De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset



Relaterede dokumenter
6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Læringsmål og indikatorer

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Alfer Vuggestue/Børnehave

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Alsidige personlige kompetencer

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Læringsmål og indikatorer

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets alsidige personlige udvikling

Alsidig personlig udvikling

Forord. Indholdsfortegnelse

HOLSTEBRO KOMMUNE FRIBØRNEHAVEN SNEGLEHUSET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Havbrisens pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogisk Læreplan

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Indhold. Dagtilbudspolitik

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Tema Mål Metoder Handleplan

Pædagogiske læreplaner.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Dagtilbud Hasle Indholdsfortegnelse

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Oplysninger. Billede Navn Mailadresse og tlf.nr. Daginstitutionsleder/ Områdeleder Souschef Eva Hoffland

Pædagogiske læreplaner

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pædagogisk udviklingsplan

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Transkript:

V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng

Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse sammenhæng og nytænkning, samt i vores definition af kerneopgaven: Børneuniverset: her skabes trivsel og læring sammen giver vi plads til alle. Børneuniverset ønsker, at der et godt forældresamarbejde, og vi tillægger det stor værdi, da vi ved, at dette har afgørende betydning for børnenes trivsel og udvikling. Børneuniverset ønsker medarbejderne, der er bevidste omkring deres betydning, som rollemodel for børnene. Hvilket stiller krav om vedvarende refleksion og ansvar i forhold til relationer, dialog og det pædagogisk arbejde med børnene. Ligeledes kræver det refleksion og bevidsthed i forhold til, hvornår der er brug for, at den voksne går bag ved og understøtter børnene, hvornår der er brug for, at den voksne går ved siden af og er undersøgende sammen med børnene og/eller hvornår den voksne går foran og viser børnene vejen. Børneuniverset lægger vægt på, at høre børnenes stemmer og give dem medindflydelse og medbestemmelse på deres hverdag i Børnehaven. De 6 læreplanstemaer, danner grundlag for medarbejdernes didaktiske tilgang i det pædagogiske arbejde, og i udarbejdelsen af Smittemodeller og projektbeskrivelser. Derudover har vi valgt, at arbejde med Læringshjulet, som er et evidensbaseret redskab, der er udviklet til at sætte mål, beskrive tiltag og evalueringstegn, som giver pejling på hvorvidt børnene mestre de færdigheder, som det forskningsmæssigt, kan forventes af et børnehavebarn eller om der er udviklingsområder, der skal fokuseres og understøttes med en særlig pædagogisk indsats. 2

De Pædagogiske Læreplans temaer vil blive beskrevet i følgende rækkefølge: Den alsidige, personlige udvikling Sociale kompetencer Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kultur og kulturelle udtryksformer Sprog I det nedenstående vil der komme en kort beskrivelse af den alsidige, personlige udvikling, samt hvilke mål, tiltag og tegn, vi vil arbejde med i Børneuniverset for, at kunne understøtte barnets udvikling bedst muligt indenfor den alsidige, personlige udvikling. 3

Den alsidige, personlige udvikling Barnets personlige kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: Hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det. MÅL FOR BØRNENE I BØRNEUNIVERSET: At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlige integritet At være psykisk robust 4

BØRNEUNIVERSETS PÆDAGOGISKE TILTAG FOR, AT OPNÅ MÅLENE: At lære barnet, at sige til og fra, have lyst til at udforske livet og at det er ok. at være sig selv. At give barnet forudsætninger for, at kunne lære livsduelighed og livsmestring. At have forståelse for barnets intentioner. At få barnet til, at reflektere, og stimulere barnets nysgerrighed At styrke barnets selvværd og selvtillid. At give barnet medbestemmelse og medindflydelse på egen hverdag. At skabe mening i dialogen med barnet. At voksne tager lederskab og ansvaret for relationen. At der skabes forudsætninger for barnets tilegnelse af ny viden. At lære barnet, at agere hensigtsmæssigt i den kontekst, det befinder sig i. At hjælpe barnet til, at omsætte mening til håndterbar handling. At skabe rammer for barnets trivsel og læring. BØRNENES TEGN PÅ, AT DE HAR TILEGNET SIG LÆRING I FORHOLD TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MÅLENE: Udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp Opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab Fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt Argumenterer for at blive lyttet til og forstået. Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem Håndtere andre børns udfordringer og afvisninger I det nedenstående vil der komme en kort beskrivelse af de sociale kompetencer, samt hvilke mål, tiltag og tegn, vi vil arbejde med i Børneuniverset for, at kunne understøtte barnets udvikling bedst muligt indenfor de sociale kompetencer. 5

Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne, som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. Barnet udvikler de sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forhold til andre mennesker. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. MÅL FOR BØRNENE I BØRNEUNIVERSET: At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale fællesskaber. 6

BØRNEUNIVERSETS PÆDAGOGISKE TILTAG FOR, AT OPNÅ MÅLENE: At anvende den anerkendende kommunikation. At lære barnet konflikthåndtering. At kunne aflæse og genkende egne og andres følelser. At kunne tilpasse sproget til den aktuelle kontekst. At give barnet muligheder for forskellige legefællesskaber og legekonstellationer. At understøtter barnet i social dannelse. At opøve bevidsthed om, at voksne er rollemodeller At tage udgangspunkt i barnets ressourcer. At inddrage barnet, som medskaber af læringsmiljøer, der inspirerer til leg og udvikling. BØRNENES TEGN PÅ, AT DE HAR TILEGNET SIG LÆRING I FORHOLD TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MÅLENE: Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven. Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber. Samarbejder, søger fælles løsninger og indgår, kompromisser. Fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv. Forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet. I det nedenstående vil der komme en kort beskrivelse af området: Krop og bevægelse, samt hvilke mål, tiltag og tegn, vi vil arbejde med i Børneuniverset for, at kunne understøtte barnets udvikling bedst muligt indenfor området: Krop og bevægelse. 7

Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet, at tilegne sig erfaringer, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. MÅL FOR BØRNENE I BØRNEUNIVERSET: At være selvhjulpen i hverdagen. At være kropsbevidst. At mestrer koordinering af grundbevægelserne. 8

BØRNEUNIVERSETS PÆDAGOGISKE TILTAG FOR, AT OPNÅ MÅLENE: At barnet opfordres til selvhjulpenhed. At personalet guider og giver barnet tid til at øve sig. At personalet støtter barnet i renlighed/hygiejne. At barnet får erfaringer med, at færdes ude i al slags vejr. At de fysiske rammer understøtter barnets selvhjulpenhed. At der etableres forskellige læringsmiljøer, der understøtter sanselige og motoriske udfordringer og giver mulighed for både fysisk udfoldelse, samt ro og fordybelse. At de voksne italesætter barnets følelser og der ikke er tabuer i forhold til, hvad barnet kan bringe i tale. At de voksne er nærværende, samt motiverende i forhold til barnet. BØRNENES TEGN PÅ, AT DE HAR TILEGNET SIG LÆRING I FORHOLD TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MÅLENE: Klarer af- og påklædning, samt toiletbesøg Tager passende tøj på i forhold til vejrliget og årstiden. Hjælper til med praktiske gøremål Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og det at være ked af det. Fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer I det nedenstående vil der komme en kort beskrivelse af området: Natur og naturfænomener, samt hvilke mål, tiltag og tegn, vi vil arbejde med i Børneuniverset for, at kunne understøtte barnets udvikling bedst muligt indenfor området: Natur og naturfænomener. 9

Natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. MÅL FOR BØRNENE I BØRNEUNIVERSET: At eksperimentere med naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser At efterleve adfærdsreglerne i naturen At barnet får erfaringer med og viden om naturens kræfter. 10

BØRNEUNIVERSETS PÆDAGOGISKE TILTAG FOR, AT OPNÅ MÅLENE: At barnet får oplevelser i naturen, og oplever, at blive udfordret af naturen. At barnet bliver opfordret til, at gribe de muligheder, som naturen bringer hoppe i vandpytter, finde biller m.m. At barnet får mulighed for at eksperimenterer med de 4 elementer: ild jord vand - luft. At naturen bliver inviteret ind akvarier, terrarier m.m. At barnet oplever årets gang i naturen og naturen bliver en naturlig del af barnets hverdag. At barnet bliver præsenteret for forskellige dyr, insekter og planter. At de voksne er rollemodeller for barnet i forhold til: etik, moral, miljøbevidsthed. At barnet får bevidsthed om naturens kræfter. At barnets sanser og nysgerrighed skærpes i naturen. At de voksne er bevidste om dannelseselementet i dialogen om naturen. BØRNENES TEGN PÅ, AT DE HAR TILEGNET SIG LÆRING I FORHOLD TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MÅLENE: Afprøve og udvide sine grænser. Afprøve hvad naturens materialer kan anvendes og hvad det holde til. Omtale og benytte kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer. Undersøge og spørge til dyrs og planters livsbetingelser. Fortælle om dyrs levesteder og levemåder. Fortælle om tegn på døgnets og årstidernes skifte. Rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser. Spørge til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden. Tilpasse sin adfærd efter gældende regler og normer. I det nedenstående vil der komme en kort beskrivelse af området: Kultur og kulturelle udtryksformer, samt hvilke mål, tiltag og tegn, vi vil arbejde med i Børneuniverset for, at kunne understøtte barnets udvikling bedst muligt indenfor området: Kultur og kulturelle udtryksformer. 11

