Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm

Evalueringsrapport. - Forsøg med ipads i undervisningen på Bornholm Indhold 1. Evalueringsdesign... 2 2. Forsøgets kontekst og aktører... 3 3. Konklusioner... 3 4. Elevvurderinger... 5 5. Lærervurderinger... 7 6. Netværksmøder for lærerne... 10 7. It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget... 12 8. Andre evalueringer... 12 9. Anbefalinger og opmærksomhedsfelter... 13 Bilag 1 Elevvurderinger fra tre klasser... 15 Bilag 2 Lærervurderinger fra tre lærerteams... 20 Bilag 3 It-afdelingens tekniske problemstillinger... 33 Forfatterne: Hans Jacob Binzer, CFU-leder, Master of Education, cand.mag. Kirsten Lenz, pædagogisk konsulent CFU, koordinerende skolebibliotekar BRK Aase Wodstrup Jensen, projektleder CFU, Master i it og læring Vi skylder de to afdelingsledere Alexander Juhl og Annika Bayskov stor tak for deres indsats med at gennemføre evalueringssamtaler og interview på afdelingsskolerne Åvang og Nexø. Februar 2013 Side 1 af 1

1. Evalueringsdesign Denne rapport indeholder en kvalitativ evaluering af et forsøg med ipads i tre folkeskoleklasser i Bornholms Regionskommune efteråret 2012 baseret på Strukturerede samtaler med elever Fokusgruppeinterviews med lærere Erfaringsopsamling på netværksmøder for involverede lærere Evalueringen bekræfter projektejerens hypoteser ved brug af tablets i undervisningen, der fremgår af projektoplægget: 1. Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multifunktionalitet 2. Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 3. Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Projektoplægget fremhæver herudover, at formålet med forsøget er at undersøge evt. opfyldelse af de fire læringsmål under Fælles Mål, der er opstillet i Faghæfte 48 som fire temaer: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling med inddragelse af tekst, billeder og lyd Analyse forholde sig kritisk til medierne og deres indhold Kommunikation, videndeling og samarbejde Før projektstart har vi desuden spurgt til deltagende læreres egne forventninger. Ud over denne rapport producerer de tre deltagende lærerteams en kort virtuel præsentation af deres erfaringer på max. 10 min. som supplerende evaluering og erfaringsformidling. Links til virtuelle præsentationer: Åvang - 1. klasse http://youtu.be/jab0rbp2l4i Aaker 8. klasse http://youtu.be/0yjlvq_-exe Nexø ældste modtageklasse Se linket på www.nexoe.skoleintra.dk I projektoplægget anføres nogle tekniske udfordringer, og der stilles spørgsmål om itadministrationens adressering af pædagogiske ønsker og brugen af tablets. Den kommunale it-enhed redegør selvstændigt i afsnit 7 og bilag 3 for deres vurderinger. Endelig inddrager vi nogle andre erfaringer med brug af ipads i undervisningen for at perspektivere denne evaluering. Side 2 af 33

2. Forsøgets kontekst og aktører Projekter er blevet til på baggrund af et ønske i Bornholms Regionskommune om at afprøve tablets i få, udvalgte klasser efter motiveret ansøgning for at kunne danne sig nogle erfaringer før evt. mere omfattende dispositioner. Pga. en begrænset økonomisk ramme og vurderingen af anvendelsesmulighederne på beslutningstidspunktet blev ipad valgt som den eneste tablet. I alt 12 klasser søgte om deltagelse. En styregruppe under kommunen udpegede følgende tre klasser til at afprøve Apples tablets (ipads) i efteråret 2012: Fra udskoling: Hans Rømer Skolen, afdeling Aaker, 8.a: med temaet "ipad i skolen - en mulighed for fleksibel og dynamisk læring" (30 ipads). Fra indskoling: Rønneskolen, afdeling Åvang, 1. klasse med 50 elever med temaet "Tværfaglige værksteder" (31 ipads). Fra specialområdet: Paradisbakkeskolens ældste modtageklasse i Nexø "ipads i modtagelsesundervisningen- digital hjælp til selvhjælp" (12 ipads). Der er ikke blevet lagt vægt på deltagende læreres it-kompetencer, men på deres motivation og ønsket om fordeling på klassetrin. Økonomi: Kommunen afsatte 277.000 kr., der udelukkende blev anvendt til centralt indkøb af 80 ipads og decentralt køb af apps via redeemcards. De deltagende skoler har selv afholdt udgifter til lærernes tid til deltagelse, bl.a. til fire netværksmøder samt til supplerende udstyr til fremvisning for max. 300kr. Desuden er 25.000 kr. bevilget af Børne- og Skolesekretariatet til evaluering. 