Månedsplan for december Overordnet fokus: Inklusion og eksklusion Barnets alsidige og personlige udvikling og sociale kompetencer. I december måned vil vi arbejde med juletiden som tradition. Man siger, at julen er hjerternes fest og at næstekærlighed er julens budskab, hvilket er i tråd med hvad vi ønsker at have fokus på i forhold til inklusion. Med afsæt i læreplanstemaet barnets alsidige og personlige udvikling og sociale kompetencer ønsker vi igennem vores inklusionsfokus at styrke børnenes forståelse af Ørnebos værdier, hvor ligeværdighed og behov for anerkendelse, fællesskab og nærvær uanset vores forskelligheder er omdrejningspunktet. Det er ikke alle vores børn der holder jul, men værdierne er noget almengyldigt, som vi vil formidle til alle vores børn igennem støtte og vejledning, dialog og ved selv at være gode rollemodeller. Eksempelvis vil Den lille pige med svovlstikkerne blive inddraget som metode til dialog i børnehaven for at give børnene en forståelse for de forskellige økonomiske, sociale, kulturelle og personlige forudsætninger vi alle har. Vi har fortsat fokus på organisering og de små og nærværende inkluderende fællesskaber. Der er en rolig stemning i huset og en rar og anerkende omgangstone hvor vi drager omsorg for hinanden. At børnene viser nysgerrighed og interesse omkring forskelligheder for hinandens måder at holde jul på og at alle ikke har samme ressourcer. At børnene viser nysgerrighed og interesse for fællesskabet som omkranser julen. F.eks. fællesskabet omkring julefesten at lave og give gave, at pynte op mm. og, at alle er en vigtig del af det at bidrage til fællesskabsfølelsen. Tema: December og jul Kulturelle udtryksformer og traditioner. December måned er fuld af forskellige kulturelle aktiviteter og traditioner.
Mål: Vi vil give børnene en introduktion til og indsigt i nogle af de forskellige traditioner vi har omkring jul og juletid i Danmark. Vi vil give bø Metode: Skolegruppen går Luciaoptog til julefesten, samt på Luciadag den 13. december. I forbindelse hermed vil vi i børnehavegrupperne kort fortælle børnene om traditionen bag Luciadag. Vi holder julefrokost med børnene og fortæller børnene om hvorfor vi nu vælger at holde Julefrokost. Sammen med børnene laver vi én julegave hver. Samtidig kan vi snakke med børnene om glæden ved at give og glæden ved at modtage en gave. De 5 årige børn kommer til Bellevue Teater og ser Folk og røvere i Kardemomme by og deltage i Jul på Bredekærgård. Børnene oplever fællesskab igennem julens traditioner. At der bliver dialog mellem børn og børn og børn og voksne om jul og traditioner. At barnet er nysgerrigt, undersøgende, spørgende og optaget af decembermåneds aktiviteter. Krop og bevægelse December bliver en vekselvirkning mellem fordybende finmotoriske syslerier og grovmotoriske jule-naturoplevelser, Mål: I december skal vi klippe og klistre samt julebage. Dette gør vi for at stimulere finmotorikken ved at lave julepynt og julekager. Derudover går vi vinterture i naturen og udfordrer kroppens grovmotoriske færdigheder, i en ellers indendørs sysletid. Metode:
Vi sigter efter at gøre brug af forskellige måder at stimulere finmotorikken på (f.eks. at klippe kontra at stikke kager ud). Vi tilbyder forskellige finmotoriske aktiviteter for at ramme et så bredt interessefelt som muligt. Pointen er, at samme motiv går igen, både i pap og kage, men at de kan pyntes forskelligt. Som modsætning til julehyggen, skal vi ud i naturen og gå af utraditionelle stier, for at stimulere og danne kropslige erfaringer i et udfordrende terræn. Hallen bliver afløst af ture ud i naturen i december, både for at bryde med den typiske julestemning, men også for at vise børnene