Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist
Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran, ved siden af og bagved
Genstandsrettet og parallelle-leg (1-3) kendetegn LEG MED TING HVAD KAN JEG MED DENNE HER? HVAD GØR DU MED DEN? KROPPEN ER I GANG RYTMISK GENTAGELSE STØJ Vis klip: papirklip 25.25 Fysisk-socialt miljø adgang til spændende genstande Beskyttelse af ejerskab Opdragelse til legeregler Mulighed for at løbe/kravle, op/ned/glide/gemme/bag Tydelig rum-identitet og rum til støj/bevægelse Store bløde objekter børnene kan flytte rundt på
Hvad tænker I om dette klip? Sum sammen 3 og 3 Hvad foregik mellem drengene? Hvad er den voksnes rolle?
Konstruktionsleg (1+) Kendetegn Udforskning og opbygning Både fælles/alene Fordybet Fra 3+ (+ fantasi element) skaberglæde Fysisk-socialt miljø Spændende materialer Introduktion til hvordan materialer kan bruges Rum-i-rum Sårbar for afbrydelser og flytten rundt
Rolle i handlingen (2-4 år) kendetegn Tydelige roller Begyndende narrativ Gentagelser med hverdagsbegivenheder Fælles leg (-komplementært) Konflikt over ting og steder Begyndende manuskriptbåren leg Vis klip: 13.04 Fysisk-socialt miljø Klæd ud Hverdags-remedier/legetøj Deltagelse der udvider barnets repertoire og det begyndende narrativ At gøre sig selv til genstand for imitation og inspiration for børnene Udvide børnenes viden
Hvad tænker I om dette klip? Sum sammen 3 og 3 Hvad foregår mellem veninderne? Hvad bliver den voksnes rolle?
Den sociale fantasileg (4+) kendetegn Udvidet fantasiunivers Narrativ med plot Reciprokke legerolller og positioner Social identitet og forhandling Medrevethed og fællesskab (eller udenfor) Fysisk-socialt miljø Flere tve-tydige lege-ting Adskilte/beskyttede lege-steder Nærværende voksne der kan mægle, inspirere og aflede Udvide viden om verden
Regel legen (7+) kendetegn Prospektive abstrakte regler Vindere/tabere Ofte hold-spil Fodbold i 4-5 årsalderen vil minde mere om fantasilegend om regel-leg Fysisk-socialt miljø Instruktion i regler, indordning/forståels e. Hjælp med håndtering af at tabe og vinde på kulturelt acceptable og følelsesmæssige overkommelige måder.
legenormer og legekultur Børnene udvikler strategier for hvordan de leger sammen (Corsaro) De fleste børn overtager kulturen fra de andre børn og er selv med til at udvikle kulturen Strategierne sikrer at børnene kommer ind i lege, justerer legen sammen og beskytter legen MEN nogle børn har svært ved at lære og bruge strategierne og behøver hjælp af voksne til at lære dem
normer der gælder for legegrupper Indgangsstrategier Eksklusionsstrategier Udgangsstrategier
Indgangsstrategier og hvordan de virker Må jeg være med? (direkte verbal strategi ) Må jeg være faren? (direkte verbal strategi + observation) Skulle jeg ikke lave is til Jer? (indirekte verbal strategi, der bygger på observation af legen, hvor barnet handler sig ind i legen og udfylder en funktion )
Eksklusions strategier Du må ikke være med? (personligt motiveret eller motiveret i ønsket om at beskytte legegruppen) Du må kun være med hvis? Hvis du ikke.så må du ikke være med mere?
personlig afvisning Hey, vi var pirater, foreslår Simon. Drengene svarer ikke. Simon gentager. Nej, vi var ikke den samme slags som dig, siger William. Hvad? Men hvad var I så?, spørger Simon. Vi var detektiver, siger William. Men jeg vil være det samme som Martin, siger Simon. Det kan du ikke være, svarer drengene.
afvisning for at passe på legen Eva ser sur ud. Jeg må ikke være med siger hun. Tina siger: Vi ville bare ikke have nogle andre med i legen. Hvorfor ikke det? spørger jeg. Fordi, de kunne jo ikke vide hvordan denne her leg skulle fungere!
En byttehandel Martin til Karl: Vil du lege med mig i puderummet? (han og Karl går derind). Simon: Må jeg være med i Jeres leg? I kor: Nej. Simon: Hvis jeg må være med i Jeres leg, så må du få denne her Pixibog. (tilbyder den til Karl). Karl: OK. Simon: Så skal du love at lege med mig for evigt. Karl: OK.
Børnene viser sig for hinanden legen => træde frem for hinanden, som man virkelig er og i fantasifulde variationer. lydhør, døv, inviterende, jaloux, dominerende, og samarbejdende. Men man genkendes altid som en virkelig person, som den man er.
