Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Relaterede dokumenter
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

På vej mod en lavere fremstillingspris Eksempler fra midtjyske landmænd

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Økonomi - kvæg. Dorte Brask-Pedersen Betina Katholm

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Kort sagt - det handler om kvæg

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Foderplanen Fokusområde:

Godt håndværk og sparetips

Når fodringsmanagement bliver konkret

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Bedre opstart af køer i AMS

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

Få styr på Grovfoderproduktionen

ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Grovfoderskolen så meget giver det

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST

Den juni Opgaveark

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Anvendelse af Balanced Scorecard i kvægbruget. - delprojekt 4 i Kvægproduktion Projektleder Mogens Lund, Fødevareøkonomisk Institut

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Hvor gode er de gode?

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Viden, værdi og samspil

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

SEGES P/S seges.dk ET KORT TILBAGEBLIK. DAGENS PROGRAM DAGENS PROGRAM FORTSAT MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS DELTAGERMØDE

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Virksomhedsbeskrivelse - Sundbygaard

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Effektiv økologisk studeproduktion

Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger

Transkript:

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet Styr på foderforsyningen

Døde i alt Tidligt slagtede (0-60 dg Alle slagtede efter kælv.) renracede Antal afgåede dyr 29.190 22.812 183.000 Procent med årsagskode 61 % 63 % 63% Primær årsag For lav mælkeydelse 0,2 % 22,7 % 20,7 % Yverets eksteriør 0,3 % 12,4 % 8,45 % Andet eller ukendt årsag 16,3 % 2,8 % 1,75 % Reproduktion 0,8 % 4,8 % 19,0 % Yverbetændelse 8,9 % 11,7 % 7,4 % Stofskifte-/fordøjelseslidelse 18,1 % 6,2 % 1,9 % Klovlidelse / Lemmelidelse 13,5 % 8,8 % 13,5 % Andre sygdomme 8,7 % 2,4 % 1,5 % Diarre 1,2 % 0,8 % 0,3 % Lungebetændelse 2,0 % 0,3 % 0,2 % Andet 10,0 % 5,5 % 3,8 % Forhøjet celletal 0,1 % 7,8 % 12,1 % Temperament 0,1 % 3,1 % 1,5 % Malketid 0,0 % 1,8 % 1,2 % Uheld / Tilskadekomst 17,9 % 4,1 % 1,9 % Alder 0,9 % 1,5 % 2,7 % Paratuberkulose 1,1 % 3,4 % 2,1 % I alt 100 % 100 % 100 %

14-45 dage efter kælvning 28-59 dage efter kælvning 42-73 dage efter kælvning Kun periode 2 viser signifikant effekt (p<0,05) 210 nykælvere i 13 besætninger https://www.landbrugsinfo.dk/landmanddk/kvaeg/sider/140219-tab-af-huld-i-starten-af-laktationen-kan-give-halthed.aspx

Ydelseskontrollens månedsstatistik https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/tal-om-kvaeg/sider/mndstatar.aspx

Økonomi i forhold til laktationsstadie 10.000 kg EKM og mælkepris 2,47 kr. 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0 50 100 150 200 250 300 350 Mælkeindtægt, kr./ko/dag Foderomkostning, kr./ko/dag Restbeløb, kr./ko/dag Foderomkostning/mælkeindtægt, %

Hvem skal vi udsætte?

Klovbeskæring klovbrandbyld Klovbeskæring Hul væg, byld i hvid linje, VB Mælkeindtægt: Foderomkostning: Restbeløb : 28 kr. 32 kr. - 4 kr.

Mælkeindtægt: Foderomkostning: Restbeløb : 47 kr. 32 kr. 15 kr.