3. Konklusioner Under forsøg fokuserer deltagerne som regel mere målrettet og arbejder mere intensivt. Derfor kan forsøgsrapporter ofte dokumentere successer. Alligevel må vi fastslå, at resultatet af de afviklede forsøg med ipads har været uhyre positive set i forhold til både de centralt fastlagte, tværfaglige mediemål for grundskolen og set i forhold til de lokalt formulerede hypoteser, der ellers på forhånd var positive. Der er fra deltagerne udvist en begejstring og tilkendegivet et stærkt ønske om også fremover at kunne anvende ipads eller evt. alternative tablets på baggrund af deres gode erfaringer. Forsøget har kun indeholdt ipads. Derfor kan vi ikke sige noget om andre tablets, men kun bedømme ift. pc, hvor ipad klart foretrækkes som undervisningsredskab. Det gælder ubetinget i indskoling og modtagelsesklasse og delvist ift. 8.klasse. Der er ikke et ønske om at fravælge adgangsmulighed til pc. Konklusionerne udfoldes og dokumenteres gennem de følgende afsnit og ikke mindst i de tilhørende bilag. Det mest iøjnefaldende og også forventede resultat er den lette tilgængelighed i form af hurtig og let opstart, intuitiv anvendelse og handy størrelse. Det gælder også en betydelig multifunktionalitet, hvor foto, film, lyd, tekst og redigering er til rådighed i en og samme lette device. Uventede sidegevinster har været muligheden for flere fysiske læringsrum inkl. udelæring, et oplevet bedre indeklima og anvendelse af differentierede læringsstile. ipad en tilbyder Side 3 af 33

både taktil, auditiv og visuel adgang til læring. Det har også været lettere for flere elever at fremlægge pga. ipad en som mellemled. Undervisningen har derfor fungeret mere inkluderende, ikke kun ift. elever med særlige behov som fx modtagelsesklassen, men generelt. Overraskende for mange deltagere er, at der næsten ikke har været problemer med skader, tyveri og teknisk anvendelse. Lærerne har derfor kun haft behov for meget lidt bistand udefra. Det står i modsætning til it-afdelingens vurderinger, der bl.a. skriver at anvendelsen af ipads vil kræve ekstra ressourcer til support jf. afsnit 7 og bilag 3. Begge parter er dog enige om at velfungerende adgang til trådløst net er essentielt. Sikkerhedsmæssigt er der som hos mange andre itadministrative enheder med skoler divergerende behov. Læringsudbyttet kan vi kun vurdere indirekte. Vi har heller ikke karakterer eller test som empirisk materiale. Men vi har nogle kvalitative vurderinger fra lærere og elever, der peger på, at de har oplevet større udbytte. Lærerne kan vurdere udbytte i forhold til deres tidligere erfaringer med samme læringsmål. Eleverne kan vurdere ift. andre erfaringer med undervisning og en bevidsthed om læring, som nogle elever kan udtrykke. Øget effektivitet af undervisningstiden opnås, fordi spildtid reduceres gennem tilgængeligheden. Motivationen har været høj, ikke kun pga. øget tilgængelighed men også fordi så mange muligheder personligt og socialt er tilbudt gennem mediet til undervisning og private formål. ipad en er bragt med hjem, og fritid og forældre har i høj grad været inddraget, samtidig med at tunge tasker er reduceret. Det har været mest overbevisende i modtagelsesklassen, dernæst for indskolingen og knapt så tydeligt i 8.klassen. Den motiverende og lette produktion og bearbejdning af stof har fremmet evnen til at dokumentere og formidle, og dette har bidraget til læringsudbyttet. Den deltagende lærerprofil vurderer vi som