Der står kompetencer på spil, når voksne spiller teater i det frivillige foreningsliv En historie om kompetenceudviklinger på amatørteaterscenerne Af DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed Udgivet af DATS
Billedet på forsiden af hæftet viser en scene fra Lukkede døre med Midtfyns Amatør Scene. Fotograf: Thomas Hauger. DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Nygade 15, 6300 Gråsten Der må gerne citeres fra dette hæfte med kildeangivelse.
Der står kompetencer på spil i amatørscenerne DATS iværksatte i 2008 indsamlingen af et undersøgelsesmateriale, der forsøger at tage pulsen på en mulig udvikling af kompetencer i arbejdet med amatørteater inden for funktionsområderne: den voksne skuespiller og instruktør på amatørscenerne. Undersøgelsen er i april 2009 udkommet som en rapport. Begrundelsen for ønsket om at undersøge kompetenceudviklinger skal ses ud fra to vinkler: - Dels har interessen for de frivillige foreninger inden for de seneste år kredset meget om historier, der kan være med til at belyse, hvorledes fritidsområdet fungerer som en god og samfundsengagerende platform, der bidrager til fx integration, kompetenceudvikling m.v. Altså et skærpet fokus på bl.a. foreningsarbejdet som afsæt for et såvel socialt funderet udviklingsarbejde som et personligt udviklingsredskab for den enkelte. Dels er der sket en udvikling inden for ønsket om at skabe en større anerkendelse og brug af opnåede uformelle kompetencer i sammenhæng med fx uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Det er derfor både aktuelt og relevant at se nærmere på et kunstnerisk interesseområde som amatørteater, idet vi, som er engageret i amatørteater på forskellig vis, aldrig har været i tvivl om, at det ikke alene er det kunstneriske udtryk, som er i spil, hver gang vi prioriterer at bruge vores fritid til at mødes på amatørscenen: der spilles på mange flere strenge. Vi har så i denne undersøgelse valgt at afgrænse mertilgangen til udelukkende at tage afsæt i kompetenceforhold og håber, at resultaterne vil inspirere og bevidstgøre udviklinger inden for kompetenceområdet blandt vores mange amatørscener. Samtidig ønsker vi generelt at medvirke til at formidle kompetenceerfaringer fra amatørscenernes arbejde set ud fra en bredere belysning af det frivillige foreningslivs bidrag til kompetencedebatten. Dette hæfte giver en række smagsprøver på undersøgelsen incl. uddrag af konklusionerne fra undersøgelsen. Så hvis du allerede nu føler dig lidt mæt ved tanken om at skulle læse dig igennem en større afhandling om kompetenceudviklinger i arbejdet på en amatørscene, ja, så kan du altså springe direkte til desserten med dette hæfte. Er du interesseret i at læse den samlede rapport fra undersøgelsen, kan denne rekvireres gratis ved henvendelse til DATS Sekretariat på mail: dats@dats.dk eller tlf. 74 65 11 03. God fornøjelse med læsningen vi håber, du møder et par glade inspirationer undervejs
Definition på kompetenceområder i undersøgelsen Kompetencer og udviklingen af realkompetencer Den første del af undersøgelsen identificerer en række udvalgte kompetenceforhold og har til formål at belyse, hvorvidt de udøvende amatørteaterfolk udvikler eller videreudvikler disse kompetencer gennem deres arbejde med teater. De valgte kompetencer er ikke knyttet specifikt til teaterområdet, men de forventes fremmet gennem dette. Og videre undersøges det, om kompetencer, der af deltagerne vurderes udviklet/videreudviklet gennem amatørteaterarbejdet så også anvendes på arbejdspladsen eller i fritidslivet uden for teatret. Realkompetencer er de uofficielle færdigheder teaterarbejde medvirker til at give den enkelte udøver i dette tilfælde som enten skuespiller eller instruktør. Teaterfaglige kompetencer Den teaterfaglige del af undersøgelsen har til formål at aflæse udvalgte faglige kompetencer og understøtte belysningen af realkompetencer. Dette sker gennem spørgsmål, vi har udvalgt som særegne for teaterarbejdet. Det undersøges her, om de udøvende amatørteaterfolk opnår faglige kompetencer gennem de færdigheder, de lærer på teatret, og i hvilket omfang. Og videre undersøges det så, om deltagerne anvender de teaterfaglige kompetencer uden for amatørscenen. Altså om de teaterfaglige kompetencer her fungerer som realkompetencer i arbejdslivet og fritidslivet uden for amatørscenen. Andre sammenhænge i kompetenceudviklingen Vi har også set nærmere på bl.a. anvendelsen af kompetencer, aldersforhold og spidskompetencer. Deltagere og inddelinger af disse Deltagere i undersøgelsen Der har medvirket 20 amatørscener (alle medlemmer af DATS) fra hele Danmark i undersøgelsen. Der er blevet udsendt et spørgeskema til 160 deltagere og gennemført interviews med 40 deltagere. I alt 200 personer har været registreret fordelt med 10 personer fra hver scene. Grupperinger i undersøgelsen I undersøgelsen har vi primært arbejdet med følgende deltagergrupper: Alle Mænd Kvinder Instruktører Skuespillere.
