Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er Regeringens mål, at de danske universitetsstuderende skal være yngre, når de bliver færdige. På den måde vil de være længere på arbejdsmarkedet og deres livsindkomst forhøjes. Og danske studerende har internationalt ry for at være gamle når de går i gang med at læse. Derfor har politikerne ofte bedt de unge om at komme hurtigere i gang med deres uddannelse. I 2009 blev der indført en regel om, at ansøgerne til de videregående uddannelser kan få ganget deres adgangsgivende eksamenskvotient med 1,08, hvis man skynder sig at søge om optagelse senest to år efter studenterfesterne. Men hvad gør de unge? Hvad er den reelle sabbatlængde altså tiden fra man består den adgangsgivende eksamen til man første gang begynder på en videregående uddannelse? Er der sket en udvikling de seneste år? Er der forskelle i, hvor lang tid studerende med forskellig baggrund holder sabbat? Og hvad laver de studerende i sabbatperioden? December 2010 Bredgade 43 1260 København K Telefon 3395 1200 Telefax 3395 1300 E-post ubst@ubst.dk Netsted www.ubst.dk CVR-nr. 2090 5808 Side 1/1 I dette notat benytter vi tal fra den danske Eurostudent spørgeskemaundersøgelse 2010 til at forsøge at besvare disse spørgsmål for de studerende, der læser på videnskabsministeriets uddannelser, dvs. universiteterne. I notatets første del undersøges om forskellige baggrundsfaktorer påvirker sabbatlængden, mens den anden del ser på årsagerne til at holde sabbat. Endelig afsluttes notatet med et bud på interessante fremtidige analyser i del 3.

1. Sabbatlængden Fem måneder kortere sabbat De nye tal fra Eurostudent viser, at sabbatlængden er faldet fra gennemsnitligt 19-23 måneder i 2005 til gennemsnitligt 15-18 måneder i 2009 1. Sabbatlængden er altså blevet kortere ca. 4-5 mdr. de seneste fem år. Figur 1. Gennemsnitlig sabbatlængde fordelt på startår. 24 Måneder 18 12 2004 og tidligere 2005 2006 2007 2008 2009 Side 2/2 Tabel 1. Gennemsnitlig sabbatlængde fordelt på startår Std. 95% konfidensinterval for gennemsnit N Gns. afvigelse Std. fejl Nedre grænse Øvre grænse 2004 og 465 23,59 25,629 1,189 21,25 25,92 tidligere 2005 285 20,93 19,281 1,142 18,68 23,18 2006 282 21,81 27,231 1,621 18,62 25,01 2007 297 20,91 29,023 1,685 17,60 24,23 2008 230 17,98 22,512 1,485 15,05 20,90 2009 224 16,70 13,515,903 14,92 18,48 Total 1.783 20,85 24,092,571 19,73 21,97 Stiller vi skarpt på udviklingen siden 2005, bekræfter tabel 2 den udvikling, vi kender fra de årlige opgørelser af årets optag; lidt flere begynder direkte og væsentligt flere begynder efter kun ét års pause. Så normen er nu tættere på ét år end på to. Skiftet sker specielt i 2008-2009 hvor mere end 70 procent maksimalt har holdt 16 mdr. sabbat (1 år). Og i 2009 er andelen, der venter mere end to år under 10 procent. 1 95% konfidensintervaller

Tabel 2. Sabbatlængde opdelt i intervaller fordelt på startår 2005-2009. Andel. Sabbatlængde Startår 0-6mdr. 7-16 mdr. 17-27 mdr. 27+ mdr. Total (direkte) (1 år) (2 år) (mere end 2 år) 2005 67 106 63 41 277 24.19 % 38.27 % 22.74 % 14.80 % 2006 2007 2008 69 107 63 42 24.56 % 38.08 % 22.42 % 14.95 % 74 117 73 38 24.50 % 38.74 % 24.17 % 12.58 % 78 101 37 31 31.58 % 40.89 % 14.98 % 12.55 % 64 113 43 21 281 302 247 2009 241 26.56 % 46.89 % 17.84 % 8.71 % Samlet 352 544 279 173 1348 Statistic DF Value Prob Chi-Square 12 198.259 0.0705 Side 3/3 Da spørgeskemaundersøgelsen er foretaget før juli-optaget i år, kan vi ikke sige noget om sabbatlængden i 2010. Men optagelsestallene fra den Koordinerede Tilmelding tyder på, at udviklingen også fortsætter i 2010. Hvad påvirker sabbatlængden? I den videre analyse stiller vi skarpt på de 1.348 ordinære heltidsstuderende i stikprøven, der første gang begyndte på en videregående uddannelse i perioden 2005-2009 og som i foråret 2010 var indskrevet på én af videnskabsministeriets uddannelser. Dvs. studerende, der blev indskrevet for maksimalt fem år siden. 