EU-udbud: Faglig ledelse og ledelsesinformation på børne- og ungeområdet

EU-udbud: Faglig ledelse og ledelsesinformation på børne- og ungeområdet Udbudsmateriale Socialstyrelsen (juni 2013)

[2] Indholdsfortegnelse 1 Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan... 4 2. Udbudsbetingelser... 5 2.1. Den ordregivende myndighed... 5 2.2. Udbudsmateriale... 5 2.3. Tidsplan for udbudsforretningen... 5 2.4. Vedståelsesfrist... 6 2.5. Minimumsoplysninger... 7 2.6. Tildelingskriterier... 8 2.7. Udkast til kontrakt forbehold og forhandling... 9 2.8. Ophavsret, publiceringer mv.... 10 2.9. Disposition for udarbejdelse af tilbud... 10 2.10. Behandling af tilbud... 11 2.11. Kommunikation... 11 2.12. Kontaktoplysninger for offentlige myndigheder... 11 3. Fortrolighed... 13 4. Projektbeskrivelse... 14 4.1. Baggrund... 14 4.2. Indhold og afgrænsning... 15 4.3. Formål med initiativet... 18 4.4. Forventede resultater... 18 4.5. Målgrupper for projektet... 20 4.6. Fase 1: Kortlægning og analyse... 22 4.6.1. Kortlægning... 24 4.6.2. Analyse... 25 4.7. Fase 2: Udvikling og kvalitetssikring... 29 4.7.1. Produkter til formidling... 29 4.7.2. Udvikling af implementeringsguides... 30 4.7.3. Test og kvalitetssikring... 31 4.8. Fase 3: Udbredelse og formidling... 32 4.8.1. Planlægge og indgå aftale med kommuner om afprøvning af kerneelementerne og redskaberne... 32 4.8.2. En samlet formidlingsplan... 33 4.8.3. Trykning og distribution af materialer, samt formidling heraf... 34 4.8.4. Overlevering til Socialstyrelsen... 34 4.9. Organisering... 36 4.10. Tidsplan og milepæle... 37 4.11. Formidling... 39 4.12. Økonomi... 40 5. Tjekliste... 41

[3] Tilbud-Bilag 1... 42 Tilbud-Bilag 2... 43 Tilbud-Bilag 3... 44 Tilbud-Bilag 4... 45 Tilbud-Bilag 5... 46 Tilbud-Bilag 6... 47 Tilbud-Bilag 7... 48

1 Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan [4] Det blev med satspuljeaftalen for 2013 besluttet at iværksætte en samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Et af overgrebspakkens fire hovedtemaer vedrører styrkelse af den forebyggende og tværfaglige indsats. Herunder er det et fokuspunkt at styrke kommunernes faglige ledelse og styring af børneområdet. På den baggrund har Social- og Integrationsministeriet iværksat følgende to initiativer: Faglig ledelse, organisering og tilrettelæggelse af sagsbehandlingen Styrkelse af kommunalbestyrelsens ansvar via ledelsesinformation Initiativerne er forankret i Socialstyrelsen og gennemføres i et tæt samarbejde med Social- og Integrationsministeriets Kontor for Børn og Ankestyrelsen. Dette udbud vedrører en samlet opgave om udvikling og formidling af sammenhængende beskrivelser af kerneelementer i faglig ledelse og ledelsesinformation af høj faglig kvalitet målrettet faglige ledere samt den politiske og administrative topledelse på det kommunale børne- og ungeområde. Kerneelementerne skal bygge på den eksisterende viden og den gode praksis, der kan findes i landets kommuner. Opgaveløsningen skal udmunde i en sammenhængende, kvalificeret og afprøvet beskrivelse af de kerneelementer, med tilhørende eksempler og redskaber, som er nødvendige for at sikre faglig ledelse og ledelsesinformation af høj kvalitet. Dette skal ved formidling og udbredelse til landets kommuner bidrage til at sikre optimale rammer om kommunernes sagsbehandling og indsats på børne- og ungeområdet, så børn, unge og familier får den hjælp, de har behov for. Nærværende opgave udbydes som et offentligt EU- udbud jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter tillæg IIB tjenesteydelser. Projektperioden er fra kontraktindgåelse til den 31.12.2015. Beløbsrammen er på 6.000.000 kr. ekskl. moms, svarende til 7.500.000 kr. inkl. moms Tilbuddet skal være Socialstyrelsen i hænde senest mandag den 2. september 2013 kl. 12.00.

[5] 2. Udbudsbetingelser 2.1. Den ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1 5000 Odense C. Tlf.: 72 42 37 00 Fax: 72 42 37 09 E-mail: Hjemmeside: Kontaktperson: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Fuldmægtig Birgit Mortensen 2.2. Udbudsmateriale Det samlede udbudsmateriale består, udover nærværende udbudsbetingelser, af: Projektbeskrivelse Kontrakt Udbudsbekendtgørelse Nærværende opgave udbydes jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. 2.3. Tidsplan for udbudsforretningen Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan: Aktivitet Dato og tidspunkt Anmodning om yderligere oplysninger Tirsdag d. 27. august kl. 12.00. Spørgsmål modtaget inden dette tidspunkt vil blive besvaret. Der besvares dog ikke spørgsmål fra den 15. til den 25. juli. Spørgsmålene skal være skriftlige og kan sendes på e-mail eller ved almindelig post til: Socialstyrelsen Att. Birgit Mortensen Edisonvej 18, 1 5000 Odense C. Eller pr. e-mail til Spm-faglig-ledelse@socialstyrelsen.dk

[6] Offentliggørelse af spørgsmål og svar Samtlige spørgsmål og svar (i anonymiseret form) samt eventuelle rettelser vil blive offentliggjort løbende på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/om-os/puljer-ogudbud/born-og-unge. Frist for modtagelse af tilbudsgivers samlede tilbud Spørgsmål søges besvaret hurtigst muligt. Tilbudsgiver opfordres til at holde sig løbende orienteret, også efter frist for at stille spørgsmål er udløbet. Mandag d. 2. september 2013 kl. 12.00 Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning. Tilbud bør maksimalt omfatte 30 sider eksklusiv bilag. Tilbud skal tydeligt mærkes Tilbud vedr. faglig ledelse og ledelsesinformation på børneområdet Tilbuddet skal afgives i elektronisk form på mail. Tilbud skal sendes til følgende mailadresse: Faglig-ledelse@socialstyrelsen.dk Tilbud fremsendt til andre mailadresser vil ikke blive betragtet som indkomne til Socialstyrelsen, og vil dermed ikke blive taget i betragtning, Bemærk at e-mails max. må fylde 10MB. Åbning af tilbud Forventet tidspunkt for kontraktindgåelse Alternativt kan tilbud afgives i elektronisk form på USB-stik eller CD-ROM. Tilbud skal i så fald sendes til: Socialstyrelsen Att.: Birgit Mortensen Edisonvej 18, 1 5000 Odense C. Tilbud åbnes, efter tilbudsfristen, på den ordregivende myndigheds adresse. Der er ikke mulighed for at overvære åbningen. Medio september 2013 2.4. Vedståelsesfrist Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil 2. marts 2014.