Hvilke kategorier af kompetencer har vi undersøgt? Kommunikation og formidling på amatørscenen Denne kategori har sin plads i spørgeskemaet, fordi man i amatørteater kommunikerer eller videreformidler en historie til et publikum. Da amatørteater bygger på gruppearbejde, er det ikke kun den eksterne kommunikation til et publikum, der fokuseres på, men også den interne kommunikation skuespiller og instruktør imellem. Samarbejde og sociale forhold på amatørscenen Kategorien om samarbejde og sociale forhold er taget med i spørgeskemaet, da det at spille amatørteater foregår i grupper. Grupperne, som kan variere i størrelse, arbejder for et fælles mål en teaterforestilling. Med et fælles mål er man nødt til at samarbejde og indgå i sociale relationer med de andre medlemmer i foreningen. Kreativitet og arbejdsprocesser på amatørscenen Kategorien, der omhandler kreativitet og arbejdsprocesser, er med i spørgeskemaet, da det at spille teater blandt andet tager afsæt i at udtrykke sig på en kreativ måde enten gennem rollearbejde eller instruktion. Som skuespiller eller instruktør gennemgår man før enhver forestilling en arbejdsproces, der skal lede frem til det afsluttende stykke for teatersæsonen. Selvdisciplin i arbejdet på amatørscenen Kategorien om selvdisciplin har sin plads i spørgeskemaet, da amatørteaterfolk har gavn af at være disciplinerede i forhold til deres medspillere. De enkelte har hver især et ansvar for at få udført deres opgaver for at få det samlede projekt til at lykkes. Netværk og demokrati på amatørscenen Kategorien om netværk og demokrati er med i spørgeskemaet, da det at være en del af en forening giver mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser. Der er mulighed for medbestemmelse i forbindelse med både scenearbejde, bestyrelsesarbejde m.v. Og da amatørteater er gruppebaseret, giver det naturligt mulighed for at skabe nye netværk både internt og også eksternt gennem fx kontakter til andre foreninger og deltagelse i kurser.
Konklusioner på udviklingen af realkompetencer Det ser ud til, at deltagerne tilegner sig eller udvikler en bred vifte af kompetencer inden for alle undersøgelsesområderne, hvilket må siges at være særdeles positivt. Ydermere anvender en stor del af deltagerne også deres udviklede eller videreudviklede kompetencer i deres arbejds- og fritidsliv. Hvorfor det kan konkluderes, at der er tale om realkompetencer. Der eksisterer således en kompetenceudvikling, som kommer både deltagerne selv og deltagernes omgivelser til gode. Derudover kan det konkluderes, at det særligt er formidling og kommunikations- samt samarbejdskompetencer, som mange udvikler eller videreudvikler. Dette bliver understreget i interviewene og af de opsamlende kommentarer, som deltagerne har knyttet til spørgeskemaet i realkompetencedelen. Her fremhæver størstedelen af deltagerne udviklede kommunikative evner, som den vigtigste kompetence de har opnået igennem amatørteater. Det er også formidlings- og kommunikationskompetencer, der bruges mest i arbejds- og fritidsliv.
