De gode ideer bliver til virkelighed Mad på arbejde er nu for alvor kommet igang, og mange af de gode ideer, som blev luftet på konferencen i marts måned, er ved at blive til virkelighed ude på virksomhederne. Nyhedsbrevet har taget pulsen på, hvad der sker på to af virksomhederne Pressalit i Ry og Coloplast i Humlebæk. Foto: Pressalit På billedet ses 2 af de dygtige og heldige tippere, Annelise og Pia, med kantineleder Alex Kirkegaard fra Pressalit. Tip dig til sundere madvaner På Pressalit i Ry har kantineleder Alex Kirkegaard allerede sat fuld gang i en række projekter i forbindelse med Mad på arbejde. En af de mere utraditionelle ideer har været en tipskupon, der udover at byde på lækre præmier, også har udfordret kantinebrugerne på deres viden om sund mad. Tipskuponens bød bl.a. på spørgsmål som: Hvor mange gulerødder kan du spise i stedet for en pose kartoffelchips? eller Hvor længe skal du cykle for at forbrænde 3 småkager? Der har været rigtig stor interesse for at udfylde tipskuponerne. Vi har fået ikke mindre end 184 besvarelser, og ud af dem var der 87 rigtige. Vi havde sat 5 frugt kasser på højkant, og dem uddelte vi til 5 dygtige og heldige tippere, som vi fandt blandt de mange rigtige besvarelser. I frugtkasserne var der en masse lækkert frugt og grønt, til en værdi af 250 kroner, og en del info om Mad på arbejde. Derudover var der et forklæde fra Mad på arbejde og nogle sunde opskrifter fortæller Alex Kirkegaard. Kombineret med et sundere og mere fedtfattigt madudvalg i Pressalits kantine, har tipskuponen været en ubetinget succeshistorie, der på en sjov måde har givet Pressalits kantinebrugere mulighed for at tænke lidt over, hvad de går og putter i hovedet: Tipskuponen har givet anledning til en masse god snak rundt omkring i kantinen, og kantinebrugerne har fået vendt de vigtige spørgsmål mange gange, siger Alex Kirkegaard På www.mad-paa-arbejde.dk kan du se hele tipskuponen og de rigtige svar.
Sunde uger på Coloplast I de sidste to uger af maj blev de ansatte på Coloplast i Humlebæk præsenteret for en noget anderledes kantine, end de er vant til. For ikke nok med at væggene var prydet med store bannere med logoet fra Mad på arbejde - menuen var også væsentligt sundere end normalt. Men hvordan har man grebet opgaven an: At gøre ca. 450 kantinebrugeres frokost sundere uden at de mister appetitten! Succeserne hænger ved Grunden til at prøve os lidt frem med nogle temauger er, at man ikke bare kan lave om på folks madvaner fra den ene dag til den anden. Vi tror, at det er bedst at snige de sunde ændringer ind lidt efter lidt. På den måde kan vi åbne vores brugeres øjne for nogle sundere madvaner uden at skræmme dem væk. Samtidig handler det jo om, at mine køkkenmedarbejdere og jeg også lige skal have øjnene op for, at tingene godt kan gøres anderledes, end vi er vant til. De her temauger har vist os, at det rent faktisk ikke giver nævneværdigt ekstraarbejde at gøre tingene på en sundere måde. Så selvom det i første omgang kun handler om et par temauger, så er der ingen tvivl om at succeserne kommer til at hænge ved. Specielt vores kamp mod de skjulte fedtstoffer har givet meget positiv respons fra vores brugere, så det vil vi da helt sikkert fortsætte med, siger Johnny Hass. Da nyhedsbrevet var på besøg i Coloplasts kantine var kantineklassikeren Svensk pølseret på menuen men i en sund udgave med kyllingepølser og let sovs. Derudover kunne man bl.a. lade sig friste af en salatbar med mere end 30 forskellige salater. Johnny Hass er kantineleder i den ene af de to kantiner på Coloplast, der havde Mad på arbejde -temauger i slutningen af maj måned. Væk med de skjulte fedtstoffer Vi har valgt at markere Mad på arbejde med to temauger her i kantinen. I de to uger har vi så fokuseret ekstra meget på den sunde mad, fortæller Johnny Hass, der er kantineleder på Coloplast. For at gøre maden sundere har vi udskiftet mange af de skjulte fedtstoffer med mindre fede produkter. Vi har f.eks. erstattet mayonnaisen med græsk yoghurt, fjernet fedtstoffet fra brødet, lavet vores egen hjemmerørte lette remoulade og baseret vores dressinger på ylette. Derudover har vi flyttet nogle af de usunde fristelser væk fra folks umiddelbare rækkevidde. F.eks. er slikket blevet fjernet fra disken og udskiftet med frugt. Men vi har ikke villet gøre det fanatisk. Folk skal stadigvæk have mulighed for at købe et stykke kage til deres kaffe. For vi vil gerne give brugerne nogle flere sunde alternativer, men det er ikke vores opgave at lege politimænd!, lyder det fra kantinelederen.
