Sprogscreening af 3-årige børn

Artikel Sprogscreening af 3-årige børn Af Dorthe Bleses, Werner Vach1, Torben Worm & Mette Kjellerup Møller Dorthe Bleses, Werner Vach1, Mette Kjellerup Møller: Center for Børnesprog, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet Werner Vachl: Forskningsenheden for Statistik, Institut for Sundhedstjeneste, Syddansk Universitet Torben Worm: Mikro Værkstedet - afprøvning af evidensbaseret screeningsværktøj baseret på indberetning fra forældre 1 Indledning Center for Børnesprog og Mikro Værkstedet har igangsat en større satsning omkring nyudvikling af forskellige typer forsknings- og IT baserede logopædiske værktøjer. I satsningen indgår udviklingen af nye screeningsværktøjer. Det her præsenterede bud på et screeningsværktøj er blevet afprøvet i samarbejde med Fredericia Kommune i foråret 2006. Udviklingen af værktøjet er baseret på de empiriske undersøgelser af danske børns sprogtilegnelse, som Center for Børnesprog har gennemført. Disse undersøgelser er baseret på flere tusinde (> 6000) danske børn. 1 Vi takker Fredericia Kommune og medarbejdere i PPR- og dagtilbudsregi for deres uvurderlige bidrag til gennemførelsen af pilotafprøvningen af screeningsværktøjet, samt de forældre der tog sig tid til at deltage i screeningen. Screeningsprojektets formål er at udvikle et screeningssystem, der vil omfatte dels et screeningsværktøj dels en registreringsdel i ét integreret system. Screeningsværktøjet er baseret på indberetninger fra forældre. Screeningsværktøjet: finder de 10 % sprogligt dårligst fungerende børn (i følge Law et al (1998) varierer den estimerede prævalens for forsinket sprogtilegnelse/sproglige vanskeligheder fra 2.3 % - 19 % på tværs af undersøgelser) er evidensbaseret og valid måler på ordforrådet, hvis udvikling er kendt for at korrelere med den generelle sprogudvikling og den senere læseudvikling (fx Oliver, Dale & Plomin 2004) forudsætter begrænsede økonomiske ressourcer kan implementeres i kommunerne muliggør en samlet og koordineret indsats på landsplan muliggør en national registrering, der tillader landsdækkende monitorering og evaluering af indsatsen, samt giver Nr. 4-2006 Side 13

grundlag for forskning fx inden for prædiktion optimerer samspil mellem faggrupper via nem overførsel af information til andre enheder aktiverer såvel det pædagogiske personale som forældrene, og bringer derved fokus på sprogtilegnelsen både i daginstitution og i hjemmet Videnskabelig basis for udvikling af screeningsværktøjet Udviklingen af værktøjet er baseret på de empiriske undersøgelser, som Center for Børnesprog, som de første og eneste, har gennemført på tusinde (> 6000) danske børn. Disse undersøgelser har bl.a. tilvejebragt de første normer for tilegnelsen af forskellige kommunikative færdigheder hos danske børn i alderen 8 til 36 måneder. Undersøgelserne indbefatter normer for ordforrådsudvikling (perception og produktion), tidlig gestik, tidlige sociale lege og rutiner samt mål for den tidlige grammatiske udvikling (se fx Basbøll & Bleses 2004; Bleses & Basbøll 2004; Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, indsendt). De empiriske undersøgelser er baseret på de såkaldte forældrerapporter, hvor forskere trækker på den store implicitte viden, som forældre har om deres børns sprogudvikling. Forældrerapport betyder, at forældrene bedes gennemlæse en checkliste (for at understøtte hukommelsen), der består af en række af ord og andre sproglige og kommunikative størrelser, for derefter at afkrydse de ord, udtryk, grammatiske endelser m.m., som de mener deres børn enten forstår og/eller siger. Viden om barnets sprogudvikling stammer derfor fra barnets eget miljø, og sikrer dermed en god repræsentativitet af børnenes sproglige evner. Checklisten, der er udviklet i USA af forskere som Center for Børnesprog har tæt kontakt til (fx Fenson, Dale, Reznick, Thal, Bates, Hartung, Pethick & Reilly 1993; Fenson, Dale, Reznick, Bates, Thal & Pethick 1994), er adapteret til mange sprog (herunder