1.0 INDLEDNING... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 7 1.3 AFGRÆNSNING... 7 2.0 METODE... 9 2.1 VIDENSKABSTEORETISK STANDPUNKT... 12 2.2 INTERVIEWMETODE... 14 2.3 METODISKE OVERVEJELSER... 18 2.4 PRÆSENTATION AF BILAG... 20 2.4.1 BILAG 1 - INTEGRATIONSPOLITIK I GLADSAXE JANUAR 2008... 20 2.4.2 BILAG 2 - INFORMATIONSPAPIR FRA VÆREBRO RÅDGIVNING... 21 2.4.3 BILAG 3 KORT OVER HØJE GLADSAXE... 21 2.4.4 BILAG 4 - INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW MED JANNI MØGELGAARD-TRIN 1... 21 2.4.5 BILAG 5 - INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW MED JANNI MØGELGAARD-TRIN 2... 21 2.4.6 BILAG 6 - TRANSSKRIPTIONSFORKLARING... 21 2.4.7 BILAG 7 - TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW MED JANNI MØGELGAARD... 21 2.4.8 BILAG 8 INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 1 MED JAN LARSEN - TRIN 1... 22 2.4.9 BILAG 9 INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 1 MED JAN LARSEN - TRIN 2... 22 2.4.10 BILAG 10 - TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW 1 MED JAN LARSEN... 22 2.4.11 BILAG 11 - INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 2 MED JAN LARSEN - TRIN 1... 22 2.4.12 BILAG 12 INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 2 MED JAN LARSEN - TRIN 2... 23 2.4.13 BILAG 13 - TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW 2 MED JAN LARSEN... 23 3.0 GENEALOGISK PRÆSENTATION AF BEBOERSITUATIONEN I VÆREBRO PARK OG HØJE GLADSAXE... 24 3.1 INDVANDRING SOM UDFORDRING FOR VELFÆRDSSTATEN... 24 3.2 FOKUS PÅ LOKALE FÆLLESSKABER... 25 3.3 GLADSAXE KOMMUNES SOCIALE BOLIGBEBYGGERIER... 28 3.4 PRÆSENTATION AF VÆREBRO PARK... 29 3.4.1 VÆREBRO RÅDGIVNINGS ETABLERING... 31 3.4.2 VÆREBRO RÅDGIVNINGS ORGANISERING... 31 3.5 PRÆSENTATION AF HØJE GLADSAXE... 33 2
3.5.1 HØJE GLADSAXE RÅDGIVNINGS ETABLERING... 35 3.5.2 HØJE GLADSAXE RÅDGIVNINGS ORGANISERING... 36 4.0 PRÆSENTATION AF TEORETISKE BEGREBER... 38 4.1 KULTURELLE BEGREBER... 38 4.2 INTEGRATIONSSTRATEGIER... 40 4.3 STIGMATISERING... 41 4.4 ANERKENDELSE... 42 5.0 ANALYSE AF KULTUR- OG INTEGRATIONSFORSTÅELSE BAG DET SOCIALE ARBEJDE... 43 5.1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK... 43 5.2 DEN PRAKTISKE UDFØRELSE AF DET SOCIALE ARBEJDE... 51 5.3 DELKONKLUSION... 60 6.0 DISKUSSION AF BEBOERRÅDGIVNINGERNE SOM KOMMUNALE INTEGRERENDE KONSTRUKTIONER... 62 6.1 RÅDGIVNINGERNE SOM LOKALE TILTAG... 62 6.2 BEBOERSAMMENSÆTNING... 66 6.3 NETVÆRKSARBEJDE... 68 6.4 PÆDAGOGISKE VÆRKTØJER... 70 6.5 DEN OPSØGENDE MEDARBEJDER... 73 6.6 SAMFUNDSPÅVIRKNINGER... 75 6.7 BEBOERRÅDGIVNINGERNE SOM SUCCESHISTORIE... 78 7.0 KONKLUSION... 81 7.1 METODISKE REFLEKSIONER... 83 7.2 PERSPEKTIVERING... 85 7.3 ENGELSK RESUMÉ... 86 7.4 LITTERATURLISTE... 88 7.4.1 INTERNETSIDER... 90 7.5 BILAG... 91 3
1.0 INDLEDNING Indvandring var i 1960 erne en nødvendighed for det danske samfund grundet en massiv mangel på arbejdskraft (Jeppesen 1999:22). De indvandrere, der dengang emigrerede til Danmark, var primært ufaglærte, og blev kaldt for gæstearbejdere. Oprindeligt var det ikke meningen, at gæstearbejderne skulle blive i Danmark men blot arbejde i en begrænset periode og derefter vende hjem til deres familier med fortjenesten (Prieur 1999:7). Af denne årsag søgte gæstearbejderne at bosætte sig i nærheden af, hvor der var mulighed for arbejde, hvilket primært var i storbyerne. Des foruden var de afhængige af de boliger, der var ledige, med lav husleje som de havde råd til. I forbindelse med Danmarks økonomiske opsving i løbet af 70 erne, fik mange etnisk danske 1 familier råd til at investere i ejerboliger frem for at leje deres bolig. Det resulterede i, at store dele af den almennyttige boligsektor stod tomme, hvorefter gæstearbejderne kunne flytte ind i disse boligområder. Det oprindelige formål med migrationen blev ofte forlænget. Det på baggrund af at man i Danmark kunne tilbyde sin familie bedre vilkår og sine børn bedre uddannelser, end det var tilfældet i hjemlandet (ibid.). Dette resulterede i, at antallet af indvandrere i Danmark øgedes. Familier og efterkommere bosatte sig nær slægtninge og landsmænd for på denne måde at kunne opretholde et fælles kulturelt netværk. Netværker spiller en stor rolle i forhold til indvandrernes flyttemønstre, da det er netværkerne, der kan formidle oplysninger om ledige boliger. Indvandrere har ikke selv så stort kendskab til det danske boligmarked og mangler etnisk danske netværker, der kan hjælpe dem i denne henseende. Sammen med økonomiske vilkår (Hummelgaard 2001:33) har disse tendenser medvirket til, at en fjerdedel af indvandrerne i Danmark, i 2001 var bosat i den almennyttige boligsektor, hvorimod dette kun gjaldt for 3,6% af den øvrige etnisk danske befolkning (ibid:8). Samtidig viser et diagram i arbejdsbevægelsens erhvervsråds ugeblad, at der, i de almennyttige boligbyggerier fra 1982 til 2002, har været en lignende tiltagende koncentration af socialt svage familier 2. Det skyldes, at socialt svage familier, ligesom mange indvandrerfamilier, blandt andet er 1 Med etnisk danske menes der borgere, der gennem mange generationer har boet i Danmark og deltager aktivt i det danske foreningsliv og arbejdsmarked. Betegnelsen etniske danskere bruges som en modsætning til borgere, der er indvandret til landet. 2 Socialt belastede familier betegnes af arbejdsbevægelsen som; familier hvor en af de voksne er førtidspensionist, familier hvor en af de voksne har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp og familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse (http://www.larso.dk/pol%20p%e5%20boligomr.pdf d. 5/8 2009 kl. 11:35). 4
