Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES... 5 LEDIGHEDEN ER FALDET, MEN KVINDERNE ER FORTSAT UDSATTE... 6 STORE INVESTERINGSPROJEKTER BETYDER BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER I BYGGERIET... 7 DER ER VÆSENTLIGE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG 213... 8 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 9 ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE FALDER AKTUELT... 1 DER ER STOR FORSKEL PÅ DE UNGES STYRKER OG BARRIERER... 11 DET ER EN UDFORDRING AT FÅ DE UNGE TIL AT GENNEMFØRE EN UDDANNELSE... 12 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE OG JOB... 13 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KAN IKKE LØSE UDFORDRINGERNE ALENE... 14 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 15 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION... 16 TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION HAR VÆRET NOGENLUNDE STABIL I DE SENESTE ÅR... 16 ANTALLET AF IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER STEGET... 17 DER SKAL ØGET FOKUS PÅ PROGRESSION I INDSATSEN... 19 AKTIVERINGSGRADEN FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ER LIG GENNEMSNITTET... 2 DEN AKTIVE INDSATS FOR DE IKKE-JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKABER RESULTATER... 2 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES... 22 LANGTIDSLEDIGHEDEN I SYDDJURS FALDER ISÆR BLANDT MÆND... 22 MANGE LANGTIDSLEDIGE ER FAGLÆRTE KVINDER ELLER SENIORER... 23 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED END ANDRE... 24 HØJ FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER CHANCERNE FOR JOB... 25 LANGTIDSLEDIGE GENFINDER JOB PÅ HELE ARBEJDSMARKEDET... 26 DEN AKTIVE INDSATS FOR LEDIGE OG LANGTIDSLEDIGE SKAL SKABE RESULTATER... 27 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 28 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER... 29 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE OM PLADSER TIL LEDIGE ER INTENSIVERET... 29 DER SAMARBEJDES ISÆR MED INDUSTRI OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 3 ANBEFALINGER TIL JOBCENTRET... 32 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

Sammenfatning SAMMENFATNING Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Syddjurs er i bedring. Antallet af beskæftigede har været stigende inden for nogle brancher i det seneste år. Stigningen er især sket inden for industri og privat service, mens antallet af offentligt ansatte er faldet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, hvilket giver forventninger om vækst i byggeaktiviteten, som både vil give beskæftigelse til faglærte og ikke-faglærte Ledigheden i Syddjurs er faldet med 11 pct. fra januar 211 til januar 212. For mændene er ledigheden faldet med 18 pct., mens den er faldet 2 pct. for kvinder Syddjurs står dog også over for en række udfordringer i de kommende år, der stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Antallet af offentligt forsørgede unge er faldet 7 pct. det seneste år - men antallet ligger fortsat på et højt niveau. Aktuelt er 13,2 pct. af de unge i Syddjurs på offentlig forsørgelse, hvilket er på niveau med klyngen Syddjurs har relativt flere unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og relativt færre unge dagpengemodtagere end klyngen 356 af de 458 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs har ikke en uddannelse. De ca. 1 uddannede i gruppen er næsten udelukkende dagpengemodtagere 16 pct. af de ufaglærte unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21, er aktuelt under uddannelse. Det er især kontanthjælpsmodtagere i match 1, som Syddjurs er lykkes med at få i uddannelse Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i 31 pct. af tiden. Det er under gennemsnittet for klyngen. Kontanthjælpsmodtagere i match 1 aktiveres i 48 pct. tiden, hvilket er over niveauet i klyngen. Samtidig aktiveres kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 33 pct. af tiden, hvilket er under gennemsnittet for klyngen. Over de seneste 5 år har 11,3 pct. af de unge i Syddjurs modtaget kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 og 26, modtager 52 pct. i dag offentlig forsørgelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,2 pct. af befolkningen i Syddjurs på førtidspension. Det er på niveau med klyngegennemsnittet I Syddjurs er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra 132 i 28 til 116 i 211. Afgangen er på 85 personer i 211, så det er ikke lykkedes at nedbringe det samlede antal personer på førtidspension BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

Sammenfatning Antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs er steget med 22 pct. i det seneste år, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er faldet med 6 pct. I løbet af det seneste år er 71 kontanthjælpsmodtagere blevet nedmatchet (længere afstand til arbejdsmarkedet), mens kun 3 er blevet opmatchet Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er 34 pct. i Syddjurs. Det ligger på niveau med klyngen. Virksomhedsrettet aktivering udgør knap halvdelen af aktiveringen Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I januar 212 var der 339 langtidsledige i Syddjurs. Det er et fald på 15 pct. ift. året før. I klyngen faldt antallet af langtidsledige med 16 pct. De langtidsledige udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Syddjurs, sammenlignet med 1,9 pct. i klyngen Blandt de langtidsledige i Syddjurs er der et stort antal seniorer, samt faglærte kvinder mellem 3 og 54 år 64 pct. af de genbeskæftigede langtidsledige i Syddjurs har fået job i en ny branche. 53 pct. fandt nyt job i en anden kommune. De langtidsledige i Syddjurs finder især nyt job i offentlige brancher, i privat service og i handels- og transportbranchen I Syddjurs aktiveres langtidsledige 49 pct. af tiden. Det er på niveau med klyngegennemsnittet på 5 pct. Blandt de langtidsledige er det især de uddannede unge og voksne med videregående uddannelse, der prioriteres i aktiveringsindsatsen En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er blevet intensiveret i de seneste år. Hvor der i januar 27 var 138 personer i virksomhedsrettet aktivering i Syddjurs, er dette tal steget til 69 i januar 212 Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget 4 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvor det for dagpengemodtagere er 19 pct. Forrevalidender og sygedagpengemodtagere får relativt mindst virksomhedsrettet aktivering i Syddjurs Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 22 pct. af virksomhederne i kommunen om indsatsen for dagpengemodtagere, mens samarbejdet er begrænset til 17 pct. af virksomhederne for kontanthjælpsmodtagere. Samarbejdsgraden i Syddjurs er mindre end klyngegennemsnittet for dagpengemodtagere, men større end klyngegennemsnittet for kontanthjælpsmodtagere I Syddjurs samarbejdes især med industri og den offentlige sektor BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 3

FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det seneste år Faktiske tal Offentligt forsørgede unge (16-29 år) januar 212 1 664-7% 8.679-1% Udvikling det seneste år Andel forsørgede unge januar 212 13,2% -1,4 pct.point 13,3% -,3 pct.point Andel af unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 26-21 11% - 1% - Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i 25-26, der aktuelt er off. forsørgede 52% - 5% - Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 356-4.738 - Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere januar 212 2 12-1.413 - Andelen af ufaglærte, der modtog kth/dgp i 21, som er i uddannelse i september 211 3 16% - 2% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpengemodtagere 3. kv. 211 31% -15,3 pct.point 38%,5 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 i 3. kv. 211 48% 1,9 pct.point 43% -4,8 pct.point Aktiveringsgrad blandt unge kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 3. kv. 211 33% -6,9 pct.point 32% -6,4 pct.point Indsatsen for at begrænse tilgange til førtidspension Førtidspensionister januar 212 1.823 1,7% 2.583,3% Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) januar 212 7,2%,16 pct.point 7,5%,7 pct.point Tilgang til førtidspension i 211 4 116-7% 1.38-8% Kontanthjælpsmodtagere i match 2 januar 212 415 22% 4.433 3% Kontanthjælpsmodtagere i match 3 januar 212 12-6% 1.93 24% Andel opmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 5% pct.point 8% 2 pct.point Andel nedmatchede kontanthjælpsmodtagere 211 5 12% -5 pct.point 15% -5 pct.point Aktiveringsgrad blandt kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 4. kvartal 211 34% -1 pct.point 32% -5 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i januar 212 339-15% 3.881-16% Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) januar 212 1,8% -,3 pct.point 1,9% -,4 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i 3. kvartal 211 49% - 5% - Aktiveringsgrad blandt korttidsledige i 3. kvartal 211 6 34% - 36% - Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i januar 212 69 12,8% 6.86 14,9% Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i 4. kvartal 211 7 16% 2,1 pct.point 14% 1,7 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for dagpengemodtagere i perioden 4.kvt. 21-3. kvt. 211 22% 2 pct.point 29% 6 pct.point Samarbejdsgrad om indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 4.kvt. 21-3. kvt. 211 17% 5 pct.point 14% 4 pct.point Beskæftigelse Beskæftigede i alt primo 211 (RAS) 19.541 -,6% 21.128 -,8% Lønmodtagere i alt december 211 (eindkomst) 18.21-1,1% 199.432-2,1% Lønmodtagere industri december 211 (eindkomst) 2.54 4,9% 35.25,7% Lønmodtagere byggeri december 211 (eindkomst) 1.33 1,3% 13.227 1,9% Lønmodtagere handel/transport december 211 (eindkomst) 4.89-1,6% 38.894 -,7% Lønmodtagere øvrig privat service december 211 (eindkomst) 3.381 5,6% 33.595 1,7% Lønmodtagere offentlige brancher december 211 (eindkomst) 7.7-5,8% 73.447-6,2% Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt januar 212 41.815,2% 445.956 -,2% Befolkning 16-64 år januar 212 25.189 -,6% 274.219 -,7% Befolkning 16-29 år januar 212 5.32 2,4% 65.17 1,1% Arbejdsstyrken (16-64 år) 211 18.762 -,9% 24.473-1,8% Ledighed Ledighed januar 212 6,1% -,7 pct.point 6,7% -,6 pct.point Andel ledige kvinder januar 212 8 6,3% -,1 pct.point 6,6%,3 pct.point Andel ledige mænd januar 212 8 6,% -1,3 pct.point 6,7% -1,5 pct.point Offentligt forsørgede SYDDJURS KLYNGE * Offentligt forsørgede i alt januar 212 9 5.37-3,2% 56.354-3,% Andel offentligt forsørgede i befolkningen januar 212 (16-64 år) 21,3% -,6 pct.point 2,6% -,5 pct.point *Klyngen indeholder følgende kommuner/jobcentre: Syddjurs,Hjørring,Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Sønderborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: *Syddjurs indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Da uddannelsesoplysningerne er fra oktober 21, vil antallet af uddannede være undervurderet. 3) Andelen der modtager SU/SVU eller er i voksenlærlingeforløb. Alm. lærlingeforløb med lærlingeløn er ikke medtalt i andelen. 4) Personer der tilgår førtidspension fra fleksjob eller ledighedsydelse er ikke medtalt, og antallet af nytilkendelser er derfor undervurderet. 5) Beregnet for personer der modtog kontanthjælp både primo og ultimo perioden. Personer med uoplyst match primo perioden er ikke medtalt, 6) Korttidsledige er ledige, som ikke er langtidsledige. 7) Kontanthjælpsmodtagere i match 3 og med uoplyst match indgår ikke i opgørelsen. 8) Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 i pct. af arbejdsstyrken andelen er ikke fuldt sammenlignelig med de officielle ledighedstal. 9) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 4

jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS Den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige. Desuden sker der en ændring i efterspørgslen på kortere sigt, hvor jobmulighederne vil være bedre på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Beskæftigelsen i Syddjurs stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Det gælder både i Midtjylland som helhed og i Syddjurs. I løbet af krisens første år faldt antallet af lønmodtagere i Midtjylland med 3. personer, svarende til 5 pct. Udviklingen på det midtjyske arbejdsmarked er dog i bedring. Antallet af lønmodtagere var stort set konstant i 21, men faldt dog med 9. personer i 211, svarende til et fald på 1,5 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsesudviklingen i de kommende år at være stabil eller let stigende. I Syddjurs faldt beskæftigelsen (personer med bopæl i kommunen) i krisens første år med 84 stillinger (4 pct.), og faldet var således lidt svagere end i regionen som helhed. Antallet af lønmodtagere er fortsat med at falde i 21 og 211, dog i mindre grad end i 29, jf. figur 1. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I SYDDJURS Personer 2. 19.5 19. 18.5 18. 17.5 17. 16.5 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af lønmodtagere i DREAM er opgjort pba. oplysninger fra Skats eindkomst-register og indeholder alle lønmodtagere, der betaler arbejdsmarkedsbidrag. Fordelen ved at anvende lønmodtagerbeskæftigelsen fremfor den fulde beskæftigelse inkl. selvstændige er, at oplysningerne er mere tidsnære. Der er samtidig sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Syddjurs. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg svagt i det offentlige. I 21 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 211, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige, jf. tabel 1. I Syddjurs er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 29, hvor beskæftigelsen faldt med 11 pct. Faldet aftog til 2 pct. i 21, og i 211 er beskæftigelsen steget BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 5

med 5 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af 211 184 færre lønmodtagere i Syddjurs beskæftiget i industrien end ved udgangen af 28. Øvrig privat service oplevede i lighed med industrien stigende beskæftigelse i 211. Antallet af ansatte i øvrig privat service er dog samlet faldet med 24 personer fra 28 til 211. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. Som eneste branche steg beskæftigelsen i 29, men der har til gengæld været et fald på 6 pct. i 211, som følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige branche faldet med 461 personer fra 28 til 211. TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE BOSAT I SYDDJURS FORDELT EFTER BRANCHE. 29-212 Antal Udvikling Antal Branche december 28 29 21 211 I alt december 211 Landbrug 392-4,6% -5,6% -1,1% -11,% 349 Industri 2.238-11,1% -1,6% 4,9% -8,2% 2.54 Byggeri 1.512-9,6% -4,% 1,3% -12,% 1.33 Handel/transport 4.376-5,7%,7% -1,6% -6,6% 4.89 Øvrig privat service 3.45-5,8% -,2% 5,6% -,7% 3.381 Offentlige brancher 7.468,7% -1,1% -5,8% -6,2% 7.7 I alt 19.391-4,1% -,9% -1,1% -6,1% 18.21 Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december året før til december i det nævnte år. Byggeriet i Syddjurs oplevede et fald i beskæftigelsen i 29 og 21, men har i 211 haft en stigning, jf. tabel 1. Der er grund til at tro, at den positive udvikling kan fortsætte i 212 og 213. Det skyldes blandt andet, at der i de kommende år igangsættes en række større bygge- og anlægsprojekter i Midtjylland (hospitaler, veje, bygninger mv.), hvilket vil understøtte en mere positiv beskæftigelsesudvikling i branchen fremadrettet. Dette beskrives nærmere i et afsnit nedenfor. Ledigheden er faldet, men kvinderne er fortsat udsatte Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at jobcentret skal tilrettelægge indsatsen efter nye målgrupper og efter en ændret efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Ledigheden i Syddjurs nåede et historisk lavpunkt i 28. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 21. Siden da er ledigheden i Syddjurs igen faldet og udgør i januar 212 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lidt højere end ledigheden i hele Midtjylland (5,8 pct.). 1 Det seneste års ledighedsfald har været kønsmæssigt skævt og er primært kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 18 pct., mens kvindernes ledig- 1 Jf. Statistikbanken/AUP1 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 6