2 Det betyder dog ikke nødvendigvis for alle, at den første uddannelse man begyndte på, var en universitetsuddannelse. 3 Desuden ser vi kun på personer, der har en dansk STX, HHX, HTX og HF som gymnasial adgangseksamen. Vi undersøger om følgende baggrundsfaktorer har selvstændig indflydelse på sabbatlængden: Køn Forældres højeste uddannelse Adgangsgivende eksamen; HF, HHX (handelsgymnasium), HTX (teknisk gymnasium) og STX (alment gymnasium). Desuden inddrages årstal for start på første uddannelse 2005-2009 som en kontrol, da den indledende analyse jo viste, at sabbatlængden var faldet signifikant de seneste fem år. Men vi vil gerne vide, om baggrundsfaktorerne også er signifikante kontrolleret for det generelle fald. 2 Herved er vi mere sikre på, at de studerende rent faktisk kan huske hvad de lavede i deres sabbat. 3 Det er dog meget sandsynligt, at den første uddannelse også var en universitetsuddannelse, da mobiliteten fra KVU/MVU til LVU er forholdsvis begrænset.

Køn Indledningsvist ser det ikke ud til, at kønnet påvirker sabbatlængden væsentligt set samlet over hele perioden 2005-2009. Og forskellen i figuren er da heller ikke signifikant. Figur 2. Gennemsnitlig samlet sabbatlængde 2005-2009 fordelt på køn 25 20 Måneder 15 10 5 0 Kvinde Mand Side 4/4 Men det kan nu ikke helt afvises, at kønnet har en betydning. Tabel 3 viser, at kønnet har en vis betydning, når sabbatlængde opdeles i intervaller. Set over de seneste fem år, er der en større andel af drengene der begynder direkte. Men omvendt er der også en større andel af drengene, der venter mere end 2 år. Kvinderne holder typisk ét års sabbat. Disse forskelle er med til at sløre forskellen i det samlede gennemsnit og gør, at køn ikke kan afvises som en del af forklaringen. Tabel 3. Samlet sabbatlængde 2005-2009 fordelt på intervaller og køn. Andel. Sabbatlængde 2005-2009 0-6mdr. (direkte) 7-16 mdr. (1 år) 17-27 mdr. (2 år) 27+ mdr. (mere end 2 år) Total 188 334 179 91 792 Kvinde 23.74 % 42.17 % 22.60 % 11.49 % 164 210 100 82 556 Mand 29.50 % 37.77 % 17.99 % 14.75 % Total 352 544 279 173 1348 Statistic DF Value Prob Chi-Square 3 117.821 0.0082

Forældres højeste uddannelse Forældrenes uddannelsesbaggrund ser også umiddelbart ud til at have en betydning. Men heller ikke her er effekten entydig. For de studerende, der har en ph.d. som forælder, er sabbatlængden i gennemsnit kortest. Det skyldes blandt andet, at kun 5 procent af denne gruppe har mere end to års sabbat. Modsat finder vi gruppen af studerende, hvor forældrene højest har en mellemlang videregående uddannelse. Her er der 16 procent, der har mere end to års sabbat, og det påvirker naturligvis den gennemsnitlige sabbat i opadgående retning. De to grupper er de eneste, hvor der er signifikant forskel imellem den gennemsnitlige sabbatlængde. Inddrager man de resterende grupper, er der ikke noget, der indikerer, at forældrenes uddannelse påvirker sabbatlængden entydigt. Der kan dog spores en interessant tendens i, at væsentligt flere af studerende med lavt uddannede forældre (ungdomsuddannelse+grundskole), begynder direkte. Henholdsvis 37 og 41 procent mod omkring 21-24 procent hvor forældrene har en videregående uddannelse, som tabel 4 viser. Figur 3. Gennemsnitlig samlet sabbatlængde 2005-2009 fordelt på forældres højeste uddannelse Måneder 0 5 10 15 20 25 Side 5/5 Ph-d. Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Ungdomsuddannelse Grundskole inkl. 10. klasse Samlet.