Mine dyr er sunde, så jeg kan frit vælge udsætterdyr... Jeg har styr på hvilke køer, der bidrager med mindst DB/plads Mit managementniveau giver holdbare, gamle, højtydende køer Handling, der giver bundlinje Jeg har styr på mit restbeløb Jeg bruger aktivt udsætterlisten og kokortet i DMS Jeg har styr på afgangsårsagerne i min besætning Jeg sender dyrene til slagt i tide, mens de stadig er transportegnede

Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet Styr på foderforsyningen

Hvad vil du svare på følgende? Min bedrift har Gennemsnitligt til højt reproduktionsniveau? Gennemsnitligt til højt sundhedsniveau? Gennemsnitligt til højt ydelsesniveau? Hvis Ja, så er det værd at overveje reduceret kviehold jo højere niveau, jo større økonomisk effekt Hvis Nej, så skal der fokus på at opnå ovenstående

Reduceret kvie-opdræt hvordan? Produktionsøkonomi Kvæg, 2014

Konvertering af DE til malkekøer DE pr. styk opdræt (kælvningsalder: 26 mdr.) 0,44 DE pr. malkeko (stor race, 10.000 kg EKM) 1,37 Antal køer, der kan udvides med pr. opdræt, som besætningen reduceres med 0,32 Per reduceret opdræt kan mælkeproduktionen dermed øges med 3.200 kg EKM Produktionsøkonomi Kvæg, 2014

+/- ved reduceret kviehold Lavere omkostninger til kvier (foder, arbejdstid, kapacitetsomkostninger) Øgede kapacitetsomkostninger per ko Reduktion i antallet af udsætterkøer færre indtægter fra slagtning Øgede foderomkostninger per årsko Øget mælkeydelse per ko Færre kalve til eget forbrug, men øget andel af salgsbare kalve Måske mulighed for udnyttelse af pladsen til velfærdsafdeling, kælvningsafsnit, etc.? Produktionsøkonomi Kvæg, 2014

Handlingsplan reproduktion Kviepladsen skal bruges til Handling, der giver bundlinje Jeg får lavet en Simherd beregning Jeg aftaler staldmøde med konsulenten Handling, der giver bundlinje Handlingsplan sundhed Handlingsplan ydelse Jeg får rangeret køerne

Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet Styr på foderforsyningen

Tørstofindhold Næringsstofindhold (sukker, stivelse, AAT/PBV, NDF/iNDF) Fordøjelighed Afstemt kapacitet på maskiner og stakdimensionering Hygiejne Cracking af majs Snitlængde Indlægningsmetode og kompression Afgrøde Høst og ensilering Pris Udtagning og udfodring Majs/græs Udbyttemålinger på markniveau Fremstillingspris på markniveau Afdækning Udtagningsteknik Hygiejne Fremdrift i stakken

Udbyttemåling på markniveau 2. slæt 1. slæt Mark 1 Mark 2 Mark 3 Mark 4 Gns.

Eksempel på KMP fuldfoder

Det gode kraftfoder overholder næringsstofkrav og matcher grovfoderet har høj hygiejnestandard både fra fabrik og på eget lager tager ikke varme ved vandtilsætning

Kristensen, N.B., Fodringsdag 2014

... Jeg har styr på udbytterne på markniveau Jeg har styr på fremstillingsprisen på hhv. majs og græs Jeg får lavet jordfodeling, så der ikke skal køres så langt Jeg øger selvforsyningsgraden Handling, der giver bundlinje Jeg sætter fokus på kvaliteten af grovfoderet Jeg stiller krav til maskinstationen Jeg analyserer den blandede ration Jeg reducerer spild Jeg stiller krav til præcision ved udtagning og blanding

Motivation og handling v./kvægkonsulent Peter K. Møller

Motivation og handling Komfortzone = Det kendte og sikre Tryghed i kendte rammer og rutiner Indsats og resultater som vi plejer Forandringer = Usikkerhed og risiko Modstand mod forandringer Behov for motivation Forandring er en proces

Forandringsprocessen Benægtelse Vi har ikke hørt det Det kan man bare ikke Reaktionsfasen Mod argumenter Vrede, ked af det Det går aldrig godt Acceptfasen Nye roller Hvad er det egentlig jeg skal lave Handlingsfasen Planer for fremtiden Forbedringsforslag

Motivation Hvad skal der til? Fremtidsbillede Man flytter sig hen mod noget. Drømmen om ny stald, nye maskiner, mere tid. Brændende platform Man flytter sig væk fra noget Erkendelse af problemet!! Nødvendighed af forandring Eks. Fald i mælkepris stiller krav om reduktion i omkostninger og øget effektivitet i produktionen.

