Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del af hverdagen. Børns læreprocesser optimeres ved brug af hele kroppen. Sange læres fx bedst, hvis man bruger kroppen samtidig, da det er sjovere at lære at tælle, hvis man samtidig hopper. Leg og læring hænger unægtelig sammen og er pædagogisk udvikling i børnehøjde; udvikling af fysiske/motoriske, sproglige/intellektuelle, sociale/personlige samt musiske/kreative færdigheder. Den alsidige udvikling er grundstenen i barnets selvværd og mestring af livet. Vi tilstræber at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at motivere vores børn til at bevæge sig mindst 60 minutter hver dag. Man kan få yderlig information om bevægelse og dens betydning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk. Antagelser Mindre børn kan slet ikke lade være med at bevæge sig. De bevæger sig fordi det er sjovt ikke fordi det er sundt. Bevægelse styrker børns knogler, udvikler musklerne og er med til at forebygge overvægt. Leg, bevægelse og fysiske aktiviteter er afgørende for en sund livsstil og har en positiv effekt på læring og sociale kompetencer. Dette betyder, at fysisk aktive børn ofte er socialt stærke og har mere overskud til at lære nyt. Børn der bevæger sig, sover bedre og bliver hurtigere raske, når de er syge. Gode motionsvaner som barn øger sandsynligheden for, at man ligeledes dyrker regelmæssig motion som voksen. At kende sin krops styrker og muligheder giver tryghed og udvikler selvværd. Dette er afgørende for at mestre livet og erobre verden. Mål på lang sigt Opnå fysisk, psykisk og socialt velvære forebygge livsstilssygdomme Resultat på mellemlangsigt/hvad vil vi opnå?
Give børnene sunde og naturlige bevægelsesvaner tidligt i deres opvækst. Højne trivsel og bevægelsesglæde hos vores børn gennem koblingen mellem bevægelse og øvrige pædagogiske aktiviteter. Inklusion via idræt og bevægelse. At vi voksne er med til at så et frø, så børnene får holdninger til, hvad et sundt/usundt liv er. Gøre det smart, sejt og cool at bevæge sig, så børnene fortsætter med idrætsaktiviteter, når de bliver ældre. Fremme børnenes koncentration, samarbejdsevne og energi. Hvordan gør vi?/ konkrete aktiviteter Benytter legepladsen hver dag i al slags vejr. Her opfordres børnene til at slå kolbøtter, svinge, snurre, rulle, krybe, kravle, trille, lege, cykle, spille, danse og hoppe, lave sneboldskampe og hoppe i vandpytter. Igangsætter kontinuerligt fælleslege, der er voksenstyret med klare mål om motorisk- og social udvikling. Formidler legekultur f.eks. ved at gøre brug af traditionelle sang- og bevægelseslege, der inspirerer og senere kan anvendes i børnenes frie lege. Vi arbejder vedvarende på at indrette Louisegårdens lokaler, så der er optimal mulighed for leg og bevægelse. Vi har puderum, rekvisitter og redskaber, som opfordrer til leg og bevægelse, når det ikke er planlagt eller voksenstyret. Vi har skemalagt brugen af rytmik- og puderum, så alle har mulighed for at bruge dem. Personalet i Louisegården fremstår som forbilleder. De er aktive deltagende voksne, som tilbyder og inddrager børnene i bevægelseslege, samtidigt viser de via deres glæde og engagement, at det er sjovt at bevæge sig. Louisegårdens legeplads er udformet, så alle børn kan færdes trygt og sikkert. Louisegårdens udeareal giver mulighed for, at børnene kan få fysiske udfordringer i forhold til deres alder. Vores separate legeplads til de mindste gør, at børnene kan opdeles, når der er behov for det. Der er både mulighed for vilde og stille aktiviteter, ligesom der er mulighed for at cykle, gynge, rutsje, lege med jord, sand og vand. Gennem opgaver og udfordringer stimuleres børnene til at eksperimentere og afprøve. Vi finder og studerer f.eks.