altså også vores danske version), og anvendes hyppigt til såvel videnskabelige som kliniske formål. Mange studier har dokumenteret metodens validitet og har bl.a. vist at forældre generelt er pålidelige rapportører vedrørende deres børns sprogtilegnelse. Samtidigt er det dokumenteret at de mål for sprogtilegnelsen, som forældrerapporten giver, korrelerer med mål for sprogtilegnelsen, fundet med andre metoder (Fenson et al 1993, Fenson, Bates, Dale, Goodman, Reznick & Thal 2000; Dale, Price, Bishop & Plomin 2003). Undersøgelser har vist at også den danske adaption af forældrerapporten er tilstrækkelig valid (se fx Bleses et al indsendt; Bleses, Vach, Wehberg & Faber under udarbejdelse). På basis af de videnskabelige undersøgelser er der blevet udviklet korte CDI-forældrerapporter på flere sprog, bl.a. amerikansk (Fenson et al 2000) og svensk (Eriksson, Westerlund & Berglund 2002) med særligt henblik på at anvende den korte CDI-forældrerapport som klinisk redskab. Fx har Oliver, Dale & Plomin (2004) lavet prospektive studier, og demonstrerer at sproglige mål, registreret vha. korte forældrerapporter ved 2 års alderen, kan prædicere forsinket sprogtilegnelse ved 4 ½ års alderen (stigende prædiktionsværdier ved 3 og 4 års alderen (76.% af de originale tilfælde er klassificeret korrekt ved 2;0 år, 77.6% ved 3;0 år og 82.3% ved 4 år). Konceptet Projektets formål er at udvikle et screeningssystem, der omfatter et screeningsværktøj, der i udgangspunktet er baseret på indberet- Side 14 Nr. 4-2006

ninger fra forældre, samt en registreringsdel i ét integreret system. Hovedidéen i konceptet er således at sprogscreene alle 3-årige med henblik på at finde de 10 % sprogligt dårligst fungerende børn. Screeningen foretages via et værktøj, der er baseret på at forældrene udfylder et kort screeningsskema, enten via nettet eller via en papirudgave. Når screeningsskemaet er udfyldt, udregnes en score for barnets ordforråd, dvs. antal af ord forældrene har afkrydset. Scoren plottes ind i en normkurve udregnet på basis af de empiriske undersøgelser, som Center for Børnesprog har foretaget. Screeningsproceduren styres fra kommunernes PPR- kontorer, mens den praktiske afvikling af screeningen udføres af de lokale dagtilbud. Figur 1 viser det samlede koncept og de forskellige brugere, der er involveret i anvendelsen af systemet, samt mulige scenarier for anvendelse af systemet. Figur 1. Brugere og brugssituationer Scenarie I: Forældre udfylder netbaseret screeningsskema (94% af alle børnefamilier har adgang til Internettet i hjemmet, kilde: Danmarks Statistik juni 2006). Udfyldes screeningsskemaet på nettet, vil udregningen af scoren + placeringen i normkurven foregå automatisk og gøres tilgængelig for forældre. Scenarie II: Forældre udfylder papirversionen af screeningsskemaet og afleverer skemaet til enten dagtilbudet eller PPR, afhængig af om barnet er i dagtilbud (resultatet plottes ind i screeningsprogrammet af enten det pædagogiske personale i dagtilbudet eller personalet i PPR). Nr. 4-2006 Side 15

Scenarie III: Forældre udfylder screeningsskemaet i samarbejde med personalet i barnets dagtilbud. Konstruktionen af screeningsværktøjets ordliste. Konstruktionen af screeningsværktøjets ordliste Screeningsværktøjet er udviklet på basis af den tværsnitslige CDI-forældrerapportundersøgelse der omfatter mere end 6.000 danske børn i alderen 8-36 måneder. Ordforrådsdelen i forældre-rapporterne består af henholdsvis 420 ord (fordelt på 20 semantiske kategorier) i forældrerapporten Ord og gestikulation, primært udarbejdet til børn imellem 8 og 15 måneder; og 725 ord (fordelt på 22 semantiske kategorier) i forældrerapporten Ord og sætninger, primært udarbejdet til børn imellem 16 og 30 måneder. Figur 2: Ønsket fordeling af scoren i alle børn På basis af dette datasæt har det været formålet at finde en delmængde på 100 ord sådan at distributionen af ord repræsenteret i screeningsværktøjet, gør det muligt at skelne mellem børn i den laveste ende af skalaen ved