Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring gennem leg og målrettede aktiviteter. Der skal være plads til, at alle børn kan udvikle sig og være en del af fælleskabet. Børnene skal opleve en sammenhængende indsats fra dagpleje og vuggestue til børnehave og videre i skole og fritidstilbud. Et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud er afgørende for børnenes trivsel og udvikling. I Greve Kommune har vi gode dagtilbud, som alle gør en stor indsats for vores mindste borgere i kommunen. Den seneste kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet viste, at børnene er glade for at gå i dagtilbud, og at deres forældre generelt er tilfredse med deres børns dagtilbud. Det er noget, vi kan være stolte af. Vores daginstitutioner og dagpleje har stor betydning for vores børns læring og personlige og sociale udvikling både på kort og langt sigt. Derfor ønsker Byrådet i Greve at understrege vigtigheden af dagtilbudsområdet ved, at området får sin egen selvstændige politik. Vi har allerede en skolepolitik, men den kan ikke stå alene. Der er brug for en dagtilbudspolitik, der er målrettet børnenes første seks år, og som kan bygge bro til skole- og fritidsområdet i kommunen. Målet med en dagtilbudspolitik for Greve Kommune er at skabe en fælles forståelse af, hvad der er dagtilbuddenes vigtigste opgave. Dagtilbudspolitikken skal med andre ord skabe en lokal retning for det daglige arbejde i vores institutioner og dagpleje. Dagtilbudspolitikken indeholder fem temaer: 1. Trivsel & sundhed 2. Leg & læring 3. Plads til forskellighed 4. Sammenhæng i børns liv 5. Forældresamarbejde. Det er en ambition, at politikken skal være motiverende og vedkommende helt ude på den enkelte stue i vuggestuen og børnehaven og i det enkelte dagplejehjem. Derfor er politikken blevet til i en god dialog mellem politikere, forældre, medarbejdere, ledere og andre samarbejdspartere på området. Denne fælles formulering af dagtilbudspolitikken er et vigtigt skridt i retning af at skabe de bedste dagtilbud for kommunens børn. På Byrådets vegne Pernille Beckmann Borgmester
Rammerne for dagtilbudspolitikken Dagtilbudsloven er grundlaget for dagpleje og daginstitutioner i Greve Kommune. Dagtilbuddene skal leve op til lovens formål og bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljø mv. Ligesom de skal leve op til Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik, som angiver nogle overordnede visioner og værdier for arbejdet med børn og unge i alderen 0-18 år i kommunen. Dagtilbudspolitikken bygger på lovgivningen og Børne- og Ungepolitikken og udgør de lokale mål og rammer, der gælder for dagplejen og alle daginstitutioner i Greve Kommune. Den sætter lup på væsentlige tværgående temaer i små børns liv og beskriver, hvordan dagtilbuddene i kommunen bedst muligt kan understøtte børnenes trivsel og udvikling. Dagtilbudspolitikken tager udgangspunkt i det læringssyn, som er beskrevet i grundlaget for Greve Kommunes pædagogiske læreplaner: Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Dagtilbudspolitik Dagtilbudsloven Pæd. læreplaner og læringssyn Børne-og Ungepolitik Vi ved fra forskningen, at høj kvalitet i dagtilbud har stor effekt på børns udvikling og læring både på kort og langt sigt. Dagtilbudspolitikken er derfor formuleret med afsæt i den viden, vi har fra forskningen om, hvad der giver høj kvalitet i dagtilbud. 2
Samtidig er den et resultat af en lokal inddragelsesproces, hvor forældre, medarbejdere, ledere, politikere og andre samarbejdspartnere har bidraget med, hvad de synes, der skal kendetegne Greve Kommunes dagtilbud Dagtilbudspolitikken har som mål at skabe en fælles forståelse af, hvad der er dagtilbuddenes vigtigste rolle og samtidig angive nogle overordnede pejlemærker for kommunens indsats på området. Der vil derfor være en lang række indsatser, som kommunen allerede gør, der ikke vil fremgå af politikken. I dagtilbudspolitikken dækker begreberne vuggestuer og børnehaver både integrerede institutioner og rene vuggestuer og børnehaver. 3
