Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis
Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet Styr på foderforsyningen
Døde i alt Tidligt slagtede (0-60 dg Alle slagtede efter kælv.) renracede Antal afgåede dyr 29.190 22.812 183.000 Procent med årsagskode 61 % 63 % 63% Primær årsag For lav mælkeydelse 0,2 % 22,7 % 20,7 % Yverets eksteriør 0,3 % 12,4 % 8,45 % Andet eller ukendt årsag 16,3 % 2,8 % 1,75 % Reproduktion 0,8 % 4,8 % 19,0 % Yverbetændelse 8,9 % 11,7 % 7,4 % Stofskifte-/fordøjelseslidelse 18,1 % 6,2 % 1,9 % Klovlidelse / Lemmelidelse 13,5 % 8,8 % 13,5 % Andre sygdomme 8,7 % 2,4 % 1,5 % Diarre 1,2 % 0,8 % 0,3 % Lungebetændelse 2,0 % 0,3 % 0,2 % Andet 10,0 % 5,5 % 3,8 % Forhøjet celletal 0,1 % 7,8 % 12,1 % Temperament 0,1 % 3,1 % 1,5 % Malketid 0,0 % 1,8 % 1,2 % Uheld / Tilskadekomst 17,9 % 4,1 % 1,9 % Alder 0,9 % 1,5 % 2,7 % Paratuberkulose 1,1 % 3,4 % 2,1 % I alt 100 % 100 % 100 %
14-45 dage efter kælvning 28-59 dage efter kælvning 42-73 dage efter kælvning Kun periode 2 viser signifikant effekt (p<0,05) 210 nykælvere i 13 besætninger https://www.landbrugsinfo.dk/landmanddk/kvaeg/sider/140219-tab-af-huld-i-starten-af-laktationen-kan-give-halthed.aspx
Ydelseskontrollens månedsstatistik https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/tal-om-kvaeg/sider/mndstatar.aspx
Økonomi i forhold til laktationsstadie 10.000 kg EKM og mælkepris 2,47 kr. 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0 50 100 150 200 250 300 350 Mælkeindtægt, kr./ko/dag Foderomkostning, kr./ko/dag Restbeløb, kr./ko/dag Foderomkostning/mælkeindtægt, %
Hvem skal vi udsætte?
Klovbeskæring klovbrandbyld Klovbeskæring Hul væg, byld i hvid linje, VB Mælkeindtægt: Foderomkostning: Restbeløb : 28 kr. 32 kr. - 4 kr.
Mælkeindtægt: Foderomkostning: Restbeløb : 47 kr. 32 kr. 15 kr.
Mine dyr er sunde, så jeg kan frit vælge udsætterdyr... Jeg har styr på hvilke køer, der bidrager med mindst DB/plads Mit managementniveau giver holdbare, gamle, højtydende køer Handling, der giver bundlinje Jeg har styr på mit restbeløb Jeg bruger aktivt udsætterlisten og kokortet i DMS Jeg har styr på afgangsårsagerne i min besætning Jeg sender dyrene til slagt i tide, mens de stadig er transportegnede
Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet Styr på foderforsyningen
Hvad vil du svare på følgende? Min bedrift har Gennemsnitligt til højt reproduktionsniveau? Gennemsnitligt til højt sundhedsniveau? Gennemsnitligt til højt ydelsesniveau? Hvis Ja, så er det værd at overveje reduceret kviehold jo højere niveau, jo større økonomisk effekt Hvis Nej, så skal der fokus på at opnå ovenstående
Reduceret kvie-opdræt hvordan? Produktionsøkonomi Kvæg, 2014
Konvertering af DE til malkekøer DE pr. styk opdræt (kælvningsalder: 26 mdr.) 0,44 DE pr. malkeko (stor race, 10.000 kg EKM) 1,37 Antal køer, der kan udvides med pr. opdræt, som besætningen reduceres med 0,32 Per reduceret opdræt kan mælkeproduktionen dermed øges med 3.200 kg EKM Produktionsøkonomi Kvæg, 2014