Ledighedsprocent januar 212 hed er faldet med 2 pct. det seneste år. Det er især de yngre kvinder, der er hårdt ramt af den aktuelle ledighedsudvikling. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. industrien, i vækst igen, og det giver især job til mænd. FIGUR 2: HVOR HØJ ER LEDIGHEDEN I SYDDJURS, OG HVORDAN HAR DEN UDVIKLET SIG FOR KØN OG ALDERSGRUPPER INDEN FOR DET SENESTE ÅR? 9 8 7 6 5 Mænd 16-29 år Højere ledighed Faldende ledighed Gennemsnit Mænd i alt Mænd 3-49 år Mænd 5-64 år Kvinder 16-29 år Kvinder 3-49 år Kvinder i alt Kvinder 5-64 år Højere ledighed Stigende ledighed 4 3 2 1 Lavere ledighed Lavere ledighed Faldende ledighed Stigende ledighed -35-3 -25-2 -15-1 -5 5 1 Udviklingen i antallet af ledige fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. antallet af fuldtidspersoner blandt passive og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Store investeringsprojekter betyder beskæftigelsesmuligheder i byggeriet Midtjylland står over for en række store investeringer i offentligt byggeri og infrastruktur i de kommende 1 år, jf. figur 3. Vurderingen er, at de kommende store, offentlige byggeprojekter kan risikere at dræne regionen for kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i løbet af ganske få år. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen. Den direkte effekt af de pågældende investeringer skønnes at være på mellem 12.7 og 15.9 mandeår fordelt over perioden 2. I perioden 213 til 216 vil effekten være størst og ligge på ca. 3. ekstra fuldtidsarbejdspladser hvert år. Overordnet er vurderingen, at ca. halvdelen af beskæftigelsen skal udføres af faglærte, ca. en tredjedel skal hentes fra ikke-faglært arbejdskraft og den resterede efterspørgsel ventes rettet mod personer med videregående uddannelse. 2 Beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen i Midtjylland, COWI, januar 212 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 7

FIGUR 3: STØRRE BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER I MIDTJYLLAND Kilde: Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Midtjylland Link: http://www.brmidtjylland.dk/viden-om-arbejdsmarkedet/analyser/bygge-anlaeg.aspx Generelt ventes der i de kommende år høj ledighed blandt ikke-faglærte, og der vil derfor være gode muligheder for at kanalisere ledige ikke-faglærte fra andre brancher til bygge- og anlægsbranchen. Det kræver dog, at der iværksættes en række initiativer for at omskole og efteruddanne ledige, der kommer fra områder med høj ledighed. Hvis regionen skal undgå rekrutteringsproblemer, kan det også blive nødvendigt med en række andre initiativer, f.eks. at reducere den aldersbetingede tilbagetrækning fra branchen, at øge tilgangen til en række af uddannelserne inden for området samt at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Der er væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Den aktuelle og forventede udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Syddjurs står over for en række beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. Det betyder bl.a., at offentlig forsørgede skal flyttes til job eller uddannelse. I Syddjurs er der således et stort uudnyttet potentiale blandt de 21,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 4. Det svarer til 5.37 borgere i Syddjurs, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Udløses en del af dette potentiale, vil det dels kunne forbedre arbejdsudbuddet og dermed den fremtidige vækst til gavn for både samfundet og for den enkelte, dels vil det ligeledes nedbringe de kommunale udgifter til offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 8

Rebild Silkeborg Ikast-Brande Mariagerfjord Syddjurs Sønderborg Struer Skive Hjørring Odsherred Klynge Midtjylland De stærkere målgrupper i jobcentret skal i job, blandt andet gennem aktiv og målrettet jobsøgning og vejledning samt eventuel opkvalificering. For de unge skal der fokus på uddannelse, da virksomhederne fremover i højere grad vil efterspørge uddannet arbejdskraft. Samtidig skal der skabes plads til de svagere grupper, så de undgår at ende på en permanent forsørgelsesydelse. Det kræver et tæt og målrettet samarbejde med virksomheder i området om etablering af praktikpladser m.v. for gruppen. FIGUR 4: ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I PROCENT AF BEFOLKNINGEN I JANUAR 212 3 26 Førtidspension 25 21 21 21 21 22 22 2 21 Fleksjob/led.yd. 11,5 19 2 18 16 7, 8,1 7,2 8,5 8,1 8,4 7,5 Revalidering 7,4 15 5,4 7,1 Sygedagpenge 4,9 2,3 1,9 2,2 2,7 3,8 2,6 2,2 2,8 2,7 2,6 2,5 Kontanthjælp match 3 1 2,6 2,7 2,5 2,7 2,9 3, 2,5 2,9 2,7 2,9 2,8 2,7 1,9 1,4 2,5 Kontanthjælp match 2 1,2 1,6 1,1 1,3 1,6 1,7 1,9 2, 1,6 5 1,6 1,1 1, 1,7 1, 1,5 Kontanthjælp match 1 4, 4, 4,3 4, 3,9 3,7 4,3 4,3 5,6 3,7 4,2 3,8 Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. 16-64-årige. De kommende års beskæftigelsesindsats i Syddjurs og Midtjylland skal dermed i bred forstand understøtte gunstige betingelser for vækst og beskæftigelse ved at sikre en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke og ved at forebygge permanent offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 9

jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Det er derfor vigtigt, at unge får en uddannelse. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Antallet af forsørgede unge falder aktuelt Antallet af unge offentligt forsørgede i Syddjurs er steget kraftigt under den økonomiske krise, fra 411 i maj 28 til ca. 664 i januar 212, jf. figur 5. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede unge dog faldet med 7 pct. Det er antallet af unge jobklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og dagpengemodtagere, der er faldet, jf. figur 5. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE I SYDDJURS FORDELT EFTER YDELSE Personer 8 7 6 5 4 3 2 1 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Øvrige ydelser Sygedagpenge Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner i aldersgruppen 16-29 år. Øvrige ydelser er revalidering, forrevalidering, fleksjob og ledighedsydelse Samlet set modtager 13 pct. af de unge i Syddjurs offentlig forsørgelse, jf. figur 6. Det er stort set på niveau med klyngegennemsnittet, men over gennemsnittet for Midtjylland som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 1

Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Rebild Silkeborg Ikast-Brande Syddjurs Sønderborg Hjørring Skive Struer Mariagerfjord Odsherred Klynge Midtjylland Sammenlignet med hele Midtjylland har Syddjurs flere unge kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2. Syddjurs har desuden relativt flere unge på sygedagpenge og på førtidspension, jf. figur 6. FIGUR 6: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE 16-29-ÅRIGE UNGE I JANUAR 212 2 18 17 Førtidspension 16 2,4 14 14 15 15 13 13,6 1,7 2, 1,6 13 Fleksjob/Led.yd. 14 2,3 1,4 12 12 12 1,5 1,8,8 1,7 1 1,6,6 11 Revalidering 1,4 1,5,8,7 1,3 1,2 2,9,7 1,6 1,4,6 1,8 3,6 3,1,9,8,8,5,8 1,5 1,2 1,1 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3,9,6 Sygedagpenge 8 1,1 2,8 3,2 2,4 3,9 3, 4,1 3,8 2,8 3,2,8 6 Kontanthjælp match 3 1,8 1, 2,1 1,5 1,7 2,2 1,5 2,4 1,8 3,9 2,7 4 1,9 1,1 Kontanthjælp match 2 2 3,3 2,9 3,3 4,5 2,9 3,1 3,9 2,9 3,9 2,8 3,3 2,9 Kontanthjælp match 1 Dagpenge Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse, jf. figur 7. FIGUR 7: UNGE MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE I SYDDJURS I JANUAR 212 FORDELT EFTER ALDER, UDDANNELSE, MATCH OG YDELSE. Personer 25 2 227 37 15 1 5 58 129 31 18 116 28 71 22 16 2 9 74 56 6 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre), jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således formentlig unge der i den mellemliggende periode har afsluttet en kompetencegivende uddannelse. Oplysningerne om offentlig forsørgelse fra DREAM er fra september 211. Antallene er efterfølgende korrigeret ift. alder, match og ydelse, så de absolutte antal matcher antallet af fuldtidspersoner i jobindsats.dk. Oplysninger om ungegrupper med 1-3 personer er af hensyn til diskretionering af data altid angivet som 2 personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 11

Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Gns. De 4 ungegrupper har følgende karakteristika: Ufaglærte 16-24-årige (227 personer) 3 Gruppen er den største af ungegrupperne og består især af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Der er dog også en betydelig gruppe af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, mens midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere udgør en mindre andel. Uddannede 16-24-årige (28 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne. Langt størstedelen af gruppen er jobklare. Der er ingen midlertidigt passive i gruppen. Ufaglærte 25-29-årige (129 personer) Gruppen er meget blandet. Den består især af indsatsklare, men også dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Midlertidigt passive udgør en mindre andel. Uddannede 25-29-årige (74 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få de unge til at gennemføre en uddannelse Det helt centrale mål for unge er uddannelse, da alle analyser og prognoser viser, at arbejdsmarkedet i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Alle unge, der ikke i forvejen har en uddannelse, bør derfor sikres en indsats, der på kort eller længere sigt leder hen mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. FIGUR 8: ANDELEN AF UNGE, SOM VAR LEDIGHEDSBERØRTE OG UDEN UDDANNELSE I 21, SOM I SEP- TEMBER 211 ER HENHOLDSVIS UNDER UDDANNELSE (MODTAGER SU/SVU ELLER ER I VOKSENLÆRLINGE FORLØB) ELLER ER I JOB 8 7 6 5 4 3 2 1 56 48 8 Syddjurs 63 35 28 11 3 8 39 23 58 44 16 14 Midtjylland 68 29 39 19 6 13 44 21 23 Job Uddannelse Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Unge på erhvervsuddannelserne modtager, hvis de har en læreplads, lærlingeløn. Disse unge er derfor registeret som værende i job (det er ikke muligt at skelne imellem ordinære job og lærlingejob). 3 Det skal bemærkes, at oplysningerne om uddannelse er fra oktober 21. Der er således nogle af de unge fra gruppen, der efterfølgende har gennemført en kompetencegivende uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 12