Tema 1: Trivsel & Sundhed Det forstår vi ved Trivsel & Sundhed Trivsel er, når børnene er glade og oplever sig set, hørt og mødt, hvor de er. Det er, når børnene har venner og er en del af fælleskabet med andre børn og voksne. Trivsel for børn handler også om at blive mødt af omsorgsfulde, nærværende og anerkendende voksne, der ser det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Trivsel er også, at barnet bliver tilpas udfordret både motorisk og intellektuelt i forhold til dets udvikling. Trivsel er, når barnet er glad, når det skal i dagtilbud, og når det bliver hentet igen og måske skal have en kammerat med hjem at lege. Sundhed er, når barnet får en sund kost i dagtilbuddet eller i madpakken hjemmefra. Sundhed er også, at dagtilbuddet er indrettet, så det stimulerer børnenes fysiske udfoldelse både inde og ude. Det kan være i form af målrettede pædagogiske aktiviteter som fx idrætsaktiviteter og bevægelse og gennem almindelige dagligdagsaktiviteter, som fx leg på legepladsen. Sundhed er også, når børnene lærer at træffe gode valg for sig selv i forhold til sund kost, motion og hygiejne. Trivsel og sundhed handler også om børnenes psykiske sundhed. Børn har brug for et lege og læringsmiljø, hvor de også har mulighed for at trække sig tilbage og få ro, tid og rum til fordybelse. Derfor er Trivsel & Sundhed vigtig Trivsel er vigtig, fordi det er en forudsætning for, at børnene kan udvikle sig til livsduelige mennesker, som har tiltro til sig selv og kan indgå i relationer til andre. Det har stor betydning for børnenes trivsel, at de har venner og føler sig som en del af fælleskabet. Det er i samspillet med andre børn, at de kan udvikle og afprøve deres sociale kompetencer og oplever, at de er betydningsfulde for andre. Det er med til at fremme deres selvværd, selvforståelse, robusthed og forebygge mobning. Det er vigtigt for børns trivsel, at de bliver set, hørt og lyttet til. Kvaliteten af nærværet med de voksne, der omgiver børnene, er afgørende for børnenes udvikling og læring på længere sigt. Det er i høj grad gennem gode relationer til de voksne, at børnene udvikler deres sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder. Alle børn skal trives. Derfor er en tidlig og forebyggende indsats særlig vigtig i forhold til børn med en svag social baggrund. Det er vigtigt, at dagtilbuddene har fokus på sundhed, fordi det er i barndommen, at gode og sunde vaner grundlægges. Børnenes sundhed skal ikke alene afhænge af, hvilken familie de er vokset op i. I stedet skal alle børns sundhed fremmes gennem fokus på kost og bevægelse allerede i dagplejen og vuggestuen og videre i børnehaven. Når børnene trives og har det godt, smitter det positivt af på familielivet og omvendt. Forældrene kan trygt aflevere deres børn, når de ved, at deres børn trives. Forældrene er børnenes vigtigste omsorgspersoner, og derfor kan børnenes trivsel og sundhed kun styrkes 4
gennem et positivt og gensidigt samarbejde mellem forældrene og personalet i dagplejen og daginstitutionerne. Det vil vi i Greve Kommune Alle dagtilbud skal i det pædagogiske arbejde understøtte og arbejde med børnenes indbyrdes relationer, så alle børn bliver en del af fælleskabet og har venner. Det kan fx ske gennem målrettet pædagogisk arbejde med at gøre børnene synlige for hinanden og forebygge mobning. Alle dagtilbud skal have stort fokus på betydningen og kvaliteten af nærværet mellem børn og voksne. Derfor skal dagtilbuddene udvikle metoder til at arbejde med mindre miljøer og grupper af børn i de enkelte dagtilbud. Alle dagtilbud skal arbejde med at skabe et børnemiljø både inde og ude, som giver mulighed for motion og bevægelse og for ro og tid til fordybelse, Det kan ske gennem forskellige aktiviteter som yoga, musik og idræt og ved at indrette institutionen med små afgrænsede legemiljøer med forskellige temaer konstruktion, dukkekrog, kreativt værksted og spil. Alle dagtilbud skal leve op til Greve Kommunes kostpolitik og Fødevarestyrelsens anbefalinger til sund kost til børn i aldersgruppen. Som udgangspunkt er det forældrenes ansvar, at børnene får en sund kost. Dagtilbuddene kan gå i dialog med forældrene om sund kost og bevægelse. Sund kost kan også fremmes ved at tilrettelægge aktiviteter, hvor børnene er med til at lave mad i dagtilbuddet. 5