Tabel 4. Samlet sabbatlængde 2005-2009 fordelt på intervaller og forældres højeste uddannelse. Andel. Sabbatlængde Total Ph-d. Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Ungdomsuddannelse 0-6 mdr. (direkte) 7-16 mdr. (1 år) 17-27 mdr. (2 år) 27+ mdr. (mere end 2 år) 14 25 18 3 23.33 % 41.67 % 30.00 % 5.00 % 85 156 68 43 24.15 % 44.32 % 19.32 % 12.22 % 102 187 112 77 21.34 % 39.12 % 23.43 % 16.11 % 41 78 37 17 23.70 % 45.09 % 21.39 % 9.83 % 72 73 30 20 36.92 % 37.44 % 15.38 % 10.26 % 28 20 13 8 60 352 478 173 195 Grundskole inkl. 10. 69 klasse 40.58 % 28.99 % 18.84 % 11.59 % Total 342 539 278 168 1327 Side 6/6 Statistic DF Value Prob Chi-Square 15 414.306 0.0003 Statistic Value ASE Gamma -0.0781 0.0314 Kendall's Tau-b -0.0573 0.0230 Adgangsgivende eksamen Typen af adgangsgivende eksamen ser også ud til at spille ind på sabbatlængden. HF erne har længst, mens HTX erne har kortest sabbat, som figur 4 viser. Figur 4. Gennemsnitlig samlet sabbatlængde 2005-2009 fordelt på adgangsgivende eksamen 25 20 Måneder 15 10 5 0 HF STX HHX HTX Samlet

Af tabel 5 fremgår det, at HTX erne er særligt hurtige til at komme i gang. Hele 48 procent begynder direkte, og 37 procent efter ét års pause. Med andre ord, er langt størstedelen (85 procent) af HTX erne begyndt indenfor et år. Der er færrest STX ere, der begynder direkte. Her holder ca. to tredjedele ét eller to års sabbat. HF erne udmærker sig ved, at en stor del (37 procent) går i gang direkte men at der samtidigt er en væsentlig del (24 procent), der venter mere end to år. Det trækker gennemsnittet op. Statistisk set, er det kun HTX erne, der adskiller sig fra de andre ved at have væsentlig kortere sabbat. Der er således ingen signifikant forskel mellem HF, STX og HHX. Tabel 5. Samlet sabbatlængde 2005-2009 fordelt på intervaller og adgangsgivende eksamen. Andel. Sabbatlængde Total HF STX HHX HTX 0-6mdr. (direkte) 7-16 mdr. (1 år) 17-27 mdr. (2 år) 27+ mdr. (mere end 2 år) 35 26 10 23 37.23 % 27.66 % 10.64 % 24.47 % 186 408 218 116 20.04 % 43.97 % 23.49 % 12.50 % 47 62 29 15 30.72 % 40.52 % 18.95 % 9.80 % 45 35 6 8 47.87 % 37.23 % 6.38 % 8.51 % 94 928 153 94 Total 313 531 263 162 1269 Side 7/7 Statistic DF Value Prob Chi-Square 9 730.380 <.0001 Sabbatlængde er svær at forklare De indledende analyser viser altså, at baggrundsvariablene har en betydning, men at den ikke er entydig. Det kan umiddelbart heller ikke konkluderes, hvorvidt baggrundsfaktorerne har selvstændig betydning kontrolleret for hinanden. Eller i hvilken grad de forskellige faktorer kan forklare sabbatlængden. Vi har derfor foretaget en GLM-analyse 4 hvor variationen i sabbatlængden forsøges forklaret med de tre baggrundsvariable; Køn Forældres højeste uddannelse Adgangsgivende eksamen; HF, HHX, HTX og STX. 4 Generel Lineær Model. Samlet N =1237 for modellen.