Ingen skal fjerne kagen! Produktionsarbejderne Anne Marie Pedersen, Susanne Sørensen, Liselotte Skrubbeltrane og Hanne Poulsen spiser dagligt deres frokost i kantinen på Coloplast, og de er alle positivt indstillede overfor de nye sundere tiltag i kantinen: Jeg synes det er rigtigt godt med de mange sunde valgmuligheder, der er her under temaugerne. Normalt har jeg selv mad med hjemmefra, men under temaugerne har jeg faktisk købt min mad i kantinen. Mange af vores kolleger spiser dagens eneste varme måltid mad her i kantinen, så det er vigtigt, at virksomheden tager fat på det med den sunde mad, siger Hanne Poulsen. I de kommende nyhedsbreve sætter vi fokus på aktiviteterne rundt omkring på de andre virksomheder. Har du noget at fortælle fra din virksomhed, og på www.madpaa-arbejde.dk vil du løbende kunne følge med i hvad der sker. Så send en mail til: madpaaarbejde@dfvf.dk Det er rigtigt fint med f.eks. den lettere mayonnaise og remoulade, men det er vigtigt at man bevarer valgmulighederne. Man skal ikke trække noget ned over hovedet på nogen, og det må ikke blive for fanatisk. Og man skal ikke fjerne kagen! siger Susanne Sørensen med et alvorligt smil på læben, og de andre griner indforstået. Tillidsrepræsentanten er en aktiv medspiller Det er ikke kun kantinepersonalet, der har været aktive på Coloplast. Også SiD-tillidsrepræsentant Lise Schachtschabel har været med til at sætte fuld damp på projektet: Vi har pyntet kantinen op med bannere fra konferencen på Base Camp, personalet er iklædt forklæderne fra Mad på arbejde og så har vi hængt fodbolde op som en understregning af projektets slogan Vi giver bolden op til bedre livskvalitet. Vi har sat fokus på sund mad ved bl.a. at lave dagens tip mht. at spare på fedtet, og vi har lavet konkurencer, hvor præmien er en fodbold, som vi har fået fra SID. Derudover har der været opskrifter til at tage med hjem - selvfølgelig på nogle af de sunde retter, som kantinen har serveret i perioden, fortæller Lise Schachtschabel.