Tema 2: Leg & Læring Det forstår vi ved Leg & Læring Leg og læring er to sider af samme sag, fordi det er gennem legen små børn lærer. Leg kan være en fri og spontan aktivitet for børnene, som ikke i sig selv har et formål eller motiv. Alt efter barnets udvikling kan legen antage forskellige former. Den kan fx være udforskende, rollebaseret og regelstyret. Leg kan også være en mere voksenstyret aktivitet, hvor de voksne gennem guidning af børnene og udfordrende legeaktiviteter målrettet arbejder med at stimulere deres læring. Begge typer af leg bidrager til barnets læring og udvikling. Læring er, når barnet gennem legende aktiviteter omformer og udvikler sin viden til nye forståelser, færdigheder og kompetencer og/eller bliver i stand til at bruge det lærte. Læring sker både som en tilegnelsesproces i det enkelte barn og i samspil med barnets omverden. Derfor er læring en dannelsesproces. Både leg og læring forudsætter, at barnet har det godt både psykisk og fysisk. Det er svært at lege og lære, hvis man er ked af det og ikke trives derhjemme eller i dagtilbuddet. Derfor hænger leg og læring sammen med trivsel og sundhed. Leg og læring forudsætter også, at der i dagtilbuddene er et lege- og læringsmiljø, som udfordrer og appellerer til børnenes nysgerrighed, fantasi og kreativitet. Leg og Læring handler også om at klæde vores børn på til at kunne navigere i en mere og mere digital verden ved at inddrage digitale medier i den pædagogiske hverdag. Derfor er Leg & Læring vigtig Den frie leg er vigtig, selvom den ikke har et formål eller motiv i sig selv. Den er afgørende for børns udvikling af sociale kompetencer, fordi børnene i samspil med andre børn gennem legen efterligner og afprøver roller og sociale spilleregler. Legen er også en vigtig individuel aktivitet for det enkelte barn, fordi det er den måde, børn udvikler deres forståelse af verden omkring dem. De lærer sig selv at kende og lærer at takle relationer til andre mennesker gennem legen - kompetencer de skal bruge for at kunne blive hele og deltagende mennesker. De voksenstyrede legeaktiviteter eller de situationer, hvor de voksne medvirker til børnenes leg, har også stor betydning for børnenes udvikling og læring. Vi ved fra forskning, at kvaliteten af samværet mellem barn og voksen er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets intellektuelle udvikling i dagtilbud. Derfor er nærværende voksne, der taler med børnene, af stor betydning for deres sproglige udvikling og læring i det hele taget. Dette kan bedst understøttes gennem aktiviteter, der involverer små grupper af børn. Fra børnene er 0 til 6 år er det tidspunkt i livet, hvor de er mest læringsparate, og det er her, deres forudsætninger for senere at kunne klare sig i skolen og livet i det hele taget bliver grundlagt. Derfor er det afgørende, at de møder et dagtilbud med nærværende voksne og et lege- og læringsmiljø, der stimulerer deres lyst til at lære. Det er særligt vigtigt for børn, der kommer fra familier med en svag social baggrund. 6
Vi ved også, at det pædagogiske personales kompetencer i dagtilbud har en positiv indflydelse på børns læring og udvikling. Det har således stor betydning, at det pædagogiske personale har viden om børns læring og har en forståelse af læringsindholdet i de forskellige aktiviteter. Det vil vi i Greve Kommune Alle dagtilbud skal have øget fokus på kvaliteten af nærværet mellem børn og voksne i forhold til børnenes læring. Derfor skal de arbejde med at fremme børnenes sproglige og kognitive udvikling i mindre miljøer og grupper af børn og gennem de voksnes nærværende medvirken i det, børnene er optaget af. Alle dagtilbud skal arbejde målrettet med at skabe en balance mellem børnenes frie leg og voksenstyrende legeaktiviteter, der udfordrer børnene og støtter deres udvikling. Alle dagtilbud skal arbejde med aktiviteter og indretning, der stimulerer børnenes lyst til at lege og lære. Det kan fx ske ved, at der i indretningen etableres små rum i rummet, der appellerer til leg i mindre grupper eller ved, at der tilrettelægges temauger om kunst eller natur, og gennem inddragelse af digitale medier mv. Personalet i Greve Kommunes dagtilbud skal have et højt kompetenceniveau ift. til arbejdet med små børn. Det skal sikres ved fremtidig rekruttering og løbende efteruddannelsesinitiativer med afsæt i de pædagogiske læreplanstemaer og et særligt fokus på nærvær og indretning af gode lege- og læringsmiljøer. Center for Dagtilbud & Skoler igangsætter i 2016 et arbejde med at udvikle systematiske læringsmål under de enkelte læreplanstemaer for at sikre en fælles forståelse af, hvad det er, børnene skal lære i dagtilbud. 7