nye måder hvorpå man kan prøve kræfter med egen krop og stimulere og tilegne sig grovmotoriske erfaringer. Halgruppen og Ny i børnehave gruppen går på Nisseskattejagt. (Nissen har stjålet børnenes madpakker, til gengæld har nissen lagt et skattekort, som fører til kondiskoven, gennem krat og over sten og stammer, se bilag). Vi forventer at børnene tilegner sig forskellige finmotoriske førdigheder og at de opnår en forståelse af, at man ikke klipper juletræskager, de stikkes ud med forme. Julepynten derimod, klippes med en saks. Vi forventer, at børnene bliver bevidste om at bruge kroppen alternativt, og tilegne sig grovmotoriske færdigheder, og i sidste ende bruger erfaringer fra naturturen til at udfolde sig fysisk på legepladsen (kropsliggjorte erfaringer som lagres i Habitus). December bliver en vekselvirkning mellem fordybende finmotoriske syslerier og grovmotoriske jule-naturoplevelser, og derfor forventer vi at se en afsmittende effekt på de forskellige aktiviteter og at børnenes fordybelse og trang til det fysiske kommer naturligt. Natur og naturfænomener December er både en julemåned, men også årets første vintermåned. Vi vægter temaet december/jul højest i denne månedsplan, da januar, februar og marts månedsplan vil tage udgangspunkt i temaet vinter. Mål: At børnene får kendskab til hvor juletræer kommer fra. At børnene får kendskab til hvor gran og grankogler kommer fra og at der findes forskellige kogler og hvad deres funktion er i naturen.
I tilfælde af at december byder på sne: At børnene oplever hvad sne er og hvad vi kan bruge den til. At børnene oplever at temperaturen skifter afhængigt af årstiden. Metode: Børnene fra naturværkstedsgruppen tager ud og henter juletræer i en juletræsplantage. Alle tager på turer og samler kogler og tale om de forskellige slags vi finder. Senere pynter vi koglerne og bruger dem til juledekoration og pynt. I tilfælde af at december byder på sne: Vi tager ud og kælker og laver snemænd, snebolde, sneengle mm. Børnene taler om at juletræer og kogler kommer fra naturen og at børnehavebørnene giver udtryk for at der findes forskellige slags. I tilfælde af at december byder på sne: At børnene selv begynder at lege med sneen. Sprog: I Efterårsplanen beskrev vi vigtigheden af at bruge det rette ord på rette sted; vi argumenterede for, at det er altafgørende, når det gælder om at gøre sig forståelig og blive forstået. Det gælder al kommunikation mellem mennesker, både når man benytter sig af sit modersmål og/eller et andetsprog. Uden ordforråd kan vi intet udtrykke, hvorfor manglende ordforråd er den væsentligste faktor, når kommunikation ml. modersmåls- og andetsprogsbrugere mislykkes. I december dukker der en del ord op, som er meget sæsonbetonede, de bliver stort set kun brugt i juletiden. Disse ord har børnene kun en begrænset tid til at høre, bruge og lære, og mange af de tosprogede børn har heller ikke nogen relationer til juleordene, da de ofte ikke bliver brugt derhjemme, og ordene findes måske ikke engang på deres modersmål. Derfor er det oplagt at fokusere på ordforråd og sprogforståelse i december måned. I december måned pynter vi jo også op i børnehaven, derfor er det oplagt også at arbejde med forholdsordene. Metode: I henholdsvis Juni måneds plan og i Efterårsplanen gav vi en del eksempler på, hvordan man kan arbejde med forholdsord og ordforråd (grundlaget for sprogforståelsen). I denne måned vil vi beskrive, hvordan vi kan arbejde med begge områder mere emnespecifikt (vi kan selvfølgelig stadig bruge de metoder, der er beskrevet i de omtalte planer). At spille billedlotteri med forskellige julebilleder (ligger i personalerummet) er en god måde at udvide jule-ordforrådet på.