begrænsede af deres økonomi, når de skal finde bolig. Indvandrere anses ikke som socialt svage i kraft af deres etnicitet, men mangel på integration i det danske arbejdsmarked resulterer dog i, at indvandrere bliver afhængige af kontanthjælp og andre former for overførelsesindkomster, hvilket kategoriserer dem som socialt svage (http://www.larso.dk/pol%20p%e5%20boligomr.pdf d. 5/8 2009 kl. 11:15). På denne baggrund forbindes indvandrere i almennyttige boligbyggerier ofte med socialt svage borgere, hvilket er problematisk i og med, at det kan have stigmatiserende (Goffman 1975:8) konsekvenser for disse indvandrere. Gennem selvforstærkende mekanismer kan det resultere i en negativ konsekvens for deres integration i det danske samfunds- og foreningsliv samt arbejdsmarked. I Gladsaxe kommune ligger der to almennyttige boligbyggerier. Høje Gladsaxe fra 1964 med omkring 4500 beboere (Janni Møgelgaard, bilag 7:3) og Værebro Park fra 1966 med omkring 3500 beboere (http://www.vaerebropark.dk/page2.html d. 19/5 2009 kl. 20:21). I hvert af disse boligbyggerier findes der en beboerrådgivning, hvor der er kommunalansat personale til at rådgive og informere beboerne. Det sociale arbejde, der praktiseres i disse beboerrådgivninger, er en oplagt mulighed for, at integrere de indvandrere der bor i bebyggelsen i forlængelse af kommunens integrationspolitik og derved forebygge potentiel social belastning. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan disse beboerrådgivninger kan anvendes til at integrere indvandrere i bebyggelserne således, at den viden, der skabes, kan anvendes konstruktivt i socialt arbejde andre steder. 1.1 PROBLEMFELT Gladsaxe kommunes integrationspolitik er baseret på baggrund af et behov for bedre integration og sigter efter at løse to særlige problematikker: Den ene er ønsket om at nedbringe risikoen for permanent ulighed i samfundet. En ulighed, der kommer, når en gruppe af befolkningen i høj grad står uden for arbejdsmarkedet og har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet. En ulighed, der kan virke selvforstærkende, hvis det samtidig betyder, at denne gruppe også i langt mindre omfang deltager i fx forenings- og kulturliv. Den anden er ønsket om at skabe adgang til den store uudnyttede arbejdskraftressource, som indvandrere udgør. Alt for mange indvandrere står enten helt uden for arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. Det betyder, at vi går glip af en 5
arbejdskraftressource, der i stigende grad er brug for, og som også selv har brug for at komme i arbejde. (Gladsaxe kommune, bilag 1:1) De to hovedudfordringer afspejler både psykologiske og socialvidenskabelige aspekter i og med, at mangel på integration både kan have negative konsekvenser for indvandrernes selvforhold, derved deres deltagelse i det danske samfunds foreningsliv, samt deres deltagelse på arbejdsmarkedet. De to videnskabelige retninger, socialvidenskab og psykologi, kan derfor med fordel anvendes til at supplere hinanden i denne undersøgelse, der omhandler integration. Integration er et meget bredt begreb, der efterhånden fylder mere og mere i det danske samfund (ibid.). Ordet integration er latinsk og betyder; at gøre hel, som en sammensmeltning af flere dele, en forbindelse af en mangfoldighed til en helhed samt inddragelse i en større helhed. Disse betydninger gør, at integrationsbegrebet er meget flertydigt i det danske sprog og er fællesbetegnelse for mange forskellige integrationsstrategier (Jeppesen 1999:22). Dets øgede betydning i det danske samfund skyldes blandt andet, at Danmark grundet indvandring er blevet til et samfund, der omfatter individer med mange forskellige kulturer, hvilket jeg betegner som et multikulturelt samfund. Kultur blev tidligere opfattet som et integreret helhedssystem, som alle borgere i et samfund var bærere af. I form af et fælles værdisystem gav kulturen alle borgerne en fælles opfattelse af verden samt en fælles forståelse af, hvordan man skulle opføre sig i denne verden. Disse rammer er stadig gældende for den opfattelse af kulturer, som denne afhandling bygger på men med den forskel, at forskellige kulturer ikke længere befinder sig inden for fysiske landegrænser, nationer eller lokalsamfund men går på tværs af disse. I mødet med andre kulturer kan individet tilegne sig dele af disse kulturer således, at kultur bliver personlig for det enkelte individ baseret på erfaringer og afhængig af den konkrete situation, individet befinder sig i (Mørck 1998:70). Således bliver individets kulturelle standpunkt vigtigt for, hvordan dette individ, hvad enten det er en indvandrer eller en socialarbejder, reagerer på eller handler i det danske samfund. Den kulturforståelse, der ligger til baggrund for de integrationsstrategier, der benyttes i det sociale arbejde, skaber derved de rammer og vilkår, som indvandrere bliver integreret i det danske samfund på baggrund af. 6
1.2 PROBLEMFORMULERING Hvilke kultur- integrationsforståelser ligger til grund for de metoder, der anvendes i Værebro Parks beboerrådgivning? Og hvordan kan en lokal beboerrådgivning anvendes konstruktivt i forhold til Gladsaxe kommunes integrationspolitiks problemstillinger? 1.3 AFGRÆNSNING Da jeg selv er bosat i Værebro Park og er blevet inspireret af udviklingen i boligområdet, var det en naturlig tilgang at tage udgangspunkt i netop dette almennyttige boligbyggeri. Som beboer i Værebro Park har jeg tidligere interesseret mig for og arbejdet med det sociale arbejde, der praktiseres i den lokale rådgivning, hvilket giver en erfaring, jeg benytter mig af gennem undersøgelsen. Høje Gladsaxe og dennes beboerrådgivning bliver også inddraget i undersøgelsen. Dette sker i form af eksempler på nogle af de problematikker, som rådgiverne møder i deres arbejde samt subjektive aspekter og personlige kvaliteter, som rådgiverne tilfører arbejdet med det formål at sætte Værebro Rådgivning ind i en kontekst. Det skal forstås sådan, at jeg præsenterer Høje Gladsaxe Rådgivning i forhold til Værebro Park Rådgivning for at danne et mere omfattende billede af, hvordan beboerrådgivningerne er organiseret i forhold til hinanden og kommunen. For at gøre undersøgelsen konkret og specifik afgrænser jeg mig fra migrationsproblematikken i sin helhed, samt integrationsmetoder på landsplan. Jeg vælger derved kun at undersøge de metoder, der, inden for de to rådgivninger, benyttes i forhold til integrationen af indvandrere samt disses efterkommere. Herunder de indvandrere hvor kommunen, boligselskabet eller indvandrerne selv, oplever deres tilstedeværelse i Danmark og deres hverdag i det danske samfund som problematisk grundet manglende deltagelse enten i det danske samfunds foreningsliv eller arbejdsmarked. Derfor er det i denne afhandling ikke nødvendigt med en genealogisk gennemgang af henholdsvis indvandrernes situation i Danmark eller den danske integrationspolitik. Den integrationsforståelse, der ligger til grund for de metoder, der praktiseres i de rådgivende instanser, kan ikke ses isoleret fra den historiske kontekst, den er opstået på baggrund af. Derfor vil en genealogisk præsentation af de almennyttige boligområders beboersituation, samt de samfundsmæssige og kommunale tendenser blive præsenteret i afhandlingen. Af pragmatiske 7