+/- ved reduceret kviehold Lavere omkostninger til kvier (foder, arbejdstid, kapacitetsomkostninger) Øgede kapacitetsomkostninger per ko Reduktion i antallet af udsætterkøer færre indtægter fra slagtning Øgede foderomkostninger per årsko Øget mælkeydelse per ko Færre kalve til eget forbrug, men øget andel af salgsbare kalve Måske mulighed for udnyttelse af pladsen til velfærdsafdeling, kælvningsafsnit, etc.? Produktionsøkonomi Kvæg, 2014
Handlingsplan reproduktion Kviepladsen skal bruges til Handling, der giver bundlinje Jeg får lavet en Simherd beregning Jeg aftaler staldmøde med konsulenten Handling, der giver bundlinje Handlingsplan sundhed Handlingsplan ydelse Jeg får rangeret køerne
Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet Styr på foderforsyningen
Tørstofindhold Næringsstofindhold (sukker, stivelse, AAT/PBV, NDF/iNDF) Fordøjelighed Afstemt kapacitet på maskiner og stakdimensionering Hygiejne Cracking af majs Snitlængde Indlægningsmetode og kompression Afgrøde Høst og ensilering Pris Udtagning og udfodring Majs/græs Udbyttemålinger på markniveau Fremstillingspris på markniveau Afdækning Udtagningsteknik Hygiejne Fremdrift i stakken
Udbyttemåling på markniveau 2. slæt 1. slæt Mark 1 Mark 2 Mark 3 Mark 4 Gns.
Eksempel på KMP fuldfoder
Det gode kraftfoder overholder næringsstofkrav og matcher grovfoderet har høj hygiejnestandard både fra fabrik og på eget lager tager ikke varme ved vandtilsætning
Kristensen, N.B., Fodringsdag 2014
... Jeg har styr på udbytterne på markniveau Jeg har styr på fremstillingsprisen på hhv. majs og græs Jeg får lavet jordfodeling, så der ikke skal køres så langt Jeg øger selvforsyningsgraden Handling, der giver bundlinje Jeg sætter fokus på kvaliteten af grovfoderet Jeg stiller krav til maskinstationen Jeg analyserer den blandede ration Jeg reducerer spild Jeg stiller krav til præcision ved udtagning og blanding
Motivation og handling v./kvægkonsulent Peter K. Møller
Motivation og handling Komfortzone = Det kendte og sikre Tryghed i kendte rammer og rutiner Indsats og resultater som vi plejer Forandringer = Usikkerhed og risiko Modstand mod forandringer Behov for motivation Forandring er en proces
Forandringsprocessen Benægtelse Vi har ikke hørt det Det kan man bare ikke Reaktionsfasen Mod argumenter Vrede, ked af det Det går aldrig godt Acceptfasen Nye roller Hvad er det egentlig jeg skal lave Handlingsfasen Planer for fremtiden Forbedringsforslag
Motivation Hvad skal der til? Fremtidsbillede Man flytter sig hen mod noget. Drømmen om ny stald, nye maskiner, mere tid. Brændende platform Man flytter sig væk fra noget Erkendelse af problemet!! Nødvendighed af forandring Eks. Fald i mælkepris stiller krav om reduktion i omkostninger og øget effektivitet i produktionen.