treårsalderen, dvs. der skal være stor afstand mellem antallet af ord, der udgør de laveste percentiler (se Figur 2). Dette krav om en skæv distribution betyder, at der i ordlisten er inkluderet ord, som næsten alle 3-årige børn typisk bruger. Det betyder at man kan forvente, at de sprogligt aldersvarende børn anvender den største del af disse ord, hvorimod børn med en forsinkelse i tilegnelsesprocessen kun kan sige en meget begrænset del af disse ord. Som udgangspunkt har vi derfor udvalgt alle ord fra det Danske CDI skema Ord og sætninger, som i følge vores empiriske undersøgelser blev brugt af mellem 60% og 90% af børn på 35 og 36 måneder. Det var muligt at identificere 305 tilsvarende ord. Derpå er der først frasorteret en række ord som var markant hyppigere hos piger (fx person, T-shirt, bælte ) eller hos drenge (fx mor og cykel ). For det andet er de ord frasorteret, hvor der ikke kunne konstateres en stigning i hyppigheden fra 30-31 måneders alderen til 35-36 måneders alderen (fx 'pige', 'grr', 'pingvin', m.fl.). Derefter er det blevet undersøgt om de enkelte ord genspejler den generelle udvikling hos børn eller om de muligvis er påvirket af andre faktorer, som fx sociale forhold, barnets miljø eller familiens sammensætning. Der mangler imidlertid tilstrækkelige oplysninger om disse faktorer i vores empiriske studier, så i stedet undersøges dette mere indirekte ved at kigge på i hvilken grad de tilfælde, hvor et barn bruger et bestemt ord, er korreleret med størrelsen af barnets ordforråd. Det viste sig, at substantiver og verber har en højere association med ordforrådets størrelse end andre typer af ord. De ord med den mindste association var bedstefar', bedstemor', veninde', vi', os', tak', farvel', nej' og 'mand', dvs. ord hvis anvendelse med stor sandsynlighed hænger sammen med familiens sammensætning og familiens sociale rutiner. Side 16 Nr. 4-2006

I det sidste trin blev ordene rangordnet efter deres association, og de 100 ord der havde den største association med ordforrådets størrelse blev udvalgt. En gruppe af potentielt problematiske ord blev udeladt pga. uklarhed omkring deres betydning eller fordi deres anvendelse formentlig er afhængig af familiære og sociale forhold, vaner m.m. En anden årsag til at udlade sidstnævnte typer af ord er for at undgå at forældre skulle føle at deres barn bliver testet på et unfair grundlag. De udeladte ord omfatter: ord med flere (hyppige) betydninger ( fuld, for ); ord med leksikalsk variation i forbindelse med samme ting ( toiletpapir / wc-papir ; TV / fjernsyn ); pronominer med flere former ( mit / min / mine ); ord for familierelationer (brugen af især termer som morbror og farbror er meget svingende mellem forskellige familier); ord for forarbejdede madprodukter (da der er forskellige vaner i familier); konstruktioner (da det ellers kun er enkeltord) samt ord, der er meget kontekstbundet, ikke mindst socialt ( baggård, park ). Efter udvælgelsen af de 100 bedste ord blev alders- og kønsspecifikke normer udregnet baseret på det originale tværsnitslige CDIstudie. Figur 3: Kønsspecifikke normer for de 100 ord Figur 3 viser de kønsspecifikke normer for de 100 udvalgte ord. Normer for børn ældre end 36 måneder er baseret på en ekstrapolation. Figuren illustrerer meget tydeligt behovet for kønsspecifikke normer: 10 % percentilen for drengenes score svarer til 5% percentilen for pigernes score, dvs. anvendte man ikke kønsspecifikke normer, ville screeningsværktøjet identificere for mange drenge som værende sprogligt forsinkede. Nr. 4-2006 Side 17