Sæt målene og gør det SMART Sæt målene og gør det SMART Specifikt (Afgrænset og konkret) Målbart (Stk, kg, kr.) Accepteret (Medarbejdere, omgivelser) Realistisk (Ambitiøst og opnåeligt) Tidsbestemt (Tidshorisont) Mål => Delmål Mål, der kan følges i dagligdagen og hvor der er en tæt sammenhæng mellem indsats og resultat Resultatmål (Kælvningsalder på 24 mdr, <10% med DD) Motivation og energi Frihed til at vælge veje og foretage justeringer Indsatsmål (4 daglige brunstobserveringer, Min. 2 køer i klovboks hver dag) Let at følge op og gøre synlig Ikke altid sammenhæng mellem indsats og resultat

Stil skarpt og ram rigtigt Fiskeben Årsagssammenhænge Udstyr Proces Mandskab Problem Råvarer Omgivelser Ledelse

Målstyring og handlinger Målstyring Involvering af medarbejdere og synlig ledelse Synliggørelse af resultater, på vej mod målet Systematisk opfølgning på handlinger + evt. justering Forbedringsforslag og prioritering (indsats/effekt) Handlingsplan på staldgangen Hvad Ansv Hvornår Nyt pattedyp Hans Mandag Tjek vaskemaskine Knud Onsdag Service malkeanlæg Peter Uge 45 Motivation ved at opnå resultater Husk at fejre succes!

Henry Ford, 1922 My Life and Work Jeg tror, at den gennemsnitlige landmand kun bruger 5% af sin energi til rigtige nyttige formål ikke blot bliver alt udført i hånden, men sjældent er et logisk arrangement skænket en tanke. En Landmand går op og ned af en vakkelvorn stige et dusin gange. Han bærer vand i årevis i stedet for at lade det løbe i nogle få længder af rør. Hvis der er ekstra arbejde er den eneste tanke at hyre flere folk. Han omfatter investeringer i forbedringer som omkostninger.. Det er spildt arbejde spildt flid som gør fødevarer dyre og landmandens indtjening lav

Jagten på spild Værdiskabende Spild Nødvendig ikke værdiskabende

Typisk spild og jagten på spild Go See Spild på kvægbedriften Overproduktion (Kvote, kælvekvier) Fejl (Døde dyr, foderblanding) Lager (Mineralblandinger, resservedele) Transport (Foder, dyr, gylle) Ventetid (Læsseudstyr, blandetid) Bevægelse (Tunge løft, hente værktøj) Overprocessere (Overskud af maskinkraft) Uudnyttet viden (Medarbejdere, rådgivere) Sand i sengebåse Sand i sengebåse Ventetid på minilæsser Træn det, læs om det, lav en konkurrence, Spildspotter Jobrotation Regn på det og sæt handling på Det er godt at finde spild, lad være med at undskylde eller skjule spild

Pauser, inspiration og netværk Husk at holde fri og lade op Venner, familie Saml og del viden med andre Erfagrupper, staldskoler Møder Hent inspiration udefra Netværk uden for landbrug Udlandet

Præsentation Bedrift: - I/S med bror - 140 køer - 200 kvier deraf ca. 80 som pasningsaftale - 200 ha. Markbrug + 15 ha. Vedvarende græs Mål for bedriften: At drive mælkeproduktion/planteavl på et højt fagligt niveau, med fokus på optimering af afkast.

Mælkeproduktion - malkning med 2 Lely A3 robotter fra 2007-12 mdr. ydelse 11500 kg EKM (97 % lev. Mejeri) - Reproduktionseffektivitet 0,23 ved køer/ 0,29 ved kvier - Bruger KvægNøglen til optimere mælkeproduktionen - DB pr. 30.06.14 18.617 kr - Energiudnyttelse 103 %

Markbrug Grovfoder: - 42 Ha majs (14.000 fe/ha) - 47 Ha slætgræs ( 10.500 fe/ha) Salgsafgrøder: - 70 Ha hvede (84 hkg/ha) - 20 Ha vinterraps (51 hkg/ha) - 13 Ha maltbyg (76 hkg/ha) - 12 Ha rødsvingel (17 hkg/ha) Bruger maskinstation til gylle, snitning og halmpresning

Grovfodergruppe Deltaget to år i LRØ/LMO grovfodergruppe Behov for at kende prisen på grovfoder Maskinanalyse 2014 Udbyttemåling!