Sæt målene og gør det SMART Sæt målene og gør det SMART Specifikt (Afgrænset og konkret) Målbart (Stk, kg, kr.) Accepteret (Medarbejdere, omgivelser) Realistisk (Ambitiøst og opnåeligt) Tidsbestemt (Tidshorisont) Mål => Delmål Mål, der kan følges i dagligdagen og hvor der er en tæt sammenhæng mellem indsats og resultat Resultatmål (Kælvningsalder på 24 mdr, <10% med DD) Motivation og energi Frihed til at vælge veje og foretage justeringer Indsatsmål (4 daglige brunstobserveringer, Min. 2 køer i klovboks hver dag) Let at følge op og gøre synlig Ikke altid sammenhæng mellem indsats og resultat
Stil skarpt og ram rigtigt Fiskeben Årsagssammenhænge Udstyr Proces Mandskab Problem Råvarer Omgivelser Ledelse
Målstyring og handlinger Målstyring Involvering af medarbejdere og synlig ledelse Synliggørelse af resultater, på vej mod målet Systematisk opfølgning på handlinger + evt. justering Forbedringsforslag og prioritering (indsats/effekt) Handlingsplan på staldgangen Hvad Ansv Hvornår Nyt pattedyp Hans Mandag Tjek vaskemaskine Knud Onsdag Service malkeanlæg Peter Uge 45 Motivation ved at opnå resultater Husk at fejre succes!
Henry Ford, 1922 My Life and Work Jeg tror, at den gennemsnitlige landmand kun bruger 5% af sin energi til rigtige nyttige formål ikke blot bliver alt udført i hånden, men sjældent er et logisk arrangement skænket en tanke. En Landmand går op og ned af en vakkelvorn stige et dusin gange. Han bærer vand i årevis i stedet for at lade det løbe i nogle få længder af rør. Hvis der er ekstra arbejde er den eneste tanke at hyre flere folk. Han omfatter investeringer i forbedringer som omkostninger.. Det er spildt arbejde spildt flid som gør fødevarer dyre og landmandens indtjening lav
Jagten på spild Værdiskabende Spild Nødvendig ikke værdiskabende
Typisk spild og jagten på spild Go See Spild på kvægbedriften Overproduktion (Kvote, kælvekvier) Fejl (Døde dyr, foderblanding) Lager (Mineralblandinger, resservedele) Transport (Foder, dyr, gylle) Ventetid (Læsseudstyr, blandetid) Bevægelse (Tunge løft, hente værktøj) Overprocessere (Overskud af maskinkraft) Uudnyttet viden (Medarbejdere, rådgivere) Sand i sengebåse Sand i sengebåse Ventetid på minilæsser Træn det, læs om det, lav en konkurrence, Spildspotter Jobrotation Regn på det og sæt handling på Det er godt at finde spild, lad være med at undskylde eller skjule spild
Pauser, inspiration og netværk Husk at holde fri og lade op Venner, familie Saml og del viden med andre Erfagrupper, staldskoler Møder Hent inspiration udefra Netværk uden for landbrug Udlandet
Præsentation Bedrift: - I/S med bror - 140 køer - 200 kvier deraf ca. 80 som pasningsaftale - 200 ha. Markbrug + 15 ha. Vedvarende græs Mål for bedriften: At drive mælkeproduktion/planteavl på et højt fagligt niveau, med fokus på optimering af afkast.
Mælkeproduktion - malkning med 2 Lely A3 robotter fra 2007-12 mdr. ydelse 11500 kg EKM (97 % lev. Mejeri) - Reproduktionseffektivitet 0,23 ved køer/ 0,29 ved kvier - Bruger KvægNøglen til optimere mælkeproduktionen - DB pr. 30.06.14 18.617 kr - Energiudnyttelse 103 %
Markbrug Grovfoder: - 42 Ha majs (14.000 fe/ha) - 47 Ha slætgræs ( 10.500 fe/ha) Salgsafgrøder: - 70 Ha hvede (84 hkg/ha) - 20 Ha vinterraps (51 hkg/ha) - 13 Ha maltbyg (76 hkg/ha) - 12 Ha rødsvingel (17 hkg/ha) Bruger maskinstation til gylle, snitning og halmpresning
Grovfodergruppe Deltaget to år i LRØ/LMO grovfodergruppe Behov for at kende prisen på grovfoder Maskinanalyse 2014 Udbyttemåling!