den gode fagdidaktiker, der er langt fra at være teknologifikseret forstået som en dedikeret bruger af it-udstyr. Når vi sammenholder lærerforventningerne med afviklingen af forsøget, kan vi konstatere, at undervisningen har været planlagt og styret ud fra fagdidaktiske kriterier (fx sprogværksteder i indskoling), idet mål og indhold er forhåndsvalgt, mens arbejdsformer har udviklet sig. Det giver også anledning til at tro på, at en bredere anvendelse og gennemslagskraft i undervisningen er mulig, hvor det digitale værktøj fremmer en pædagogisk proces. I forhold til de centrale tværfaglige fælles mål for it- og mediearbejdet i grundskolen: 1) informationssøgning og indsamling, 2) analyse, 3) produktion og formidling samt 4) kommunikation, videndeling og samarbejde, har mål 1, 3 og 4 været i fokus i de tre forsøg. Analysedelen ser ikke ud til at være prioriteret, men kan naturligvis være foregået i andre sammenhænge. Der er under alle omstændigheder tale om en massiv forøgelse af medieproduktion og kommunikation og samarbejde. Informationssøgning har ikke været prioriteret i indskolingen inden for forsøgsperioden, men samlet set er der alligevel også her tale om en betydeligt øget vægt ikke mindst pga. den lettere tilgængelighed. Gennem de tværfaglige mål er de faglige mål samtidig fremmet. Når eleverne i højere grad har skullet bearbejde og formidle stof, øges deres læringsudbytte. I forhold til en debat om teknologi, udstyr og læring kan det noteres, at anvendelsen af ipads har dannet ramme for et betydeligt øget samarbejde og en videndeling mellem elever indbyrdes, lærere indbyrdes og mellem elever og lærere, både i formelle og uformelle læringsrum. Der har været en umiddelbar nysgerrighed parret med et reelt behov og ønske Side 4 af 33

om at kommunikere indbyrdes og en social aktivitet på tværs af gængse relationer. Den har ikke været der tidligere på samme niveau. Den personlige device har fremmet en social interaktion frem for at være individualiserende og har medført stor ansvarsfølelse. Der spores også en klar bevidsthed om, hvad der er af privat karakter, og hvad der vedrører undervisning, selvom begge dele rummes eller måske netop derfor! Hvor meget der skyldes forsøgssituation og nyhedsværdi, og hvor meget der skyldes dette digitale værktøj kan diskuteres, men effekten samlet set er betydelig og vil i et vist omfang være vedvarende. 4. Elevvurderinger Se samlet oversigt i bilag 1. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet Eleverne udtrykker, at det er lettere at bruge ipad end pc til fx søgning på nettet. Den hurtige opstartstid opfattes også som noget meget positivt. At ipad er mobil og ikke kræver hyppig tilslutning til strøm opleves også som en fordel. Eleverne giver også udtryk for, at ipad en giver nogle muligheder for en anden undervisningsform. Fordelene ved at have alt undervisningsmateriale samlet på et sted fremhæves også. Nexø: en ipad er nem at bruge, nemmere end en PC Nexø: det er nemmere når man skal lave film, at alt er samlet på ipad en Nexø: det er rart at man kan sidde på sin plads og har ipad en, den er også nem at tage med hurtig opstartstid ingen problemer med strøm, som der ville være til tilsvarende antal pc er vi har brugt smart boardet til fremvisning mere end før vi fik ipad, men ikke i stort omfang alting er i ipad en, rart ikke at slæbe bøger med frem og tilbage nemmere at aflevere opgaver til læreren via mail end på papir Side 5 af 33

Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 I elevvurderingerne kan vi iagttage, at der er forskel på læringsudbyttet afhængig af klassetrin, elevernes sproglige forudsætninger og erfaringer. Nexø: eleverne oplever, at de er blevet meget bedre til dansk både skriftligt, mundtligt og i forhold til læseforståelse Nexø: eleverne har brugt forskellige ordbøger, flere har selv fundet løsninger, som var anderledes end det lærerne havde foreslået Åvang: alle eleverne oplevede, at de var blevet dygtige til at spille musik på ipad en, og de fleste oplevede også at ipad en havde hjulpet dem til at blive dygtige til at læse og regne der er delte meninger om læringsudbyttet, men enighed om at det er sjovere at lære med en ipad Hypotese 3 Mere inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og PC Eleverne giver udtryk for, at det at hjælpe hinanden og arbejde sammen både om spil og læring er meget positivt. De store elever nævner, at ipad en kan bevirke, at man bliver mindre social. I et vist omfang er IntoWords blevet brugt som kompenserende værktøj. I forhold til eleverne i modtageklassen, som kun behersker meget lidt dansk har ipad en fungeret som ordbog. Nexø: eleverne har arbejdet både alene men også sammen omkring ipad en, de synes det har været spændende at skulle hjælpe hinanden Åvang: næsten alle elever i 1. klasse syntes det var godt at arbejde sammen om én ipad det er for nemt at lukke sig inde med sin ipad i stedet for at snakke med andre Nexø: nogle af eleverne har været meget glade for at bruge IntoWords, andre har brugt andre oplæsningsværktøjer Side 6 af 33

Nexø: alle elever har brugt Google billeder til at finde og sætte billeder på ord som de ikke forstod eller som de gerne ville forklare til kammerater og lærere 5. Lærervurderinger Resultater fra fokusgruppeinterviews med lærerne på de tre skoler. Se samlet oversigt i bilag 2. Hypotese 1 Større tilgængelighed og motivation og dermed effektivitet, innovation, fleksibilitet og multi-funktionalitet. Lærerne vurderer, at der har været store fordele ved at bruge ipad frem for pc. Der har dog også været ulemper. Fx oplevelsen af at mangle de kendte undervisningsmaterialer. Det fremhæves dog også, at der er god mulighed for at bruge varieret og helt aktuelt undervisningsmateriale. Det fremhæves, at der måske er en gevinst i forhold til miljø- og arbejdsmiljø, fordi der spares print, og fordi en ipad er meget støjsvag i forhold til en pc. Lærerne giver udtryk for, at den nemme tilgang til multimedieproduktion giver nye muligheder i undervisningen. I det hele taget har ipad en åbnet for større variation af undervisningsformerne, ikke mindst hvad angår graden af elevaktivitet og samarbejde. Samtidig betyder muligheden for at inddrage ipad i en fremlæggelse, at eleverne ofte føler sig mere trygge og derfor i højere grad tør stå frem. Nexø: der har ikke, som ved brug af pc er, været brug for at inddrage IKT-vejlederne på skolen pga. fejlmeldinger ved udstyret/problemer med at logge på netværket Nexø: ipad en gør undervisningen mere mobil og åbner mulighed for mere spontanitet ingen besværlig logistik med at booke pc er, dvs. mulighed for at være mere spontan ingen spildtid med at bevæge sig fra klassen til computerrummet mere aktuelt materiale og e-bøger har været et plus sparer print, miljøvenligt hvis eleverne havde haft hver sin bærbar, vil støjen fra pc en og blæseren være voldsom", " dårligt for indeklimaet, og der ville være praktiske udfordringer med ledninger og tilstrækkelig adgang til strøm. Side 7 af 33

Åvang: det har givet nye muligheder og let adgang til layoutdelen, film og kamera, som for indskolingsbørn er vigtigt men tit er begrænset af, at det er svært at hente kamera, ledninger, mikrofoner og alle de der ting. Jeg synes, der har åbnet sig nogle nye døre eleverne har været mere aktive og kunnet samarbejde ved at komme med forskellige input, og der har været en ligeværdig dialog mellem lærer og elever eleverne byder også ind med forslag højere grad af fremvisning af elevprodukter via smartboardet. Eleverne er trygge ved at fremlægge fra ipad, men meget mere tilbageholdende, hvis de fx skal skrive på tavle Åvang: hele den mundtlige dimension har den også været bedre til med små børn, ikke? Der er rigtig mange små børn, der ikke kan