Pilotafprøvning af screeningsværktøjet i Fredericia Kommune Pilotafprøvningen af værktøjet i Fredericia Kommune havde til formål at kaste et første lys på følgende problemstillinger: virker værktøjet? hvilke scenarier for udfyldelsen af screeningsskemaet fungerer, jf. Figur 1? hvor nemt synes forældre det er, at vurdere deres børns sprog? hvor meget af de involverede faggruppers tid tager de forskellige procedurer (med henblik på at kunne lave økonomiske overslag over ressourceforbrug)? For at undersøge screeningsværktøjets evne til at identificere børn med sproglig forsinkelse blev det besluttet, at alle børn under 10 % percentilen, som værktøjet identificerede, skulle testes efterfølgende af logopæder med tre logopædiske test (Reynell, Sproglig test 1 samt Viborg materialet). Disse tre test udgjorde (i mangel på en ægte gold standard ) referencetesten. At kun den positive prædiktive værdi således blev testet, skyldes økonomiske begrænsninger. Screeningsværktøjet blev afprøvet ad to omgange. Første pilotafprøvning blev udført på en gruppe af 35, 36 og 37 måneder gamle børn, bestående af alle børn i den aldersgruppe i Fredericia Kommunes børnehaver på det tidspunkt, hvor pilotprojekt blev gennemført. Forældrene skulle udfylde et screeningsskema samt et supplerende spørgeskema, for at afdække den oplevelse forældrene har haft med udfyldelsen af screeningsskemaet, processen, hjemmesiden, etc. I det konkrete projekt har børnehaverne i Fredericia Kommune administreret distribution og indsamling af skemaer (indsamling dog i det omfang, skemaerne ikke var blevet udfyldt på nettet). Dagtilbudene skulle desuden udfylde et spørgeskema vedrørende screeningsskemaet, processen, anvendelsen af hjemmesiden etc. Som nævnte ovenfor var hovedfokus på, om screeningsskemaet virkede rent sprogligt, samt at få et første indtryk af procedurer omkring indsamling af screeningsskemaer. Anden pilotafprøvning foregik efter samme principper som første pilotprøvning, men havde bl.a. også til formål at sammenligne resultatet af screeningen, hvis henholdsvis forældre eller pædagoger i dagtilbuddet udfyldte screeningsskemaet (disse resultater rapporteres ikke her). Desuden blev grænsen hævet fra 10 % til 15 % for at undersøge om værktøjet så identificerede flere børn. Som nævnt tidligere har der i pilotprojektet været arbejdet med forskellige scenarier for udfyldelse af screeningsskemaet. Formålet med at udvikle disse scenarier var at sikre, at så mange forældre som muligt kunne deltage i pilotprojektet, uanset evt. manglende ITfærdigheder, usikkerhed omkring udfyldelsen eller manglende adgang til nettet. Forældre kunne vælge enten at udfyldte en papirversion eller en netudgave af screeningsskemaet. Den netbaserede screeningsskema var placeret på en lukket del af hjemmesiden http://www,sprogscreening.dk, hvortil forældrene fik adgang via barnets personlige log Side 18 Nr. 4-2006

in. Screeningsskemaet på nettet var udformet som en simpel afkrydsningsliste og de forældre, der udfyldte skemaet på nettet, fik øjeblikkeligt et grafisk respons, som vist her i Figur 4, samt en vejledende tekst, der fortalte, hvordan de skulle forholde sig til resultatet. Figur 4: Respons til forældre efter udfyldning af screeningsskemaet Pædagogerne i de involverede børnehaver havde adgang til at se institutionens børns resultater via et institutions log in. Endelig havde PPR logopæderne adgang til at se alle involverede børns resultater via et PPR log in. Nogle resultater fra pilotafprøvningen i Fredericia Kommune I Fredericia Kommune var der på tidspunktet for afprøvningerne 222 børn, der var 35, 36 eller 37 måneder gamle, heraf var der 42 tosprogede børn. Enkelte forældre fik ikke udleveret skemaet (pga. børns handicap eller andet). Af de 222 børn fik 210 børns forældre udleveret screeningskemaet, dvs. 95 % af forældrene fik udleveret screeningskemaet. Ud af de 210 børn blev 149 børn screenet af deres forældre, hvilket betyder, at 71 % af alle børnene blev screenet. Det skal dog bemærkes, at responsraten i første pilotafprøvning var meget højere (84 %) end i andet pilotafprøvning (52 %). I afprøvningen indgik som nævnt 42 tosprogede børn, og af disse blev de 22 screenet af deres forældre, dvs. 52 % af de tosprogede børn blev screenet. (74 % i første pilotafprøvning og 26 % i anden pilotafprøvning). Hvis der ses bort fra de tosprogede børn (hvor responsraten af forskellige årsager er lavere) er den samlede responsrate 76 % (87 % i første pilotafprøvning og 62 % i anden pilotafprøvning). I forbindelse med første pilotafprøvning blev pædagogerne bedt om at vurdere, hvorfor forældrene ikke havde deltaget i screeningen. Ud af de 17 børn blev 6 børn ikke screenet pga. manglende dansk kundskaber hos forældrene, 2 forældre fik ikke udleveret skemaet, 4 forældre glemte skemaet, for to børn vides det ikke, og kun 1 barn blev ikke screenet, fordi forældrene ikke ønskede at deltage. Dette er et lovende resultat mht. indførsel af obligatorisk screening. Det udfyldte screeningsskema skulle tastes ind på hjemmesiden www.sprogscreening.dk, enten af forældrene selv eller af personalet i daginstitutionen. Skemaet blev for det meste tastet af forældrene selv. Ved 63 af de 97 indtastninger fra første pilotafprøvning blev indtastningen foretaget af forældrene (65 %). Kun 31 skemaer blev tastet af pædagogerne (32 %). For de resterende 3 indtastninger er det ikke oplyst, hvem der har indtastet skemaerne. Dette viser, at anvendelsen af IT ikke var skræmmende for hovedparten af forældrene. 14 % af forældrene og 44% af pædagogerne oplevede dog tekniske problemer med adgangen til portalen, først og fremmest pga. problemer med log in koder, der var for vanskelige. De fleste af såvel forældre som pædagoger (11 personer) oplevede problemerne få gange (1-4 gange), mens de resterende 5 personer oplevede de tekniske pro- Nr. 4-2006 Side 19

blemer 5, 6, 8, 15 gange og den sidste forælder skriver, at de oplevede problemerne flere gange. Denne form for tekniske problemer kan dog formentlig løses relativt let. I det følgende gennemgås resultaterne af screeningen af de 149 børn. Screeningen foregik som nævnt ved, at forældrene på en liste af 100 ord afkrydsede hvilke ord deres barn anvender i dagligdagen, dvs. ikke hvilke ord deres børn kan udtale, men hvilke ord, der indgår i barnets ordforråd. I Figur 5 ses fordelingen af børn på antal ord, inddelt i grupper på 10. Figuren skal læses sådan, at to børn kunne sige mellem 0 og 10 ord, mens (i den modsatte ende af fordelingen) 55 børn kunne sige mellem 91 og 100 ud af 100 ord. Hvis man sammenligner den faktiske fordeling af score med den fordeling, som ordlisten er konstrueret til (se Figur 2), finder man en næsten fuldkommen overensstemmelse. Det fremgår tydeligt, at pilotafprøvningen af ordlisten resulterer i den ønskede skæve distribution med få børn i de nederste grupper. Det er også meget tydeligt ud fra figuren, at der er en mindre gruppe af børn, der har et markant mindre ordforråd end de øvrige børn. 60 55 antal børn 50 40 30 20 10 0 2 2 2 1 4 7 11 25 40 0-10 11-20 21-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71-80 81-90 91-100 screeningsresultater Figur 5: Fordeling af børn på antal sagte ord (grupper af 10) Resultaterne fra pilottestningen er i Figur 6 vist som procentscore. Hvis gruppen af børn, testet i pilotafprøvningen, er en gruppe af børn med en typisk sproglig udvikling, skal man forvente en uniform fordeling. Som det ses i nedenstående figur, er der en klar tendens til at resultaterne samler sig i midten af diagrammet og derved er uniform. Dette tyder på at gruppen af screenede børn er normalfordelt. Formålet med screeningen var at identificere de børn der potentielt har vanskeligheder. Den nedre grænse var sat ved 10 % percentilen for første pilotafprøvning og 15 % ved anden pilotafprøvning. Side 20 Nr. 4-2006

30 25 24 22 26 antal børn 20 15 10 5 11 4 12 18 11 5 16 0 21-30% 11-20% 1-10% 31-40% 71-80% 61-70% 51-60% 41-50% 91-100% 81-90% procentscore Figur 6; Procentvis fordeling af børn De to afprøvninger identificerede i alt 13 børn under grænsen (9 børn i første pilotafprøvning og 4 børn i anden pilotafprøvning). Heraf faldt 11 børn under 10 % grænsen og 2 børn mellem 10 % og 15 % grænsen. I gruppen var der 6 piger og 7 drenge. 