Desuden kontrolleres der for årstal for start på første uddannelse 2005-2009 for at se, om baggrundsfaktorernes indflydelse gælder for hvert år uanset det generelle fald. Analysen viser, at kun køn og adgangsgivende eksamen har en signifikant selvstændig betydning for sabbatlængden. Forældres højeste uddannelse og startåret er ikke længere signifikant. Modellen kan dog kun forklare ca. 2 % af variationen 5 i sabbatlængden hvilket må siges at være meget lidt. Det kan derfor konkluderes, at kønnet og den adgangsgivende eksamen har en betydning for sabbatlængden - men at betydningen er meget begrænset. (Se bilag 1). Der er desuden interaktion mellem køn og adgangsgivende eksamen. Dvs. effekten af den adgangsgivende eksamen afhænger til dels af kønnet. Det kan bedst illustreres således. Figur 5. Gennemsnitlig sabbatlængde 2005-2009 fordelt på køn og adgangsgivende eksamen 35,0 30,0 Side 8/8 25,0 20,0 15,0 Kvinde Mand 10,0 5,0 0,0 HTX HHX STX HF HTX erne adskiller sig for begge køn signifikant fra alle de andre. Og for HTX erne er det særligt kvinderne, der har kort sabbat. Det samme gælder for HF erne, hvor kvinderne kun holder halvt så meget sabbat som mændene. For HHX erne har kønnet en mindre, men ikke uvæsentlig betydning. Her er det dog kvinderne, der holder længere sabbat. For STX erne har kønnet ingen betydning. Men selv om disse forskelle har en signifikant betydning, bidrager de altså meget lidt til at forklare den samlede variation i sabbatlængden. Det kan der være flere grunde til: For det første kan det skyldes den måde variablen sabbatlængde opfører sig på. Sabbatlængden afhænger jo ikke udelukkende af den studerendes 5 R 2 =0,017.

egne ønsker. Da færdiggørelsen af den adgangsgivende eksamen og optagelse på en videregående uddannelse typisk sker i faste intervaller henholdsvis sommer og efterår er sabbatlængden naturligvis også en funktion af systemet. Ønsker man at begynde direkte efter endt studentereksamen er man tvunget til 3 mdr. sabbat (sommerferie) ligesom man ofte er nødt til at vente 15 måneder for at kunne begynde på universitetet året efter, selvom man måske faktisk kun ønskede en pause på et halvt år. Det giver begrænset variation og betyder, at sabbatlængde opfører sig som en blanding af en metrisk og en ordinal variabel hvilket gør GLM-analysen usikker. En anden forklaring på den lave forklaringskraft kan være, at vi ikke har inddraget de rigtige variable i analysen. Fx kunne man forestille sig, at det sted/område hvor man boede da man blev student påvirker sabbatlængden. Måske har bystørrelsen eller regionen en negativ/positiv indvirkning på om den studerende begynder direkte eller om man venter ét, to eller flere år? Den studerendes karakterer kunne være en anden variabel, der ville være relevant at teste. Det har desværre ikke været muligt, at undersøge disse hypoteser i dette notat. Side 9/9 Da modellen ikke kan forklare særlig meget af variationen i sabbatlængden, er der altså meget der tyder på, at sabbat er et meget individuelt valg, der ikke nødvendigvis er betinget af forældres uddannelse, adgangsgivende eksamen, eller kønnet. Det kan dog konkluderes, at har man læst en HTX, ja så vil man med væsentlig større sandsynlighed være at finde på en videregående uddannelse umiddelbart efter sommerferien. Særligt hvis man er kvinde. 2. Årsager hvorfor holde sabbat? I undersøgelsen har vi også spurgt de studerende om, hvad de foretog sig i en eventuel sabbatperiode - herunder hvad der kan have været årsag til sabbatperioden. Vi undersøger igen om baggrundsfaktorerne har betydning for årsagerne til sabbat; Årstal for start på første uddannelse 2005-2009: Er der noget, der tyder på, at nogle årsager angives mere eller mindre hyppigt over de seneste fem år? Adgangsgivende eksamen: Er der forskelle i hvilke årsager, der angives afhængigt af ens studentereksamen? Forældres højeste uddannelse. Betyder forældres uddannelse noget? Fx at højere uddannede forældre måske ligefrem tilskynder til pause evt. udlands-/dannelsesrejser? Køn Angives de samme årsager af drenge og piger? I analysen ser vi kun på de studerende, der har haft minimum. 7 mdr. sabbat. Det betyder, at vi fjerner de 352 studerende i undersøgelsen, som gik direkte i gang med en videregående uddannelse. Følgende analyse baseres på 996 studerende.

