Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.



Relaterede dokumenter
Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Livsstilscafeen indholdsoversigt

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

Hvordan måler vi vores indsats?

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering

Side 1 af

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Sundhedspædagogik i et

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

SkanKomp-præsentation FCE & CARMA AALBORG UNIVERSITET, TRANQUIST UTVÄRDERING & AGDER FORSKNING

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

7. Mestringskonference i psykiatrien. 1

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Programteori: Fra indsats til virkning

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Om evaluering af projekter og programteori

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Netværk for fællesskabsagenter

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Sundhed på dit sprog

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

11.12 Specialpædagogik

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

. Sundhedsprofil for region og kommuner Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Kvalitetsudviklingsprojekt

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Forberedelse - Husk inden:

Rehabilitering på ældreområdet

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Den motiverende samtale i grupper

Hvorfor en personlig uddannelsesplan? Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan Personlige og faglige læringsmål...

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Sunde borgere. Design på vidensskabelon. Sigurd Lauridsen Forskningsgruppeleder, seniorrådgiver, ph.d. Statens Institut for Folkesundhed

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008

Hotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Serviceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes. jf. Lov om social service 119

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Indholdsplan. Sommerkursus 2. Uge

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Velkommen til modul 3. Madguides

Model til forandringer i almen praksis

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Evaluering Livsstil for familier

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester til

Resultater fra satspuljeprojektet Kom i Form Vordingborg Kommune

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

BYDELSMØDRE UDDANNELSESPLAN - SKITSE

Håndtering af stof- og drikketrang

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Transkript:

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan for virkningsevaluering Eksempel Evaluering af et dialogbaseret patientuddannelseskoncept Eksempel - Evaluering af Diabetesskolen på OUH Workshop med øvelser Opsamling

Hvordan forstås forandringer? 2 Efterspørgsel på at bevise og forbedre interventioner hvordan balanceres disse behov? Hvorfor virker interventioner på et sted, eller for en gruppe af deltagere, men ikke for andre? P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup, Nye Veje i Evaluering, Academia, 2009

Hvordan forstås forandringer? 3 Hvis en intervention virker, hvordan ved vi så, hvad vi skal replicere og hvad vi skal ændre, når det overføres til en anden setting? Hvordan finder vi ud af, hvad det er ved konteksten der gør forskellen? Hvordan finder vi mening i et komplekst mønster af resultater? P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup, Nye Veje i Evaluering, Academia, 2009

Hvad er virkningsevaluering? 4 Alternativ til og en kritik af randomiserede forsøg og tænkning af kausale effekter Har konteksten og forståelse for aktørerne som centrale fokuspunkter Fra virker programmet til hvad er det ved programmet, der får det til at virke og for hvem?

Hvad er virkningsevaluering? 5 Tager udgangspunkt i forestillinger om, hvordan og hvorfor en indsats virker - programteorien Programteorien giver en forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til resultater Kan vi bekræfte, afkræfte eller udvikle programteorien alt sammen med henblik på en løbende forbedring af indsatsen? P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup, Nye Veje i Evaluering, Academia, 2009

Køreplan for virkningsevaluering 6 Stille evalueringsspørgsmålet (afgræns tid og sted) Eksemple: Hvad er virkningerne for personer med type 2 diabetes, der deltager i patientuddannelse, hvor konceptet I balance med kronisk sygdom bliver brugt i perioden 1. august 2013 til 31. januar 2014? P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup, Nye Veje i Evaluering, Academia, 2009

Køreplan for virkningsevaluering 7 Finde kilder til programteorien Hvordan og hvorfor kan indsatsen tænkes at virke? Opstille programteorien Tegn context-mechanism-outcome diagrammer P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup, Nye Veje i Evaluering, Academia, 2009

CMO er (context-outcome-mechanisms) 8 Projektformål og idé Målgruppe Evalueringsgenstanden -Interventionens komponenter -De tilgængelige ressourcer for projektet Formål - Som beskrevet i projektets handlingsplaner Virkningsmekanismer - Underliggende mekanismer, der påvirker aktørernes handlinger i projektet Procesmål - Resultater på kort sigt Effekter - Effekter på lang sigt Kontekst -Hvad er det for en kontekst projektet udspiller sig i er der forskellige kontekster i spil?