lide at stå foran 50 børn og sige noget, men med ipad en var det ikke noget problem. De får et andet forhold til det at skulle fortælle, men at skulle formulere sig, så man kan forstå det" mere arbejde ude af klassen, fx ved læsning og skrivning eller fremlæggelse i grupper. Kunne hurtigt etableres, hvor man fx har sagt: 10 minutter og så mødes vi alle igen Hypotese 2 Øget læringsudbytte for de enkelte fag på baggrund af hypotese 1 Lærerne vurderer, at eleverne har lært mere i forsøgsperioden end ellers. Læringen går hurtigere og eleverne er mere motiverede, også for at arbejde videre hjemme. Samtidig indbyder muligheden, for at eleverne ser sig selv på film, til en højere grad af refleksion over såvel det faglige stof som over elevens tilgang til det. Åvang: eleverne blev styrket mundtligt med brug af tabletten, da de filmede dukketeater mv., og netop fordi det var gennem tabletten, så oplevede de ikke samme generthed. Lærerne så også en større refleksion hos eleverne, når de kunne se sig selv på film, hvor de blev opmærksomme på, hvordan de selv gjorde film har været brugt i forbindelse med matematik, hvor eleverne har filmet deres diskussion af problemløsning, og derefter har klassen kunnet reflektere over, hvordan de forskellige grupper har grebet det an. Via ipad har optage- og fremvisermediet været lige ved hånden Side 8 af 33

mediet har styret undervisningens indhold, ikke undervisningens mål. Altså samme faglige mål, men en anden tilgang til arbejdet, men emnerne blev valgt med ipad en for øje læringsudbyttet kan være hæmmet af, at der i opstartsfasen er gået tid med det tekniske til gengæld har fx matematikundervisningen været mere kreativ og eksperimenterende eleverne har lært strategier i forhold til at anvende ipad en jf. Faghæfte 48 Hypotese 3 Øget inklusion på baggrund af hypotese 1 set ift. anvendelse af bl.a. it-rygsæk og pc Lærerne vurderer, at brug af ipad har styrket de svage elever i læse- skriveprocessen. Den har fungeret som billedordbog for tosprogede elever og i en vis udstrækning også som støtte i fremmedsprogsundervisningen for svage elever. Det har også været enklere at differentiere undervisningen, fordi man via forskellige apps har kunnet give forskellige tilgange til samme emne. I fremmedsprogsundervisningen har der også været god mulighed for at differentiere via netbaserede interaktive læringsressourcer. Med ipad en har det desuden været nemt at tage højde for elevernes forskellige læringsstile, hvilket fremmer inklusionen. IPad en giver mulighed for fysisk aktivitet og udelæring. Nexø: ipad en har fungeret som et kompenserende værktøj i og med eleverne har benyttet den som skrive- og læsestøtte Nexø:...eleverne har brugt billedsøgefunktionen i Google som ordbog billeder har kunnet inddrages i fremmedsprog til forklaring og udvidelse af ordforråd Nexø: det har været nemmere at differentiere undervisningen, da de mange forskellige apps er blevet benyttet som værkstedsarbejde. Dette har givet mulighed for at give forskellige indgangsvinkler til samme emne interaktive øvelser i fx grammatik giver differentieringsmuligheder Side 9 af 33

Åvang: der var der en super mulighed for dem, der syntes, det var lidt svært. De kunne indtale en lyd, så deres bog, hvor der kun står to ord på hver side, kan være lige så god. Så ligger der en speak bagved, som fortæller nogle ting"..."egentlig har vi ikke tænkt inklusion, men den har været inkluderende. Åvang: du behøver ikke sidde stille, du kan stå op, bevæge dig, så på den måde tilgodeser den jo rigtig mange. Åvang: du sidder aldrig statisk med en ipad, du skifter hele tiden positioner, de går med den, ligger på gulvet det kan de faktisk godt blive, når de sidder ved en computer, nogle bliver helt stive og nogle får hovedpine. Åvang: den har fået os til at gøre noget mere ved udelæring, som vi egentlig gerne ville, men kunne være lidt