årsager er denne genealogiske gennemgang afgrænset til kun at inddrage de elementer, jeg finder mest relevante for problemformuleringen. Denne afhandling er således orienteret mod et ønske om at bidrage til at fremme integrationen af indvandrere i den almennyttige boligsektor. Helt konkret er det formålet at undersøge de kulturog integrationsforståelser, der ligger til baggrund for de metoder, der anvendes af de lokale rådgivere for derefter at undersøge, hvorfor netop en beboerrådgivning er konstruktiv i forhold til at fremme integrationen i almennyttige boligbyggerier. 8
2.0 METODE Denne undersøgelse finder sted indenfor det psykologiske og det samfundsvidenskabelige felt. Valget af det tværfaglige felt skyldes, at disse to videnskabelige retninger supplerer hinanden godt i forhold til at give et mere nuanceret billede af, hvilke samfundsmæssige strukturer samt personlige egenskaber og forhold, der er med til at påvirke integrationen af et individ i et fremmed samfund. De to felter giver samtidig mulighed for at undersøge integrationens betydning både for det enkelte individ og for det danske samfund. Yderligere arbejder jeg inden for det socialkonstruktivistiske videnskabsfelt. Inden for denne videnskabsteoretiske retning, har Kenneth J. Gergen udviklet socialkonstruktionismen, hvor der, frem for et fokus på strukturer og samfundsmæssige forhold, er et fokus på individers relationer til andre individer (Jensen 2007:169-170). Den grundlæggende ide i social konstruktion virker ret enkel, men den er også dyb. Alt hvad vi regner for virkeligt, er socialt konstrueret. Eller, sagt dramatisk, intet er virkeligt, før folk er enige om, at det er det. (Gergen 2005:9) Således er socialkonstruktionismen ikke decideret individorienteret men baseret på et samspil af relationer mellem flere individer, hvilket vil sige, at det først er, når et andet individ aktivt tillægger et individs handlinger eller ytringer betydning, at disse bliver gyldige. Betydningen af en handling ligger således ikke hos det enkelte individ, der udfører handlingen men derimod i flere individers fælles interaktion - altså i selve relationen (ibid:23-24). Ud fra dette forhandler individer, på baggrund af deres personlige perspektiver og kulturelle eller samfundsmæssige betingelser, sig frem til hinandens roller i en given interaktion. Disse roller er derved ikke givet på forhånd eller fastforankrede gennem relationer. I denne forbindelse er Stuart Halls begreber, indkodning og afkodning anvendelige til at illustrere et problematisk forhold under interaktionen mellem forskellige individer. Det, et individ formidler, er langt fra det, man kan forvente, at lytteren opfatter. Det skyldes, at redskaberne for at kode og afkode et budskab afhænger at det enkelte individs interne og eksterne relationer, deres status, interesser, erfaringer og sociale position. Under en interaktion tages det ofte for givet, at disse værktøjer er ens, selvom de langt fra er det, hvilket giver stor mulighed for meningsforskydning (Tireli 2006:201-202). Socialkonstruktionismen og socialkonstruktivismen dækker over samme metodiske tilgange blot inden for to forskellige fag med hver deres fokus på henholdsvis individet og samfundet. Derfor 9
kan de med fordel benyttes til at supplere hinanden, alt efter om det er personlige relationers eller samfundsmæssige forhold og strukturers påvirkninger på individet, der ønskes undersøg. Ved at benytte flere perspektiver til at supplere hinanden er det hensigten, bedre at kunne undersøge, hvilke sociale og psykologiske påvirkninger de indvandrere, denne afhandling omhandler, er udsat for. En mere kompleks forståelse for undersøgelsens problematikker giver mulighed for en mere nuanceret løsningsstrategi i forhold til problematikkerne. De individer, undersøgelsen omhandler, har en tidslighed, der ikke kun består af ydre omstændigheder men handler om selve individets måde at være på. Det sociale arbejde, der praktiseres i beboerrådgivningerne, er derfor ikke kun betinget af den rådende socialpolitiks rammer men også af den måde, hvorpå rådgiveren anskuer verden ud fra sine personlige forhold og erfaringer. Af denne årsag har jeg valgt at benytte mig af en kritisk hermeneutisk metode og i den forbindelse anvende kvalitative interviews til at få indsigt i rådgivernes subjektive anskuelse af verden, som påvirker udførelsen af det sociale arbejde i praksis. Disse interviews alene kan ikke anvendes som beskrivelser af beboerrådgivningernes praksisser, da informanten kun kan udtale sig fra sit eget subjektive standpunkt. Det kvalitative interview kan derimod bidrage med informantens subjektive vurderinger og perspektiver og derigennem påvise, hvilken kultur- og integrationsforståelse informanten handler ud fra. Hypotesen bag denne afhandling går på, at Værebro Rådgivning i praksis er et konstruktivt tiltag, hvorigennem Gladsaxe kommunes integrationspolitik kan praktiseres. Derfor finder jeg det relevant først at analysere mig frem til de institutionelle rammer og samfundsmæssige vilkår, der ligger til grund for det sociale arbejde, der foregår i Værebro Rådgivning. Disse institutionelle rammer består både af rådgivernes personlige kultur- og integrationsforståelse samt den kulturog integrationsforståelse, der anføres i Gladsaxe kommunes integrationspolitiks. Analysen skal således besvare første del af problemformuleringen ved først og fremmest at fastslå den kultur- og integrationsforståelse, der er anført i Gladsaxe kommunes integrationspolitik. Derefter ønsker jeg at sammenholde resultatet med den viden, jeg gennem de kvalitative interviews får af socialrådgiveren Jan Larsens personlige kultur- og integrationsforståelse. For at undersøge om Jans erfaringer kan afspejle nogle generelle betingelser for det sociale arbejde i Gladsaxe kommune, bliver den viden, jeg erhverver omkring Værebro Rådgivning som institutionel praksis, 10
