Kvalitetsredegørelse 2014-15

Kvalitetsredegørelse 2014-15

Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF NIVEAUET I DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 13 SKOLEBESTYRELSEN BEMÆRKNINGER DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 14 3

Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsredegørelsen er udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner, der sikrer den videre udvikling på skolen. Kvalitetsredegørelsen vil blive fulgt op af to kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i december og oktober måned. 1. kvalitetssamtale i december vil følge op på kvalitetsredegørelsen, 2. kvalitetssamtale i oktober vil følge op på de initiativer skolen har beskrevet i handleplanerne. Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes 4 Distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsredegørelsen at flytte fokus fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Den nye kvalitetsrapport understøtter denne intention ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input og aktivitetsindikatorer, som indgik i den gamle kvalitetsrapport. Kvalitetsredegørelsen skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 4

Distriktsskole Ølstykke en skole, hvor faglighed, fællesskab og trivsel står i højsædet. en skole, hvor mennesker har lyst til at arbejde, at udfolde sig og udvikle sig. en attraktiv, udviklende og udfordrende arbejdsplads, som har et tæt samspil med det omgivende samfund. Distriktsskole Ølstykke består tre afdelinger på fire matrikler. Hampelandskolen, Toftehøjskolen og Maglehøjskolen, herunder et 10. klassecenter. Vi har med udgangen af skoleåret 2014/15 1336 elever på 0.-9. årgang, 115 elever på 10. klasse Centeret og 185 medarbejdere. Ledelsen består af en distriktsskoleleder, pædagogiske daglige ledere, afdelingsledere, en distrikts SFOleder og SFO-afdelingsledere samt en sekretariatsleder. Vision: Vi vil skabe en skole, hvor trivslen er i højsædet. Hvor alle føler sig som en del af et fællesskab og forpligter sig på fællesskabet. Vi vil skabe en fagligt ambitiøs skole, der udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Vi vil udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig anerkendt og hørt. Vi vil skabe et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre og eksterne samarbejdsparter. Vi vil udvikle vores skole, så den bliver en lærende organisation, der er i stand til at skabe balance mellem de ydre krav og den indre virkelighed. Organisation og struktur: Vi har valgt det selvstyrende team som organisatorisk ramme for medarbejdernes samarbejde om elevernes læring, udvikling og trivsel. Årgangen er den mindste organisatoriske enhed på distriktsskolen. Denne enhed danner, sammen med de øvrige årgange, indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på hver af skolens matrikler. Hver af disse afdelinger koordineres af en teamkoordinator. Denne organisering er med til at skabe en følelse af den lille skole i den store, altså et mindre fællesskab i det større (matriklen), som igen er en del af noget større (distriktsskolen). Alle medarbejdere (lærere og pædagoger) er således en del af et forpligtende team omkring en børnegruppe, men er samtidig en del af et fagligt fællesskab. Alle medarbejdere mødes i faglige fællesskaber, såvel på den enkelte afdeling som på tværs af skolen, med henblik på at øge såvel den individuelle som den kollektive kompetence. I skolens mange fagudvalg drøftes mere konkret de fælles forenklede mål, brugen af og ønsker til undervisningsmidler og skolens digitale undervisningsportaler. Planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook fungerer som fælles digital platform for samarbejdet mellem 5