6 af de i alt 13 børn, der blev identificeret som under grænsen, var tosprogede, hvilket betyder at 14 % af de tosprogede, der blev screenet, tilhører en gruppe af børn med en potentiel sprogforsinkelse. Det er forventeligt, at der vil være flere tosprogede børn, da tosprogede børns dansksproglige udvikling ofte vil være forsinket, afhængig af graden af dansksproglig eksponering. Alle de identificerede børn blev efterfølgende undersøgt af den lokale logopæd. Børnene blev testet med tre meget anvendte logopædiske testværktøjer: Reynell, Sproglig test 1 og Viborg materialet. I nedenstående tabel ses de 13 børn og deres score på de tre test. Køn Test Score Testnorm Test Score Testnorm Test Score Test-norm pige* Reynell 9 ~1.03 år Sproglig test 1 X Viborg X dreng Reynell 22 ~2.01 år Sproglig test 1 12 ~> 2 år Viborg 0 ~0 dreng* Reynell 23 ~2.02 år Sproglig test 1 14 ~> 2 år Viborg 2 ~> 1. kvartil dreng^ Reynell X Sproglig test 1 X Viborg X dreng Reynell 28 ~2.05 år Sproglig test 1 17 ~ > 2 år Viborg 2 ~> 1. kvartil pige Reynell 33 ~2.08 år Sproglig test 1 20 ~> 2 år Viborg 5 ~> 1. kvartil pige* Reynell 17 ~1.10 år Sproglig test 1 16 ~> 2 år Viborg 1 ~> 1. kvartil pige Reynell 35 ~2.10 år Sproglig test 1 33 ~2 år Viborg 12 2. kvartil dreng* Reynell 28 ~2.05 år Sproglig test 1 10 ~> 2 år Viborg X dreng* Reynell 21 ~2.01 år Sproglig test 1 10 ~> 2 år Viborg X pige Reynell 41 ~3.02 år Sproglig test 1 31 ~2½ år Viborg 11 1. kvartil pige Reynell 36 ~2.10 år Sproglig test 1 29 ~2½ år Viborg 8 ~> 1. kvartil dreng* Reynell 22 ~2.01 år Sproglig test 1 48 ~3 1/4 år Viborg X * = tosproget barn, ~ = svarer til, X = test ikke gennemført, ^ = døv dreng, test ikke gennemført Nr. 4-2006 Side 21

Alle 13 børn (på nær et enkelt grænsetilfælde), identificeret som værende under grænsen, blev af logopæden vurderet til at have et ikke-alderssvarende sprog. Dette er et meget overbevisende resultat. Afprøvningen afdækker dog ikke, om værktøjet har overset nogle børn, og mere omfattende undersøgelser er nødvendige for at fastlægge dette. Forældres og pædagogers opfattelse af screeningsprojektet I forbindelse med begge afprøvninger af screeningsværktøjet fik såvel forældre som pædagoger efterfølgende et spørgeskema. Her medtages kun resultater fra første pilotafprøvning. Selvom det på forhånd er dokumenteret, at forældre er pålidelige rapportører af deres egne børns sprog, var det et åbent spørgsmål, hvorvidt forældrene selv opfatter det som en nem eller svær opgave. Derfor blev forældrene i spørgeskemaet spurgt: Hvor nemt var det for dig at vurdere om dit barn kan sige de 100 ord i screeningsskemaet? Besvarelserne ses i Figur 7. 40% 35% 30% 32% 36% 25% 20% 20% 15% 10% 7% 5% 0% meget nemt nemt overvejende nemt overvejdende svært 3% 2% svært meget svært 0% ikke oplyst Figur 7: Fordeling af svar på spørgsmålet Hvor nemt synes du det var at vurdere om dit barn kunne sige de 100 ord i screeningsskemaet Langt de fleste forældre har på spørgeskemaet markeret, at det var nemt at vurdere deres egne børns ordforråd på basis af listen med de 100 ord. Da det i en sprogscreeningssammenhæng er vigtigt ikke at give forældrene en opgave, de finder vanskelig, er dette et meget positivt resultat. Samtidig blev forældrene spurgt, om der var overensstemmelse mellem deres eget indtryk af barnets sprog og screeningsresultatet, og resultatet ses i nedenstående Figur 8: 75 % af alle forældrene skrev, at der var god overensstemmelse mellem det resultat, screeningen gav af deres barns sprog og det indtryk, de selv har af deres børns sprog, mens kun 3 % svarede nej. Pædagogerne fik ligeledes et spørgeskema udleveret efter pilotafprøvningen. De blev også spurgt, om der var overensstemmelse mellem deres indtryk af de pågældende børns Side 22 Nr. 4-2006