Hvilke kategorier har vi undersøgt inden for området med de teaterfaglige kompetencer? Træning af krop og stemme på amatørscenen Denne kategori fokuserer særligt på træning af krop og stemme i forbindelse med teaterarbejdet. Både den agerende skuespiller og den forklarende instruktør bruger kroppen og stemmen i deres formidlingsarbejde. Derfor er det interessant at undersøge, om amatørteaterfolkene lærer at beherske disse områder, og om kompetencer dermed udvikles gennem dette teaterarbejde. På baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet undersøges det, om deltagerne har udviklet teaterfaglige kompetencer, og om disse kan anvendes uden for teatret. Fra prøve til færdig forestilling på amatørscenen Denne kategori fokuserer på de processer og arbejdsmetoder, der er i spil, når man på amatørscenen arbejder fra planlægning af prøveprocessen og frem til den færdige forestilling. På baggrund af spørgsmålene i spørgeskemaet undersøges det så også her, om deltagerne har udviklet teaterfaglige kompetencer, og om disse kan anvendes uden for teatret.
Konklusioner på de teaterfaglige kompetencer og udviklingen af realkompetencer Der viser sig et meget forskelligt resultat for de to kategorier i spørgeskemabesvarelserne. I kategorien Træning af krop og stemme er der høje svarprocenter for alle grupper i de bedste svarmuligheder. Derimod er det i kategorien Fra prøve til færdig forestilling primært instruktørerne, der placerer sig godt. Når der imidlertid bliver angivet lavere gradueringer i spørgsmålene i den kategori af undersøgelsen, kan det måske forklares med indledningssætningen i de fleste spørgsmål; fx Jeg lærer at omsætte en dramatisk tekst til handling på scenen. Jeg lærer kan af mange opfattes som noget mere systematisk og krævende end bare det at bruge og forbedre sit kropssprog gennem teaterarbejdet. I interviewene gav de adspurgte generelt udtryk for, at de kommer på amatørscenen for at spille teater, ikke for at lære at spille teater. Det peger på, at der rundt om på amatørscenerne ikke er fokus på konkret faglig læring, men snarere en mere uformel leg med teatrale udtryksformer. Grunden til, at Instruktører generelt har gradueret sig højt i de teaterfaglige kompetencer, kan muligvis forklares med, at mange instruktører enten både er skuespillere og instruktører eller i hvert fald begyndte deres amatørteaterarbejde som skuespillere, inden de gik over til at varetage instruktionsopgaver. Derudover er der også flere spørgsmål, som er specielt henvendt til instruktørerne som fx: Jeg lærer at give instruktion, der omsættes til handling på scenen. Imidlertid må det ud fra de to kategorier konkluderes, at der i visse tilfælde, især i forhold til kategorien omhandlende træning af krop og stemme, både opnås og omsættes teaterfaglige kompetencer til realkompetencer for alle grupperne. Deltagerne angiver, at de anvender deres teaterkompetencer, specielt de der har med krop og stemme at gøre, både i arbejds- og fritidsliv. De bruger deres stemme og kropssprog bevidst ved møder, fremlæggelser og undervisningssituationer i deres arbejdsliv og i taler ved festlige lejligheder, eller når de går i dialog med andre i deres fritidsliv. Ligesom de også bruger det at kunne aflæse andre menneskers kropsprog i både i arbejds- og fritidsliv.
Andre forhold vi har undersøgt 1. Anvendelse af kompetencer i arbejdslivet og fritidslivet Denne del af undersøgelsen bunder i en interesse for, i hvilken grad amatørteaterfolk finder anvendelse for de kompetencer, de har tilegnet sig på amatørscenen, som realkompetencer andre steder. Uddrag af konklusionen Da det er de færreste steder, der er en stor forskel mellem arbejds- og fritidsliv inden for de forskellige grupper, kan det konkluderes, at anvendelsen af kompetencer uden for teatret finder sted i nogenlunde samme omfang i både arbejds- og fritidsliv. 2. Hvordan pensionister og efterlønnere anvender kompetencerne i deres fritidsliv En del af de mennesker, der beskæftiger sig med amatørteater, er pensionister. Derfor er det væsentligt, at undersøgelsen også beskæftiger sig med denne gruppe. Anvendelsen af kompetencer knyttes ofte til arbejdsmarkedet, men denne undersøgelse ønsker også at redegøre for, om de mulige kompetencer, man tilegner sig gennem sit teaterarbejde, også anvendes i fritidslivet uden for teatret. Da pensionisterne ikke er fast tilknyttet arbejdsmarkedet, er det derfor interessant at undersøge, om de så i endnu større grad, end folk der er tilknyttet arbejdsmarkedet, anvender deres kompetencer i fritidslivet uden for teatret. Uddrag af konklusionen Det billede, der tegner sig af pensionisters og efterlønneres anvendelse af kompetencerne, adskiller sig ikke fra gruppen Alle. Det kan derfor konkluderes, at pensionister og efterlønnere anvender deres tilegnede kompetencer i deres fritidsliv i lige så høj grad som andre amatørteaterfolk. 3. Sammenligning mellem to aldersgrupper I forbindelse med interviewsituationerne viste det sig, at de yngre medlemmer på amatørscenerne i høj grad er bevidste om tilegnelsen af kompetencer. De yngre medlemmer fandt det ofte lettere at redegøre for tilegnelsen og anvendelsen af kompetencer end scenernes midaldrende og ældre medlemmer. Vi har derfor også kigget nærmere på, om der eksisterer en sammenhæng mellem alder og kompetenceudvikling.