årgangsteam og fagteam og er pt ved at blive implementeret som det fremtidige elevplansværktøj. Vi samarbejder i det fælles MED-udvalg og et nyligt oprettet fælles AMR-udvalg, begge fora med det mål at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø for vore medarbejdere. Derudover har vi udviklet et fælles udviklingsudvalg bestående af teamkoordinatorer og ledelse, som med udgangspunkt i skolens vision og indsatsområder drøfter den fortsatte pædagogiske udvikling af vores skole. Udover det interne samarbejde har vi et tæt samarbejde med klubberne Ørnebjerg og Hampen, med Egedal Musikskole og Ung Egedal. Ledelse og kommunikation: Vores opgave er at skabe legitimitet til skolens dannelsesopgave, således at vi kan skabe det optimale undervisnings- og læringsmiljø for eleverne samtidig med, at vi skaber et udviklende og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Skal vi lykkes med at skabe legitimitet til skolens arbejde, er det nødvendigt, at vi er i stand til at kunne kommunikere både internt og eksternt. Kommunikationen skal sikre, at vi samarbejder effektivt og fleksibelt, således at der skabes tillid til og respekt om vores skole. Vi har igangsat et arbejde omkring vores kommunikationsstrategi. Vi har taget første skridt i form af en kommunikationsanalyse blandt medarbejdere. Denne følges op af et fokusgruppeinterview blandt medarbejdere og forældre i starten af det nye år. På denne baggrund udarbejdes en kommunikationsstrategi. Vores udgangspunkt er, at ledelse er kommunikation. Vi har valgt at kommunikere omkring skolens opgave gennem diskursive strategier, som sætter retning, men som samtidig giver handlerum til medarbejdere og ledere. På ledelsesniveau har vi gennemført en ledelsesrokade, som har vist sig meget tilfredsstillende. Ud over at få nye kræfter til matriklerne har vi ved rokaden skabt en videndeling i ledelse og administration, som har været markant. Ledelse og styring varetages dels af den formelle ledelse og dels af teamkoordinatorer, der sikrer, at indsatsområderne konkretiseres og implementeres. I øvrigt forventes alle medarbejdere at påtage sig ledelse af eget arbejde, hvilket er en konsekvens af organiseringen i det selvstyrende team. Med udgangspunkt i de nationale mål, samt kommunale mål og strategier, har vi udformet fem indsatsområder, som fungerer som den fælles retning for skolens arbejde. Indsatsområderne er en fælles forpligtelse for alle medarbejdere. På skoleårets første forældremøder orienterer skolens ledelse overordnet om indsatsområderne, og medarbejderne beskriver, på hvilken måde der arbejdes med disse. Indsatsområderne har overskrifterne: Den inkluderende skole, den sundhedsfremmende skole, den udviklende skole, den åbne skole og den samarbejdende skole. Indsatsområderne er bygget op omkring en gængs skabelon med overordnede mål, resultatmål, succeskriterier, handleplan og evaluering. De kan ses på skolens hjemmeside. 6

Den inkluderende skole Distriktsskole Ølstykkes overordnede mål for den inkluderende skole er at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børns og unges tilstedeværelse, deltagelse og læring i hverdagen øges. Indsatsområdet sætter mål for elever, medarbejdere og forældre, idet alle skolens parter nødvendigvis må samarbejde om at opfylde det nationale mål om, at 96 % af alle elever skal inkluderes. Vores overordnede begrundelse for indsatsområdet er, at fællesskabet er med til at skabe rammerne for den enkeltes udvikling. Det er derfor vigtigt, at vores skole er med til at udvikle demokratiske, respektfulde og tolerante børn og unge, som forstår og formår at omgås hinanden og de voksne på en måde, som skaber rum for læring og plads til forskellighed. Inklusion er for Distriktsskole Ølstykke et almenpædagogisk anliggende og ansvar og ikke kun special- eller socialpædagogisk. Alle børn og unge bliver i denne forståelse børn og unge med særlige behov. Vi har som resultatmål, at alle elever føler sig som en del af fællesskabet, at forældre tager medansvar for skolens fællesskab og forpligter sig på skolens inklusionsopgave samt at skolen håndterer de udfordringer, der opstår omkring inklusion. Vores succeskriterier samler alle de tegn, vi i hverdagen kan se, når vi lykkes med inklusionen: Den daglige tone på skolen er behagelig, anerkendende og respektfuld, vi har aktive, engagerede og initiativrige børn og unge, som er i stand til at håndtere konflikter samt indgå i sociale relationer. Vi har medarbejdere, der oplever, at de har tilstrækkelige ressourcer samt vejledning i hverdagen. Og forældre, elever og personale støtter op omkring skolens fællesskab. Vores handleplan er iværksat på flere niveauer og områder. Skolebestyrelsen har godkendt skolens ordensregler, skolens ledelse og medarbejdere har udarbejdet en antimobbestrategi, medarbejdere arbejder med de sociale spilleregler for årgangen og for afdelingen. Vi anvender LP som pædagogisk analyseværktøj for at skabe brud i uheldige mønstre, og vi sætter støtte på ud fra en både forebyggende, foregribende og indgribende tilgang. Det er vores holdning, at den største indsats i forhold til inklusion skal finde sted i det forpligtende teamsamarbejde. Teamet får derfor en pulje af timer, som de kan bruge forebyggende i forhold til at igangsætte mindre tiltag, som, hvis de iværksættes rettidigt, kan have en stor effekt. Også de foregribende indsatser har ofte en stor effekt. Det kan være kursusforløb indenfor dansk eller matematik, det kan være samtaleforløb med en lærer i forhold til adfærd eller det kan være målrettet arbejde omkring et scoreskema. De mere indgribende foranstaltninger, som kræver indstilling til CULT, og som ender i en visitation, har de senere år krævet så mange ressourcer, at det er vanskeligt at få ressourcerne til at slå til de foregribende indsatser som længerevarende indsatser til vores læsesvage elever. 7