svært med de små. Den har jo det med, at de bare er drønet ud QR-koderne, hvor de har kunnet nogle andre ting sømbrættet, hvor den har fungeret som dokumentation, de har selv kunne dokumentere det har været en lettelse for os, at vi ikke hele tiden skulle ud for at se hvad de har lavet 6. Netværksmøder for lærerne CFU har før projektstart gennemført to opstartskurser og gennem forsøgsperioden afviklet fire netværksmøder à to timer for de involverede lærere og afdelingsledere. Formålet har dels været at give tips og tricks og udveksle erfaringer om nyttige apps, udfordringer og muligheder, dels at udveksle erfaringer om brugen af apps og didaktiske forhold ved brugen af ipads. CFU s pædagogiske konsulent og it-supporter har bl.a. på denne måde faciliteret processen gennem forsøgsperioden. Da de tre deltagende klasser var fordelt på indskoling, udskoling og modtageklasse og dermed en forskellig didaktisk kontekst, har værdien af den indbyrdes udveksling af undervisningserfaringer mellem de tre involverede lærerteams været begrænset. Evalueringen har alligevel fremhævet stor nytteværdi af netværksmøderne pga. mange gode råd og refleksioner. Samtidig har det givet nogle førstehåndsindtryk af lærernes erfaringer med brugen af ipads, som vi her vil gengive i hovedtræk baseret på mødereferater og lærernes skriftlige tilbagemelding. Teknisk/organisatorisk: Lån/brug af ipad bør være på helårsbasis, helst permanent til eleven og ikke for en måned eller halvår. Den er et samlet redskab og lager Kapacitet ønskes af nogen på 32 GB frem for 16 Der skal være et stabilt fungerende netværk med adgang til ipads og ekstra udstyr til fremvisning fra ipad. Skolerne har i vidt omfang klaret sig selv teknisk og følt sig mere uafhængig af itafdeling, hvilket er oplevet positivt Side 10 af 33

8. kl. oplevede problemer med koblingsmuligheder til print og pc. Nexø med Dropbox og SkoleIntra. Mangler muligheden for at bruge flash og CD-ord Forbavsende få problemer mht. skader, opladning, deling mellem begge indskolingsklasser osv. I starten visse problemer med forældreunderskrifter. I SFO undlades ipad bl.a. pga. frygt for tyveri Der skal være et ønske og en motivation til stede på skolen og hos lærerne for at anvendelsen af tablets bliver succesfuld Videndeling/samarbejde Både mellem lærere indbyrdes, elever indbyrdes og mellem lærere og elever har der været markant stigning i videndeling om både indhold, form og teknik samt større social interaktion ifm. brugen af ipads og diverse apps, programmer og fildeling. I 8. kl. var der et problem med dårligere interaktion med de andre 8. klasser, fordi de ikke havde ipads. I modtageklasen var det omvendt. Her blev de bedre integreret, fordi de kunne bruge dem som værktøj ved kommunikation, og de havde noget at byde på Forældrene blev inddraget i højere grad end normalt, da de bl.a. kunne se og følge elevproduktioner og også kommunikere gennem SkoleIntra (logbøger på ElevIntra). De har over en bred kam været meget positive over for brugen af ipads Elevaktivitet/motivation Fra start oplevedes meget større elevengagement og aktivitet. En væsentlig årsag er, at eleverne havde adgang til ipad en døgnet rundt og kunne bruge den til flere formål. Eleverne oplevede brugen af ipad lettere end pc. De fandt selv redskaber og muligheder, gik ikke i stå og opgav ikke så let. Men også at variationen og adgangen til læringsressourcer blev større. Brugen af tablets inviterer til større grad af lyst til at eksperimentere med tekst, lyd og billede. Fx kreative forfilm i 8. kl. Der kunne dog også i 8.kl. konstateres hos visse en medietræthed, fordi så meget skulle afprøves. Dette gjaldt på ingen måde de to andre klasser, der ikke kunne få nok. Læringsudbytte/inklusion Lærerne opfattede generelt læringen som forøget, men selvsagt på forskellig baggrund. Indskoling. Fx i musik gennem variation af instrumenter