Start med at give hvert barn en spilleplade og tal om, hvad der er på billederne ( Hvad er det? Hvad bruger man den til? Hvad farve er den? osv.) På denne måde øges børnenes viden om de forskellige ord. Det er vigtigt, at den der råber op (uanset om det er et barn eller en voksen) benævner, hvad der er på billedet. Vendespil med forskellige julebilleder (ligger i personalerummet) er også en god måde at øge jule-ordforrådet på. Inden I starter bør den voksne udvælge relevante billeder alt efter børnenes alder og udviklingstrin. Dernæst viser den voksne børnene kortene og taler med børnene om, hvad det er, spørg f.eks. børnene om, hvorvidt de også selv har set en sådan, eller hvad man bruger den til osv. Sig, hvad der er på kortene, hver gang I vender et kort, f.eks. Det er en engel!, husk også at benævne flertalsformen, når der er stik f.eks. Nu har du 2 engle! Spillet kan varieres ved f.eks. at aftale, at spillerne skal sige en sætning om billedet, f.eks. En engel kan flyve!, Et juletræ er grønt!. Her kan børnene opleve/høre f.eks. bestemte former og flertal. Har et barn svært ved det eller siger noget ukorrekt, så sig da den korrekte sætning uden at rette på barnet. Samtale om/fortælle historier ud fra billedbøger om julen er også befordrende for både ordforråd og sætningsopbygning. Det er vigtigt at I ikke bare læser historien højt. Tal om og stil spørgsmål til billederne og handlingen osv. Senere, når børnene kender bogen, kan I lade dem fortælle om billederne/handlingen. Her er det godt at opfordre og hjælpe børnene til at bruge hele sætninger. En følekasse er god måde at lade børnene sanse de nye ord. Saml nogle juleting i en pose (der er en pose med juleting i personalerummet) og vis tingene til børnene og tal med dem om hvad det er, lad tingene gå rundt så alle børnene mærker dem. Dernæst lægges tingene tilbage i posen og følekassen tages frem (der står en i personalerummet). Vis børnene hvordan den fungerer; en ting fra posen lægges i følekassen (uden at børnene ser, hvad det er) og børnene skal stikke hånden ind i kassen og gætte, hvad det er. Kims leg med juleord styrker ikke blot ordtilegnelsen, men også den sproglige hukommelse. Denne leg kræver et tørklæde og en pose med juleting (der er en pose med juleting i personalerummet). Alle tingene lægges foran børnene og benævnes, lad børnene røre ved alle juletingene inden I begynder; tal om hvad det er og hvad det evt. bruges til. Før legen går rigtigt i gang, forklarer den voksne, at han/hun vil tage en genstand væk, og at børnene på skift skal se om de kan finde ud af, hvad der er væk/mangler. Lad børnene se på alle genstandene og dæk genstandene til med tørklædet. Snup forsigtigt en genstand og gem den i tørklædet, som tages væk. Nu skal børnene så gætte, hvad der mangler. Pynte juletræ (forholdsords-juletræ): Denne leg kræver følgende materialer, der alle står i personalerummet (småtingene i en julekasse): Et juletræ, et lykkehjul med billeder af juletræspynt (julehjerter, kræmmerhus, engle, guirlander, lys, stjerner & kugler) og julegaver, juletræspynt (den samme slags, som der er billeder af på lykkehjulet ) og julegaver i forskellige størrelser. Juletræet placeres foran børnene. Det er meget vigtigt, at alle børnene sidder på den samme side af juletræet, da de ellers ikke får det rigtige forholdsord. Julepynten og julegaverne lægges på bordet og der tales om; hvad det er, hvad farve det er, hvad det er lavet af osv. Lykkehjulet sættes foran børnene og der snakkes om, hvad der er på billederne.