2.5. Minimumsoplysninger Som dokumentation for tilbudsgivers finansielle, økonomiske og tekniske formåen skal tilbudsgiver fremsende følgende dokumenter: [7] De fremsendte dokumenter bør alle benævnes i overensstemmelse med det anførte: 2.5.1 Positiv erklæring om tilbudsgivers soliditet (bankerklæring, revisorerklæring eller erklæring fra erhvervsansvarsforsikring), udstedt indenfor de seneste 3 måneder regnet fra tilbudsfristen. Erklæringen skal være udfærdiget af uafhængig udsteder. Erklæringen vedlægges som Tilbud- Bilag 1. 2.5.1.1. Såfremt tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af udbyder krævede dokumentation, kan tilbudsgiver godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert dokument, som udbyder finder egnet. 2.5.1.2. Såfremt der afgives tilbud fra en sammenslutning af tilbudsgivere (konsortium), er det tilstrækkeligt, at én af tilbudsgiverne afgiver minimumsoplysningerne angivet i punkt 2.5.1. I givet fald skal den tilbudsgiver, hvorom der afgives minimumsoplysninger, medsende en underskrevet erklæring Tilbud-Bilag 2 om, at denne tilbudsgiver hæfter for øvrige, navngivne tilbudsgiveres ydelser på ganske samme måde som for sine egne forhold. Erklæring om evt. hæftelse for øvrige tilbudsgivere vedlægges som Tilbud-Bilag 2. Det skal bemærkes vedrørende de øvrige minimumsoplysninger, at alle tilbudsgiverne i en sammenslutning skal afgive de øvrige krævede oplysninger/erklæringer. 2.5.2. Erklæring om udelukkelseskriterierne. Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en erklæring på tro og love, hvor tilbudsgiver tilkendegiver at have opfyldt sine forpligtelser mht. betaling af skatter og afgifter samt sociale bidrag. Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en erklæring på tro og love, hvor tilbudsgiver tilkendegiver ikke at være under konkurs, skifter mm og ikke at være begæret taget under konkursbehandling eller behandling mhp. likvidation, skifte mm. Tilbudsgiver skal vedlægge sit tilbud en erklæring på tro og love, hvor tilbudsgiver tilkendegiver ikke at være dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om pågældendes faglige hæderlighed eller at have begået en alvorlig fejl som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret. Erklæring på tro og love vedlægges som Tilbud-Bilag 3. Tilbudsgiver skal være opmærksom på at såfremt tilbudsgiver tildeles kontrakten sker dette under forudsætning af at tilbudsgiver fremsender en Serviceattest(fuldstændig) udfyldt af Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø til Socialstyrelsen senest efter meddelelsen af tildelingen. Serviceattesten skal være udstedt indenfor de sidste 6 måneder, regnet fra tilbudsfristen. Alternativt til Serviceattest kan fremsendes tilsvarende de samme oplysninger og erklæringer som i serviceattesten, i form af attest udstedt af kompetente retlige eller administrative myndigheder indenfor de sidste 6 måneder.

[8] Serviceattesten kan rekvireres via http://www.virk.dk/myndigheder/stat/erst/anmodning_om_serviceattest_-_ny. Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at der er sagsbehandlingstid hos Erhvervsstyrelsen. 2.5.3. Erklæring på tro og love om overholdelse af bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres. Erklæringen vedlægges som Tilbud-Bilag 4 i udfyldt og underskrevet stand. 2.5.4. Dokumentation for, at tilbudsgiver jf. Udbudsdirektivet kan godtgøre, at indehave nødvendig autorisation eller organisatorisk medlemskab, såfremt dette er en forudsætning for, at tilbudsgiver i sit hjemland kan udføre den pågældende ydelse. Dokumentation herfor vedlægges som Tilbud-Bilag 5. 2.5.5. Erklæring fra tilbudsgiver om, hvor stor en del af opgaven (timeestimat/beløbsramme), der eventuelt planlægges givet i underentreprise, samt erklæring fra underleverandør om, at vedkommende har indvilliget i at påtage sig opgaven vedlægges som Tilbud-Bilag 6. Det skal bemærkes at honoraraftaler ikke er underentreprise. Tilbudsgiver gøres opmærksom på at udbudsmaterialet er vedhæftet en række forslag til udformning af ovennævnte bilag. Det er frivilligt at anvende forslagene. 2.6. Tildelingskriterier Tildelingen af opgaverne vil ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Socialstyrelsen vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende vægtede tildelingskriterier: Kvalitet 55 % Kvalifikationer og erfaring 35 % Pris 10 % I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af: I hvilken grad tilbuddet sandsynliggør, at der vil blive udarbejdet en dækkende og dybdegående kortlægning og analyse I hvilken grad opgaveløsningen sandsynliggør, at der udvikles sammenhængende kerneelementer, eksempler og redskaber, der er højt kvalificerede og sammenhængende, og lever op til formålet med initiativet og kravene i projektbeskrivelsen. I hvilken grad tilbuddet synliggør, hvordan tilbudsgiver vil opstille relevante kriterier for og vurdere, hvad der er virkningsfulde kerneelementer for faglig ledelse og ledelsesinformation I hvilken grad samarbejdet med de forskellige kommuner, som skal involveres undervejs, er beskrevet på en realistisk, relevant og effektiv måde, så den viden kommunerne har, kommer i spil og de udviklede kerneelementer og redskaber bliver afprøvet i en kommunal kontekst. I hvilken grad tilbuddet synliggør, hvordan de udviklede kerneelementer kan formidles, implementeres og styrke kommunernes arbejde i børne- og ungeforvaltningerne.

[9] I hvilken grad tilbudsgiver synliggør og kommer med løsningsforslag til udfordringer undervejs i opgaveløsningen, herunder i forhold til kommunernes arbejde med kerneelementerneog sikring af opgaveløsningens fremdrift efter tidsplan. I hvilken grad opgaveløsningen er beskrevet sammenhængende og i en klar og overskuelig struktur. I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering og afvejning af kvalifikationer og erfaringer hos tilbudsgivende organisation og især hos den eller de personer, der er ansvarlig for udførelsen af opgaverne. Herunder: I hvilken grad tilbudsgiver har dokumenterede kvalifikationer og erfaring med at gennemføre sammenlignelige opgaver, herunder erfaring med målgrupperne for opgaven. I hvilken grad tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med ledelsesrådgivning og udvikling på børneområdet i kommunerne. I hvilken grad tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med ledelsesinformation, herunder udvælgelse af relevante nøgletal, brug af indikatorer for kvalitet og effekt, samt med eksisterende økonomistyrings-, ledelsesinformations- og sagsbehandlingssystemer, herunder DUBU. I hvilken grad tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med procesbistand, formidling og evaluering samt understøttelse af implementeringsprocesser. I hvilken grad tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med at udvikle sammenhængende modeller, eksempler og redskaber. I vurderingen af pris indgår en vurdering af: Tilbuddets samlede pris ex. Moms. Fordeling af timer, herunder timepriser på medarbejderkategorierne: partnere, seniorkonsulenter, konsulenter, studentermedhjælpere og administrative medarbejdere (i prioriteret rækkefølge). 2.7. Udkast til kontrakt forbehold og forhandling Vedlagte kontrakt vil danne grundlaget for indgåelse af aftale med valgte leverandør Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud, men kan tage ikke væsentlige forbehold over for udbudsmaterialet, dog skal det bemærkes at: Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet accepteres ikke og vil medføre udelukkelse for deltagelse i nærværende udbud. Dette betyder, at identiteten af det samlede udbudsmateriale i det væsentligste skal fastholdes. Afgrænsningen af grundlæggende elementer foretages af udbyder Forbehold der ikke kan prissættes af udbyder, vil medføre udelukkelse. I det omfang, tilbudsgiver ikke udtrykkeligt i Tilbud Bilag 7 tager forbehold, lægges det til grund, at tilbudsgiver ikke har forbehold for udbudsmaterialet Tilbudsgiver opmærksomhed henledes på, at muligheden for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. punkt 2.11., også omfatter eventuelle spørgsmål til karakteren af påtænkte forbehold.