og akkordanvendelse med let tilgang og forståelse af puls/rytmik. I dansk pga. flere tekster og lettere og mere inspirerende skrivning, fortælle- og præsentationsformer. Der blev med ipad lagt større vægt på æstetiske udtryksformer. Værkstedsarbejdet gav flere valgmuligheder for arbejdsformer 8. kl. /udskolingen. I matematik kunne kompetencemål nås til den mundtlige prøve gennem arbejde med præsentationer. I 8. kl. oplevedes generelt større selvstændig tænkning og arbejde i geografi og samfundsfag, meget hurtig søgning med mulighed for sammenligning af flere kilder. En anden lærer fremhæver: "Eleverne er mere aktive på godt og ondt. Det stiller krav om mere struktur, mere klasseledelse. Vi skal sikre både åbne og lukkede ipad-sessioner". Side 11 af 33

Engelsk grammatik blev klaret på flere niveauer, dvs. differentieringsmuligheder. Der blev tænkt fra flere vinkler og prøvet flere programmer. Eleverne ville gerne fremlægge og var mere kreative. IPad en fungerede som "skjold" ved generthed Modtageklasse: Brugen af udvalgte apps sikrede, at læringsmål blev nået meget hurtigere. Gennem Google Translate kom eleverne hurtigt i gang med at kommunikere. Det var kommunikationsbehovet, der var drivkraft i deres hurtige fremskridt og arbejde med ipad en. Eleverne skabte selv materialer. De fik erfaringer og bearbejdede i stedet for omvendt. Selv uden pc-kendskab kunne de let bruge ipads, og de kunne endda overhale danske elever i brug af digitale værktøjer. IPad en fungerede som et kompenserende værktøj 7. It-afdelingens evaluering af ipad-forsøget 1 Se også bilag 3. Følgende spørgsmål er stillet fra sekretariatet ifm. med evalueringen: Er det muligt med kommunens nuværende programmer, viden, retningslinjer og regler at anvende tablets i forhold til de pædagogiske ønsker? Et samlet svar må blive nej, når der på nuværende tidspunkt kun er testet med ipad s. Hvordan situationen vil være med en tablet med f.eks. Windows 8, kan IT ikke umiddelbart svare på, men det vil helt sikkert være lettere at anvende alle de ressourcer der allerede nu er stillet til rådighed på UV-nettet. IT - afdelingen skal afklare nye enheders tilknytningsforhold. F.eks. om tablets falder i kategorien PC eller telefon eller der fx bør oprettes en kategori: tablets og hvad med smartphones? Tablets bør betegnes som en PC, da det er ønsket at man tilgår de samme ressourcer som fra en PC. IT - afdelingen skal vurdere hvilke produkter og ressourcer, der skal til (som det er nødvendigt, at It-afdelingen stiller til rådighed) for at imødekomme de pædagogiske ønsker og om det er muligt indenfor de nuværende rammer? Som det fremgår af alle vores problemstillinger ved brug af tablets i BRK, kan ITafdelingen ikke uden yderligere ressourcer og hjælpeværktøjer, opfylde de krav der åbenlyst vil blive ønsket fra den pædagogiske side. 8. Andre evalueringer CFU i København har udlånt ipads til skoler i 2012, hvor involverede konsulenter har høstet erfaringer. Vi kan henvise til CFU København og CFU Sjællands hjemmeside med nærmere information: www.ipadiskolen.dk. Vi har på Bornholm haft besøg fra konsulent i Odder Kommune, hvor alle elever får ipads. En entydig erfaring i begge sammenhænge er, at der sker en massiv udvikling i retning af, at 1 Dette afsnit er udarbejdet af it-afdelingen i Bornholms Regionskommune jan. 2013. De tekniske problemstillinger ses i bilag 3. Side 12 af 33