Uddrag af konklusionen Der er flere i gruppen af 50-59 årige, end i gruppen af 20-29 årige, der tilegner sig kompetencer. Derimod finder de 20-29 årige i meget høj grad anvendelse for kompetencerne uden for teatret. 4. Kompetencer i forhold til antal år man har beskæftiget sig med amatørteater Vi har også undersøgt, om mængden af deltagere, der opnår kompetencer, vokser jo længere tid, de beskæftiger sig med amatørteater. Eksempelvis har en kvinde på 55 år kun spillet amatørteater i 5 år, hvorimod en mand på 31 år har spillet i 20 år. Denne del af undersøgelsen skal altså klarlægge, om kompetencerne opstår på kort tid, eller om det tager lang tid at udvikle dem. Uddrag af konklusionen Undersøgelsen analyserer aldersfordelinger på femårsintervaller. Konklusionen må være, at man efter at have spillet amatørteater i 10 år måske har lidt større chancer for at have tilegnet sig kompetencer. Resultaterne viser, at knapt så mange deltagere i grupperne fra 1-10 år har udviklet kompetencer. Men de, der har udviklet kompetencer, har udviklet dem i omtrent lige så stort et omfang som deltagerne i de øvrige grupper. 5. Kompetencer i forhold til en faggruppe Og endelig har vi set nærmere på, hvorvidt en faggruppe, der omfatter lærerne, opnår kompetencer gennem deres frivillige engagement som skuespillere og instruktører i en amatørscene. Og hvis dette er tilfældet, om der eksisterer en kompetence, de har udviklet i særlig grad, en såkaldt spidskompetence. Grunden til dette fokus er, at lærerne er den største faggruppe i undersøgelsen, og det derfor kunne være interessant at se, hvad denne faggruppe får ud af at spille amatørteater. Uddrag af konklusionen Resultaterne i spørgeskemaet viser, at lærerne tilegner sig kompetencer ved at spille amatørteater, og at deres spidskompetencer ligger inden for kommunikation og formidling. Det kan videre konstateres, at de bruger det, de lærer fra amatørteatret på deres arbejdsplads. Og det lader også til, at amatørteatret måske i særlig grad er med til at styrke de kompetencer, som lærerne i forvejen anvender på arbejdspladsen, hvilket udtalelser fra interviewpersoner/lærere i undersøgelsen peger på.