regnorme & insekter samt laver spireprojekter. Vi har egen boldbane, som dagligt benyttes. Hockey, fodbold, håndbold og fangelege er blot nogle af de mange aktiviteter, som vi laver på banen. Vi tager på ture til steder, som kan udfordre børnene og appellere til deres bevægelseslyst f.eks. til bydelens legepladser, parker og zoologisk have. Vi anerkender børnenes forsøg på at mestre en aktivitet ved verbal opmuntring, nærvær, anerkendelse og engagement. Vi giver børnene lov til at overskride grænser: F.eks. klatre højt op i træerne, hoppe ud over og rulle ned af bakker. Vi laver bevægelsesaktiviteter en gang om ugen med plejehjemmet Søster Sophies Minde. Laver aktiviteter, der inddrager de idrætsusikre børn. Vi har særligt fokus på overvægtige børn. Hjælper de lidt større børn med fortsat at finde på sjove og alderssvarende måder at bevæge sig på. De største børn (fyldt 4,5 år) tilbydes koloni en gang årligt med et utal af bevægelsestilbud. Øvrige børn har samtidigt idrætsuge hjemme. En gang årligt afholdes olympiade på Diakonissestiftelsens grønne område med børn fra de to øvrige børnehuse. Laver temaarbejde, hvor børnene får erfaring med forskellige former for kropslig nærhed og tryghed. De skal lære, forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner og grænser samt forskelligheden i vores individuelle udseende, såsom tyk, tynd, høj, lav, mørk, lys. Vi motiverer børnene til at blive selvhjulpne i de daglige rutiner: børnene kravler selv op og ned af puslebord og barnevogne via en lille trappestige. De deltager i at tage tøj af og på. De hjælper med at dække bord, tage ud af bordet, øser selv mad op, vasker hænder og spiser selv. Vi kompetenceudvikler personalet, både i forhold til at kunne præstere nye bevægelsesformer, og i forhold til at tilegne sig løbende viden om børns behov for fysisk udfoldelse. Vi dokumenterer vores arbejde digitalt og med videokamera til videre faglig refleksion og debat. Vi skal videreudvikle vores legetek med forslag til forskellige typer af lege for børn i 0-6 års alderen, samt en forklaring på, hvilke færdigheder hos børnene disse lege udvikler.
Forældre inddrages via dialog, information og rådgivning Vi snakker med forældrene om børnenes påklædning og vigtigheden af, at tøjet hverken hæmmer barnets mulighed for bevægelse eller vanskeliggør muligheden for selv at tage tøj af og på. Vi rådgiver forældrene om gode bevægelsesvaner, om hvordan de kan stimulere deres børn motorisk. Dette sker i den daglige snak ved afhentning, på forældremøde og via vores nyhedsbreve. Ved bekymring for enkelte børns sundhedstilstand inddrages forældre og eventuelle fagpersoner. Vi laver fotoserier, hvor forældrene kan se deres børn i bevægelsesaktiviteter. Vi sætter fokus på bevægelse og idræt til forældremøder i form af arbejde med oplæg og foredrag. Hvem er ansvarlige for politikken? Ledelsen og personalet er ansvarlige for politikkens indhold, udformning og evaluering med inddragelse af forældrebestyrelsen. Hvad skal politikken? Sikre en fælles, forpligtende platform, som alle er enige om og kan arbejde ud fra. Sikre klare fælles mål, som er målbare ud fra indikatorer vedr. trivsel, udvikling og læring. Sikre at bevægelse og idræt ikke bliver personafhængig, men institutionsafhængig; dvs. i forbindelse med aktiviteter, projekter og temauger tænkes bevægelsespolitikken implicit med ind med henblik på udvikling af fysiske/motoriske, sproglige/intellektuelle, sociale/personale og musiske/kreative færdigheder. Hvordan forvaltes politikken? Vi evaluerer vores bevægelsespolitik 1 gang om året på personalemødet sammen med vores
virksomhedsplan samt arbejder med bevægelse og idræt på vores personalemøder i form af arbejde med cases, oplæg og foredrag. Vi evaluerer løbende på stuemøder, afdelingsmøder, til forældresamtaler samt i dialogen med børnene, fx vha. Walk and talk og kvalitative interviewform, for at sikre en kvalificeret og høj faglig indsats med henblik på barnets udvikling, trivsel og læring. Hvilke indikatorer måler og evaluerer vi ud fra? Oplever vi et ønske om deltagelse ved strukturede forløb samt glæde og begejstring under aktiviteten? Oplever børnene de voksne som værende engageret og nærværende? Tager børnene initiativer og kontakter personalet? Sker der en tydelig udvikling relationelt mellem personalet og børnene? Udviser børnene glæde ved brug af legepladsen? Videreudvikler og udfordrer børnene fortsat sig selv i ustrukturede lege efter et struktureret forløb, såsom Spireprojektet. Oplever en glæde og begejstring for bevægelse og idræt i alle aldersgrupper i institutionen? Ser vi en tydelig social og personlig udvikling hos børnene i form af respekt, omsorg og tillid til sig selv og hinanden?