[10] 2.8. Ophavsret, publiceringer mv. Socialstyrelsen har ophavsret til alle data, materialer, redskaber, modeller mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle udarbejdede materialer skal godkendes af Styrelsen og forsynes med logo for Socialstyrelsen. Materialer samt indsamlede data skal afleveres til Socialstyrelsen i såvel papir- som elektronisk form i forbindelse med den løbende afrapportering fra leverandør samt ved afslutning af opgaven. Socialstyrelsen forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale i elektronisk form såvel som i papirudgaver. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af Socialstyrelsen publicerede materiale på hjemmeside eller i papirudgave. 2.9. Disposition for udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition: 1. Indledning, der beskriver, hvem der byder, samt til hvilken pris opgaven tilbydes løst. På denne side skal tilbuddet underskrives. På denne side skal også fremgå kontaktperson og kontaktoplysninger for tilbudsgiver, herunder adresse, e-mail-adresse og telefonnummer. 2. Resumé af tilbud. 3. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven. 4. Styring og organisering af opgaven. 5. Tidsplan for gennemførelse af de opstillede milepæle. 6. Detaljeret budget for opgaven, jf. uddybning nedenfor. 7. Tilbudsgivers bemanding af opgave med tilhørende CV'er i bilag. 8. Øvrige kommentarer. Relevante bilag, herunder minimumsoplysninger, jf. afsnit 2.5. bedes fremsendt i den opstillede rækkefølge 1. Soliditetserklæring Tilbud-Bilag 1 2. Erklæring om hæftelse for øvrige tilbudsgivere (konsortium) Tilbud-Bilag 2 3. Erklæring på tro og love vedr. gæld til det offentlige, strafbare forhold mm Tilbud-Bilag 3 4. Tro- og Love-erklæring ombeskyttelse på arbejdspladsen mm. Tilbud-Bilag 4 5. Dokumentation for evt. autorisation Tilbud-Bilag 5 6. Erklæring om evt. underentreprise Tilbud-Bilag 6 7. Evt. forbehold Tilbud-Bilag 7 8. Eventuelt andet relevant materiale Det samlede tilbud bør ikke overstige 30 sider à 2400 tegn, eksklusiv bilag. Ad 6) Detaljeret budget: Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver og milepæle i den samlede opgave være klart adskilte. Opdelingen er til orientering for ordregiver. Tilbuddets ressourceforbrug skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. moms) og i arbejdstimer, såvel samlet set som fordelt på delopgaver. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for hhv. projektleder, konsulenter, kontormedarbejdere, studentermedhjælpere m.v.

[11] Samtidig skal det detaljerede budget indeholde en oversigt over: Den samlede pris (både inkl. og ekskl. moms) Pris pr. time pr. medarbejderkategori, der indgår i opgaveløsningen hos tilbudsgiver Antal timer for medarbejdere tilknyttet projektet. Tilbudsgiver skal lave en betalingsplan, som lever op til følgende krav: Der udbetales vederlag efter følgende fordeling: I 2013 er der afsat 1.540.000 kr. inklusive moms I 2014 er der afsat 3.070.000 kr. inklusive moms I 2015 er der afsat 2.890.000 kr. inklusive moms Det er derfor et vilkår, at betalingsplanen afspejler denne fordeling. Honorar udbetales kvartalsvis bagud i lige store rater. Første rate udbetales 15. september 2013. Betalingsplanen skal godkendes af Socialstyrelsen. 2.10. Behandling af tilbud Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Socialstyrelsen uvedkommende. Socialstyrelsen er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud. Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet. Den leverandør, der tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud samt en opgavebeskrivelse til Socialstyrelsen i elektronisk form. Det vindende tilbud skal aflevere et resume af opgaven på max. 2 sider, der egner sig til offentliggørelse på Socialstyrelsens hjemmeside. 2.11. Kommunikation Al Kommunikation vedrørende udbuddet og tilbuddet med bilag skal være skriftligt og affattes på dansk. 2.12. Kontaktoplysninger for offentlige myndigheder Oplysninger om skatter og afgifter fås hos: Skatteministeriet, Koncerncenteret Østbanegade 123 2100 København Ø Danmark Internetadresse (URL): www.skat.dk Oplysninger om miljøbeskyttelse fås hos: Miljøstyrelsen

[12] Strandgade 29 1401 København K Danmark Telefon: +45 72 54 40 00 Email: mst@mst.dk Internetadresse (URL): www.mst.dk Oplysninger om sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsvilkår fås hos: Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C Danmark Telefon: +45 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk Fax: +45 70 12 12 89 Internetadresse (URL): www.at.dk

3. Fortrolighed [13] Tilbudsgiverens opmærksomhed henledes på, at dokumenterne, herunder indkomne tilbud, i udbyders udbud vil kunne være omfattet af retsregler om adgang til aktindsigt. Det betyder, at konkurrenter m.fl. kan anmode om aktindsigt i tilbud, der afgives. Anmodninger om aktindsigt fra andre virksomheder, der også deltager i udbudsprocessen, skal i henhold til praksis fra Klagenævnet for Udbud afhængig af omstændighederne imødekommes af den ordregivende myndighed. Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som ud fra forretningsmæssige overvejelser ønskes undtaget fra aktindsigt, kan tilbudsgiveren angive dette i sit tilbud. Ordregiver vil dog under alle omstændigheder være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.