På skift får børnene lov til at dreje på lykkehjulet og må tage en pakke/et stk. juletræspynt magen til det billede, der kom frem, da hjulet stoppede f.eks. et julehjerte. Den voksne siger: Det var et julehjerte, det må du hænge over et kræmmerhus. Hænger barnet julehjertet under kræmmerhuset, eller kan barnet ikke selv finde julehjertet/kræmmerhuset, hjælper den voksne. Eksempler på opgaver: Sæt julehjertet ved siden af et lys Læg julehjertet under juletræet Hæng julehjertet bag på juletræet under et kræmmerhus Sno guirlanden rundt om juletræet Hæng julehjertet over et lys Sæt stjernen øverst på juletræet Sæt julehjertet til højre for en engel Hæng julehjertet ved siden af et andet julehjerte Hæng julehjertet imellem et lys og en engel Hæng kræmmerhuset nær ved et lys Legen kan også bruges til at arbejde med farver, i så fald kan opgaverne formuleres så børnene skal vælge pynt/gaver ud fra farverne, f.eks.: Det var et kræmmerhus, så må du hænge det grønne kræmmerhus på juletræet. Eksempler på opgaver: Hæng det gule og blå julehjerte på juletræet. Læg gaven med det røde bånd under juletræet. Læg gaven med det blå papir under juletræet. Hæng den guldfarvede engel på juletræet. Opgaverne kan også kombineres, så begge dele trænes f.eks.: Hæng det gule og blå julehjerte under det grønne kræmmerhus. Hæng den prikkede engel bag på juletræet over den blå pakke. Læg den lille lilla pakke under den store pakke med guldfarvet bånd. Sæt et rødt lys over den lyserøde engel. Variationer: Hvert barn må vælge 5 stk. julepynt/gaver og der snakkes om, hvad det er, hvorfor barnet valgte det, hvad farve det er osv. Børnene skiftes til at dreje på lykkehjulet, og har barnet den ting, der kommer frem, giver den voksne barnet en opgave (se ovenstående). Har barnet ikke den ting, der kommer frem, er turen tabt og næste barn må prøve. Det barn, der først kommer af med alle sine ting, har vundet. Hvor er nissen/gaven? er også en leg til styrkelse af børnenes kendskab til forholdsord. Den kræver kun en nisse eller en gave. Et barn sendes udenfor døren. Den voksne og de andre børn taler om, hvor de skal gemme nissen/gaven; skal den gemmes oppe? nede? bag noget? foran noget? under noget? i noget? osv. Nissen/gaven gemmes (den skal være synlig) og barnet kaldes ind. Den voksne fortæller f.eks. at nissen/gaven er gemt under noget og at det er
højt oppe (under en bog på reolen), barnet skal nu finde nissen/gaven. De andre børn kan hjælpe ved at sige at det bliver varmere, når barnet nærmer sig nissen/gaven, og koldere, når barnet bevæger sig fra nissen/gaven. Når nissen/gaven er fundet, siger den voksne: Ja! Se nissen/gaven var under bogen på reolen! At børnene begynder at bruge og forstå flere juleord. At børnene benævner placeringer korrekt ( Julekuglen hænger oppe på juletræet! ), at børnene udfører retningsbestemte instrukser (f.eks. Hæng julehjertet over kræmmerhuset! Stå bagved hinanden! ). At børnene bruger fokusordene Fokusord: Vuggestue: nisse juletræ stjerne hjerte lys rød grøn Børnehave: julegave juletræ julepynt julemand Lucia kalenderlys Sange: Vuggestue: 3 smukke nisser Kender I den om Rudolf? Der bor en lille nissemand Røde huer, strømper grå Nu er det jul igen! På loftet sidder nissen Børnehave: Lille søde nissefar Røde huer, strømper grå På loftet sidder nissen Kender I den om Rudolf? Og nissen sad på loftet
Rim & remser: Nisserne Gåsen gav et gæstebud ( Halfdans ABC: G ) Julemanden Julle ( Halfdans ABC: J ) Norske nisser ( Halfdans ABC: N )