Observationer fra interviewforløbene Denne del af rapporten beskriver nogle af de iagttagelser, vi i projektgruppen har gjort os, i forbindelse med interviewene ude på amatørscenerne. Medlemstallet varierer meget på de 20 scener, som danner grundlaget for undersøgelsen. Der er stor forskel på de faciliteter og lokaler de forskellige scener har til rådighed. Nogle har egne lokaler, mens andre scener anvender lånte lokaler så som skoler, forsamlingshuse og sportshaller. Et fælles træk er dog, at scenerne er gode til at udnytte de forhold, de nu en gang har. Mange scener er økonomisk afhængige af de indtægter, der kommer ind ved salg af billetter, hvilket har betydning for repertoiret. Men generelt er der forholdsvis stor variation i hvilke genrer og teaterformer, man beskæftiger sig med på amatørscenerne. Der er stor forskel på, hvordan instruktørfunktionen varetages. Nogle har en enkelt fast instruktør, hvor andre scener har en større gruppe af instruktører, der alle har deres særkende i forhold til repertoirevalg og instruktionsmetoder. Andre igen får professionelle instruktører udefra. Vores oplevelse er, at de personer, vi interviewede, er meget engagerede i deres arbejde på amatørscenen. Vi oplever, at frivillighedsaspektet er med til at forme amatørteatermiljøet og definere måden, hvorpå arbejdsgangene på scenerne organiseres. Medlemmerne arbejder med teater i deres fritid, og frivilligheden sætter naturlige rammer for måden medlemmerne deltager i amatørscenernes aktiviteter. Mange af interviewpersonerne gav udtryk for, at noget af det særlige ved amatørteatermiljøet er, at der er plads til alle, der har lyst til at beskæftige sig med teater. Som svarene i spørgeskemaet også giver udtryk for, betragtes forskellighed som en styrke i amatørscenerne. Når man engagerer sig i en frivillig forening, gør man det af lyst, og fordi man brænder for det, man beskæftiger sig med. Det er blandt andet det, der er med til at få foreningslivet til at fungere. Gennem interviewene har vi mødt nogle af disse ildsjæle og hørt, hvordan de lægger størstedelen af deres fritidsliv i amatørscenerne.
Rapporten konkluderer: der eksisterer realkompetenceudviklinger! Hvad angår realkompetencerne kan det konkluderes: At deltagerne tilegner sig eller udvikler kompetencer inden for alle de undersøgte områder. Ydermere anvender en stor del af deltagerne også disse udviklede kompetencer i arbejdslivet og fritidslivet. Dermed påvises det, at de kompetencer, der tilegnes, klart anvendes som realkompetencer, da deltagerne er i stand til at tage deres udviklede kompetencer med fra amatørteatret og have gavn af dem i arbejds- og fritidslivet. Derudover kan det konkluderes, at det særligt er formidlings-, kommunikations- og samarbejdskompetencer, som mange udvikler eller videreudvikler. I forhold til de teaterfaglige kompetencer må der ud fra de to kategorier konkluderes: At der i visse tilfælde, især i forhold til kategorien omhandlende træning af krop og stemme, omsættes teaterfaglige kompetencer til realkompetencer for alle grupperne. Deltagerne angiver, at de anvender deres teaterkompetencer, specielt dem der har med kropsprog og stemmeføring at gøre, i både arbejds- og fritidsliv. Undersøgelsen har desuden vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de medvirkendes alder, og i hvilket omfang de tilegner sig kompetencer. Selvom nogle af interviewene pegede i retning af, at det primært var de yngre folk på amatørscenerne, der tilegner sig kompetencer, viste resultaterne fra spørgeskemaet med al ønskelig tydelighed, at dette ikke kunne siges at være tilfældet. Amatørteater giver således mulighed for oparbejdelse og styrkelse af kompetencer, uanset hvilken alder den udøvende har. Erfaringerne fra interviewene samt kommentarerne fra spørgeskemarespondenterne har været med til at give et indblik i de medvirkendes indgangsvinkel til teaterarbejdet. Som beskrevet tidligere i rapporten, spiller muligheden for at lege og have det sjovt en stor rolle. Langt de fleste beskæftiger sig med teatret på dette legende plan. Det er ikke en konkret læring, der er i fokus. Det er begejstringen over at spille teater, der styrer medlemmerne i de fleste foreninger, og mange interviewpersoner tilkendegav, at de spillede teater af lyst, og fordi de simpelthen ikke kunne lade være.