Tema 3: Plads til forskellighed Det forstår vi ved Plads til forskellighed Plads til forskellighed er, når der er et miljø og en omgangsform, hvor børn på tværs af social og kulturel baggrund, køn, kompetencer og alder trives og lærer som en del af fællesskabet. Et vigtigt element heri er, at børn oplever og får en forståelse for mangfoldigheden i andre menneskers livsvilkår. Plads til forskellighed er også at have en gensidig respekt for hinanden, og hvor forskellighed ses som en ressource. Det handler bl.a. om at bruge børnenes kulturelle baggrund som en ressource samtidig med, at børnene bliver introduceret til danske traditioner og forberedes til medbestemmelse og demokrati. Plads til forskellighed er også at behandle børn forskelligt for, at de får lige muligheder. Det kan betyde, at nogle børn skal have særlig støtte eller tilbydes særlige pædagogiske aktiviteter og forløb. Plads til forskellighed er også, at børn bliver støttet og opmuntret til det, de er gode til, herunder børn med særlige talenter. Indretning af lege- og læringsmiljøer og tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, der appellerer til både piger og drenge, kan også sikre, at der er plads til forskellighed. En blanding af både små og store institutioner og dagpleje er også en måde at tilgodese plads til forskellighed, fordi det er forskelligt, hvilke børnemiljøer børn trives i. De enkelte dagtilbuds mulighed for at vægte særlige temaer og profiler, fx musik, bevægelse og natur, kan også understøtte plads til forskellighed. Derfor er Plads til forskellighed vigtig Plads til forskellighed er vigtig, fordi vores børn vokser op i en globaliseret verden, hvor respekt, kendskab, åbenhed og nysgerrighed i forhold til andre kulturer og traditioner er en vigtig kompetence for at kunne begå sig i livet. De traditionelle familiemønstre er også i forandring, og det er derfor vigtigt, at børnene får en forståelse for, at man kan leve sit liv på mange forskellige måder. Vores samfund bygger på frihed, ligeværd og demokrati. Derfor er det vigtigt, at børnene så tidligt som muligt møder disse værdier, som en integreret del af dagligdagen i dagplejen/vuggestuen og børnehaven. Kendskab til forskellige måder at leve på er en vigtigt forudsætning for at kunne forstå og bygge bro til andre mennesker. Man kan sige, at kendskab skaber venskab. Det er også vigtigt at have fokus på forskellighed, når det gælder drenge og piger. I Greve Kommune er der langt flere drenge end piger, som modtager særlig sprogstimulering, specialpædagogisk bistand, og får udsat deres skolestart. Det er ikke kun et Greve fænomen, men ses også på nationalt niveau. Det er en udvikling, som følger drengene videre i uddannelsessystemet, hvor flere drenge end piger falder fra på ungdomsuddannelserne. Den udvikling skal dagtilbuddene være med til at vende. 8
Plads til forskellighed giver mulighed for, at børn med særlige behov kan lære og udvikle sig som en del af fællesskabet sammen med deres kammerater, samtidig med at de får den støtte og hjælp, de har brug for. Forskellige typer af dagtilbud kan være med til at understøtte dette. Det vil vi i Greve Kommune Alle dagtilbud skal fortsat arbejde med inklusion af børn med særlige behov både gennem planlægning af pædagogiske aktiviteter og indretning af lege- og læringsrum. Alle dagtilbud skal have særligt fokus på at skabe lege- og læringsmiljøer, der appellerer til både drenge og piger. Alle dagtilbud skal have fokus på, hvordan børn med mere end ét sprog, bedst tilegner sig dansk, ligesom alle dagtilbud skal understøtte børn, der har behov for sprogstimulering. Alle dagtilbud skal medvirke til at udbrede kendskabet til forskellige kulturer og måder at leve på. Alle dagtilbud skal som en integreret del af dagligdagen fremme værdierne frihed, ligeværd og demokrati. 9