Evaluering af det nationale mål: Distriktsskole Ølstykke opfylder det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal inkluderes. Evaluering af skolens resultatmål: Alle elever føler sig som en del af fællesskabet: Hvorvidt eleverne føler sig som en del af et fællesskab kan være vanskeligt at sige, da dette spørgsmål ikke kun kan besvares gennem kvantitative opgørelser, men skal følges af kvalitative undersøgelser i form af elevsamtaler, forældresamtaler m.v. Undervisningsmiljøundersøgelsen er opgjort for hele skolen for 0.-9. kl. og separat for 10. kl. 89,8% af eleverne i 0.-9. kl. har besvaret, 78,4% af eleverne i 10. kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For 0.-9. kl. Trivsel: 4,1, Fagligt læringsmiljø: 3,7, Sundhed: 4,2, Fysiske og æstetiske rammer: 4,2 og Indeklima: 3,7. For 10. kl. Trivsel: 4,3, Fagligt læringsmiljø: 3,5, Sundhed: 3,8, Fysiske og æstetiske rammer: 3,3, og Indeklima: 3,7. Forældre tager medansvar for skolens fællesskab og forpligter sig på skolens inklusionsopgave: Det er vores oplevelse, at de fleste af vore forældre tager medansvar og forpligter sig på skolens inklusionsopgave. Ikke alle forældre har det samme overskud til at påtage sig ansvar og opgaver for fællesskabet i klassen eller årgangen, nogle føler sig pressede af de krav, der stilles. Skolen håndterer de udfordringer, der opstår omkring inklusion: Medarbejderne føler sig kompetente i forhold til inklusionsopgaven. Det kan dog være vanskeligt at få videndeling sat i spil med så langstrakt et kompetenceudviklingsforløb som den igangsatte 3-årige inklusionsuddannelse. Medarbejdere oplever, at der er handlerum i form af fleksibilitet i forhold til de udlagte ressourcer, men føler ikke, at ressourcerne i hverdagen er tilstrækkelige. Vi er meget opmærksomme på, at inklusion skal bygges på inkluderende fællesskaber. Det må ikke blive et individuelt projekt. Er der grænser for inklusion: Vi kan se, at vi kan inkludere mange elever med mange forskellige funktionsnedsættelser. Men vi kan også se, at der er grænser. Disse grænser kan både skyldes elevens funktionsnedsættelser, men kan også skyldes manglende økonomiske eller menneskelige ressourcer. Vi har set, at en afgørende faktor er den måde, vi organiserer os på. Vi oplever, at 8

det tætte og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger er afgørende, men det er også afgørende, at medarbejderne oplever, at der er ressourcer nok i hverdagen. Det er ikke tilstrækkeligt at vide, hvad der skal gøres, det er også nødvendigt at have de ekstra hænder til at gøre en forskel. 9

Medielæringsstrategi I Distriktsskole Ølstykke har vi sat Egedal Kommunes medielæringsstrategi højt på dagsordenen, så medier og digital dannelse indgår naturligt i børns læring. Vi har som overordnet mål, at vi vil spejle det omgivende samfund, hvor medier understøtter og udfordrer læringsbegrebet. Vi vil undersøge, om vi ved hjælp af digitalisering kan skabe de optimale betingelser for den enkelte elevs udvikling og læring og dermed fremme inklusionen. Vi har i den tid distriktsskolen har været en realitet arbejdet målrettet med at sikre alle matrikler de samme gode betingelser for at arbejde digitalt. Allerede ved overgangen fra dagtilbud til indskolingen er der fokus på den digitale fortælling og kompetenceudvikling. Et fokus på kompetenceløft af medarbejdere, også gennem IT-mentor ordninger, skal sikre, at digitale multimodale præsentationer af nye elever, overleveret fra dagtilbuddene, danner begyndelsen til en digital portefolie, som er med til at skabe fundamentet til narrativet om barnet som eleven i læring og udvikling. Fra børnehaveklasse og op igennem skoleårene skal barnet indgå som medskaber af egen læring bl.a. via brug af mobile enheder i undervisningen. Vi vil rykke læringsrummet ud af dets vante rammer og, gennem vores digitale værktøj, åbne op for nye muligheder ift. tilgang af viden og læring. Undervejs i elevens digitale rejse understøtter det pædagogiske personale, på alle trin, barnet i at bruge kollaborative digitale netværk og opnå en basal forståelse af digital dannelse og medie-etik, f.eks. i forbindelse med brugen af sociale medier, samt i forbindelse med de personlige digitale fodspor, man mere eller mindre fordelagtigt kan sætte på internettet. Udover at have foretaget massive investeringer i mobile enheder, der sikrer en 1-til-1 løsning fra 4. kl. og op til 9. kl., inddrager vi også brugen af aktive tavler i alle klasserum samt de nyeste og mest innovative digitale læringsmidler. Vi er godt i gang med at implementere UVM s mål, om bl.a. digitale elevplaner, og arbejder fokuseret med planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook. Vi har endvidere indgået andre spændende samarbejdsrelationer med virksomheder om digitale læringsmidler, kompetenceudvikling af vores personale, facilitering af videndeling og andre initiativer, som sikrer at Distriktsskole Ølstykke er parat til fremtiden samt de ønsker om nye digitale mål den må bringe. 10