Mindre fedt, tak! Lidt, men godt! Så kort er beskeden, når det drejer sig om fedtstofferne i din mad. En tommelfingerregel siger, at 25-30 g smør, margarine og olie i alt om dagen er nok. Ca. to spiseskefulde er alt, hvad du har brug for! Det gælder både fedtstof på brødet og i madlavningen, dvs. til stegning, sovs, salatdressing og lignende. Mon ikke du som de fleste af os andre har en mistanke om, at du kunne skære lidt ned på fedtet? Det behøver faktisk ikke være besværligt eller kedeligt at spise mere fedtfattigt. Start med de hurtige og nemme fedt-spareråd. Derefter kan du gå videre med spændende alternativer til de fede retter. Tre enkle fedtspareråd Skrab smørret eller margarinen af brødet Smid stegefedtet væk i stedet for at bruge det til sovs og lav en mager sovs i stedet Vælg magert kød og skær fedtkanten væk Ved bare at følge disse tre råd kan du nedsætte fedtindholdet i din mad med op til en tredjedel, hvis altså du har de samme uvaner som de fleste andre danskere. Ni ud af ti danskere spiser nemlig for meget fedt. Og ikke mindre end halvdelen af det fedt, en gennemsnitsdansker får i sin kost, kommer fra smør, margarine, mayonnaise og olie. Mager sovs I stedet for at bruge stegefedt og jævne din sovs med smør og fløde, kan du bruge: bouillon, grøntsagsvand, purerede grøntsager eller mælk hvedemel eller maizenamel blandet med vand og rørt til flødeagtig konsistens 1 dl maizenamel og 2 dl A38, hvis du ønsker en cremet konsistens Fedtets evne til at afrunde smagen er det sværeste at efterligne i fedtfattig mad. Derfor er det vigtigt at se sig om efter nogle andre krydderier end man plejer at bruge. Her er nogle forslag til at give den magre sovs et pift : En blanding af tomatpuré, karry og fransk sennep Pureret ansjos, sorte oliven, hvidløg og tomatpuré En rest rød - eller hvidvin, portvin eller sherry Krydderurter - persille, timian, estragon, merian, basilikum, oregano osv. Hvis du sparer lidt på alt det fede, er der samtidigt mindre risiko for, at du får en af de såkaldte livsstilsygdomme - hjerte-kar sygdomme, visse former for kræft og sukkersyge. Og som en god sidegevinst får du nemmere ved at holde dig slank. Så måske var det alligevel værd at tænke over, om du på en nem måde kunne komme til at spise noget mindre fedt.
Grillede grønsager Hvad er fedt? Fedtet i maden består af tre forskellige slags fedtsyrer; mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer. Findes primært i dyreriget og altså i det fedt der er på kød, i mælkeprodukter - herunder både mælk og især ost, smør, kærgården og hårde margariner. Enkeltumættede fedtsyrer. Findes primært i olier og fødevarer fra planteriget der er fedtholdigt, eksempelvis alle slags nødder, mandler og avokado. Olivenolie og rapsolie har et særligt højt indhold. Flerumættede fedtsyrer. Findes især i bløde margariner og i olier. De bedste kilder til de uundværlige flerumættede fedtsyrer er de fede fisk, såsom laks, makrel og sild. Vælg det hårde fedt fra De mættede fedtsyrer er de mest skadelige, der kan medføre hjerte-kar-sygdomme, kræft og forhøjet blodtryk. En god huskeregel er, at det fedt, der er fast ved stuetemperatur, er rigt på mættede fedtsyrer. Uanset hvilken type fedtsyre du spiser, feder de, men de enkelt- og flerumættede fedtsyrer er sundere at spise, fordi de ikke har samme uheldige virkning på helbredet som de mættede fedtsyrer. Ingredienser til 4 personer: 4-6 tomater 4 peberfrugter 4-6 små, nye pillede løg 4 små squash Marinade til pensling: 6 spsk. vand 3 spsk. tomatketchup 2 fed presset hvidløg 2 tsk. oregano 2 tsk. spidskommen 1 knivspids tørret chili Fremgangsmåde: Skyl og tør tomater, peberfrugter og squash. Befri peberfrugterne for frø og frøstol (det hvide), og skær den i kvarte. Halvér tomater, squash og løg. Pisk ingredienserne til marinaden sammen, og pensl det på grøntsagerne. Læg grøntsagerne på grillen med snitfladen nedad for at brune dem. Vend dem, og grill til de er møre - pensl evt. af og til. Tomater grilles ca. 5 min., løg 12 min., squash og peberfrugt ca. 10 min. Tips: Eftervarmen på grillen kan udnyttes til desserten. Læg hele bananer med skræl på grillen, vend dem efter ca. 10 minutter. Når de er helt sorte, er de færdige. Kan serveres med puré af 200 g frugt, f.eks jordbær eller hindbær, puréret med 2-3 spsk. sukker. Opskrift: Marianne Kastberg på www.altomkost.dk