gennemgående suppleret og sammenholdt med den viden jeg erhverver omkring Høje Gladsaxe Rådgivning. Interviewet, der er foretaget med beboerrådgiveren Janni Møgelgaard fra Høje Gladsaxe Rådgivning, indeholder forskellige konkrete eksempler på det sociale arbejde, der praktiseres i Høje Gladsaxe. I den udstrækning disse eksempler kan bidrage med viden omkring, hvordan den kultur eller integrationsforståelse, der ligger til grund for Gladsaxe kommunes integrationspolitik, reflekteres i eller er i modstrid med det sociale arbejde i praksis, vil de blive inddraget i analysen. Efterfølgende vil de logiske konsekvenser af hypotesen blive diskuteret i forhold til de konkrete eksempler af det sociale arbejde fra den indsamlede empiri. For at besvare anden del af analysen diskuteres det, hvordan boligrådgivningerne i praksis kan udføre det sociale arbejde inden for integrationspolitikkens rammer og hvordan dette kan have konsekvenser for både indvandrere og for det danske samfund. Den indsamlede empiri vil blive sammenholdt med dele af den øvrige forskning omkring indvandrere herunder især Yvonne Mørck 3 og Annick Prieurs 4 forskning. I diskussionen anvender jeg yderligere personlige oplevelser og erfaringer, da jeg som undersøger bor og lever midt i det genstandsfelt, der ønskes undersøgt. I og med at disse erfaringer er personlige og udokumenterede, forekommer de ikke som videnskabelige fakta og de vil derfor ikke blive anvendt som argumenter eller løsninger. I stedet kan mine personlige erfaringer med fordel anvendes som refleksioner i forhold til rådgivningernes funktioner i praksis samt rådgivernes udførelse af det sociale arbejde. Når jeg gennem analysen og diskussionen anvender den baggrundsviden samt de personlige erfaringer, jeg har i forhold til Værebro Park, vil jeg eksplicit gøre læseren opmærksom på dette og så i øvrigt forklare mine egne observationer meget grundigt for at undgå indforståede passager, som læseren har svært ved at gennemskue. Teorien bidrager med begreber, der fungerer som værktøjer blandt andet til at beskrive og forstå de sociale og psykologiske konsekvenser, indvandrere oplever, når de ikke er en del af det danske samfunds foreningsliv eller arbejdsmarked. Begreber bliver præsenteret i et teoretisk afsnit før 3 Yvonne Mørck er Lektor i instituttet for samfund og globalisering ved Roskilde universitet, og forsker blandt andet i indvandrerkultur og kønsroller (http://www.forskning.ruc.dk/site/research/moerck_yvonne(4991)/ d. 22/03 2009 kl. 15:33). 4 Annick Prieur har en Professor dr.polit grad på instituttet for sociologi ved Aalborg Universitet (http://personprofil.aau.dk/profil/105955 d. 8/8 2009 kl. 19:26). 11
analysen, således at læseren er forsynet med de konkrete værktøjer, der arbejdes ud fra i analysen. Teoretiske begreber vil gennem afhandlingen være fremhævet i fed skrift. Jeg har valgt ikke at begrænse mig til en enkelt teori men derimod benytte et bredt udvalg af teoretiske begreber fra flere forskellige teoretikere. Det gøres blandt andet for, at en enkelt teori ikke skal blive for dominerende i forhold til empirien, da dette kan resultere i, at empirien anvendes til at bekræfte teorien, hvilket ikke er hensigtsmæssig i forhold til at forstå empirien bedre. Metoden i denne afhandling søger derved at anvende teorien til at forklare empirien frem for at anvende empirien til at bekræfte teorien. For at undgå at denne form for eklekticisme kommer til at omfatte begreber, der er i modstrid med hinanden eller er så uforenelige, at undersøgelsen bliver upræcis, ligger alle de anvendte begreber inden for den symbolske interaktionisme. Derved kan de med fordel anvendes i forlængelse af hinanden og til at supplere hinanden, således at man får et mere nuanceret billede af den empiri, man ønsker at forstå samt de mange forhold, der har en indvirkning på individets sociale og psykologiske situation. 2.1 VIDENSKABSTEORETISK STANDPUNKT De teoretikere, hvis begreber jeg anvender i denne afhandling, arbejder inden for den symbolske interaktionisme således, at den anvendte teori i denne afhandling har rødder i Meads teoretiske grundlag. Jeg finder det derfor relevant at redegøre for hans videnskabelige baggrund for at klargøre sammenhængen mellem den anvendte teori samt afhandlingens videnskabsteoretiske standpunkt. Mead mener, at historiske begivenheder altid anskues i lyset af nutidige fortolkninger, hvilket gør, at der ikke eksisterer én sandhed om fortiden men mange forskellige former for sandhed og at individet hele tiden bliver modificeret gennem social interaktion. Dette ser jeg i overensstemmelse med socialkonstruktivismen, hvor den kontekst individet befinder sig i konstant er med til at konstruere individets rolle samt betydningen af dets handlinger. Individets handlinger skal således forklares ud fra erfaringer, der indlæres i sociale processer. Evnen til at være bevidst og til at kommunikere går forud for individet, hvilket gør individets personlighed til et produkt af social interaktion og ikke en forudsætning for en sådan form for kommunikation (Skovlund 2007:205). På denne baggrund tolker Mead en institution som individernes vaner i deres gensidige forhold til hinanden, der bliver overleveret fra generation til generation. Således kan både familier og 12
samfund ses som institutioner. Ifølge Mead sker udviklingen af institutionernes organisering gennem kommunikation samt udviklingen af signifikante symboler således, at institutionelle fællesskaber udvikler sig i takt med individernes evne til at respondere hinanden og skelne mellem hvilke stimuli, der skal responderes på (Thorbjørnsen 1998:56). Idet strukturen bag en institution ligger i individernes sociale vaner, der også kan forstås som indsigt og medfølelse, danner individet et selv på baggrund af, i hvilken grad individet kan tage disse sociale vaner til sig (ibid:53). Ifølge Mead opstår individets selv i en proces af indre tanker, der konstant reflekterer over signaler, som individer udsender og opfanger. Denne strøm af indre refleksioner fremkalder det, som Mead betegner som intelligent respons (ibid:58), hvilket medfører, at alle individer udvikler individuelle personlige erfaringer, der lagres i selvet (ibid:61). Dette selv ligestiller jeg med begrebet personlige identitet, der er Goffmans betegnelse for den del af individet, der indebærer refleksivitet og subjektivitet, som individet handler på baggrund af (Goffman 1975:136-137). I mødet med nye erfaringer benytter individet sig af en sammensmeltning af tidligere erfaringer, som derved har afgørende betydning for, hvordan individet tilpasser sig sine omgivelser senere i livet (Thorbjørnsen 1998:130,135). Dette refererer jeg til i tråd med Bourdieus begreb om habitus. Et individs