Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?



Relaterede dokumenter
Kulturen på Åse Marie

Indhold. Dagtilbudspolitik

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Klatretræets værdier som SMTTE

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Dagtilbudsbestyrelsesmøde Mødedato: 22. oktober 2014 kl i Børnehuset Sættravej, Sættravej 6

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Inklusion og Eksklusion

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Evaluering af projektet

Social kapital & Den attraktive organisation

Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Vision og målsætning LÆRING:

Vision for Holmebækskolen

Inklusion i Dagplejen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital

Gældende fra den 26. november Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Sproget skaber verden

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

SAMTALE OM KOST & MOTION

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Personale- og Ledelsespolitik

Lær det er din fremtid

Mål for personlige og sociale kompetencer

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

Bandholm Børnehus 2011

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

7100 Vejle 7100 Vejle

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Service deklaration Lindegården

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Alsidige personlige kompetencer

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Inklusion i Hadsten Børnehave

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr Sags nr

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

Den vanskelige samtale

Transkript:

Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle pædagog. Kunne rejse os op og bevare overblikket uden at tage følelserne med. Definition af begrebet anerkendelse: Selve ordet: Ordet kommer fra den tyske Anerkennung til erkendelse. At give anerkendelse er at acceptere, at noget/nogle eksisterer. Endvidere forudsætter anerkendelse at man kan dele bevidsthedstilstande med andre mennesker.

At modtage anerkendelse: er at føle sig accepteret som den person, man er, på godt og ondt. Det betyder nødvendigvis ikke, at alt hvad man gør, skal accepteres og værdsættes. Anerkendelse giver selvværd og skaber identitet. at blive set, hørt og forstået giver mulighed for at spejle sig selv i den anden og lære sig selv at kende. 1, Anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber os selv og hinanden gennem de relationer, vi indgår i. 2 Endvidere handler anerkendende pædagogik ikke om at rose i flæng, men om at skærpe opmærksomhed på at vise anerkendelse og give udtryk for sin værdsættelse. Måden, vi er på, det vi siger, og det, vi gør, former ikke blot det ydre miljø, men også vores hjerner, der sanser, tænker, føler og agerer. 1 Anerkendende pædagogik : Bente Lynge side 16 2 Anerkendende pædagogik : Bente Lynge side 14

For ledelsen i Børnegården betyder anerkendelse at: At alle i Børnegården arbejder og handler ud fra fag professionel tilgang til børn forældre og kollegaer. At have fokus på vores kompetencer og gode sider, på det der lykkes og det der betyder noget for os. Dvs. den positive tilgang til vores arbejde. At alle i Børnegården aktivt lytter til - og respekterer kollegaers faglige meninger og argumenter. At alle i Børnegården arbejder ud fra det fælles vedtagne værdigrundlag og regelsæt i Børnegården og ikke egne meninger og holdninger. At personalet skal være opmærksom og tage afsæt i, at der altid er en historie bag enhver handling. At man som ansat i Børnegården udviser interesse og engagement i arbejdet og bidrager

til fællesskabet ud fra de forskellige kompetencer, som vi hver især besidder. At ledelse og personale i samarbejde, bidrage til at skabe de bedste rammer for børn og personalet i Børnegården. At alle tager ansvar for egne handlinger og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglige forskelligheder. o Fx: pædagog A, har hørt pædagog B fortæller om pædagog C som har sagt og det er for dårligt. Pædagog A kan ikke helt forstå pædagog B s udlægning. Men siger til kollegaen jeg kan forstå at det fylder meget hos dig, jeg synes du skal opsøge pædagog C og høre hvad det handler om, jeg ønsker ikke at blive inddraget. At alle ansatte er i Børnegården, fordi de vil deres arbejdsplads det bedste og ønsker at bidrage til fællesskabet. Ledelsen tager afsæt i, at vi alle er individuelt og fagligt forskellige. Anerkendelse for ledelsen tager afsæt i Slagelse kommunes værdigrundlag samt udmeldt politiske beslutninger. Børnegården er et delelement af en

stor organisation. Derfor er det af stor vigtighed at alle arbejder i efter fælles værdsæt og regler.

Arbejdet med vores værdigrundlag: Det er værdifuldt at være en institution, der via samarbejde, på alle planer, skaber udvikling. o At vi i praksis har videns deling på tværs af afdelingerne og derigennem et fælles spor. o At vi møder forældre der hvor de er, og afstemmer fælles forventninger. Der er værdifuldt for os at være en institution, der arbejder fagligt og professionelt med vores pædagogik. o At vi i praksis kan sige fra og til ud fra en fagprofessionelle forståelse og egen ansvarlighed. o At vi i praksis anerkender barnet hver dag. (Ved at barnet bliver set, hørt. -Så barnet føler sig værdsat & taget alvorligt).

Vi vægter den røde tråd gennem barnets tid i Børnegården. o At vi i praksis arbejder ud fra et helhedssyn på barnet. (Ud fra vores anerkendende tilgang i Børnegården). o At vi vægter overleverings samtaler højt og videns deling omkring særlige forhold ved barnet. Børnene bliver anerkendt og respekteret for dem de er. o At vi møder barnet i øjenhøjde hvor vi tager afsæt i barnets ressourcer. o At vi skaber rammerne således, at barnets kan inkluderes i dagligdagen, ud fra barnets ressourcers & formåen. At vi i praksis er bevidst om vores rolle som rollemodeller.