Tabel 6: Årsager til sabbat 2005-2009. Mulighed for flere svar Årsager til sabbat Procent Antal 1. Jeg ville arbejde i stedet/tjene penge 53,0 529 2. Jeg havde behov for en pause 52,0 527 3. Jeg tog på udlandsrejse 49,6 499 4. Jeg ville opnå personlig udvikling/livserfaring 48,7 490 5. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle læse 37,0 372 6. Jeg fagsupplerede 13,0 130 7. Jeg tog på højskole 12,5 126 8. På grund af min værnepligt 11,6 116 9. Jeg var i tvivl om hvorvidt studielivet overhovedet var noget for mig 4,6 46 10. Jeg ønskede først en anden uddannelse end en videregående uddannelse 4,4 44 11. Personlige/private forhold 4,1 42 12. Jeg var på en standbyplads 2,6 26 13. Jeg ville udnytte min fortrinsret i 2009 (1,08 reglen) 1,5 15 14. Jeg fik barn/børn 0,8 8 15. Andet 12,6 127 Ved ikke 0,3 3 Anm: Tabellen viser, hvor mange der har markeret ja ud for de opstillede årsager til sabbat. Personer indskrevet på en af videnskabsministeriets uddannelser i foråret 2010. Side 10/10 Tabel 6 viser, at de forventelige årsager til sabbat er de fremherskende. Halvdelen angiver behov for en pause, ville arbejde, tog på udlandsrejse, ville opnå personlig udvikling som årsager til sabbat. 37 procent vidste ikke hvad de skulle læse. Fra søgningsfalds-analysen 2008 ved vi, at ca. en tredjedel træffer beslutningen om uddannelse under sabbat. Det stemmer fint overens med de 37 procent. 6 De fem hyppigste årsager fordeler sig ikke forskelligt i forhold til, hvilket år de studerende er påbegyndt deres første uddannelse i perioden 2005-2009. Der er altså ikke noget, der umiddelbart antyder, at de unge fx har mere eller mindre behov for en pause, eller er mere eller mindre i tvivl de seneste fem år. Det skal også bemærkes, at under fem procent har været i tvivl om, hvorvidt studielivet overhovedet var noget for dem, eller at de først ønskede en anden uddannelse end en videregående uddannelse 6 Se Analyse af den faldende søgning til universiteternes bacheloruddannelser 2008 Capacent Epinion og TrendEduc (s. 72.). http://www.ubst.dk/publikationer/analyse-af-den-faldende-sogning-til-universiteternesbacheloruddannelser-2008

Når vi ser nærmere på den adgangsgivende eksamen, forekommer der tydeligere sammenhænge med årsagerne til at holde sabbat. Tabel 7: Andel med mindst 7 mdr. sabbat. Udvalgte årsager til sabbat fordelt på adgangsgivende eksamen. Mulighed for flere svar STX HF HHX HTX I alt P-værdi Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Pause 415 56% 17 28% 49 42% 30 59% 512 53% <0,0001 Arbejde 413 56% 20 34% 50 43% 25 49% 509 53% 0,0011 Udlandsrejse 396 54% 20 34% 52 45% 12 24% 481 50% <0,0001 Personlig udvikling 379 51% 26 43% 45 39% 17 33% 467 48% 0,0062 Vidste ikke hvad jeg skulle læse 287 39% 28 48% 33 28% 11 21% 359 37% 0,0041 Anm: Tabellen læses for hver række og kolonne. Dvs. at 56 % alle med en almen studentereksamen (STX) har angivet, at de havde brug for en pause, 28 % af HF erne osv. I kolonnen yderst til højre er det samlede antal, der har markeret ja opgivet. Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige procentfordeling afviger fra den oprindelige gennemsnitsfordeling, fordi studerende, som har et andet adgangsgrundlag end STX, HF, HHX og HTX ikke er med i denne analyse. Personer indskrevet på en af videnskabsministeriets uddannelser i foråret 2010. Data er vægtet i forhold til køn, universitet og bachelor/kandidat. Tabel 7 viser, hvordan de studerende fordeler sig på udvalgte årsager til sabbat. Ca. halvdelen (56 procent) af de studerende med en almen studentereksamen (STX) har markeret, at de holdt sabbat, fordi de havde brug for en pause. Det samme gælder for 42 procent af HHX erne, og kun 28 procent for HF erne. Hele 59 procent af HTX erne angiver, at de havde behov for en pause. Det kan måske tyde på, at den halvdel af