habitus er et produkt af individets forudgående historie i form af kultur, erfaringer og så videre og producerer på denne baggrund både individuelle og kollektive praksisser. Det vil sige, at et individs habitus får individet til at handle i overensstemmelse med de vilkår, som individets forudgående historie har givet. I form af oplevelses- tænknings- og handlingsskemaer sikrer habitus en aktiv og konstant tilstedeværelse af individets tidligere erfaringer (Bourdieu 2007:94). Begrebet habitus anvendes på denne baggrund i overensstemmelse med individets subjektive opfattelse af verden. Bourdieu arbejder med forskellige variationer af begrebet habitus blandt andet den individuelle habitus og en gruppehabitus. Den individuelle habitus er personlig for individet, hvorimod gruppehabitus afspejler fælles opfattelser og normer som en dominerende diskurs frem for et system af individuelle habitus. Hver individuel habitus er en strukturel variant af den dominerende diskurs inden for en bestemt gruppe individer, hvori den enkeltes unikke position, vilkår og erfaringer kommer til udtryk (ibid:102). Ifølge Mead afhænger den menneskelige tænkning af symbolisering. Individerne benytter sig af tegn og symboler, der knytter sig til forskellige sociale omstændigheder. Inden for samme sociale 13
miljø vil et symbol vække samme reaktion i samtlige individer. Dette er en betingelse, der ifølge Mead er den vigtigste i forhold til at anskue os selv som objekter. Da han mener, at selvbevidstheden først kan opstå, idet vi anser os selv som objekter, bliver tilegnelsen af sprog, til en forudsætning for selvbevidsthed. Andre individers reaktioner på vores handlinger og ytringer bliver integreret og forbliver i vores videre adfærd. Gennem andre individers reaktioner på vores handlinger bliver vi således gjort til genstand for vores egen bevidsthed (Skovlund 2007:200-201). Mead forbinder dette med en social kontrol, der kan resultere i, at individet ser sig selv og opfører sig, som samfundet ser ham og forventer, at han skal opføre sig (Thorbjørnsen 1998:55). Socialkonstruktivismen arbejder kontekstuelt på samme måde som den symbolske interaktionisme men bygger videre på opfattelsen af, at individet befinder sig inden for rammerne af dets kontekst og derved konstant handler i forhold til disse. Således lever individer dialogisk og handlinger giver kun mening i kraft af det, der er gået forud for handlingen og det, der følger efter. Alle individer taler og handler, når de indgår i en relation, ud fra deres personlige kulturelle kontekst, der er skabt på baggrund af tidligere personlige og individuelle relationer og erfaringer. Det vil sige, at individer orienterer sig ud fra et særligt kulturelt perspektiv, når de definerer virkeligheden og konstruerer verden forskelligt på baggrund af deres personlige sociale erfaringer (Gergen 2005:8-9). Dette kan sættes i sammenhæng med Meads teori om, at individer besidder et selv, der, selvom det bliver skabt i sociale relationer, indebærer personlige karakteregenskaber, som det bærer med sig gennem de forskellige relationer. 2.2 INTERVIEWMETODE Den indsamlede empiri i denne afhandling består af to interviews med socialrådgiveren Jan Larsen fra Værebro Rådgivning, fra tidligere projekter, samt et interview med beboerrådgiveren Janni Møgelgaard fra Gladsaxe Rådgivning, der er foretaget i forbindelse med denne afhandling. Det første projekt handler om, hvordan indvandrere kan anvende gruppeidentiteter som et alternativ til anerkendelse fra det danske samfund og hvordan rådgiverne i Værebro Rådgivning oplever og arbejder i forhold til dette (jf. Nielsen 2007). Det andet projekt handler om, hvordan det praktiske arbejde, der foregår i Værebro Park, kan anvendes som risikostyring i et lokalsamfund (jf. Bunnage, Nielsen, pers & Simonsen 2008). De to projekter omhandler således begge Værebro Rådgivnings sociale arbejde i praksis. De to interviews er blevet skabt med det formål at indsamle 14
konkrete eksempler omkring det sociale arbejde og for at forstå det sociale arbejde ud fra informantens egne subjektive perspektiver. Således er det de samme informationer disse genbrugte interviews indeholder, som jeg i denne afhandling søger til at besvare min problemformulering. De tidligere projekter har gennem mit uddannelsesforløb fungeret som forløbere, der har inspireret mig til denne afhandling. Det skal forstås sådan, at projekterne undersøger forskellige problematikker inden for det sociale arbejde, der praktiseres i Værebro Rådgivning for tilsammen at give en større forståelse af denne form for socialt arbejde. En af stor del af den empiri, der er anvendt i denne afhandling, er genbrugt fra tidligere projekter, hvilket har gjort det nødvendigt at søge om tilladelse til at genanvende denne empiri. Det var jeg opmærksom på meget tidligt i processen, hvor jeg opsøgte Jan Larsen, den socialrådgiver fra Værebro Rådgivning som er informanten fra de to genanvendte interviews. Jeg informerede ham om mine hensigter og forklarede, hvad dette speciale omhandlede samt med hvilket formål de to interviews skulle genanvendes. Da det er noget tid siden, de to interviews blev foretaget, aftale jeg med Jan, at han fik transskriptionerne af de to interviews, så han i ro og mag kunne gennemlæse dem og derefter afgøre, hvorvidt han indvilligede i, at de blev genbrugt. Samtidig sikrede jeg mig, at Jan gennem e-mail eller mobilnummer havde mulighed for at kontakte mig i tilfælde af, at han havde spørgsmål eller ikke længere ønskede at medvirke i afhandlingen. På denne baggrund fik jeg efterfølgende Jans tilladelse til igen at anvende de to interviews og grundet hans deltagelse i afhandlingen, blev det aftalt, at han, ligesom med de tidligere opgaver, får tildelt et eksemplar af den endelige afhandling. Janni Møgelgaard fra Høje Gladsaxe rådgivning får ligeledes tildelt et eksemplar af den færdige afhandling. Når man anvender kvalitative interviews, er det vigtigt at tage stilling til, hvilke former for viden man kan få ud af denne metodiske tilgang i forhold til den viden, man søger. I denne afhandling er jeg interesseret i, hvordan og på baggrund af hvilken kultur- og integrationsforståelse beboerrådgivninger i Gladsaxe kommune arbejder med integration. De anvendte Interviews er derved rettet mod den praktiske udførelse af det sociale arbejde frem for de officielle vedtægter, der ligger bag. Det kvalitative interview kan i denne forbindelse anskues fra en nypositivistisk og en romantisk vinkel. Den nypositivistiske tilgang fokuserer på faktiske oplysninger omkring fænomener som strukturer, processer og relationer. På denne baggrund anvendes interviewet som et talerør til 15