Evalueringsgenstand Formål Virkningsmekanismer Procesmål Effekter Beskrivelse af de kompetencer en god underviser skal have Beskrivelse af personer med kroniske sygdomsbehov Refleksion og erfaring -Hvem er jeg? -Mit humør i dag -Min motion -Min favoritrestaurant -Krop(u)mulig -Balancekort -Hvad kan X gøre -Min sygdom og mig -Mine sociale relationer -Etc. Motivation og mål Målspil Mine spisevaner Motionsudfordringer Betydning og tiltro Etc. At underviseren kender til fire roller som undervisningen (ifølge udvikler) kræver, får idé om hvilke kompetencer underviseren har brug for, kender til principperne for den motiverende samtale, har indblik i læringsstile, forstå gruppedynamik Etablere grundlag for, at patientundervisning tager udgangspunkt i den enkeltes situation, behov og problemer At få deltagerne til at reflektere over og tale om deres følelser af ubalance og efterfølgende bruge deres erfaringer fremadrettet At fremme deltagernes indre motivation Hvis underviseren formår at jonglere med de forskellige roller vil deltagerne føle sig set og hørt, lade sig inspirere og blive motiverede og kompetence til at handle sundhedsfremmende At give underviseren et indblik i patienternes tanker og følelser gør det muligt at identificere en række behov og hjælpe deltagerne på vej Man kvalificerer sine erfaringer ved at reflektere over dem og dele dem med andre. Motivation er drivkraften bag deltagernes lyst til at ændre adfærd. Hvis man fremmer indre motivation er man mere tilbøjelig til at arbejde hen imod målet fordi man oplever en højere grad af selvbestemmelse. -Underviser har kendskab til og kan jonglere med de fire roller -Deltagere føler sig set og hørt og lader sig inspirere til at handle sundhedsfremmen de Undervisere føler de har indblik i patienternes tanker og følelser Deltagere reflekterer over deres erfaring og deler den med andre Deltagernes niveau af indre motivation øges Sundhedsfremmende adfærd God livskvalitet Balance i livet Deltagerne bliver bedre til at nå egne mål Viden og læring -Forandringshjulet -Tipskupon mv. Opnå viden om forandringsprocesser, fordele ved motion og/eller andre livstilsændringer, og hvad der er sundt Viden hos den enkelte dannes på baggrund af de info man selv har fået og bearbejdet. Handlekompetence kan opnås gennem viden og læring Deltagernes vidensniveau øges Deltagerne får styrket deres handlekompetence Krop og sanser -Mærke kroppen -Holde balancen -Smage rosinen At kende kroppens signaler for at blive bevidst om forskellige vaner og for at kunne tage de hensyn der kan være nødvendige. Ved at arbejde med kroppen kan man udvikle sig og skabe balancer og gennem kroppen finde sin egen identitet. Deltagerne arbejder med kroppen Deltagernes identitet styrkes

Køreplan for virkningsevaluering 10 Gøre programteorien klar til evaluering Vælge metoder Indsamle data P. Dahler-Larsen & H.K. Krogstrup, Nye Veje i Evaluering, Academia, 2009

Metoder Slide no 11 Kontrolleret studie Kvantitative data indsamles ved: Spørgeskemaundersøgelser (før deltagerne påbegynder undervisning, ved undervisningens afslutning samt tre mdr. og 12 mdr. efter afsluttet undervisning) Data fra kliniske databaser (Datafangstmodulet) (før deltagerne påbegynder undervisning samt tre mdr. og 12 mdr. efter afsluttet undervisning)

Metoder Slide no 12 Kvalitative data indsamles ved: Deltagerobservation af undervisning Kvalitative interviews med deltagere Strukturerede telefoninterviews med undervisere

Hvad der skal spørges til: Spørgeskema Effekt Ændrede spisevaner Vægttab Rygevaner Fysisk aktivitet Daglige aktiviteter Alkohol Sexliv Diabetes distress Livskvalitet Self-efficacy Handlekompetence Styrket identitet Medicin compliance Problemhåndtering Socialt netværk Proces Føler sig set og hørt Motivation Reflekteret over egne erfaringer og er blevet inspireret af andre Øget vidensniveau Interview deltagere Stemning Effekt Har reflekteret over egne erfaringer og er blevet inspireret af de andre deltagere Livsstilsændringer Evnen til at sætte mål og handle Livskvalitet Andet Proces Øget vidensniveau Oplevelse af undervisningen Oplevelse af holdet Interview undervisere Holdsammensætning Fremmøde Indhold på kurset Andre tilbud til deltagerne Føler de har fået indblik i deltagernes tanker og følelser Tidsforbrug Har reflekteret over egne erfaringer og er blevet inspireret af de andre deltagere Kontakt til deltagernes praktiserende læge Hvordan er deltagerne henvist Sættes mål op deltagerne? Sættes der mål og af hvem? Overordnede formål med undervisningen Lokalerne Stemning Holddynamik Observation Holdsammensætning Indhold i undervisningen Underviser taletid Underviserens rolle (de fire roller) Deltagerne deler erfaringer Livsstilsændringer Har reflekteret over egne erfaringer og er blevet inspireret af de andre deltagere De pårørendes rolle For interventionssites: Hvordan bruges øvelserne Hvem har glæde af øvelserne