[14] 4. Projektbeskrivelse 4.1. Baggrund Der har de seneste år været et betydeligt politisk fokus på kommunernes håndtering af børne- og ungeområdet. Ankestyrelsen gennemførte primo 2012 1 en kulegravning af de seneste års alvorlige enkeltsager om overgreb mod børn. Kulegravningen viste, at der ikke blev fulgt op på selv meget alvorlige underretninger, og at der generelt manglede overblik over sagsforløbet. De børnefaglige undersøgelser kom enten meget sent i forløbet, eller manglede helt, hvilket medfører tvivl om, om familiens ressourcer og problemer er afdækket, og om der er etableret et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for at træffe en korrekt afgørelse. En række af problemstillingerne kan genfindes i Ankestyrelsens praksisundersøgelser 2. Ankestyrelsen fremhæver selv, at børn og unge i for ringe grad inddrages, høres og delagtiggøres i deres egne sager, ligesom der i en lang række sager mangler relevant og tilbundsgående udredning og undersøgelse af barnets situation og behov, og mangler tilstrækkelig dokumentation og systematik i sagsarbejdet. Ankestyrelsen udpeger manglende faglighed i sagsbehandlingen som en af de centrale problemstillinger i sagerne, og herunder at den manglende faglighed ikke kan isoleres til de pågældende sagsbehandlere, men skal ses i sammenhæng med sagsbehandlerens muligheder for at trække på hjælp fra kollegaer, ledelsens kompetencer og opbakning samt muligheder for at inddrage eksperter. En grundlæggende forudsætning for at styrke indsatsen på området er, at kommunalbestyrelsen aktivt forvalter det overordnede ansvar for, at lovgivningen på området følges og sikrer kvalitet i indsatsen over for udsatte børn og unge. Et ekspertpanel nedsat af Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup har efterfølgende på baggrund af de problemstillinger, kulegravningen viste, opstillet en lang række anbefalinger til, hvordan kvaliteten på børneområdet kan løftes 3. Antagelsen er, at tiltag, der adresserer udfordringerne i de alvorlige enkeltsager, vil påvirke kvaliteten af sagsbehandlingen generelt. Nedenfor vil de anbefalinger, der vedrører faglig ledelse og ledelsesinformation blive præsenteret. For at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen på børneområdet anbefaler Ekspertpanelet, at den enkelte kommune sikrer: En tilstrækkelig og synlig faglig ledelse. Det er et klart ledelsesansvar at sikre relevant supervision og sparring samt en hensigtsmæssig fordeling af opgaverne. En hensigtsmæssig organisering af arbejdet med lokale læringsmiljøer omkring sagsbehandlingen. Ledelsen bør sikre, at den enkelte sagsbehandler har rammerne for at kunne udføre kvalificeret sagsbehandling i forhold til det enkelte barn, og den enkelte medarbejder bør ikke sidde alene med ansvaret i de sværeste sager for eksempel sager om overgreb. Desuden anbefaler Ekspertpanelet, at der fra centralt hold sikres indsamling af viden om best practice på området med henblik på udbredelse til alle kommuner. 1 http://www.sm.dk/data/dokumentertilnyheder/2012/ankestyrelsens_kulegravning_ekstraheret.pdf 2 http://www.ast.dk/page_pic/pdf/pu_born_2010_11_04_2011_14_55.pdf; 3 http://www.sm.dk/data/dokumentertilnyheder/2012/ekspertrapport-overgreb-born-2012.pdf

[15] For at styrke kommunalbestyrelsernes fokus på indsatsen overfor udsatte børn og unge anbefaler Ekspertpanelet, at: Det politiske niveau aktivt følger området, og løbende forelægges relevant ledelsesinformation om kvaliteten i indsatsen herunder for eksempel information om bekymrende skolefravær og hvor hurtigt underretninger håndteres, som grundlag for at vurdere indsatsen og handle på eventuelle problemer. Der er en lokal model for at måle og følge op på kvalitet i indsatsen, samt at kvalitetsmålingen forelægges det politiske niveau regelmæssigt. Kommunalbestyrelsen handler og reagerer på problemer i forvaltningen af området, herunder i forhold til at sikre aktiv faglig ledelse af området. Satspuljepartierne afsatte i efteråret 2012 268 mio. kr. over fire år til udmøntning af Ekspertpanelets samlede anbefalinger. Indsatsen består af et omfattende initiativ kaldet Overgrebspakken - samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb. Et af overgrebspakkens fire hovedtemaer vedrører styrkelse af den forebyggende og tværfaglige indsats. Herunder er det et fokuspunkt at styrke kommunernes faglige ledelse, organisering og styring af børneområdet. På den baggrund har Social- og Integrationsministeriet iværksat følgende to initiativer: Faglig ledelse, organisering og tilrettelæggelse af sagsbehandlingen (herefter Faglig ledelse) Styrkelse af kommunalbestyrelsens ansvar via ledelsesinformation (herefter Ledelsesinformation) Initiativerne skal ses i sammenhæng med en række øvrige initiativer i den samlede overgrebspakke, herunder særligt permanentgørelsen af ledernetværket for familiechefer, styrkelsen af Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet samt processtøtten til udbredelse og etablering af DUBU. Initiativerne er forankret i Socialstyrelsen og gennemføres i et tæt samarbejde med Social- og Integrationsministeriet og Ankestyrelsen. Dette udbud vedrører den samlede opgave om styrkelse af faglig ledelse, organisering og tilrettelæggelse af sagsbehandlingen samt styrkelse af kommunalbestyrelsens ansvar for den kommunale indsats gennem bedre brug af ledelsesinformation. 4.2. Indhold og afgrænsning Begreberne faglig ledelse og ledelsesinformation er generelle begreber, der kan anvendes på tværs af faglige områder og som udmønter sig forskelligt, efter hvilket fagområde de udfolder sig på. Opgaven, der hermed udbydes, skal tage udgangspunkt i den kontekst og de udfordringer, der findes specifikt på området udsatte børn og unge. Det skal drøftes med tilbudsgiver om, og i hvor høj grad børn og unge med funktionsnedsættelser vil være relevante at medtage som en del af opgaven. Nedenfor præsenteres en række aspekter, som ordregiver forventer, indgår i opgaven. Det indgår som en væsentlig del af udbudte opgave at konkretisere og operationalisere henholdsvis faglig ledelse og ledelsesinformation. Tilbudsgiver er derfor velkommen til at præsentere supplerende bud på elementer,

[16] som skal indgå i faglig ledelse og ledelsesinformation. Undervejs i opgaveløsningen kan forståelsen ændres og kvalificeres, efterhånden som der indsamles viden og erfaring i forbindelse med opgavens løsning. Afgrænsningen mellem de to initiativer er delvist konstrueret, da der i realiteten vil være sammenfald og gensidig afhængighed i kommunernes konkrete arbejde med Faglig ledelse og Ledelsesinformation. Det er derfor et vigtigt fokus for opgaven, hvordan ledelsesinformation kan understøtte den faglige ledelse, fx gennem datadrevne beslutnings- og læringsprocesser, og hvordan man styrker den løbende dokumentation af sagerne som grundlag herfor. Socialstyrelsen vil fremhæve nedenstående elementer som vigtige i forhold til de to begreber: Faglig ledelse En tydelig faglig ledelse af myndighedsarbejdet på området udsatte børn og unge er en af de vigtigste faktorer i forhold til at sikre en god kvalitet i sagsbehandlingen, som har fokus på effekten for børnene, de unge og familierne. Initiativet om faglig ledelse retter sig mod de ledelsesniveauer i kommunen, der sætter de faglige rammer og retningslinjer, herunder fagdirektører, børne- og familiechefer, samt mod de team- og gruppeledere, der i det daglige er ansvarlige for formidling og omsætning af rammerne og retningslinjerne gennem løbende faglig sparring til sagsbehandlerne i de konkrete sager. Herved skal ledelsesniveauerne tilsammen skabe og understøtte et fælles arbejdsgrundlag og en fælles praksis for sagsbehandlingen. Omdrejningspunktet for den faglige ledelse er sagsbehandlingen. God kvalitet i sagsbehandlingen vedrører både opfyldelse af processuelle krav til udarbejdelse af lovpligtige undersøgelser, varetagelse af borgernes retssikkerhed gennem inddragelse og overholdelse af tidsfrister, og om at sikre, at der træffes afgørelser på et kvalificeret og dokumenteret socialfagligt grundlag, som sikrer et godt match mellem behov og indsats. De faglige ledere er således ansvarlige for at definere formålet med arbejdet, og for i det daglige at være retningsanvisende herfor. De skal sørge for, at aktiviteterne i forvaltningen understøtter de mål, der er fastlagt, og for at prioritere ressourcer og løbende monitorering herefter. Den faglige ledelse kan anvende kvalificeret og opdateret ledelsesinformation til at følge op på kvaliteten i sagsbehandlingen ved hjælp af fastlagte indikatorer, knyttet til formålet. For at kunne opnå databaserede læringsprocesser til at udvikle den faglige kvalitet, er det derfor afgørende, at der etableres et feedback loop på dokumentationen, så den ikke alene udarbejdes for at tilgodese kommunalpolitikernes og topchefernes behov, men også kan bruges til at kvalificere den faglige opgaveløsning. Ledelsesinformation En relevant, regelmæssig og aktuel ledelsesinformation er afgørende for, at kommunalbestyrelsen og forvaltningens øverste ledelse kan sikre hensigtsmæssige rammer og retninger for området og dermed sikre kvaliteten af kommunens sagsbehandling og indsats på området udsatte børn og unge. Ledelsesinformationen vedrører såvel nøgletal og økonomiopfølgninger, som indikatorer for kvalitet i sagsbehandlingen. Det er en forudsætning for god ledelsesinformation i forhold til faglige indikatorer, at sagsbehandlerne dokumenterer og journaliserer i sagsbehandlingen.