formidling af informantens informationer, der anses som faktuel viden om den virkelighed, der beskrives. Denne interviewform er præget af et ideal om objektivitet og neutralitet, hvilket vil sige, at interviewerens rolle søges at undermineres i interviewsituationen for at påvirke informantens svar mindst muligt. Den romantiske tilgang fokuserer på informantens subjektive opfattelse af de fænomener, der beskrives. Intervieweren søger at skabe personlig kontakt og tillid mellem de tilstedeværende i interviewsituationen for at få informanten til at løsrive sig fra de sociale normer og svare mere autentisk og troværdigt i forhold til sit selv frem for den dominerende diskurs (Alvesson 2003:94-95). Disse to tilgange er ikke direkte i modstrid med hinanden og kan med fordel anvendes supplerende i forhold til indsamlingen af empiri i denne afhandling. Ved at spørge ind til konkrete eksempler på rådgivernes arbejde kan den nypositivistiske tilgang bidrage til informationer omkring deres sociale arbejde i praksis. Denne tilgangs metodiske forsøg på at skærpe interviewpersonens påvirkning af informanten kan med fordel efterleves. I forhold til det socialkonstruktivistiske grundlag, for denne afhandling, forekommer det dog urealistisk at opnå fuld neutralitet og gør det derfor nødvendigt at tage højde for betydningen af den kontekst interviewsituationen foregår i. Den romantiske tilgang er konstruktiv i forhold til at belyse informantens subjektive kultur- og integrationsforståelse, der, sammen med den kultur og integrationsforståelse der ligger bag Gladsaxe kommunes integrationspolitik, sætter rammerne for det sociale arbejde, der praktiseres i rådgivningerne. Under en interviewsituation foregår der altid en eller anden form for manipulation (ibid:104). Dette sker blandt andet i kraft af interviewerens og informantens personlige interesser og formål, som de bevidst eller ubevidst handler på baggrund af. Intervieweren undersøger et særligt felt og anvender spørgsmål til at henlede informanten i retning af, hvad der er relevant og ikke relevant i forhold til undersøgelsen. Her er det vigtigt at opretholde en balance mellem at lede informanten til at svare i forhold til genstandsfeltet og påvirke indholdet af informantens svar mindst muligt. Alene de ord, der anvendes af intervieweren, kan være ledende i forhold til, hvilken diskurs undersøgelsen foregår inden for (ibid:99-100). På denne baggrund anstrengte jeg mig for at formulere interviewguiden med meget åbne spørgsmål som: Kan du fortælle mig noget om, der giver mulighed for, at informanten kan svare ud fra, hvad denne finder relevant. Ulempen ved 16
dette er, at man risikerer at få oplysninger, der er irrelevante for det felt, man ønsker at undersøge, især hvis formålet med interviewet er at frembringe faktuel viden om en given praksis. Dog giver informantens personlige svar mulighed for en indsigt i dennes subjektive oplevelse af det, der ønskes undersøgt. Interviewsituationen i sig selv anses som en social konstruktion, hvor deltagerne forhandler om deres positioner på baggrund af køn, alder, viden, status, fysisk fremtræden og så videre (ibid.). Disse forhandlinger begynder allerede, når individerne præsenterer sig for hinanden således, at man kan påvirke interviewsituationen alt efter, hvem eller hvad man præsenterer sig som (ibid:104). Det var derfor vigtigt at være meget åben og ærlig omkring min position som både interviewer af Jan Larsen og beboer i det boligområde, hans arbejde er rettet imod. Dette forhold medvirkede til, at Jan flere gange udviste bekymring over at komme til at bryde sin tavshedspligt ved, at jeg, som interviewer, ville genkende nogle af beboeren fra de eksempler, han beskrev. På baggrund af dette blev det første interview, der blev foretaget med Jan som informant, afbrudt undervejs. Jan bad os i en kort del af interviewet om at slukke for diktafonen for at beskytte identiteten på en beboer i forbindelse med, at han fortalte om en konkret sag, hvor beboeren havde henvendt sig i rådgivningen. Det andet interview, der det efterfølgende semester blev foretaget med samme informant, blev derfor ikke foretaget af mig selv men af to af de andre gruppemedlemmer. Det blev gjort for at mindske den påvirkning, min tilstedeværelse eventuelt kunne have på informanten samt hans svar og reaktioner på vores spørgsmål. Under dette interview udviste Jan ikke samme bekymringer som ved det tidligere interview. Det sociale miljø har en påvirkning på interviewsituationen, som intervieweren ikke har kontrol over i og med, at påvirkningen består af overordnede normer og diskurser, der er med til at konstruere individet i sin hverdag (ibid:98-99). Interviewpersonen kan dog forsøge at overkomme diskursens påvirkning ved at opfordre informanten til at anvende andre begreber end dem, der ligger inden for den aktuelle diskurs. Udformningen af de endelige interviewguides, har jeg valgt, skulle være semistruktureret. Det skyldes, at den fleksibilitet denne interviewform indebærer, giver bedre mulighed for at spørge ind til relevante emner, der ikke på forhånd var fokuspunkter men som kan komme frem under interviewet. Derved kan det semistrukturerede interview påvise perspektiver, som informanten 17