sprog og screeningsresultatet. Resultatet ses i Figur 9. 68 % af pædagogerne er enige med resultatet af screeningen, mens 8 % var uenige. nej; 3% ved ikke; 10 % ikke oplyst; 12 % ved ikke; 16% ikke oplyst; 8% nej; 8% ja; 75% ja; 68% Figur 8: Fordeling af forældres svar på spørgsmålet om hvorvidt deres indtryk af barnets sprog og screeningsresultatet stemmer overens En vigtig faktor ved en screening er, at den ikke er for ressourcekrævende for de personalegrupper, der skal involveres i screeningen. Derfor blev pædagogerne spurgt, hvor meget tid de havde brugt på screeningen. 10 af de involverede institutioner havde ikke noteret et tidsforbrug. Dette tolker vi således, at de fra daginstitutionens side ikke har brugt tid, ud over at udlevere skemaet og kontrollere på netportalen, at skemaet blev udfyldt. De øvrige institutioner har noteret et tidsforbrug på mellem 5 minutter til 60 minutter. I alt blev der brugt 5 timer og 15 minutter i daginstitutionerne på screeningen, hvilket betyder, at der er brugt i gennemsnit 23 minutter pr. daginstitution (der deltog i gennemsnit 4 børn per institution med en spredning fra 1 til 10 børn per institution). Hovedparten af tidsforbruget skyldes formentlig de vanskelige log in. Med en udbedring af de tekniske problemer vil det samlede tidsforbrug kunne mindskes væsentligt. Figur 9: Fordeling af pædagogernes svar på spørgsmålet om hvorvidt deres indtryk af barnets sprog og screeningsresultatet stemmer overens For at vurdere pædagogernes samlede tidsforbrug har vi desuden spurgt hvor mange forældre de har hjulpet med at udfylde screeningsskemaet. I screeningsproceduren var indbygget, at pædagogerne skulle tilbyde forældrene hjælp til at udfylde screeningskemaet, hvis forældrene havde behov for det (denne hjælp måtte dog ikke indbefatte brug af ekstern tolk). For at afdække, hvor stor en del af pædagogernes tidsforbrug der var blevet anvendt til dette, blev pædagogerne bedt om at svare på, hvor mange forældre de havde hjulpet med at udfylde screeningskemaet. Resultatet viste at i alt 6 forældrepar fik hjælp til at udfylde screeningsskemaet, heraf var der kun to tosprogede forældrepar (21 institutioner ikke havde hjulpet forældre, 3 institutioner havde hjulpet ét forældrepar hver og 1 institution havde hjulpet 3 forældrepar). Dette svarer til, at kun 4 % af forældrene havde behov for hjælp i forbindelse med udfyldelse af screeningsskemaet. Nr. 4-2006 Side 23

Konklusioner Den her rapporterede pilotafprøvning var kun en begrænset afprøvning af screeningsredskabet. Det bør naturligvis afprøves på større gruppe af børn, men på det forekommende grundlag har det alligevel kunnet konstateres, at screeningsskemaet fungerer som et screeningsværktøj, i hvert fald inden for de a- spekter, der er blevet undersøgt. Resultaterne viser den ønskede skæve distribution, hvor der er stor afstand mellem børn i den lave ende, således at screeningsværktøjet er i stand til at identificere en gruppe af børn, der scorer markant anderledes end resten af børnene, og som har en risiko for forsinket sprog og sprogvanskeligheder. Da der ikke findes en accepteret gold standard inden for området at sammenligne resultatet af screeningen med, valgte vi lade logopæder udføre tre logopædiske tests på alle de børn som screeningsværktøjet identificerede for at undersøge værktøjets kvalitet. Vi kunne vise at logopæder, ved brug af logopædiske test, kunne bekræfte at de identificerede børns sprog er forsinkede i en grad så logopæderne efterfølgende anbefalede en øget indsats til disse børn. Det skal dog bemærkes at logopæderne ikke var blindet i forhold til screeningens resultat, idet kun børn med et lavt screeningsresultat blev henvist til logopædisk udredning. I hvilken omfang de test der indgik i den logopædiske udredning rent faktisk er det bedste måde at vurdere screeningsværktøjets evne til identificere børn med sproglig forsinkelse på, er desuden et åbent spørgsmål. Disse usikkerheder til trods tyder det på at værktøjet er i stand at identificere børn som er forsinket i et omfang, der kræver en eller anden form for intervention. Desværre har vi ingen direkte oplysninger om, hvorvidt værktøjet har overset børn med sprogvanskeligheder, men det viste sig at i de fleste tilfælde stemte pædagogers og forældres egen vurdering af barnets sprog overens med værktøjets vurdering af det enkelte barns sprog. En anden væsentlig konklusion er at forældre finder det nemt