HTX er, der trods alt holdt sabbat, var væsentlig mere studietrætte. Når vi ser nærmere på indholdet af de studerendes sabbatperiode, viser der sig også at være forskelle afhængig af de studerendes adgangsgivende eksamen. Kun hver tredje af HF erne holdt sabbat for at arbejde og tjene penge, mens ca. halvdelen af de øvrige studerende holdt sabbat for at arbejde. Halvdelen af alle studerende, der har holdt sabbat rejste udenlands (50 procent). Men her optræder der også variationer i forhold til den adgangsgivende eksamen, hvor STX erne og HHX erne følger gennemsnittet, mens kun 24 procent af HTX erne og 34 procent af HF erne rejste til udlandet i perioden. I forhold til personlig udvikling er det tydeligere, at HTX erne skiller sig ud fra de øvrige. Kun 33 procent af HTX erne har angivet, at de holdt sabbat for at udvikle sig personligt. Det var formålet for ca. halvdelen af STX erne (51 procent). Den samme tendens gør sig gældende i forhold til at være i tvivl om studievalget. Det kan tyde på, at HTX erne er mere afklaret i forhold til studievalg inden, de får studenterhuen på. Og måske som en følge af netop deres adgangsgivende eksamen. Det bekræftes også af, at halvdelen af HTX erne går direkte i gang. HF erne ser særligt ud til at være i tvivl om hvad de skal læse (48 procent). Der er kun signifikant sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og årsagen Jeg tog på en udlandsrejse. Jo længere forældrenes uddannelsesniveau er, jo flere har holdt sabbat, fordi de tog på udlandsrejse. Blandt de, hvor Side 11/11

forældrene har en mellemlang- eller lang videregående uddannelse, har 50 procent eller flere været ude at rejse. Det samme har kun 31 procent hvor forældrene højest har en grundskoleuddannelse. Det kan være et udtryk for, at forældrenes opbakning økonomisk og/eller mental - er væsentlig for at rejse ud og se noget af verden førend studiet påbegyndes. Tabel 8: Andel, der har markeret udvalgte årsager. Fordelt på forældres uddannelsesniveau. Mulighed for flere svar Grundskole Ungdomsuddannelse KVU MVU LVU Ph.-d I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Udlandsrejse 13 31% 54 42% 56 42% 194 51% 148 55% 33 71% 498 50% Statistic DF Value Prob Chi-Square 5 249.265 0.0001 Statistic Value ASE Gamma -0.2147 0.0456 Kendall's Tau-b -0.1315 0.0282 Data er vægtet i forhold til køn, universitet og bachelor/kandidat Endelig har vi set nærmere på om, der er variationer mellem mænd og kvinder i forhold til årsager til at holde sabbat. Side 12/12 Tabel 9: Andel, der har markeret udvalgte årsager. Fordelt på køn. Mulighed for flere svar Kvinde Mand I alt P-værdi Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Pause 312 56% 215 48% 527 52% 0,0150 Udlandsrejse 310 56% 189 42% 499 50% <0,0001 Personlig udvikling 294 53% 196 44% 490 49% 0,0057 Vidste ikke hvad jeg ville læse 224 40% 148 33% 372 37% 0,0194 Højskole 87 16% 39 9% 126 13% 0,0009 Værnepligt 4 0,7% 112 25% 116 12% <0,0001 Data er vægtet i forhold til køn, universitet og bachelor/kandidat Generelt ser det ud til, at blandt de, der holder sabbat, er kvinderne i lidt højere grad end mændene i tvivl og har mere behov for pause og udvikling. Det giver sig blandt andet også til udtryk ved, at de oftere tager på højskole og rejser for måske derigennem at blive afklarede. Det er et kendt fænomen, at kvinder generelt er mere pligtopfyldende end mænd, når de svarer på surveys. Fx. kunne man forestille sig, at kønsforskellen blot skyldes, at mændene i mindre grad har taget stilling til hvad de lavede i sabbatperioden, og derfor har angivet færre årsager eller har været mere tilbøjelige til at svare ved ikke. Men det er der ikke noget, der tyder på i dette tilfælde. Kun 3 ud af de 996 personer har svaret ved ikke. Og selv om de alle er mænd, rykker det ikke konklusionen om kønsforskellene.