Mark niveau Udbyttemåling 2013 i 2. slæt græs Opmålt udbytte 2. års mark 2500 FE. Opmålt udbytte 3. års mark 1600 FE. Dyrker kun 1. og 2. års marker Opnår større sædskifte fordele
Fremstillingspris Græs 40 øre dyrere end majs Omkostninger registreret mere detaljeret Overraskende stor prisforskel mellem majs og græs Vigtig med egne forudsætninger
Resultater af indsatsen - Nøjagtig pris på grovfoder - Kun 1. og 2. års græsmarker - Majsandel hæves i stedet for græs - Øget fokus på fordøjelighed i græs og proteinindhold - Fremadrettet forbedret beslutningsgrundlag for nye tiltag
Spørgsmål er velkommen
Tak for i dag og kom godt hjem En kop kaffe og lidt sødt Besøg vores stande Husk postkortet og sæt handling bag dine ønsker
Motivation og handling v./niels Dengsø Jensen
250 årskøer + opdræt 308 ha grovfoder + salgsafgrøder
250 årskøer + opdræt 308 ha grovfoder + salgsafgrøder
Mælkeproduktion 250 årskøer og 270 stk. opdræt 4 malkerobotter 2.531.000 kg kvote med 3,89% basisfedt Mælkeydelse 10.789 kg EKM til kontrol (93% leveret) Reproduktion (Køer 0,25 og kvier 0,23) Brug af KSS til kvier Fodring (TMR) Majs (2/3) + Græs (1/3) Sodakorn + Proteinblanding + Mineralblanding, Urea Vand tilsat (Kompaktfuldfoder) AMS blanding i robot
Planteproduktion 308 ha heraf 70 ha forpagtet Egne maskiner til Jordarbejde, sprøjtning og høst af korn Maskinstation til Såning af majs, snitning af græs og majs og gyllekørsel 70 ha med korn og ærter 230 ha med grovfoder 80 ha græs 130 ha majs 20 ha vedvarende græs, skov m.m.
Virksomhedens personale Niels, ejer og arbejder fuld tid uden for bedriften Driftsleder med dagligt ansvar for produktionen Fodermester med ansvar for stalden Medhjælp med ca. 10-15 timer/uge Markmand med ansvar for marken, vedligehold m.m. Gårdråd Erfagrupper Staldmøder med staldpersonale og rådgiver
Produktionsudvikling og målsætning 2011 2012 2013 2014 Antal køer 240 240 240 253 Ydelse Kg EKM 9500 9800 10500 10700 Ta Stilling Ta Handling - For lav ydelse - For lav indtjening
Udfordring => fokusområder Foder og ernæring Fokus på kvalitetsgrovfoder Majs/græs Dyrenes vilkår og staldforhold Fokus på opstaldning af goldkøer Plads til kvier Management Staldmøder (Ansatte, dyrlæge og kvægrådgiver) Opfølgning i hverdagen Uheld og undskyldninger Reduktion af spild Lære af fejlene
Gårdråd Deltagere Ejer og ansatte Driftsøkonom og kvægrådgiver Emner og arbejdsform Rammer for driftsbudgettet og opfølgning Mælk, dyr og foder Omkostninger Fokus på det kommende kvartal Opgaver der skal lykkedes Rettidseffekt og gennemtænkte løsninger Opfølgning på hængere Dårlige undskyldninger
Motivation og forandring Tavlemøder (Uden for kaffestuen) Planlægning af ugen og fordeling af opgaver Opfølgning på resultater Fordeling af ansvar og opgaver (Alle har og tager ansvar) Klare retningslinjer Synlig og nærværende ledelse Ejer og driftsleder Kommunikation og beslutninger Ejerskab, medansvar og medindflydelse Motivation og arbejdsglæde Dialog og medarbejderinvolvering Holdånd og flere teamplayere
Ta Stilling og Ta Handling Så tager vi fat igen 2014 2015 2016 Antal køer 253 260? Ydelse, Kg EKM 10700 11200? Udfordringer Muligheder Lav mælkepris Plads til dyr Hold gejsten Ydelsesstigning Tilvækstværdi Foderforsyning Maskinomkostninger Jagt på spild Medarbejdere