at vurdere deres børns sprog med udgangspunkt i listen af 100 ord. Selvom forældre således finder det nemt at udfylde screeningsskemaet var der dog alligevel store forskelle i responsraten mellem første og andet pilotstudie. Det illustrerer, at en forældrerapportbaseret screening ikke fungerer af sig selv, men kræver en vis indsats fra dagtilbudets personale. Administrationen af screeningsværktøjet viste sig dog at være en tidsmæssig overkommelig opgave for de involverede personalegrupper, og under alle omstændigheder meget mindre tidskrævende end hvis man tænker på alternativer, hvor pædagogerne alene skulle stå for screening fx ved at gennemføre nogle tests med børn. Det har vist sig, at anvendelsen af værktøjet var lidt mere vanskelig i forbindelse med tosprogede børn, fordi responsraten var noget mindre i forbindelse med denne gruppe af børn. Men halvdelen af forældrene til tosprogede børn kunne dog udfylde skemaet, og det har vist sig at resultaterne fra disse forældre var pålidelig i den forstand, at lav score på ordlisten kunne identificere børn med sproglige forsinkelser. På grundlag af de to gennemførte pilotafprøvninger mener vi, at forældrerapportering som metode er et seriøst bud på sprogscreening af 3-årige børn og kan med fordel indgå i en obligatorisk screening. Side 24 Nr. 4-2006

Referencer Basbøll, H. & Bleses, D. (2004). I begyndelsen var ordet - eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd. Carlsbergfondets Årsskrift 2004: 43-51 Bleses, D. & Basbøll, H. (2004). The Danish sound structure - Implications for language acquisition in normal and hearing impaired populations. In E. Schmidt, U. Mikkelsen, I. Post, J. B. Simonsen & K. Fruensgaard (Eds.) Brain, Hearing and Learning. 20th Danavox Symposium 2003: 165-190 Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. (indsendt) Building the case for a Danish delay early vocabulary development in Danish children based on a cross-linguistic comparison of CDI-studies (indsendt til Journal of Child Language, august 2006) Bleses, D., Vach, W., Wehberg, S. & Faber, K. (under udarbejdelse, udkommer på Syddansk Universitetsforlag forår 2007). Introduktion og vejledning til en normeringsundersøgelse af danske børns tidlige kommunikative udvikling baseret på MACARTHUR-BATES COM- MUNICATIVE DEVELOPMENT INVENTORIES [ARBEJDSTITEL] Dale, P., Price, T., Bishop, D. & Plomin, R. (2003). Outcomes of Early Language Delay: I. Predicting Persistent and Transient Language Difficulties at 3 and 4 Years. Journal of Speech, language and hearing Research, Vol. 46: 544 650 Eriksson, M., Westerlund, M. & Berlund, E. (2002). A Screening Version of the Swedish Communicative Development Inventories Designed for Use With 18-Month-Old Children. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, Vol.45: 948-960 Fenson, L., Dale, P., Reznick, J. S., Thal, D., Bates, E., Hartung, J., Pethick, S. & Reilly, J. (1993). The MacArthur Communicative Development Inventories: User s Guide and Technical Manual. Singular Publishing Group, San Diego Fenson, L., Dale, P., Reznick, J., Bates, E., Thal, D., & Pethick, S. (1994). Variability in early communicative development. Monographs of the Society of Research in Child Development, Serial No. 242: 59(5) Fenson L., Bates E., Dale P., Goodman J., Reznick J. S. & Thal, D. (2000). Measuring Variability in Early Child Language: Don't Shoot the Messenger. Child Development, 71(2): 323-328 Fenson, L., Petchick, J. Renda, C., Cox, J.L., Dale, P. & Reznick, J. (2000). Short-form versions of the MacArthur Communicative Development Inventories. Applied Psycholinguistics, 21: 95-116 Law, Boyle, Harris, Harkness & Nye (1998). Screening for speech and language delay: a systematic review of the literature. Health Technology Assessment; Vol. 2: No. 9 Oliver, B., Dale, P. & Plomin, R. (2004). Verbal and nonverbal predictors of early language problems: an analysis of twins in early childhood back to infancy. Journal of Child Language, 31: 609-631 Nr. 4-2006 Side 25