eleverne bliver medieproducenter ikke kun individuelt men også som led i kollektive processer og dermed medskabende ift. søgning, bearbejdning og formidling af viden. Læringsudbyttet fremmes ikke så meget gennem didaktiserede it-læringsressourcer, men gennem den bearbejdning af viden eleverne gennemfører ved at formidle vha. ipad ens multifunktionelle muligheder. En nylig rapport " ipad Scotland Evaluation" fra The Faculty of Education, The University of Hull, 2012 tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer. Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm. Deres resultater er meget genkendelige både ift. vores erfaringer på Bornholm og ud fra de andre erfaringer i Danmark, vi har hørt om. Vi klipper derfor nogle hovedindtryk ind her, som udmærket supplerer og kondenserer vigtige pejlemærker for vurderingen af brug af ipads. 10 highlights fra rapporten: 1. ipads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter 2. Det, at ipads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen 3. Lærernes personlige og tidlige brug af ipads har mindsket modstanden mod teknologien 4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen 5. ipads fremmede samarbejde mellem lærere og elever 6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren 7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde 8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier 9. 90 % af eleverne mente, at de vha. ipad en lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting 10. Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved esafety-issues (datasikkerhed) 9. Anbefalinger og opmærksomhedsfelter Brugen af ipads kan anbefales på alle niveauer. Skolerne skal derfor kunne håndtere adgang. Gevinsten ligger bl.a. i, at det er en personlig device med mulighed for all round anvendelse også derhjemme og dermed udvidet undervisningstid. Forsøget i indskolingen viser dog, at det også kan fungere ved en fordeling mellem to elever Det kan være hensigtsmæssigt i mindre skala at afprøve fx en tablet med Windows 8 styresystem til undervisningsbrug, dels med henblik på at vurdere brugervenlighed og funktionalitet og dels for at undersøge om de undervisningsressourcer, som pt. er tilgængelige på skolernes pc er, også vil være praktisk anvendelige på tabletten. Fx kan itrygsæk ikke helt undværes pt. pga. den udbredte anvendelse af CD-ord Classmate-pc udviklet til de små klasser med vægt på dansk/matematik og hårdførhed kan vi ikke umiddelbart se er nødvendige, da ipads har betydeligt større funktionalitet. Indskolingsforsøget har desuden vist, at ipads ikke har været skadesramte eller svære for elever at betjene Side 13 af 33

Periodevis udlån kan ikke anbefales, da erfaringerne viser, at fordele begrænses. Det er et multifunktionelt pædagogisk redskab, der vedvarende sættes i spil. Det er både lager og værktøj og har fagdidaktisk betydning. Det personlige ansvar hos elever og lærere svækkes, når de kun har begrænset rådighedstid Der skal pt. især i udskolingen stadig være adgang til pc pga. relevante programmer og printmulighed Skolerne vurderes fremover at skulle håndtere adgang til mange forskellige typer devices, som eleverne har og som kan spare på skolens udgifter. " Bring your own device". Det er vigtigt, at der er mulighed for at have adgang til "skyen" Cloud Computing aht. filhåndtering, fx gennem Dropbox, ligesom der skal være let adgang til at bruge netbaserede læringsressourcer, både didaktiserede og funktionelle (fx web 2.0 værktøjer) Der bør sikres en konstruktiv dialog mellem kommunens it-afdeling og skoler, da der tilsyneladende er stor divergens mellem it-afdelingens opfattelse af problemer og lærere og elevers. Anvendelse af central support kan optimeres, da der beskrives mindre behov for teknisk assistance lokalt. Til gengæld skal der sikres hurtig, stabil og tilstrækkelig netadgang. Sikkerhed skal vurderes, så læringssituationer kan adskilles fra administrative hensyn Ved særskilte økonomiske bevillinger til tablets eller andre digitale værktøjer bør der være et motiveret ønske på forhånd fra deltagerne for at sikre ejerskab og engagement, sådan som det også er sket i dette tilfælde fra Bornholms Regionskommune Et decentralt ansvar for valg af udstyr kan i det hele taget anbefales pga. motivation og sikkerhed for implementering hos lærere og elever. Side 14 af 33