Læsekompetenceplan Distriktsskolen følger læsekompetenceplanens anvisninger og har bl.a. til dette på hver afdeling ansat en læsevejleder, som samarbejder med skolens medarbejdere og ledelse om at indfrie læsekompetenceplanens mål. Der har på alle afdelinger været afholdt læsekonferencer med det formål at følge den enkelte elevs fremgang indenfor læsning. Dertil anvendes den anbefalede arbejdsmodel. Læsekonferencerne har været afholdt som en del af den eller de årlige teamsamtaler, hvor fokus er på mål og resultater i forhold til årgangens samlede trivsel, udvikling og læring. Derudover har der været afholdt sagsteammøder med forældre til elever med behov for ekstra støtte. Vi gennemfører sprog- og læsetest på alle årgange. Disse test varetages af børnehaveklasseledere, lærere/dansklærere og drøftes efterfølgende med læsevejleder med henblik på nye tiltag. Distriktsskolen tilbyder læseløft til de elever, der ikke er kommet i gang med at læse i 1. og 2. kl. Fra 3. kl. tilbydes Vaks-forløb for elever med fortsat behov for støtte. Vi anvender derudover læsekompetencecenteret i det omfang, vore ansøgninger bliver imødekommet. Distriktsskolen anvender i stor udstrækning digitale undervisningsmidler i arbejdet med læsning og læseundervisning. I skoleåret 2014/15 søgte distriktsskolen om tilladelse til at anvende de nye forenklede mål for fagene. I den forbindelse etablerede vi fagudvikling på tværs af matriklerne. Dansklærerne kom der godt i gang med at arbejde læringsmålstyret. Læringsmålsstyret undervisning I skoleåret 2014-15 søgte distriktsskolen om tilladelse til at anvende de nye forenklede mål for fagene. Skoleåret indledtes med et fælles opstartsmøde for alle lærere, hvor vi indledte arbejdet med de nye mål. Hen over skoleåret 2014-15 arbejdede lærere på tværs af matriklerne med fagudvikling indenfor fagene dansk, matematik, tidlig sprogstart, håndværk og design, naturfag og idræt. Alle medarbejdere opnåede i løbet af skoleåret en forståelse for og en kompetence i at nedbryde kompetence-, videns- og færdighedsmål inden for deres respektive fag. Fra skoleåret 2015-16 er planlægnings- og evalueringsværktøjet Meebook koblet på det systematiske arbejde med læringsmålstyret undervisning og dermed begrebet synlig læring. 11