[17] Nærværende opgave har i særdeleshed fokus på den ledelsesinformation, som henvender sig til de niveauer i kommunen, som fastlægger strategi, budget og serviceniveauer på området for udsatte børn og unge: Kommunalbestyrelsen som den politisk ansvarlige samt den kommunale topledelse, som skal formidle strategierne nedad i forvaltningen. God ledelsesinformation kan understøtte, at der sker en aktiv inddragelse og involvering af kommunalbestyrelsen og den kommunale topledelse i planlægningen, prioriteringen og styringen af området udsatte børn og unge. De relevante målgrupper har brug for relevant handlingsorienteret, systematisk og ensartet information, så de er orienterede om udviklingen på området og klædt på til at tage beslutninger om fremtidige prioriteringer og tiltag. Den politiske og forvaltningsmæssige ledelse skal regelmæssigt forelægges relevant ledelsesinformation i en form, så de både kan handle proaktivt og reagere på problemer i forvaltningen af området. Ledelsesinformationen kan bedst målrettes, når kommunalbestyrelsen og den kommunale ledelse er i løbende dialog. Det er vigtigt, at tilbudsgiver er opmærksom på en række afsluttede og igangværende projekter vedrørende ledelsesinformation, så opgaveløsningen starter på så højt et vidensniveau som muligt, og så der kan bygges ovenpå andre initiativer i og udenfor Socialministeriets koncern. De udviklede modeller og redskaber skal så vidt muligt tage udgangspunkt i eksisterende systemer og data, og kunne harmonere med DUBU eller tilsvarende systemer, så eventuelle krav til yderligere IT-understøttelse i forbindelse med den endelige implementering begrænses. Her kan især fremhæves: DUBU. KL og regeringen har i Økonomiaftalen for 2013 aftalt, at alle kommuner senest i 2014 har anskaffet DUBU eller et tilsvarende it-system, Der er nu 56 kommuner, som har tilsluttet sig DUBU. I DUBU er der adgang til ledelsesinformation via søgninger, som kan udtrækkes til andre systemer. Der pågår desuden et udviklingsarbejde, for at kunne trække standardrapporter med udvalgte nøgletal fra DUBU. Dette forventes at være udviklet ved udgangen af 2013. Se mere på http://www.kombit.dk/dubu. Resultatdokumentation. Socialstyrelsen, KL og Deloitte samarbejder om at udvikle resultatdokumentation på børne- og ungeområdet for så vidt angår børnene og de unges udvikling på en række indikatorer. Det forventes, at der i slutningen af 2013 foreligger en kravspecifikation til, hvordan man kan generere de udvalgte data elektronisk. Arbejdet er tilrettelagt, så det kan anvendes i DUBU eller et DUBU-lignende system. FLIS det fælleskommunale ledelsesinformationssystem, som er udviklet af KL og KOMBIT i fællesskab, http://www.kombit.dk/flis. Systemet anvendes af 77 især mindre kommuner, og giver adgang til standardiserede nøgletal i egen og andre kommuner. De nationale dokumentationsprojekter, som er udviklet af Socialministeriet og KL, med henblik på at udvælge indikatorer for velfærdsområdet bredt. Som en del af projektet, er måden kommunerne indberetter data på ændret, så der kan ske en automatisk overførsel fra visse sagsbehandlingssystemer til Danmarks statistik med henblik på øget validitet af data og fælles indikatorer for resultater og effekter. http://www.dst.dk/da/statistik/emner/de-nationaledokumentationsprojekter/udsattebornogunge.aspx KEK-projektet, Kvalitet, Evidens og Kompetence. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Socialministeriet, KL og fire nordjyske projektkommuner. Projektet har haft fokus på serviceniveauer, sagsbehandling, bestilling og opfølgning på indsatserne og ledelsesinformation. http://kek.sm.dk/sider/default.aspx.

4.3. Formål med initiativet [18] Det overordnede formål med indsatsen på området udsatte børn og unge er at sikre børnene de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende jf. Servicelovens 46. Overgrebspakken, som denne opgave er en del af, har til formål at sikre, at færre børn oplever overgreb og at de voksne omkring dem reagerer hurtigt og kompetent, hvis de selv fortæller om overgreb eller mistrivsel, eller andre har en bekymring for dem. De to initiativer faglig ledelse og ledelsesinformation har samlet til formål at bidrage hertil, gennem en styrkelse af kommunernes ledelse og styring på området udsatte børn og unge, så børnene, de unge og deres familier får den hjælp, de har behov for. Formålet med initiativet om faglig ledelse er, at: Styrke kommunerne i at skabe rammer for sagsbehandling af høj kvalitet gennem optimal faglig ledelse, tilrettelæggelse og organisering af sagsbehandlingen. Den faglige ledelse skal sikre, at sagsbehandlingen sker i forlængelse af de politiske intentioner, strategier og standarder, som kommunalbestyrelsen har vedtaget, og at antallet af fejl og mangler i sagsbehandlingen minimeres og indsatsen overfor udsatte børn og unge forbedres. Herved vil flere børn, unge og familier opleve at få den støtte og hjælp, de har behov for. Formålet med initiativet om ledelsesinformation er, at: Skabe gennemsigtighed og styrke kommunalbestyrelsens fokus og opfølgning på kvaliteten af indsatsen på børneområdet gennem bedre brug af ledelsesinformation. Initiativet ledelsesinformation skal bidrage til, at kommunerne bedre kan levere den nødvendige strategiske ledelsesinformation, som giver kommunens øverste ledelsesniveauer overblik over udviklingen i kvaliteten af sagsbehandlingen og indsatserne på området, og understøtter en proaktiv politisk, økonomisk og faglig styring. 4.4. Forventede resultater Projektet skal udmunde i følgende produkter (output): En sammenhængende beskrivelse af de kerneelementer, som er nødvendige for at sikre faglig ledelse og ledelsesinformation af høj kvalitet. o Kerneelementerne er udviklet på baggrund af en grundig og systematisk kortlægning af alle landets kommuner ud fra eksplicitte kriterier for kvalitet, så modellerne repræsenterer best practice, og det er sandsynliggjort, at disse er virksomme i forhold til det beskrevne formål. Kortlægningen og analysen skal både omhandle, hvad kommunerne oplever at have brug for, hvad de allerede har af redskaber og hvilke af disse, de anvender i dagligdagen. Konkrete, konstruerede eksempler på, hvorledes disse kerneelementer kan være udformede, og hvordan og i hvilke situationer de skal anvendes.