3. Fremtidige analyser I GLM-analysen har vi valgt kun at inddrage variable, som vi er helt sikre kommer før beslutningen om sabbat(længde) i tid. Fokus i denne analyse er at forklare sabbat ikke hvad sabbat kan forklare. Men i forhold til videre analyser og diskussioner er det dog interessant kort at se på sammenhængen mellem 1) sabbat og valget af hovedområde. Og 2) sabbat og studieskift. Derfor nogle indledende betragtninger herom. Sabbatlængde og valg af hovedområde Hænger sabbatlængden sammen med valg af hovedområde? Spørgsmålet er svært at svare på, for hvad kommer først? Træffes valget af (første) hovedområde før eller efter beslutningen om hvor længe man holder sabbat? Eller træffes det imens? Det sidste er sandsynligvis tilfældet for en stor del af de 37 procent, der angav vidste ikke hvad jeg ville læse som årsag. Her træffes valget jo netop imens de holder sabbat. I tabel 6 ser vi kun på førstegangsstuderende, altså personer, der stadig er indskrevet på det samme hovedområde, de første gang begyndte på i perioden 2005-2009. Side 13/13 Tabel 10. Sabbatlængde fordelt på hovedområde. Kun studerende, der stadig er i gang med den første uddannelse som de blev indskrevet på 2005-2009. Andel. 0-6mdr. 7-16 mdr. 17-27 mdr. 27+ mdr. I alt (direkte) (1 år) (2 år) (mere end 2 år) Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent HUM 34 16% 89 42% 52 25% 35 17% 211 25% NAT 27 25% 46 42% 15 14% 23 20% 111 13% SAMF 72 23% 147 47% 63 20% 33 11% 315 37% SUND 13 14% 30 33% 32 36% 15 17% 90 11% TEK 53 46% 51 44% 6 5% 7 6% 116 14% I alt 199 24% 363 43% 168 20% 113 13% 843 Tabel 10 er signifikant og viser først og fremmest, at studerende på teknisk videnskab (TEK) er væsentlig mere tilbøjelige til at begynde direkte (46 procent). Det stemmer godt overens med, at TEK-studerende ofte har en HTX eksamen og HTX erne har jo, som tidligere vist, væsentlig kortere sabbat. Desuden ser det ud til, at de studerende, der første gang begynder på sundhedsvidenskab (SUND) har holdt længere sabbat. Der er færre, der begynder direkte på sundhedsvidenskab (14 procent) end i forhold til det samlede gennemsnit på 24 procent. Det samme er tilfældet for humaniora (HUM). De studerende på naturvidenskab (NAT) har den højeste andel (20 procent), der har ventet mere end to år.