Tema 4: Sammenhæng i børns liv Det forstår vi ved Sammenhæng i børns liv Sammenhæng i børns liv er, når børn og forældre oplever, at der er sammenhæng i overgangen mellem dagpleje/vuggestue til børnehave og videre til SFO, skole og klub. Det er bl.a., at barnet får en god modtagelse, når det starter på et nyt kapitel i livet, så barnet kan føle sig tryg og hjemme i de nye omgivelser. Sammenhæng i børns liv handler også om, at de voksne omkring barnet har kendskab til hele barnets liv. Det forudsætter, at personalet i de forskellige tilbud arbejder sammen om børnenes læring og udvikling og bidrager med hver deres viden om barnet og på den måde er med til at skabe en rød tråd i barnets liv. Det gælder både det personale, der er om barnet til dagligt, men også de særlige ressourcepersoner, som evt. er tilknyttet barnet og familien. Ingen børn skal lades tilbage, alle børn skal have mulighed for at udvikle sig og lære. Derfor handler sammenhæng i børns liv også om en sammenhængende, tidlig og forebyggende indsats i forhold til børn med særlige behov og udsatte børn med en svag social baggrund. Er der børn, som har brug for en ekstra hjælpende hånd, skal de have den tidligt og før problemerne vokser sig store. Derfor er Sammenhæng i børns liv vigtig Det er vigtigt, at børnene og deres forældre oplever, at der er sammenhæng mellem dagtilbud og skole/sfo. Det gør børn og forældre trygge, at det nye sted har kendskab til barnet. Overgangen bliver lettere og mindre brat, når barnet på forhånd har været på besøg det nye sted og måske har mødt nogle af de voksne. Det tværfaglige samarbejde om børnene er afgørende for at sikre, at vigtig viden om børnene ikke går tabt og for at undgå, at man skal starte forfra. Det gælder i overgangen mellem forskellige tilbud, men også når forskellige fagprofessionelle er involveret i børnenes udvikling og læring i dagtilbuddene, fx personale fra institutionen og PPR. Sammenhæng i børns liv er særlig vigtig for børn med en svag social baggrund. Vi ved fra forskningen, at en tidlig indsats er afgørende for at afbøde ulighed i børnenes læring og muligheder senere i livet. Vi ved også, at tidlige forebyggende indsatser er langt mere effektive end indsatser senere i barnets liv. Det vil vi i Greve Kommune Dagplejen/vuggestuerne skal samarbejde med forældrene og børnehaverne om, at børnene får en god og tryg overgang, når de skal starte et nyt sted, ved at bruge de fælles kommunale retningslinjer for børns overgang. Børnehaverne skal samarbejde med forældrene og SFO erne om, at børnene får en god og tryg overgang, når de skal starte i SFO ved at bruge de fælles kommunale retningslinjer for børns overgang. 10
Alle dagtilbud med 3-6 årige skal etablere storbørnsgrupper for kommende skolebørn, hvor børnene får styrket deres sociale kompetencer og får kendskab til tal og bogstaver i en legende og meningsfuld kontekst. Alle dagtilbud skal understøtte det enkelte barns udviklingsbetingelser og skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole gennem samarbejde med relevante fagpersoner fra andre centre fx fysioterapeuter, psykologer og talehøre-pædagoger. 11
Tema 5: Forældresamarbejde Det forstår vi ved Forældresamarbejde Forældresamarbejde er, når dagtilbud og forældre samarbejder om barnets udvikling og trivsel. I dagtilbudslovens formålsparagraf står der: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Forældresamarbejde er en gensidig forpligtelse mellem forældre og personale i dagtilbuddet. Samarbejdet skal bygge på tillid, dialog og kendskab til hinanden, med det mål at barnet får en god og tryg opvækst. Det kræver, at der er en forventningsafstemning mellem dagtilbuddet og forældrene om deres forskellige roller i barnets liv. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at forældre og dagtilbud samarbejder omkring barnets trivsel og læring, hvor forældrene får hjælp til, hvordan de kan bidrage til at fremme deres barns sproglige udvikling. Det kan også være i form af kommunikation om barnets hverdag og trivsel. Forældresamarbejde er også at involvere og engagere forældrene i børnenes dagligdag i dagtilbuddet, fx gennem forskellige arrangementer, ture ud af huset og temadage. Derfor er Forældresamarbejde vigtig Børnenes leg, læring, trivsel og sundhed foregår ikke kun i dagtilbuddet, men involverer hele barnets liv. Derfor er forældrenes aktive deltagelse og samarbejde afgørende for børnenes udvikling og trivsel. Forældrene er en vigtig ressource, fordi det er dem, der er børnenes vigtigste omsorgspersoner og som kender børnene bedst. Vi ved bl.a. fra forskningen, at det har stor betydning for udviklingen af børns intellektuelle og sproglige evner, hvor meget deres forældre taler med dem. Jo mere tale børn har hørt i 0-3 årsalderen, jo bedre forudsætninger har de for at klare sig i skolen. Vi ved fx, at hvis børnene tidligt får et godt ordforråd, bliver de bedre til at læse senere hen. Forældresamarbejdet er også vigtigt, fordi det skaber sammenhæng i barnets liv. Det har stor betydning, at de omsorgspersoner, der er om barnet, kan samarbejde og gensidigt afstemme forventningerne til hinanden. Børnene tilbringer mange af deres vågne timer i dagtilbuddet, og derfor er det vigtigt for forældrene at kunne tale med personalet om børnene. Det kan fx være små beskeder i afleveringssituationen eller møder om større ting vedr. barnets udvikling. Det giver både børn og forældre tryghed. Det vil vi i Greve Kommune Alle dagtilbud skal understøtte børns læring i hjemmet, ved at tilbyde forældrene råd og vejledning i forhold til barnets udvikling, læring og trivsel. Fx ideer til højtlæsning, konfliktløsning, spise- og sovevaner. 12
Alle dagtilbud skal inddrage forældrenes ressourcer i forældresamarbejdet og opfordre forældrene til at være aktive deltagere i barnets liv. Fx ift. at deltage i forældremøder og arrangementer i dagtilbuddet, eller ved at engagere sig i forældrebestyrelsesarbejdet/aktivitetsudvalg i dagtilbuddet. Alle vuggestuer og dagplejen skal som minimum tilbyde forældresamtaler ved barnets start, cirka tre måneder efter start og ved overgang til børnehave og ved bekymring omkring barnets trivsel. Alle børnehaver skal som minimum tilbyde forældresamtaler ved barnets start, cirka tre måneder efter start, midtvejs i børnehaveforløbet, ved overgang til SFO og ved bekymring omkring barnets trivsel. Alle dagtilbud skal anvende kommunikationsplatformen, BørneIntra, som en del af samarbejdet med forældrene. 13
Proces og forankring af dagtilbudspolitikken Det er ambitionen, at dagtilbudspolitikken skal være en integreret del af dagtilbuddenes hverdag. Derfor skal dagtilbudspolitikken forankres lokalt hos distriktslederne, i de enkelte ledergrupper, MED-udvalg og sættes på dagsordenen på personalemøder og stuemøder i de forskellige dagtilbud. Derudover skal forældrebestyrelserne drøfte, hvordan dagtilbuddene arbejder med indholdet i dagtilbudspolitikken. Dagtilbudspolitikken angiver nogle overordnede temaer og indsatser, som skal foldes ud lokalt. Der er frihed til lokalt at vælge, hvilke metoder og aktiviteter man vil gøre brug af for at nå målene. Dagtilbudspolitikken skal afspejle sig i de pædagogiske læreplaner. Hvert dagtilbud skal derfor i læreplanen beskrive, hvordan de arbejder med temaerne og indsatserne. Center for Dagtilbud & Skoler vil følge op på dagtilbudspolitikken i forbindelse med de pædagogiske tilsyn og godkendelsen og evalueringen af de pædagogiske læreplaner. Derudover vil centeret understøtte dagtilbuddenes arbejde med dagtilbudspolitikken gennem relevante efteruddannelses aktiviteter, fx aktionslæringsforløb med fokus på praksis. Børneog Ungeudvalget vil årligt afholde dialogmøder med dagtilbuddene om resultaterne af arbejdet med dagtilbudspolitikken. Ledergrupper Pædagogiske ledere Distriktsledere Forældrebestyrelser Personalemøder Stuemøder MED-udvalg Pædagogiske læreplaner Pædagogisk tilsyn Dialog med og afrapportering til Børne- og Ungeudvalget 14