finder relevante, hvilket siger noget om informantens subjektive syn på emnet, der er relevant i forhold til den kultur- og integrationsforståelse, der ligger til grund for det sociale arbejde, informanten udfører. Spørgsmålene i interviewguiderne fungerer som en fleksibel tjekliste under interviewet, således at jeg sikrer mig, at jeg får spurgt ind til de punkter, jeg ønsker viden om, uden at dette behøver ske i den rækkefølge, spørgsmålene er blevet nedskrevet i. det semistrukturerede interview giver mulighed for, at interviewet kan forløbe som en samtale, på baggrund af de emner interviewet omhandler og stadig forsyne intervieweren med den information, interviewguiden har til hensigt at fremskaffe. At forberede et interview og konstruere en interviewguide er en proces i sig selv. Selvom det kun er interviewet med Janni Møgelgaard, der er blevet udformet direkte til denne afhandling, er den proces, jeg har benyttet under udformningen af interviewguiden til dette interview, opstået på baggrund af de erfaringer, jeg har fået i forbindelse med de to tidligere interviews. Det betyder, at processen fra alle tre interviews minder om hinanden. Inden jeg begyndte at formulere det første udkast til interviewguiden, holdt jeg et formøde med informanten Janni Møgelgaard. Her fik Janni mulighed for at spørge ind til undersøgelsen og fortælle om nogle af de ting, som hun selv finder interessant ved det konkrete sociale arbejde. Samtidig var dette møde en oplagt mulighed for at skabe tillid mellem Janni og mig selv, således at hun som informant følte sig tryg nok til at give udtryk for sine personlige holdninger frem for de holdninger, hun måske forventede at jag gerne ville høre. Derefter formulerede jeg det første udkast til interviewguiden (jf. bilag 5). Dette udkast er dels baseret på den viden, jeg havde fra formødet med informanten dels ud fra generel viden om Høje Gladsaxe og den tilknyttede beboerrådgivning. Punkterne på udkastet er udformet således, at de beskriver, hvad jeg gennem interviewet ønsker viden om. I næste trin af processen blev disse fokuspunkter omformuleret til spørgsmål, der fremstår som den endelige interviewguide (jf. bilag 6). 2.3 METODISKE OVERVEJELSER Til at forklare de grundlæggende begreber er der udelukkende anvendt primærlitteratur, der er skrevet for flere år siden. Emnet, der ønskes undersøgt, er meget aktuelt og nutidigt, hvilket gør, at mængden af nyt materiale hurtigt øges. Tilsvarende bliver Gladsaxe kommunes 18
integrationspolitik årligt revideret for at følge med i de udfordringer og problematikker, der hele tiden er med til at påvirke integrationen af indvandrere i Danmark. Dette giver adgang til et meget bredt udvalg af materiale, som gennem selektion kan give en mere nuanceret forståelse for det genstandsfelt, der ønskes undersøgt. I forhold til den metodologiske tilgang, der bygger på George Herbert Meads arbejde, har jeg været nødsaget til at anvende de værker, der efter hans død er blevet skrevet af hans elever. Værkerne består hovedsageligt af Meads egne noter samt elevernes noter fra hans forelæsninger, og jeg finder dem derved anvendelige i forhold til at redegøre for det videnskabsteoretiske standpunkt bag denne afhandling. Gennem diskussionen er det min hensigt at sammenholde den viden, jeg udvinder af de anvendte interviews, med dele af den øvrige forskning, der er foretaget inden for dette felt. Til dette finder jeg især Yvonne Mørcks værk Bindestregsdansker fra 1998 og Annick Prieurs artikel Arvens modsigelser, der blev trykt i Social Kritik i 1999, brugbare. Heri finder jeg observationer omkring dilemmaer og kulturelle konflikter, der stadig i dag er relevante for indvandrere i Danmark på trods af litteraturens dateringer. I forhold til boligsituationens udvikling og indvandringens opstrapning finder jeg mange observationer, i blandt andet Hans Hummelgaard 5 og Leif Husteds 6 værk Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser fra 2001 samt Kirsten Just Jeppesens 7 værk Etniske minoriteter i Danmark hvordan har de det? fra Social Kritik i 1999, for relevante for denne afhandling. Udover min position som undersøger er jeg efter seks år stadig beboer i Værebro Park, der er en del af genstandsfeltet i denne undersøgelse. Derved kan jeg bidrage med en masse viden, som jeg gennem interviewene kan bruge til at spørge ind til interessante problematikker, jeg på forhånd kender til. Samtidig har det resulteret i, at Jan Larsen flere gange i interviewsituationen var ekstra opmærksom på min rolle som beboer og derfor var ekstra påpasselig med hvad han sagde. Min rolle som beboer og interviewer har derved påvirket interviewsituationen og den viden, der kan 5 Hans Hummelgaard er ansat ved AKF som vicedirektør og beskæftiger sig i denne forbindelse med beskæftigelses-, uddannelses- og integrationsforskning (http://www.akf.dk/om_akf/medarbejdere/hans_hummelgaard/ d. 8/8 2009 kl. 19:37). 6 Leif Husteds er ansat ved AKF, hvor han arbejder med problemstillinger i relation til arbejdsmarkedet - særligt i forhold til indvandreres integration på arbejdsmarkedet (http://www.akf.dk/om_akf/medarbejdere/leif_husted/ d. 8/8 2009 kl. 19:41). 7 Kirsten Just Jeppesen har gennem 25 år været ansat som programleder og seniorforsker hos SFI (http://www.sfi.dk/graphics/sfi/pdf/diversepdf/sfi-profil.pdf d. 8/8 2009 kl. 19:51). 19
udledes af interviewene i og med, at nogle eksempler på Jans arbejde sandsynligvis er blevet udeladt. Selvom jeg ikke var til stede under det andet interview, der blev foretaget med Jan som informant, var jeg dog stadig en del af den undersøgelse, interviewet var en del af. Min manglende tilstedeværelse under interviewet kan have bortledt informantens fokus fra min rolle og derved have medvirket til, at han kommer med informationer, han måske ville have udeladt, hvis jeg havde været til stede. Ud over enkelte eksempler, som jeg kender til fra aktørerne selv, indeholder ingen af Interviewene eksempler på beboere, jeg genkender. Informanten har derved udvist et hensyn i en tilstrækkelig grad til, at jeg ikke mener, at min rolle, som både undersøger og beboer i det genstandsfelt der undersøges, har været med til at krænke de øvrige beboeres fortrolighed. En sidste overvejelse går på de anvendte interviews. Der er i denne afhandling blevet benyttet to interviews fra tidligere projekter. Det skyldes, at jeg anså det for praktisk ikke at spilde tid på at gentage interviews for at indsamle informationer, jeg allerede var i besiddelse af. Selvom de genbrugte interviews efterhånden er foretaget for halvandet og to år siden, omhandler de informationer omkring Værebro Parks og rådgivningens etablering samt konkrete eksempler på det sociale arbejde helt tilbage fra rådgivningens første år. Den tidslighed Jan formår at illustrere det sociale arbejde igennem viser, at de erfaringer, der arbejdes ud fra, er så grundlæggende, at de konkrete metoder, som rådgiverne anvender i deres arbejde, ikke har ændret sig gennem de sidste to år. Da disse to interviews ikke er foretaget direkte i forbindelse med denne afhandlings problemformulering, har det været vigtigt for mig at vedlægge hvert trin i de processer, der er gået forud for de to interviews (jf. bilagene 8,9,11 & 12). Således forekommer de to interviews som konkrete informationer, der kan bruges og analyseres i flere forskellige sammenhænge. 2.4 PRÆSENTATION AF BILAG 2.4.1 BILAG 1 - INTEGRATIONSPOLITIK I GLADSAXE JANUAR 2008 Dette bilag er et officielt udskrift fra Gladsaxe kommunes hjemmeside over den integrationspolitik, der bliver ført i Gladsaxe kommune. Udskriftet er resultatet af byrådets beslutning tilbage i 2006 om at formulere en integrationspolitik i Gladsaxe kommune. Beslutningen blev taget på baggrund af et øget krav om bedre integration, hvorved dette fokus 20