Sabbatlængde og studieskift Der er i den offentlige debat blevet argumenteret for, at sabbatten gør studerende bedre i stand til at tage det rigtige uddannelsesvalg, og dermed er med til at reducere risikoen for, at de optages på den forkerte uddannelse og senere skifter studie. 7 Denne hypotese kan til dels undersøges med data fra Eurostudent. Tabel 11 viser, at der ikke er signifikant sammenhæng mellem hvor længe man har holdt sabbat og hvorvidt man har studieskiftet. De to grupper er nogenlunde ens hvad angår sabbatmønstret. Der er fx ikke blandt studieskifterne en overrepræsentation af studerende, der er gået direkte. Det ville man ellers forvente hvis hypotesen er rigtig. Data synes derfor ikke umiddelbart at give belæg for, at studerende der går direkte i gang er mere tilbøjelige til at skifte studium og vice versa. Det skal dog nævnes her, at denne indledende undersøgelse på ingen måde er tilstrækkelig til at undersøge hypotesen om sabbat og studieskift. Det må være op til andre analyser at følge op på denne interessante problemstilling. Tabel 11. Sabbatlængde fordelt på studieskift 2005-2009. Andel. Førstegangsstuderende Studieskiftere I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0-6mdr. 207 24% 136 28% 342 25% (direkte) 7-16 mdr. 366 43% 178 36% 544 40% (1 år) 17-27 mdr. 171 20% 114 23% 285 21% (2 år) 27+ mdr. 115 13% 61 13% 177 13% (mere end 2 år) I alt 859 489 1348 Side 14/14 Statistic DF Value Prob Chi-Square 3 64.839 0.0903 Statistic Value ASE Gamma -0.0166 0.0440 Kendall's Tau-b -0.0096 0.0254 Anm: Førstegangsstuderende ; Tid mellem start på nuværende og første uddannelse er 0-3 mdr. Personer indskrevet på en af videnskabsministeriets uddannelser i foråret 2010. Faktaboks: Eurostudent IV - DENMARK Tallene er hentet fra den danske version af den store internationale Eurostudent spørgeskemaundersøgelse, hvor knap 4.000 studerende på Videnskabsministeriets Undervisningsministeriets og Kulturministeriets mellemlange og lange videregående uddannelser i foråret 2010, har svaret på spørgsmål om emner som studietid, økonomi og boligforhold, udlandsophold og meget mere. For mere information se http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/eurostudent 7 Vi mener naturligvis ikke at der er nogle rigtige eller forkerte valg, derfor anførelsestegnene.

Bilag 1. GLM-analyse Tests of Between-Subjects Effects Sabbat. Antal mdr. imellem adgangsgivende eksamen og første videregående uddannelse (Eurostudent definition) Source Type III Sum of Squares df Mean Square F Sig. Corrected Model 11673.430 a 7 1667,633 3,073,003 Intercept 154473,188 1 154473,188 284,695,000 Køn*Adgangsgivende 5944,691 3 1981,564 3,652,012 eksamen Køn 1554,573 1 1554,573 2,865,091 Adgangsgivende 6666,688 3 2222,229 4,096,007 eksamen Error 666846,472 1229 542,593 Total 1153914,000 1237 Corrected Total 678519,901 1236 a. R Squared =.017 (Adjusted R Squared =.012) Side 15/15 Parameter Estimates Sabbat. Antal mdr. imellem adgangsgivende eksamen og første videregående uddannelse (Eurostudent definition) 90% konfidensinterval Parameter B Std. fejl t Sig. Nedre grænse Øvre grænse Intercept 30,344 4,118 7,369,000 23,566 37,122 Kvinde * STX -9,776 4,232-2,310,021-16,743-2,809 Kvinde * HHX -8,586 4,787-1,793,073-16,466 -,705 Kvinde * HTX -22,344 6,290-3,552,000-32,698-11,990 Kvinde * HF -14,827 5,129-2,890,004-23,270-6,383 Mand * STX -10,854 4,306-2,521,012-17,941-3,767 Mand * HHX -12,947 5,129-2,524,012-21,391-4,504 Mand * HTX -17,047 5,043-3,380,001-25,348-8,745 Mand * HF 0 a..... a. Referenceperson Tabel 12. Sabbatlængde fordelt på adgangsgivende eksamen og køn. HTX HHX STX HF Samlet Sabbatlængde i Gns. N Gns. N Gns. N Gns. N Gns. N mdr. Kvinde 8,0 24 21,8 91 20,6 567 15,5 58 19,9 740 Mand 13,3 64 17,4 58 19,5 343 30,3 32 19,1 497 Samlet n for model 12,1 94 19,0 163 20,5 905 22,4 89 19,60 1237