Ufaglærte 16-24 år Uddannede 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Uddannede 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. Ufaglærte 16-24 år Ufaglærte 25-29 år Gns. I september 211 er 16 pct. af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 i Syddjurs og ikke havde en uddannelse på det tidspunkt, under uddannelse 4, jf. figur 8. Det er under niveauet for hele Midtjylland. Det er især de stærkere unge kontanthjælpsmodtagere (match 1), som Syddjurs er lykkedes med at få i uddannelse, jf. figur 8. De unge dagpengemodtagere i Syddjurs har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet kun 8 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 21 er under uddannelse i september 211. Der er dermed både en generel udfordring i Syddjurs med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere, der påbegynder uddannelse. Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse og job Den aktive indsats skal hjælpe de unge til at tage en uddannelse og understøtte de unge, der har en uddannelse, i at finde job. Gruppen af unge er jf. ovenstående en meget sammensat gruppe, og de store forskelle på de unges barrierer og styrker stiller krav om en differentieret indsats og tilbudsvifte. Aktuelt aktiveres de unge dagpengemodtagere i Syddjurs i 31 pct. af tiden, jf. figur 9. Dette er under niveauet for hele Midtjylland, hvor aktiveringsgraden er 36 pct. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 48 pct. af tiden. Det er over niveauet for hele Midtjylland på 39 pct. Endelig aktiveres de unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs i 33 pct. af tiden mod 37 pct. i regionen som helhed, jf. figur 9. FIGUR 9: AKTIVERINGSINDSATSEN FOR DE UNGE I SYDDJURS I 3. KVARTAL 211 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 6 52 5 5 48 16 8 7 Privat løntilskud 4 38 5 4 36 31 32 33 31 8 3 31 2 3 5 8 2 19 23 1 9 21 1 Off.løntilskud 18 12 15 2 8 24 Virksomhedspraktik 1 6 5 5 4 25 1 6 4 18 21 16 14 Vejledning/opkvalificering 9 1 9 8 7 2 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgrader. Aktiveringsgraderne er opgjort pba. berørte uger af hhv. passiv og aktiv ydelse, og er efterfølgende vægtet, så niveauerne matcher opgørelser i jobindsats.dk. Da antallet af uddannede unge på kontanthjælp er meget begrænset, er disse ikke medtaget som selvstændige kategorier i figuren, men indgår i gennemsnittene. 4 Unge på erhvervsuddannelse, det modtager lærlingeløn, er registreret som værende i job, selvom de er i gang med en uddannelse BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 13

Syddjurs Midtjylland Syddjurs Midtjylland Der er kun begrænsede forskelle på den aktive indsats for de unge inden for de enkelte ydelsesgrupper i Syddjurs. Dog er de helt unge dagpengemodtagere, der har en uddannelse, aktiveret i højere grad end de øvrige dagpengemodtagere, jf. figur 9. Mere end to tredjedele af aktiveringsindsatsen for unge dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere er virksomhedsrettet i Syddjurs, mens størstedelen af aktiveringsindsatsen for de indsatsklare unge i Syddjurs består af vejledning eller opkvalificering. Beskæftigelsesindsatsen kan ikke løse udfordringerne alene Tallene viser, at især unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, har vanskeligt ved at få en uddannelse eller opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan derfor være nødvendigt at sætte ind over for nogle af de unge allerede inden det 18. år for at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet og dermed øge sandsynligheden for uddannelse eller job. Samtidig bør der sættes tidligt ind over for de unge, der kommer ind i kontanthjælpssystemet. Opgaven med de unge kan dermed ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men kræver et samarbejde med en række andre aktører, som også er i berøring med de unge, f.eks. uddannelsesinstitutioner, socialafdeling, børne- og ungeafdeling, Ungdommens Uddannelsesvejledning mv. Over de seneste 5 år har 278 unge i Syddjurs modtaget kontanthjælp som 18-årige. Det svarer til 11,3 pct. af alle unge i perioden. Andelen er højere end i Midtjylland (1,1 pct.). Blandt de unge i Syddjurs, der startede voksenlivet på kontanthjælp (kontanthjælpsdebutanter) i 25 eller i 26, er 34 pct. aktuelt selvforsørgende, mens 14 pct. er under uddannelse. De resterende 52 pct. af kontanthjælpsdebutanterne modtager aktuelt offentlig forsørgelse. Størstedelen modtager kontanthjælp, mens 7 pct. modtager førtidspension. Et lignende billede gør sig gældende i Midtjylland som helhed, dog er der relativt flere af de unge, der aktuelt er i uddannelse i Midtjylland, jf. figur 1. FIGUR 1: AKTUEL FORSØRGELSESSTATUS FOR UNGE, DER HHV. STARTEDE ELLER IKKE STARTEDE VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP I 25 ELLER 26 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Startede på kontanthjælp 34 32 14 21 3 4 33 27 7 1 1 7 Startede ikke på kontanthjælp 46 46 42 43 4 5 Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Unge der modtog eller ikke modtog kontanthjælp i løbet af deres 18. leveår. Øvrige ydelser er: revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 14

Anbefalinger Blandt de unge i Syddjurs, der ikke debuterede tidligt i kontanthjælpssystemet er 46 pct. selvforsørgende og yderligere 42 pct. er under uddannelse, jf. figur 1. Kun 12 pct. modtager offentlig forsørgelse. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at sikre unge uddannelse og job: Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer Fokus på ordinær uddannelse til unge, der ikke har en uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil Fokus på en indsats, der forbedrer uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Fokus på jobsøgning for unge med en kompetencegivende uddannelse, herunder på faglig og geografisk mobilitet Fokus på at færrest muligt unge kommer på permanent offentlig forsørgelse Fokus på samarbejde med andre aktører på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og ungeområdet, Social- og sundhedsområdet m.v. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 15