[19] o Eksemplerne skal afspejle forskellige organisatoriske konstruktioner og være målrettet de enkelte niveauer, der skal modtage ledelsesinformation eller udøve faglig ledelse. Eksemplerne skal være kvalificerede og veldokumenterede, så det sikres, at kerneelementerne kan fungere på den måde, de beskrives. Eksemplerne skal understøtte implementeringen af elementerne, så det bliver intuitivt forståeligt, hvordan elementerne kan anvendes i praksis og hvilke fordele, der er herved. Konkrete redskaber til brug for faglig ledelse og ledelsesinformation, som er afprøvede, testede og umiddelbart mulige at tage i anvendelse. o Redskaberne skal være velbeskrevne og skal kunne bruges enkeltvis eller samlet. Der kan både være tale om fagsystemer, med informationer om udviklingen i sagerne, og overliggende data-warehouse, som opsamler nøgletal for økonomi m.m. Det skal fremgå, om redskaberne forudsætter bestemte organiseringer eller fagsystemer, og hvilke ressourcer og medarbejderkompetencer, der kræves for at anvende dem. Hvis redskaberne er ITbaserede, skal de kunne anvendes i DUBU eller et tilsvarende system. Redskaberne skal adressere forskelle i kommunestørrelse, organisering, IT-understøttelse, socioøkonomiske forhold mv. Efter projektets afslutning forventes dette at føre til følgende resultater (outcomes): Kort sigt De udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber er kendte og efterspurgte af kommunerne. Der skal løbende i projektet være en tæt dialog om og kvalitetssikring af de udviklede kerneelementer og redskaber. o Dette sikres dels via den grundige og systematiske kortlægning og analyse af kommunernes nuværende behov for og praksis med hensyn til faglig ledelse og ledelsesinformation samt ved en tæt dialog med udvalgte kommuner i løbet af projektet. o Derudover via en række implementeringsunderstøttende aktiviteter og produkter, herunder implementeringsguides til de enkelte elementer og redskaber, som tydeliggør, hvilke lokale kompetencer og rammer, som forudsættes for at anvende redskaberne hensigtsmæssigt. o Endelig ved de gennemførte formidlings- og udbredelsesaktiviteter i projektet. Man vil således som kommune kunne indgå i kortere forløb, hvor man får støtte fra tilbudsgiver og fra Socialstyrelsen til at tage de udviklede kerneelementer og redskaber i anvendelse. Mellemlang sigt De kommuner, som anvender de udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber, oplever en øget kvalitet i den faglige ledelse og styring af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet o Dette sikres ved, at de udviklede materialer afspejler best practice, og at det er sandsynliggjort og grundigt beskrevet, hvordan brugen af kerneelementer og redskaber øger kvaliteten. o Der laves en opfølgning af initiativet i 2016 med henblik på at afdække anvendelsen af de sammenhængende kerneelementer for ledelsesinformation og god faglig ledelse i kommunerne. Opfølgningen vil fokusere på, hvordan og i hvor høj grad kerneelemen-

[20] terne og redskaberne er implementeret i kommunerne. Opfølgningen indgår ikke som en del af nærværende udbudsopgave. Lang sigt Sagsbehandlingen og styringen af børne- og ungeområdet i kommunerne har høj faglig kvalitet. o Sagsbehandlingen bygger på et fælles fagligt grundlag, som er kendt i organisationen og anvendt i den konkrete sagsbehandling. o Kommunalbestyrelsen får øget opmærksomhed og ejerskab til kommunens indsats på området, ved at få løbende data om udviklingen i indsatser og resultater fra såvel myndigheds- som leverandørniveau og der sker en styrkelse af den politiske styring på området. o Sagsbehandlerne gives mulighed for læring, sparring og erfaringsudveksling med kolleger og specialister, så den relevante viden anvendes i sagerne. o Sagsbehandlingen er mere systematisk og bedre dokumenteret og baseret på aktuelt bedste viden og med færre fejl og processuelle mangler. o Der bliver et bedre match mellem barn, ung, familie og indsats og dermed større effekt af indsatsen. 4.5. Målgrupper for projektet De to initiativer har delvist overlappende målgrupper, men målgrupperne har forskellige roller i forhold til henholdsvis faglig ledelse og ledelsesinformation. Faglig ledelse Målgrupperne for de sammenhængende beskrivelser af kerneelementer i faglig ledelse er de ledelsesniveauer i kommunen, der sætter de faglige rammer og retningslinjer, herunder fagdirektører, børne- og familiechefer, samt de afdelingsledere, teamledere og faglige ledere, som har ansvar for den daglige, faglige ledelse af området. Den daglige ledelse fører tilsyn med og sikrer lovmedholdelighed i den daglige sagsbehandling, i håndteringen af underretninger og henvendelser og i det tværfaglige samarbejde. Den faglige ledelse rettes mod de myndighedssagsbehandlere, der med baggrund i den børnefaglige undersøgelse og efterfølgende handleplan træffer afgørelse om indsatser for barnet, den unge og familien, og som foretager den løbende opfølgning på, om indsatsen opfylder sit formål og har en positiv effekt i forhold til barnet og familien. Rammesætningen for den faglige ledelse foretages af den politiske ledelse (kommunalbestyrelsen og de relevante fagudvalg), og den kommunale topledelse (børne- og ungeforvaltningens øverste ledelse, dvs. børne- og ungedirektører, familiechefer og børne- og ungechefer). Den politiske ledelse sætter rammerne for arbejdet via den sammenhængende børne- og ungepolitik, standarder, budgetter, strategier med videre. Den kommunale topledelse udmønter de politiske rammer og strategier i forvaltningens arbejde og har ansvar for, at rammerne for arbejdet er hensigtsmæssige.

[21] Ledelsesinformation Initiativet om ledelsesinformationen retter sig mod den politiske ledelse og den kommunale topledelse, som gennem anvendelse af ledelsesinformation skal have det bedst mulige grundlag for at prioritere og styre indsatsen på børne- og ungeområdet i forhold til de opgaver, som Serviceloven pålægger kommunen og de målsætninger, man lokalt har fastsat. Herunder bruges ledelsesinformation til opfølgning på strategier, politikker, serviceniveauer med mere. Den kommunale topledelse skal anvende ledelsesinformation til at sikre lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen og i tilbuddene til borgerne og for at kunne producere analyser og oplæg til kommunalbestyrelsen. Ledelsesinformationen skabes dels via nøgletal, dels via den løbende dokumentation af sager og foranstaltninger, dels via analyser foretaget af den daglige ledelse eller af topledelsen. Ledelsesinformationen skal målrettes det ledelsesniveau, som skal modtage den. Det er den daglige ledelse, som har ansvar for, at der sker en løbende, systematisk dokumentation i sagerne, som grundlag for at generere ledelsesinformation. Dette skal både være for sagsbehandlerne i forvaltningen, men de skal også sikre, at leverandører af tilbud og foranstaltninger (anbringelsessteder, behandlingstilbud for børn, unge eller familier, kontaktpersoner m.v.) dokumenterer resultaterne af indsatserne, som baggrund for at kunne vurdere sammenhængen mellem behov, indsats og økonomi. Afhængig af de valgte indikatorer, der skal indgå i ledelsesinformation, kan der også være tale om skoler og dagtilbud. Målgruppernes rolle i forhold til både faglig ledelse og ledelsesinformation er illustreret nedenfor: Tilbudsgiver skal have alle målgrupper for øje i designet.