Kultur og kulturelle udtryksformer Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx Hvordan er man venner og uvenner? eller Hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. MÅL FOR BØRNENE I BØRNEUNIVERSET: At være kreativ At forstå egen og andres kulturer At forstå etiske og moralske emner, samt dilemmaer. 12

BØRNEUNIVERSETS PÆDAGOGISKE TILTAG FOR, AT OPNÅ MÅLENE: At udvikle læringsrum og børnekultur således, at barnet kan blive medskaber af eget liv. At være selvbestemmende og skabende i den fri leg hvor tænkningen og kreativiteten er fri. At de voksne understøtter den kreative tænkning og giver plads til læring på legens egne betingelser. At give barnet mulighed for at anerkende, samt få kendskab til og respekt for egen og andres kultur. At følge de danske traditioner og mærkedage. At anvende en lyttende, spørgende og anerkendende tilgang til børnene. At spejle barnet og anvende en narrativ tilgang i dialogen. At give plads til det impulsive. BØRNENES TEGN PÅ, AT DE HAR TILEGNET SIG LÆRING I FORHOLD TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED MÅLENE: Deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. Leger rolle- og andre børnelege Fortæller om forskellige kulturer og traditioner Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter Begrunder med ord og viser, med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer Spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. I det nedenstående vil der komme en kort beskrivelse af barnets sproglige udvikling, samt hvilke mål, tiltag og tegn, vi vil arbejde med i Børneuniverset for, at kunne understøtte barnets sproglige udvikling bedst muligt. 13

Sprog Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til, at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. MÅL FOR BØRNENE I BØRNEUNIVERSET: At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt At kommunikere med sin omverden At eksperimentere med skriftsproget 14

BØRNEUNIVERSETS PÆDAGOGISKE TILTAG FOR, AT OPNÅ MÅLENE: At ting og genstande benævnes og der sættes ord på handlinger. At der er overensstemmelse mellem ord og handlinger At sproget bruges nuanceret. At der benyttes dialogisk læsning. At de digitale medier gøres tilgængelige. At møde barnet hvor det er. At der er opmærksomhed på det nonverbale sprog At der er tydelighed i sproget At barnet intention forstås At der lyttes opmærksomt til barnet. At det skrevne sprog er synligt i hverdagen via lege med bogstaver og tal, læringsspil, børnestavning m.m. TEGN: Svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med fordi og som. Fortæller sine oplevelser sammenhængende Håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget Snakker om og kan benytte forskellige teknologier Benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord 15

De Overordnede Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: daglig ledere, forældre fra Børneuniversets Bestyrelse, dagtilbudslederen og en pædagogisk konsulent fra forvaltningen. De drøftelser som er blevet taget gennem udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner er taget i respekt for følgende: Dagtilbudsloven 1 Varde Kommunes politik for børn og unge 2 Varde Byråds fokuspunkter: Inklusion 3, Læringsmiljøer 4, Digitalisering 5 Børneuniversets værdier 6 Børneuniversets Kerneopgave 7 Børnemiljø og børneperspektiv 8 Læringshjulet 9 Guldguiden 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 www.socialministeriet.dk www.vardekommune.dk Søg Politikker for Børn og Unge. At alle børn deltager i inkluderende fællesskaber. At alle dagtilbud er tidssvarende pædagogiske læringsmiljøer. At digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Ansvarlighed Nytænkning Sammenhæng og Anerkendelse. Børneuniverset, her skabes trivsel og læring sammen giver vi plads til alle. www.dcum.dk Dansk center for undervisningsmiljø. Læringshjulet er et redskab fra bl.a. Socialministeriet og undervisningsministeriet til dialog og vurdering af børns kompetencer. Der er taget udgangspunkt i denne model i drøftelserne og beskrivelserne af De overordnede læreplaner. Artikler fra Guldguiden omkring det pædagogiske arbejde med læreplans temaerne har været udgangspunkt for drøftelserne i arbejdsgruppen. (Kvalitetsudvikling i Dagtilbud - KID) Learning Lab Denmark.