gjorde integration til en central del af velfærdsdebatten. Formålet med Integrationspolitikken er at sætte rammen for indsatsen for at fremme integrationen i Gladsaxe kommune de efterfølgende fem år. I denne periode blev integrationspolitikken løbende revideret og tilpasset på baggrund af erfaringer fra det sociale arbejde. Gladsaxe kommunes Integrationspolitik Januar 2009 er den nyeste udgave i denne række, men dette udskrift er så nyt, at det endnu ikke er blevet offentliggjort, og socialrådgiveren Jan Larsen, som jeg har været i kontakt med, har først i maj måned fået overdraget dokumentet til gennemlæsning. Det vil sige, at det integrerende sociale arbejde, der foregår i beboerrådgivningerne, stadig sker på baggrund af integrationspolitikken fra januar 2008. Af denne årsag virker udskriftet af Gladsaxes integrationspolitik fra 2008 som det mest relevante at inddrage i forhold til analysen af den kultur- og integrationsforståelse, der ligger til baggrund for det det sociale arbejde, der skal fremme integrationen i henholdsvis Værebro Park og Høje Gladsaxe. 2.4.2 BILAG 2 - INFORMATIONSPAPIR FRA VÆREBRO RÅDGIVNING Dette bilag bidrager med konkrete oplysninger omkring Værebro Rådgivning og anvendes til at beskrive rådgivningens organisering og praksis. Informationspapiret er skrevet af socialrådgiverne fra Værebro Rådgivning. 2.4.3 BILAG 3 KORT OVER HØJE GLADSAXE 2.4.4 BILAG 4 - INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW MED JANNI MØGELGAARD-TRIN 1 2.4.5 BILAG 5 - INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW MED JANNI MØGELGAARD-TRIN 2 2.4.6 BILAG 6 - TRANSSKRIPTIONSFORKLARING Dette bilag forklarer, hvordan den anvendte tegnsætning i de benyttede transskriptioner skal forstås for at øge læsevenligheden. 2.4.7 BILAG 7 - TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW MED JANNI MØGELGAARD Janni Møgelgaard er uddannet pædagog og arbejder som beboerrådgiver i Høje Gladsaxe. Interviewet blev foretaget af mig selv den 30. juni og varede sammenlagt i 22,35 min. Interviewet blev foretaget ude i det grønne areal på en bænk ved siden af et sommercirkusarrangement, der årligt finder sted midt i Høje Gladsaxe. Interviewet fandt således sted midt de sociale omgivelser, som Janni arbejder med i sin hverdag. Dette havde som konsekvens, at interviewet to gange blev 21
afbrudt. Første gang af en medarbejder fra en institution der henvendte sig til Janni af praktiske årsager. Derefter af en beboer der skulle spørge Janni til råds om, hvordan hans søn kunne deltage i cirkusarrangementet. Dette gav mig, ud over den personlige indsigt i Jannis arbejde, mulighed for at observere Jannis rolle i forhold til beboerne. 2.4.8 BILAG 8 INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 1 MED JAN LARSEN - TRIN 1 2.4.9 BILAG 9 INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 1 MED JAN LARSEN - TRIN 2 2.4.10 BILAG 10 - TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW 1 MED JAN LARSEN Jan Larsen er uddannet socialrådgiver og arbejder i Værebros rådgivning. Interviewet blev foretaget på hans kontor i rådgivningen den 4. oktober 2007 i forbindelse med projektopgaven på første semester i socialvidenskab. Den primære interviewer var mig selv, der også transskriberede interviewet, mens en medstuderende ved navn Daniel Ali Mirza, medvirkede som sekundær interviewer. Projektet hed Hizb-ut-Tahrir i Danmark Gruppeidentitet som et alternativ til anerkendelse og omhandlede, hvordan Værebro Rådgivning kunne fungerer som en hjælp mod eller et alternativ til destruktive gruppeidentiteter hos unge indvandrere. Denne transskription var oprindeligt ikke særlig læsevenlig, hvilket skyldtes, at det var den første transskription, jeg foretog mig. I den oprindelige transskription var alle verbale udtryk som øh, øhm, ehh og så videre blevet nedskrevet, hvilket var meget forstyrrende for læsevenligheden. Derfor er denne transskription efterfølgende blevet rettet således, at den tegnsætning, der er anvendt under de øvrige transskriberinger, også gælder for dette bilag. Jan fik efterfølgende mulighed for at gennemlæse interviewet, efter det var blevet korrigeret ud fra den nye tegnsætning. Bilaget bliver dels anvendt til præsentationen af Værebro Rådgivning, dels til at analysere mig frem til hvilken integrationsforståelse, der ligger bag det sociale arbejde, der praktiseres i rådgivningen og dels i diskussionen til at sammenholde med logiske konsekvenser af hypotesen bag denne afhandling. 2.4.11 BILAG 11 - INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 2 MED JAN LARSEN - TRIN 1 I første trin af denne interviewguide er fokuspunkterne bygget op på baggrund af Mitchel Deans fire dimensioner, der er præsenteret i Governmentality magt og styring i det moderne samfund på side 72-76. Den første dimension er problematisering, derefter styringens techne, så kommer styringens epistime og til slut styringens konstituering af identiteteter. 22
2.4.12 BILAG 12 INTERVIEWGUIDE TIL INTERVIEW 2 MED JAN LARSEN - TRIN 2 2.4.13 BILAG 13 - TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW 2 MED JAN LARSEN Dette interview blev også foretaget på Jans kontor denne gang den 26. marts 2008 i forbindelse med mit andet semester på socialvidenskab. Den primære interviewer var et gruppemedlem ved navn Anders Beck mens et andet gruppemedlem, Jeppe Pers, fungerede som sekundær interviewer. Interviewet blev transskriberet af mig selv, Michelle P. Nielsen. Dette interview blev i sin tid foretaget på baggrund af projektopgaven Værebro Rådgivning Risikostyring i lokalsamfundet. Dette projekt undersøgte, hvordan Værebro Rådgivning gennem et governmentality-perspektiv kan ses som et styringsorgan for staten, der gennem det sociale hjælper beboere samtidig med at konstruere dem som individer, der har brug for hjælp. 23