Man er primært sig selv i legen Clara er i moder-rollen i en leg med sine veninder. Hun gør det restriktivt og dominerende. På et tidspunkt bliver en af hendes døtre trætte af moderens evindelige reprimander og skælden-ud, og hun udbryder: Hvor er du bare en streng mor, Clara! Er din mor også sådan derhjemme? Clara bliver rød og fåmælt og benægter, at hendes mor skulle være sådan.
At øve indflydelse i fællesskab En legegruppe mødes ofte om mange motiver 1) børnene vil gerne være sammen om legen 2) Børnene vil helst lege med bestemte andre 3) Børnene vil ofte gerne lege en bestemt leg (et bestemt tema de er optaget af) 4) Børnene vil ofte gerne have en bestemt rolle og position i legen.
Børnenes konflikter handler om: 1) legegruppens sammensætning 2) Adgangen til rum og ting 3) legens tema (hvilken leg?) 4) Rollefordeling og legeposition 5) Anerkendelse og respekt 6) kommunikationsbrist/misforståelser
kommunikationsbrist Karen og Jonas leger under bordet, at de er trolde. Deres ven Kasper kommer og kigger: Du er en trold. Din grimme trold, siger de. (tårerne rejser sig i Kaspers øjne). Pædagogen Miriam er til stede og siger: Prøv lige at se på ham engang, han er blevet rigtig ked af det. Jamen vi leger trolde, og det er vores hule. Du må godt være med, Kasper, siger Karen og Jonas.
leg som primær projekt I børnehaven I legen forhandles social identitet Når gruppen etableres (hvem må være med?) Når roller fordeles (hvem skal være hvem?) Centrumnære og perifære positioner Instruktørens position leg som fælles projekt leg som zonen for opfordret handling I børnehaven 22
leg som rum for alsidige erfaringer Børnene har ikke lige adgang til lege og legegrupper Socialt hierarki (alder, køn og popularitet) Børnene er opmærksomme på hierarkiet og hvor de selv hører til i det Adgang til forskellige legegrupper giver adgang til forskellige erfaringer med den sociale identitet Der er sociale regler overalt i legen 23
Udfordrede børn afviste børn observation af deres måder at lege evt. legetræning i strategierne Nogle børn er understimulerede og savner inspiration til at kunne lege behøver voksne til at give dem erfaringer og inspiration i andre aktiviteter Nogle børn tromler andre børn eller lader sig overmande af andre behøver voksne der tilrettelægger aktiviteter som støtter dem i de sociale kompetencer og sociale spilleregler
Måder at deltage og støtte børns leg At gå foran (træne legestrategier ved at lege med- instruere i nyt legemateriale og lære fra sig) At gå ved siden af (observere og assistere løbende, give idéer, remedier og mægle) At gå bagved barnet (at observere i baggrunden kun gribe ind ved konflikt) Vis klip: 17.00
At gå bagved At observere børns leg og dermed opfange hvilke dynamikker der er på spil i gruppen hvad der engagerer og interesserer børnene Se efter hvilke børn der er med hvordan? I hvilke positioner og i hvilke roller? Er det alsidigt? Det samme på tværs?
At gå foran Direkte: træning i legestrategier og selv deltage som rollemodel i legen Indirekte: støtte barnets udvikling af fælles opmærksomhedsfokus (sprog og selv-regulering) (udenfor legen)
Den voksnes rolle For de fleste børn er det tilstrækkeligt at den voksne går bagved eller ved siden af (for at støtte legen). Børn der oftest leger alene eller leger parallelt i stedet for fælles fantasilege efter 3+ har ofte svagt fælles opmærksomhedsfokus
at gå foran (direkte og indirekte) At gå foran ved at tage initiativ og lade barnet lege med børn der har gode samspils kompetencer. Når legen er i gang trækker den voksne sig stadig mere tilbage og til sidst observerer den voksne legen Den strategi forudsætter: imitation = god opmærksomhed og selvregulering
direkte stimulering Når den voksne går foran i forhold til legen, så viser den voksne barnet hvordan det skal lege. Imitation og øvelse/træning i legemanuskripter, strategier og i tur-tagning Det er direkte stimulering mhp at barnet kan blive integreret i legemiljøet/i fællesskabet
Indirekte stimulering Træning af børn der har samspilsproblemer i fælles opmærksomhedsfokus (indirekte lege-træning), fordi det er forudsætningen for at kunne deltage selvhjulpent i jævnaldrendefællesskabet (s. 166). Det er i aktiviteter med voksne at barnet udvikler fælles opmærksomhed (f.eks. gennem dialoger og sanglege).
At gå ved siden af At observere og gribe ind med inspiration og forslag (vil I ikke hellere lege i puderummet?) eller hjælpe i konflikter så legen ikke bryder sammen (Nej, Eva du må dele de gode sager med Anna, ellers bliver hun ked af det og vil ikke lege mere)
gruppearbejde Hvad gør I mest? (foran, bagved, ved siden af) Hvad kan I gøre mere af i forhold til at styrke legemiljøet i Jeres institution?
Opsamling og spørgsmål
Tak for i dag!