[22] 4.6. Fase 1: Kortlægning og analyse Opgaven skal tage afsæt i en systematisk kortlægning og analyse af den kommunale praksis for faglig ledelse og ledelsesinformation samt de behov, der er for at videreudvikle denne. Tilbudsgiver skal definere og operationalisere kerneelementerne i god faglig ledelse og ledelsesinformation på børne- og ungeområdet. På baggrund af dette skal der foretages en detaljeret landsdækkende kortlægning af kommunernes praksis og identificering af behov for videreudvikling i forhold til disse kerneelementer. Endvidere skal tilbudsgiver på baggrund af kortlægningen tilvejebringe en velfunderet analyse af, hvad der udgør de virkningsfulde kerneelementer i god faglige ledelse og ledelsesinformation. Det er Socialstyrelsens erfaring, at god faglig ledelse bl.a. indebærer: Rammer og retningslinjer: At alle sagsbehandlere i den enkelte kommune er bekendt med og arbejder i overensstemmelse med det fælles faglige grundlag. Det indebærer, at der ledelsesmæssigt prioriteres, at de politisk vedtagne serviceniveaubeskrivelser operationaliseres fagligt og implementeres i sagsbehandlingen, og at der er ledelsesmæssig opmærksomhed på omsætningen og implementeringen af gældende lovgivning. Organisering: At myndighedssagsbehandlingen er organiseret, så der kan etableres et stærkt fagligt miljø og effektive arbejdsgange omkring sagsbehandlingen. Herunder tydelige overvejelser om kommunens organisering, klare beskrivelser af rolle- og ansvarsfordelinger mellem involverede fagpersoner og mellem myndigheds- og leverandørniveauet og klare snitflader, så der sikres en effektiv overlevering og at dobbeltarbejde undgås. Arbejdstilrettelæggelse: At arbejdet tilrettelægges effektivt, så de rent praktiske og administrative procedurer i forhold til fordeling af sager, dækning ved sygdom, en grundig oplæring af nyuddannede og nyansatte med videre er sat i system, så tiden kan anvendes effektivt i forhold til at understøtte det faglige miljø på arbejdspladsen. Adgang til specialfaglig viden: At sagsbehandlerne har adgang til mere specialiseret viden i håndtering af sager. Det kan være mulighed for at trække på juridiske kompetencer, psykologiske kompetencer, skolefaglige kompetencer, lægefaglige kompetencer med videre. Den faglige ledelse omfatter dermed også det tværfaglige samarbejde til andre dele af forvaltningen og til relevante leverandører af børne- og ungefaglige ydelser. Fagligt miljø: At der etableres et stærkt fagligt læringsmiljø blandt myndighedssagsbehandlerne, så der med udgangspunkt i det fælles faglige grundlag er mulighed for videndeling, erfaringsudveksling og læring mellem kolleger om både generelle faglige forhold som ny lovgivning og forskning samt særlige temaer eller udfordringer i sagsbehandlingen (fortsættes)

[23] Faglig sparring til sagsbehandlerne. At sagsbehandlerne har mulighed for løbende at få kvalificeret støtte og opbakning i forhold til, hvordan det fælles faglige grundlag omsættes i den praktiske sagsbehandling, særligt for de sagsbehandlere, der sidder med de mest komplekse sager, herunder oplæring af nye medarbejdere. Ledelsestilsyn: At organisere ledelsestilsynet, så det sikrer lovmedholdighed og kvalitet i sagsbehandlingen og samtidig anvendes i et lærings- og kompetenceudviklingsøjemed. Herunder hyppighed, indhold, ansvarlig, deltagere, udvælgelse af sager og procedure for opfølgning på uregelmæssigheder og kvalitetsbrist både konkret i de enkelte sager, men også på tværs af sager. Tilsvarende har Socialstyrelsen erfaring for, at god ledelsesinformation bl.a. giver: Viden om udviklingen kvaliteten og effekten af indsatsen på børneområdet ved hjælp af udvalgte indikatorer. Dette gælder såvel sagsbehandlingen i forvaltningen, som den indsats, der gives, hvorved kommunalbestyrelsens muligheder for at følge op og reagere på udviklingen styrkes. Indikatorerne kan både være i egen kommune, men der kan også være indikatorer på tværs af kommuner, som kan anvendes til sammenligning på tværs. Viden om, om og hvordan de politiske intentioner, strategier og standarder implementeres i organisationen og med hvilke resultater. Overblik over økonomien på området. Herunder både den samlede økonomi og udgifterne til konkrete enkeltindsatser, så kommunalbestyrelsen vil kunne vurdere en indsats i forhold til såvel forventet udbytte som forventede omkostninger, eller alternative scenarier, hvis man prioriterer midler til forskellige formål. Overblik over, om der er de rette rammer for indsatsen, herunder at medarbejderne har de rette kompetencer, at der er en kompetent faglig ledelse samt at organisering og ressourcestyringen sikrer den fornødne kvalitet og fremdrift i sagsbehandlingen. Arbejdet med ledelsesinformation forudsætter bl.a. viden om: - Hvilke data, som indgår; nøgletal fra centrale kilder som Ankestyrelsen, Danmarks Statistik m.m. eller lokale nøgletal, der indsamles i kommunen via skoler, dagtilbud, sagsbehandlerne eller sociale tilbud og foranstaltninger. - Hvem, der indsamler data, hvordan og hvornår. - Hvordan data løbende formidles til kommunalbestyrelsen og andre relevante ledelsesniveauer og hvilken form denne skal have, for at kunne give et billede af kvaliteten af sagsbehandlingen og indsatsen i forhold til de fastsatte mål.

[24] 4.6.1. Kortlægning Kortlægningen skal bestå af: Desk research af eksisterende viden om faglig ledelse og ledelsesinformation En landsdækkende kortlægning af kommunernes praksis og behov i forhold til at sikre god faglig ledelse og ledelsesinformation. Desk research I forhold til både faglig ledelse og ledelsesinformation skal der fremsøges relevant forskning, undersøgelser og erfaringer fra praksis, der beskriver og analyserer eksisterende modeller for faglig ledelse og ledelsesinformation på det kommunale børne- og ungeområde og kerneelementerne heri. Modeller fra beslægtede områder kan evt. indgå som inspiration. Formålet er at kvalificere indholdet i den landsdækkende kortlægning af kommunernes praksis på området, ligesom det skal sikre, at udviklingen af kerneelementer og redskaber sker med inddragelse af aktuelt bedste viden, herunder at det er teoretisk velbegrundet, hvordan de enkelte kerneelementer forventes at påvirke kvaliteten og effekten af sagsbehandlingen. Leverandør skal udarbejde et koncept for desk research, landsdækkende kortlægning og undersøgelsesdesign, som skal godkendes af Socialstyrelsen ultimo september 2013. Leverandør skal udarbejde en delrapport, som præsenterer resultaterne af desk researchen, herunder udkast til operationalisering af faglig ledelse og ledelsesinformation. Denne delrapport godkendes af Socialstyrelsen medio november 2013. Indholdet skal kvalificeres i referencegruppen jf. afsnit. 4.9. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvordan tilbudsgiver vil gennemføre desk research af eksisterende viden om faglig ledelse og ledelsesinformation. Hvordan tilbudsgiver vil operationalisere og afgrænse henholdsvis faglig ledelse og ledelsesinformation i desk researchen. Landsækkende kortlægning Der skal gennemføres en dybdegående landsdækkende kortlægning af kommunal praksis og det behov, kommunerne giver udtryk for at have med hensyn til faglig ledelse og ledelsesinformation på området. Formålet er at sikre, at de udviklede kerneelementer og eksempler bliver relevante for kommunerne og at de udvikles på et solidt og aktuelt vidensgrundlag. Kortlægningen skal beskrive: Hvordan kommunerne løfter opgaverne ift. faglig ledelse og ledelsesinformation i dag, herunder hvilke konkrete redskaber og systemer kommunerne allerede i dag bruger, og hvordan kommunen vurderer kvaliteten, anvendeligheden og nytteværdien af disse. Hvilke behov og udfordringer, der er i kommunerne i forhold til faglig ledelse og ledelsesinformation.