Mark niveau Udbyttemåling 2013 i 2. slæt græs Opmålt udbytte 2. års mark 2500 FE. Opmålt udbytte 3. års mark 1600 FE. Dyrker kun 1. og 2. års marker Opnår større sædskifte fordele

Fremstillingspris Græs 40 øre dyrere end majs Omkostninger registreret mere detaljeret Overraskende stor prisforskel mellem majs og græs Vigtig med egne forudsætninger

Resultater af indsatsen - Nøjagtig pris på grovfoder - Kun 1. og 2. års græsmarker - Majsandel hæves i stedet for græs - Øget fokus på fordøjelighed i græs og proteinindhold - Fremadrettet forbedret beslutningsgrundlag for nye tiltag

Spørgsmål er velkommen

Tak for i dag og kom godt hjem En kop kaffe og lidt sødt Besøg vores stande Husk postkortet og sæt handling bag dine ønsker

Motivation og handling v./niels Dengsø Jensen

250 årskøer + opdræt 308 ha grovfoder + salgsafgrøder

250 årskøer + opdræt 308 ha grovfoder + salgsafgrøder

Mælkeproduktion 250 årskøer og 270 stk. opdræt 4 malkerobotter 2.531.000 kg kvote med 3,89% basisfedt Mælkeydelse 10.789 kg EKM til kontrol (93% leveret) Reproduktion (Køer 0,25 og kvier 0,23) Brug af KSS til kvier Fodring (TMR) Majs (2/3) + Græs (1/3) Sodakorn + Proteinblanding + Mineralblanding, Urea Vand tilsat (Kompaktfuldfoder) AMS blanding i robot

Planteproduktion 308 ha heraf 70 ha forpagtet Egne maskiner til Jordarbejde, sprøjtning og høst af korn Maskinstation til Såning af majs, snitning af græs og majs og gyllekørsel 70 ha med korn og ærter 230 ha med grovfoder 80 ha græs 130 ha majs 20 ha vedvarende græs, skov m.m.

Virksomhedens personale Niels, ejer og arbejder fuld tid uden for bedriften Driftsleder med dagligt ansvar for produktionen Fodermester med ansvar for stalden Medhjælp med ca. 10-15 timer/uge Markmand med ansvar for marken, vedligehold m.m. Gårdråd Erfagrupper Staldmøder med staldpersonale og rådgiver

Produktionsudvikling og målsætning 2011 2012 2013 2014 Antal køer 240 240 240 253 Ydelse Kg EKM 9500 9800 10500 10700 Ta Stilling Ta Handling - For lav ydelse - For lav indtjening

Udfordring => fokusområder Foder og ernæring Fokus på kvalitetsgrovfoder Majs/græs Dyrenes vilkår og staldforhold Fokus på opstaldning af goldkøer Plads til kvier Management Staldmøder (Ansatte, dyrlæge og kvægrådgiver) Opfølgning i hverdagen Uheld og undskyldninger Reduktion af spild Lære af fejlene

Gårdråd Deltagere Ejer og ansatte Driftsøkonom og kvægrådgiver Emner og arbejdsform Rammer for driftsbudgettet og opfølgning Mælk, dyr og foder Omkostninger Fokus på det kommende kvartal Opgaver der skal lykkedes Rettidseffekt og gennemtænkte løsninger Opfølgning på hængere Dårlige undskyldninger

Motivation og forandring Tavlemøder (Uden for kaffestuen) Planlægning af ugen og fordeling af opgaver Opfølgning på resultater Fordeling af ansvar og opgaver (Alle har og tager ansvar) Klare retningslinjer Synlig og nærværende ledelse Ejer og driftsleder Kommunikation og beslutninger Ejerskab, medansvar og medindflydelse Motivation og arbejdsglæde Dialog og medarbejderinvolvering Holdånd og flere teamplayere

Ta Stilling og Ta Handling Så tager vi fat igen 2014 2015 2016 Antal køer 253 260? Ydelse, Kg EKM 10700 11200? Udfordringer Muligheder Lav mælkepris Plads til dyr Hold gejsten Ydelsesstigning Tilvækstværdi Foderforsyning Maskinomkostninger Jagt på spild Medarbejdere