Mål for 213 BEDRE OG MERE HELHEDSORIENTERET HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at skabe resultater for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, men det kræver et klart fokus og en helhedsorienteret indsats på tværs af de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social-, og uddannelsessektorerne). Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. I det følgende fokuseres på indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension fra kontanthjælp. Tilgangen til førtidspension har været nogenlunde stabil i de seneste år I perioden 28-211 har Syddjurs haft en årlig nytilgang til førtidspension på 11-132 5 personer, jf. figur 11 (nedenfor). I alle årene har tilgangen været højere end afgangen. I 211 er forskellen mellem tilgangen og afgangen dog reduceret, men ikke tilstrækkelig til at få det samlede antal på førtidspension til at falde. Det er således en udfordring for Syddjurs dels at tilgangen til førtidspension ikke er reduceret, og dels at tilgangen er højere end afgangen. Det er derfor vigtigt med et fortsat fokus på at begrænse tilgangen. 5 Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret iht. dette. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 16

Andelen af befolkningen på førtidspension 28 29 21 211 FIGUR 11: TILGANG TIL OG AFGANG FRA FØRTIDSPENSION I SYDDJURS Personer 14 12 132 11 125 116 1 8 85 6 57 4 2 37 23 Tilgang Afgang Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen dækker forskellen på udviklingen i det samlede antal på førtidspension og tilgangen til førtidspension. Dvs. afgang dækker nettoflytning, aldersbetinget og anden afgang fra førtidspension. Udviklingen betyder, at 7,2 pct. af den 16-64-årige befolkning i Syddjurs modtager førtidspension, jf. figur 12. Det ligger tæt på gennemsnittet for både klyngen og hele Midtjylland. FIGUR 12: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), DER MODTAGER FØRTIDSPENSION OG UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FØRTIDSPENSIONISTER DET SENESTE ÅR. 12 1 8 6 Odsherred Flere førtidspensionister Faldende antal Skive Mariagerfjord Sønderborg Klynge Ikast-Brande Silkeborg Hjørring Syddjurs Midtjylland Rebild Flere førtidspensionister Stigende antal Struer 4 2 Færre førtidspensionister Færre førtidspensionister Faldende antal Stigende antal -2-1 1 2 3 4 Udviklingen i antallet af førtidspensionister fra januar 211 til januar 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Syddjurs er som nævnt kendetegnet ved, at udviklingen i antallet af førtidspensionister er steget fra januar 211 til januar 212, jf. figur 12. I klyngen og Midtjylland er antallet af førtidspensionister ligeledes steget, dog i mindre grad end i Syddjurs. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 17

jan-6 apr-6 jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) i Syddjurs er steget siden 28. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 231 personer i januar 28 til 415 i januar 212, jf. figur 13. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) steg medio 21 til ca. 11 personer, hvorefter antallet har været stabilt. FIGUR 13: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SYDDJURS FORDELT EFTER MATCHKATEGORI Personer 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Personer 8 7 6 5 4 3 2 1 Jobklar (venstre akse) Midlertidigt passiv (venstre akse) Indsatsklar (venstre akse) I alt (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidspersoner. Kategorien I alt indeholder personer med uoplyst matchkategori. Der er databrud i matchopdelingen idet matchmodellen ændrede sig fra 5 til 3 kategorier i april 21 den nye matchmodel var fuldt implementeret i august 21. Sammenlignet med gennemsnittet for klyngen og Midtjylland har Syddjurs relativt flere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og relativt færre kontanthjælpsmodtagere i match 3 i januar 212, jf. figur 14. FIGUR 14: ANTALLET AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER MATCHKATEGORI I HHV. JANUAR 211 OG JANUAR 212 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 19 12 1.531 1.93 4.549 6.81 34 226 415 4.286 4.433 12.584 12.418 185 2.32 2.418 5.268 5.59 Match 3: Midlertidigt passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort pba. fuldtidspersoner BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 18

Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Andelen af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) steg i Syddjurs fra januar 211 til januar 212, mens andelen af jobklare (match 1) er faldet. Samlet set er der blevet flere ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs over det seneste år. I januar 212 er 59 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Syddjurs i match 2, hvilket svarer til 415 personer, jf. figur 14. Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Generelt er mønstret på tværs af kontanthjælpsmodtagerne i Syddjurs, at mere end halvdelen (57 pct. eller 327 personer) forbliver i den samme matchkategori over tid. Der er 71 personer, der er blevet nedmatchet, og 3 personer, der er blevet opmatchet. Antallet af nedmatchede overstiger dermed antallet af opmatchede. Det samme mønster gør sig gældende for klyngen og Midtjylland. FIGUR 15: MATCHBEVÆGELSER BLANDT KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HHV. SYDDJURS OG MIDTJYLLAND I 211 Syddjurs Klynge Midtjylland 1% 42 9 497 157 1.699 313 47 Selvforsørgende 9% 9 153 33 298 8% 852 95 2.56 Opmatch jobklar 21 876 7% 369 Opmatch indsatsklar 6% 5% 218 2.434 6.787 Stationær 4% 773 1.5 Nedmatch indsatsklar 68 3% 41 685 2.196 Nedmatch midl.passiv 2% 36 839 1% 33 38 684 2.315 % 96 233 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.:Personer med matchkategori primo 211 og deres status ved udgangen af 211(matchkategori eller selvforsørgelse). Tallene i søjlerne viser det faktiske antal personer. I Syddjurs var der kun 3 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere svarende til 9 personer, der blev opmatchet til jobklar, hvorimod 12 pct. svarende til 38 personer blev nedmatchet til midlertidigt passive, jf. figur 15. Derudover blev 14 pct. selvforsørgende, mens 71 pct. svarende til 218 personer - forblev indsatsklare. Sammenlignet med klyngen og Midtjylland har Syddjurs relativt færre der er nedmatchet til midlertidigt passive. Over halvdelen af de midlertidigt passive i Syddjurs er forblevet i denne matchkategori. Det svarer til 41 personer. 3 pct. svarende til 21 personer er opmatchet til indsatsklare. 13 pct. svarende til 9 personer er blevet selvforsørgende, jf. figur 15. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 19