Resultater Skolens redegørelse: Distriktsskolens ledelse har drøftet skolernes resultater ud fra de oplysninger, der er trukket i LIS (ledelsesinformationssystemet). Skolen er i perioden 2012/13-2014/15 gået fra at være tre selvstændige skoler til at være en distriktsskole med fire afdelinger: Hampelandskolen, Maglehøjskolen, Toftehøjskolen og 10. klasse Centeret. I denne periode ses et fald i elevtal på de to afdelinger Hampelandskolen og Toftehøjskolen, men som pt. har stabiliseret sig. I samme periode har elevtallet været stigende på Maglehøjskolen. På 10. kl. er det vanskeligt at se en generel udvikling. Elevtallet svinger her fra år til år. Antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog, er gradvist faldende i distriktet over de tre skoleår. Der er fortsat flest to-sprogede elever på Maglehøjskolen med 17 elever i 2014/15. Kompetencedækningen er stadig stigende på distriktets skoler. Der er således følgende kompetencedækning i 2014/15: Hampelandskolen 90,7%, Maglehøjskolen 93,3% og Toftehøjskolen 85,3%. Den generelt stigende kompetencedækning skyldes en bevidst bestræbelse på at opfylde det nationale mål i 2016 om en kompetencedækning på 85%. Elevfraværet er forholdsvist stabilt på distriktets skoler. Der ses et faldende sygefravær på Toftehøjskolen, til gengæld er sygefraværet på Hampelandskolen let stigende. På Maglehøjskolen er sygefraværet stabilt, men det ligger over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet er generelt stigende på distriktets skoler fra 2012/13-2013/14. I skoleåret 2014/15 er det fortsat stigende på Hampelandskolen og Toftehøjskolen, hvorimod det er faldet på Maglehøjskolen. Begrundelsen ligger i et markant antal specialundervisningselever. Når der tages hensyn til den socioøkonomiske reference, har distriktsskolen en undervisningseffekt på 0,2 i 2013/14 og 0,4 i 2014/15. Antallet af elever der har fået mindst 2 i dansk og matematik til den afsluttende prøve i 9.kl. har været stigende gennem de sidste tre år til 100% på Hampelandskolen og Maglehøjskolen samt på 92,5 % på Toftehøjskolen. Den afsluttende prøve i 9. kl. er obligatorisk for alle elever, men det er muligt at dispensere på enkelte områder i forhold til specialundervisningselever. Andelen af elever, der går til prøve, har været stigende, således at 100% af eleverne på Hampelandskolen og Maglehøjskolen har gennemført prøven, mens 90% af eleverne på Toftehøjskolen har gennemført prøven. Antallet af specialundervisningselever er opgjort september 2014 og er derfor ikke gældende for hele skoleåret 2014/15. På opgørelsestidspunktet var der ingen indberettede specialundervisningselever på Hampelandskolen, der var 10 på Maglehøjskolen og otte på Toftehøjskolen. Derudover var der syv specialklasseelever i F-klassen. I løbet af skoleåret 2014/15 blev flere elever visiteret til specialundervisning, således var der i foråret 2015 fem elever på Hampelandskolen, 14 elever på Maglehøjskolen og otte elever på Toftehøjskolen udover de syv i F-klassen. 12

Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskole Ølstykke Trivsel: Der er i november 2015 udarbejdet en undervisningsmiljøundersøgelse samlet for distriktsskolen. Undersøgelsen er opgjort for henholdsvis 0.-9. kl. og for 10. kl. 89,8% af eleverne i 0.-9. kl. har besvaret, 78,4% af eleverne i 10. kl. har besvaret. Overbliksrapporten, som findes på skolens hjemmeside, viser en gennemsnitlig score, hvor 1 er det dårligste, og 5 er det bedste. For 0.-9. kl. Trivsel: 4,1, Fagligt læringsmiljø: 3,7, Sundhed: 4,2, Fysiske og æstetiske rammer: 4,2 og Indeklima: 3,7. For 10. kl. Trivsel: 4,3, Fagligt læringsmiljø: 3,5, Sundhed: 3,8, Fysiske og æstetiske rammer: 3,3 og Indeklima: 3,7. Det faglige niveau: Distriktsskole Ølstykke ligger på et tilfredsstillende fagligt niveau ud fra en samlet vurdering af kommunale test, nationale test og folkeskolens afgangsprøve. Det faglige niveau er stigende på distriktsskolen som helhed. Når vi ser på den enkelte matrikel eller årgang, kan der dog forekomme ganske store udsving. Resultatet af de nationale test i dansk og matematik: Dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. 2. årgang Distriktsskole Ølstykke har 71% gode læsere. Landsgennemsnittet er på 75 %. 4. årgang Skolen har 68% gode læsere, hvilket svarer til landsgennemsnittet. 6. årgang Skolen har 83% gode læsere, hvilket er et stykke over landsresultatet på 72%. 8. årgang Distriktsskolen har samlet set 88% gode læsere. Landsresultatet ligger på 77%. Matematik på 3. og 6.kl. 3. årgang Distriktsskolen ligger med et samlet resultat på 79%, hvilket er over landsgennemsnittet. 6. årgang Skolen følger landsgennemsnittet på 74 % dygtige elever i matematik. Afgangsprøveresultater for skoleåret 2014/15 Samlet ligger Distriktsskole Ølstykke tilfredsstillende i forhold til både kommune- og landsgennemsnit. Med et karaktergennemsnit på 7,66 for 2014/15 ligger vi 0,46 højere end i 2013/14, hvor karaktergennemsnittet var på 7,2. 13

Skolebestyrelsen bemærkninger Distriktsskole Ølstykke Skolebestyrelsen finder det udfordrende at leve op til kommunens og egne visioner og mål på grund af den stramme økonomiske ramme. I øvrigt bakker bestyrelsen redegørelsen op. 14