. 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolens fysiske rammer er en fast del af Skolebestyrelsens fokusområder, og vi arbejder for, at altid er en god skole at opholde sig på, uanset om man er elev, lærer, forælder eller er gæst på skolen i anden forbindelse. Vedligeholdelse af bygninger og lokaler sker efter behov og som del i en turnus, der sikrer, at vi kommer hele vejen rundt og ikke overser lokaler eller områder. Dette arbejde understøttes blandt andet af skolens tekniske personale, der holder skarpt øje med skolens fysiske tilstand fra kælder til kvist. Herudover prioriterer Skolebestyrelsen de forskellige tiltag, der er nødvendige for at sikre korrekt vedligeholdelse og nødvendige forbedringer. 7
5. Inklusionsklasser på 5.1 Status og tiltag i forhold til inklusionsklasserne Vores specialklasser er blevet omdøbt til inklusionsklasser. I 2012 har der været 11 inklusionsklasser. I 2012 blev 10.E dannet ved en sammenlægning af de tidligere tre 9.-klasser. Klassen har rummet 13 elever og været dækket af 3 lærere i det fulde skema. Vi har netop evalueret forløbet med lærerne og UU-Tårnby for i højere grad at kunne tilgodese elevernes behov i forhold til undervisningens faglighed, udviklingen omkring elevernes sociale kompetencer samt elevernes praktikforløb. Evalueringen viste mange gode tiltag, som kan anvendes i forhold til næste års 10. klasse. Flere steder i inklusionsklasserne er der i år blevet arbejdet med en ny undervisningsform benævnt ADL-undervisning (almen daglig livsførelse/almen dannelse). ADL-undervisning er en undervisningsform, som tilgodeser særlig kognitivt udfordrede elever, da den har sit primære fokus på praktiske færdigheder i hverdagen. I 2012 er der blevet arbejdet med retningslinjer for inklusionsklasserne, som beskriver rammerne og til dels indhold og organisering af inklusionsklasserne. Samtidig er der blevet udarbejdet en samarbejdsaftale mellem UU-Tårnby og s inklusionsklasser. I 2012 har der i større grad været fokus på klassernes læringsmiljø bl.a. igennem klassekonferencer og observation af daglig praksis samt sparring. Mulighederne for at tilgodese det enkelte barn fagligt såvel som socialt er nu realiseret via det inkluderende miljø på, og vi er i højere grad opmærksom på den enkeltes læringspotientaler i forhold til tidligere. 5.2 Skolebestyrelsens arbejde i forhold til inklusionsklasserne Inklusionsklasserne er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til inklusionsklasserne tæt og har fokus på, at inklusionsklasserækken har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidig mener skolebestyrelsen, at det er vigtigt, at fungerer som en samlet skole og ikke med en kløft mellem almenmiljøet og inklusionsmiljøet. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne på tværs af inklusions- og almenundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle, idet vi mener, at der er gode muligheder for faglig sparring i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 8