16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit 16-29 år 3-5 år Over 5 år Gennemsnit Aktiveringsgraden for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er lig gennemsnittet En aktiv indsats kan medvirke til at bringe de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet frem for på permanent offentlig forsørgelse. I Syddjurs er aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) på 34 pct., jf. figur 16. Det er på niveau med gennemsnittet for hele Midtjylland og lidt højere end gennemsnittet i klyngen. Det er især de unge kontanthjælpsmodtagere i match 2, der har en høj aktiveringsgrad. Det gælder i alle 3 områder. I Syddjurs har de under 3-årige en aktiveringsgrad på 38 pct., jf. figur 16. Aktiveringsgraden falder med alderen, så de over 5-årige får mindst aktivering. FIGUR 16: AKTIVERINGSGRADEN FOR MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP I MATCH 2 I 4. KVARTAL 211 Syddjurs 45 4 38 3 35 35 34 31 2 3 1 2 26 1 25 2 12 14 2 7 15 25 15 16 2 24 1 5 Klynge 27 26 1 32 2 12 13 13 17 12 11 Midtjylland 4 1 35 11 1 3 1 28 2 11 11 11 28 22 17 15 Privat løntilskud Off. løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning/opkvalificering Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er udregnet pba. fuldtidspersoner og fuldtidsaktiverede Fordelingen af vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet aktivering er forskellig for de 3 aldersgrupper i Syddjurs. De unge og ældre kontanthjælpsmodtagere i match 2 modtager i højere grad vejledning og opkvalificering end de 3-5-årige. I klyngen og Midtjylland udgør vejledning og opkvalificering ligeledes en større andel end den virksomhedsrettede aktivering for de unge kontanthjælpsmodtagere, mens der er en mere ligelig fordeling for de to øvrige aldersgrupper. Den virksomhedsrettede aktivering for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs består primært af virksomhedspraktik. Løntilskud anvendes kun i begrænset omfang. Det samme gør sig gældende i klyngen og Midtjylland. Den aktive indsats for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere skaber resultater På trods af, at der er tale om en relativ svag gruppe, så lykkes det dog via indsatsen for en del af gruppen at komme i job eller uddannelse. Ud af de borgere i Syddjurs, der var kontanthjælpsmodtagere i match 2 i 1. kvartal 28, har knap halvdelen efterfølgende været i job og/eller uddannelse, jf. figur 17. Det er over niveauet for hele Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 2

Anbefalinger Syddjurs Midtjylland Syddjurs Midtjylland For gruppen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 i 28 har 11 pct. efterfølgende været i job. Det ligger derimod under niveauet for hele Midtjylland. FIGUR 17: ANDELEN AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I MATCH 2 OG 3 I 28, SOM EFTERFØLGENDE HAR VÆRET UNDER UDDANNELSE ELLER I JOB. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kontanthjælp match 2 i 1. kvartal 28 45 7 4 4 Kontanthjælp match 3 i 1. kvartal 28 3 29 11 15 8 6 11 13 1 Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Det lykkes dermed at få en del af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Det er dog samtidig en udfordring, at en stor gruppe er forblevet i ledighed, sygdom mv., da dette øger risikoen for marginalisering og dermed på sigt for førtidspensionering. Anbefalinger til jobcentret Beskæftigelsesregionen anbefaler, at der blandt andet er fokus på følgende i arbejdet med at begrænse tilgangen til førtidspension: Anbefalinger til indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Fokus på at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, så risikoen for permanent offentlig forsørgelse mindskes Fokus på en helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Fokus på en aktiv indsats for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, der bringer gruppen i eller tættere på job eller uddannelse Fokus på koordineret samarbejde imellem de forskellige sektorer (beskæftigelses-, sundheds-, social og uddannelsessektorerne) Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: www.brmidtjylland.dk, herunder specifikt i RBR s analyserapport for 211. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 21

jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 Mål for 213 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Langtidsledigheden i Syddjurs falder især blandt mænd Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 28 er kommet flere langtidsledige. I Syddjurs steg langtidsledigheden fra 84 personer i november 28 til 45 personer i juni 211, jf. figur 18. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 16 pct., så der i januar 212 er 339 langtidsledige i Syddjurs. De langtidsledige i Syddjurs udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med Midtjylland som helhed (1,7 pct.). Udviklingen i det seneste år har været mest positiv for mændene, jf. figur 18. Hvor der i januar 211 var flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er der omtrent det samme antal i januar 212. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. FIGUR 18: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LANGTIDSLEDIGE I SYDDJURS FORDELT EFTER KØN Personer 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Mænd Kvinder I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af langtidsledige personer opgjort ultimo måneden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / MAJ 212 22