Grillede kødspid Peberfrugtsovs Ingredienser 500 g hakket okse- eller lammekød (max. 10-12% fedt) 1 spsk. mel 1 spsk. vand 1 tsk. salt, friskkværnet peber 1 finthakket løg 2 fed presset hvidløg evt. 1/2 tsk. stødt spidskommen 3-5 spsk. hakket persille el. oregano 8-12 spid Ingredienser 2 røde eller gule peberfrugter 1 skalotteløg 1 fed hvidløg 1/2 spsk. olie 2 1/2 dl lys bouillon 2 spsk. friske basilikumblade eller 2 tsk. tørret 50 g mager flødeost Fremgangsmåde: Rør kødet med de øvrige ingredienser. Form farsen til aflange, tykke pølser. Stik dem på spid, og tryk dem fast. Det er vigtigt at vaske hænder, når man har rørt ved råt kød. Grill kødspiddene på havegrill eller i ovnen på risten under grillen, til de er gennemstegte. Vend dem, så de bliver stegt hele vejen rundt. Tip: Læg træspid i koldt vand en times tid før brug. Så tåler de bedre den stærke varme fra grillen. Opskrift: Marianne Kastberg på www.altomkost.dk Fremgangsmåde: Flæk peberfrugterne, skrab kernerne ud, og skær peberfrugterne i mindre stykker. Pil og hak løg og hvidløg. Svits peberfrugter, løg og hvidløg i olien. Tilsæt bouillon, og kog det i ca. 15 minutter under låg. Blend grøntsagerne, og høld sovsen tilbage i gryden. Pisk flødeosten i sammen med hakket basilikum, og varm sovsen op under omrøring. Den må ikke koge. Smag til med salt og peber. Opskrift: www.altomkost.dk
Chili Chilifrugten stammer oprindeligt fra Syd- og Centralamerika og kom til Europa med Columbus skibe i det 15. århundrede. Chilifrugtens stærke smag kommer fra capsicum, der er et stof, som kan sætte gang i fordøjelsen! Chili er populært både som krydderi og som grøntsag, og kan købes friske, tørrede eller marinerede. Husk at smagen af chili forstærkes ved kogning. Hvis chilismagen ikke skal blive for stærk, bør du undgå at spise frøene og de hvide inderribber. Undgå at røre ansigtet, når du skærer chilifrugter, da de kan virke irriterende på huden, samt øjne og læber. Opbevar dine chilifrugter i køleskab eller et mørkt og tørt sted. Den bedste måde at lindre den brændende fornemmelse i munden på, er ved at spise lidt yoghurt, brød, ris, sukker eller andet sødt det er mere effektivt end at drikke vand! Vidste du......at hvis fedt fra marinader og kød drypper ned på kullene under grilning, kan der dannes sundhedsskadelige tjærestoffer, som sætter sig på maden. Tjærestofferne kan begrænses hvis man: Bruger magert kød på grillen Aldrig branker kødet Vælger marinader uden olie Bruger trækul eller briketter som brændsel Bruger en lodret grill eller en vendegrill, hvor kullene er anbragt ved siden af kødet og ikke under
Kolofon Udgiver: SiD og Fødevareministeriet Ansvarshavende: Palle Smed, SiD Redaktør: Anne Rosengård, Fødevareministeriet, 33 95 56 51 eller e-mail arj@fvm.dk Foto: Nana Reimers Redaktionen: Jakob Ibsen Jensen, Eva Stanley Hörning og Julie Wedell-Wedellsborg Design: Macvaerk Design Studio Tryk: SiD Nyhedsbrevet er dit talerør! Har du nogen gode ideer eller erfaringer i forbindelse med projekt Mad på arbejde, som du tror andre kan få glæde af, så er nyhedsbrevet stedet hvor du kan give din viden videre. Send dine historier, ideer eller tips til: madpaaarbejde@dfvf.dk Nyhedsbrevet udkommer hver tredje uge helt frem til november måned.