Interviewene gav mulighed for at belyse, i hvilket omfang de medvirkende var bevidste om, hvorvidt de tilegnede sig kompetencer eller ej. Bevidsthedsgraden hos interviewpersonerne viste sig at være meget varierende. I den forbindelse gør det sig gældende for både interviewpersonerne og spørgeskemarespondenterne, at mange deltagere har tilkendegivet, at de har haft svært ved at placere, hvor de kompetencer, de besidder, kommer fra. De fleste har en klar fornemmelse af, at amatørteatret har styrket dem i mange henseender, men udpegelsen af konkrete kompetencer har vist sig problematisk. Selvom de mener, at teaterarbejdet har præget dem, har de svært ved at definere, hvilke kompetencer de har tilegnet sig hvor. Mange peger på, at det er den generelle livserfaring, der har styrket de forskellige kompetencer, og kan ikke specificere, hvorfra de har kompetencerne. Der er dog også folk, som mener, at teatret ikke har hjulpet dem til at styrke eller udvikle kompetencer. Tværtimod har de medbragt kompetencer fra eksempelvis deres arbejdsliv til amatørscenen og dermed styrket arbejdet i foreningen. Det er ud fra interviewene vores fornemmelse, at undersøgelsen har styrket bevidstheden om realkompetencer ude på amatørscenerne. Folk var ikke særligt bevidste før, men de blev det undervejs i interviewene. Forhåbentlig er der også sket en tilsvarende form for bevidstgørelse for de deltagere, som har gennemført en besvarelse af spørgeskemaet. Problemerne med at definere entydigt, hvorfra kompetencerne stammer, har naturligvis besværliggjort arbejdet med undersøgelsen. Alligevel er det logisk nok, at man i denne sammenhæng ikke uden videre kan sætte en finger på, hvor og hvordan kompetencetilegnelse finder sted. Realkompetencer er jo netop uformelle evner, der ikke umiddelbart lader sig måle eller veje. En konkretisering kræver, at der løbende eksisterer en positiv opmærksomhed på kompetenceudviklingerne. DATS håber, at undersøgelsen kan medvirke til, at man på mange amatørteaterscener rundt omkring i landet får lyst til at sætte mere fokus på: amatørteater og kompetenceudvikling.
Følgende amatørscener har deltaget i undersøgelsen: Brønderslev Amatør Scene, Brønderslev Amatørscenen Skansen, Hals Vorupør Amatørscene, Nørre og Sønder Vorupør Horsens og Omegns Amatør Teater, Horsens Skanderborg Amatørteater, Skanderborg PerronTeatret, Silkeborg Rønde Amatørteater, Rønde Amatørteaterforeningen Stjernen, Skærbæk 7-kanten, Jannerup Grindsted Amatør Scene, Grindsted Esbjerg Amatør Teater Skarntyden, Esbjerg Haarby Amatør Teater, Haarby Midtfyns Amatør Scene, Ringe Jægerpris Amatør Scene, Jægerspris Støbeskeen, Frederiksværk Kalundborg Amatørteaterforening, Kalundborg Teaterrødderne, Holbæk Holmegaard Amatør Teater, Holmegaard Køge Amatørscene, Køge Foreningen Valbyspil, Valby En stor tak fordi I havde lyst og tid til at deltage i undersøgelsen. DATS Projektgruppe til gennemførelse af undersøgelsen: Projektleder, Maria Rosenhjerte professionel teaterkonsulent i landsdats Marie Holm-Andersen studerende, Dramaturgi & Begivenhedskultur, Århus Universitet Mette Marie Hansen - studerende, Kunsthistorie & Æstetik og Kultur, Århus Universitet Lene Struck-Madsen - studerende, Dramaturgi & Journalistisk formidling, Århus Universitet Marie Gorm Konradsen studerende, Dramaturgi & Æstetik og Kultur, Århus Universitet Tak til Marie, Mette Marie, Lene og Marie for mange gode diskussioner og en engageret indsats. Kærlig hilsen Maria Projektet og undersøgelsen er støttet af: Kulturministeriet via Kunststyrelsen, Økonomicentret, på baggrund af en samlet ansøgt projektplan vedr. Projektet til udvikling af amatørkultur, amatørkunst og frivilligt kulturelt arbejde fra Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), som bl.a. omfatter DATS-projektet: Kompetenceundersøgelse af arbejdet med teaterkunst et studie i udviklingen af realkompetencer og teaterfaglige kompetencer inden for amatørkulturen i de frivillige foreninger.
Billedet på side 4 i hæftet viser en scene fra Dagens Sensation med amatørscenen Drakomir. Fotograf: Thomas Hauger. Billedet på side 5 i hæftet viser en scene fra Mellem hjerter og klør med amatørscenen Teaterrødderne. Fotograf: Thomas Hauger. DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Nygade 15, 6300 Gråsten Der må gerne citeres fra dette hæfte med kildeangivelse.
"teater forener kunstneri sk aktivitet med menn esk elig udvikling " DATS Landsforeningen for dramatisk virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten dats@dats.dk 74 65 11 03