Køreplan for virkningsevaluering 14 Analysere og konkludere Marchal et al. 2012

Eksempel på evaluering af et patientuddannelsesprogram 15 Programteori: Hvis en person med diabetes tager kurset og Hvis kurset tager en særlig tilgang til undervisningen Deltagerorienteret Integrerer kognitive, følelsesmæssige og kropslige elementer Understøtter erfaringsudveksling Så vil personen opnå øget viden og blive bedre til at håndtere sin sygdom, få øget autonomi og forbedret livskvalitet Schwennesen et al. 2013

Dataindsamling 16 Gennemfører de rekrutterede deltagere kurset? Hvis ikke, hvad er de største barrierer? Analyse af ikkedeltagere Er den pædagogiske tilgang implementeret? Hvis ikke, hvad er de største barrierer? Analyse af kurset Oplever deltagerne at have fået mere viden og bedre kunne håndtere deres sygdom, fået øget autonomi og forbedret livskvalitet? Analyse af de oplevede effekter af kurset Schwennesen et al. 2013

Dataanalyser 17 Er forudsætningerne opfyldt for at programteorien kan blive testet? Ikke helt: 25% af de rekrutterede deltagere gennemførte ikke kurset Den pædagogiske tilgang var ikke implementeret fuldt ud De oplevede effekter var forskellige Schwennesen et al. 2013

Dataanalyser Ideelt er der brug for en anden runde med dataindsamling og dataanalyse for at undersøge om: Programteorien ikke er tilstrækkelig specifik Programteorien er forkert Programteorien er korrekt men interventionen ikke er implementeret ordentligt De kvalitative forskningsmetoder skal suppleres af kvantitative metoder 18 Schwennesen et al. 2013

Hvad er det vi vil? Gør vi det, vi tror vi gør? Og opnår vi det, vi vil? 19 1. Vælg et program/en indsats fra jeres arbejde med patientuddannelse som I skal forestille jer, at I skal evaluere 2. Stil evalueringsspørgsmålet: 1. Hvad er formålet med evalueringen? 2. Hvad er tidsrammen for evalueringen? 3. Hvor skal evalueringen finde sted? 3. Diskuter hvordan og hvorfor indsatsen kan tænkes at virke 1. Tal også om, fra hvilke kilder, der skal indhentes information fra (fx fra programudviklere, deltagere, litteratur etc.) 4. Opstil programteorien udfyld kasserne på A3 arket

Programteori og projektanalyse 20 Projektformål og idé Målgruppe Evalueringsgenstanden -De tilgængelige ressourcer for projektet Formål - Som beskrevet i projektets handlingsplaner Virkningsmekanismer - Underliggende mekanismer, der påvirker aktørernes handlinger i projektet Procesmål - Resultater på kort sigt Effekter - Effekter på lang sigt Kontekst -Hvad er det for en kontekst projektet udspiller sig i er der forskellige kontekster i spil?

Workshop øvelse (forsat) 21 5. Diskuter med afsæt i CMO-diagrammerne, hvilke metoder, der skal benyttes til dataindsamling for at få oplysninger om de forventede effekter 6. Diskuter fordele og ulemper ved at bruge virkningsevaluering som evalueringstilgang indenfor patientuddannelsesområdet

Hovedpointer o Virkningsevaluering fokuserer på at teste og forfine programteorien o Virkningsevaluering udvikler og tester CMO er (hypoteser) empirisk o Virkningsevaluering anvender alle relevante tilgange og redskaber til at teste programteorien o Virkningsevaluering kan være en tidskrævende proces der er ingen kriterier for hvornår processen afsluttes