[25] Kortlægningen skal omfatte informanter fra alle de relevante målgrupper, som defineret i afsnit 4.5. Ledelsesinformationen skal også omhandle tilbud og foranstaltninger. Det er tilbudsgivers ansvar at lave et design for den landsækkende kortlægning som sikrer, at ovenstående elementer bliver afdækket i landets kommuner. Afrapporteringen skal tydeliggøre, hvilken betydning elementer i den lokale kontekst som fx kommunestørrelse, organisering, IT-understøttelse, socioøkonomiske forhold mv. har i forhold til praksis og behov. Kortlægningen skal også afdække kommunernes behov for at benchmarke på tværs af kommuner i forhold til, hvordan indsatsen virker og for at hente erfaringer fra kommuner, der klarer sig godt. Udkast til kortlægningens design, herunder spørgeskemaer, materialelister, interviewguides eller lignende forelægges Socialstyrelsen til godkendelse. Designet skal sikre, at leverandør i samarbejde med Socialstyrelsen efterfølgende kan identificere de gode eksempler på kommuner, der er lykkes med at skabe faglig ledelse og/eller ledelsesinformation af god kvalitet, og dermed på kommunalt niveau har indfriet hele eller dele af de forventede resultater for indsatserne, som er præsenteret i tidligere afsnit. Primo februar 2014 udformes delrapport med foreløbige resultater og illustration af, hvordan det kommunale landkort ser ud med hensyn til behov for og udfordringer med faglig ledelse og ledelsesinformation, som præsenteres Socialstyrelsen til godkendelse. Ved afslutning af kortlægningen, primo juni 2014, laves en samlet rapport. Denne rapport indeholder foruden ovenstående også en detaljeret beskrivelse af, hvilke redskaber og systemer kommunerne allerede har adgang til, hvilke af de tilgængelige redskaber og systemer kommunerne bruger i praksis, og hvilke behov og udfordringer, dette hjælper dem med. Rapporten indeholder endvidere udkast til udvælgelse af kommunale eksempler på best practice. Delrapporten skal godkendes af Socialstyrelsen. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvordan tilbudsgiver vil gennemføre kortlægningen, herunder redegøre særskilt for hver af de fire målgrupper og for, hvordan man vil sikre, at kortlægningen omfatter alle kommunerne. Hvilke metoder tilbudsgiver vil anvende, og hvordan der samlet set sikres en valid og dybdegående kortlægning af såvel faglig ledelse som ledelsesinformation. Hvorledes kortlægningen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at den bedste og mest relevante viden og erfaring på området bliver afdækket til yderligere beskrivelse og analyse. Hvordan tilbudsgiver vil afdække sammenhængen mellem faglig ledelse og ledelsesinformation. 4.6.2. Analyse Kortlægningen skal føre til udvælgelse af kommunale eksempler på best practice. Der skal derfor ske en omfattende analyse af de indsamlede data. Analysen skal bestå af:

[26] Udvælgelse af, hvilke kerneelementer og redskaber, som repræsenterer (dele af) god faglig ledelse hhv. ledelsesinformation Kvalificering af de udvalgte kerneelementer og redskaber Udvælgelse Med afsæt i den landsdækkende kortlægning udvælges de mest relevante og interessante kerneelementer og redskaber, som derved kan bidrage med vigtig viden til den samlede kortlægning og analyse af faglig ledelse og ledelsesinformation. Kriterierne for udvælgelsen er udarbejdet i forlængelse af den indledende desk research og kan på baggrund af kortlægningen kvalificeres yderligere. Det skal sikres, at alle udvalgte kerneelementer og redskaber er afprøvet i en relevant kommunal kontekst på børne- og ungeområdet. Tilbudsgiver skal ved udvælgelsen være opmærksom på, om: Der er opnået gode resultater og effekter med de initiativer vedrørende faglig ledelse og ledelsesinformation, der er iværksat og etableret. De initiativer, der er iværksat, kan danne grundlag for god praksis, som andre kommuner kan lære af. Der i kommunen er truffet politisk beslutning om at have fokus på faglig ledelse og ledelsesinformation, og at kommunerne derved har en bevidst strategi om at anvende disse. At de initiativer kommunen har iværksat på områderne for faglig ledelse og ledelsesinformation er implementerede, integrerede og anvendte i det daglige arbejde. Derudover skal eksemplerne være indhentet fra en bred vifte af kommuner, der samlet er repræsentative i forhold til størrelse, organiseringsform, sociale faktorer med videre. Leverandør skal ud fra kortlægning og desk research sammenfatte, hvor meget viden der er om indholdet i elementer og redskaber, om hvordan de anvendes og om, hvilken betydning de har for sagsarbejdet med henblik på at kunne identificere, hvad der efterfølgende skal beskrives nærmere. Leverandøren beslutter i samarbejde med Socialstyrelsen, hvordan fordelingen mellem best practiceeksemplerne for faglig ledelse og ledelsesinformation skal være. Der skal dog blandt de kommunale eksempler, der udvælges til analysen, være nogle, der udmærker sig på både faglig ledelse og ledelsesinformation. En bruttoliste med udvalgte eksempler præsenteres for referencegruppen (se afsnit 4.9. om organisering)med henblik på at kvalificere udvælgelsen og give støtte til, hvilke delelementer, kommunerne især gerne ser udfoldet og udviklet. Den endelige udvælgelse skal godkendes af styregruppen.

[27] Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Et første bud på, hvilke kriterier der vil være relevante ved udvælgelse af kerneelementer og redskaber Hvorledes det sikres, at de kommunale eksempler, der udvælges, samlet repræsenterer best practice i forhold til god faglig ledelse og ledelsesinformation. Hvordan tilbudsgiver vil tilrettelægge analysen af den indsamlede viden fra de forskellige kortlægningsaktiviteter. Hvorledes det sikres, at de udvalgte kerneelementer og redskaber er afprøvede på børne- og ungeområdet i en kommunal kontekst. Kvalificering af de udvalgte kerneelementer, eksempler og redskaber Som en del af analysen skal de udvalgte kerneelementer og redskaber kvalificeres nærmere. Hver model skal bestå af en række kerneelementer, som til sammen udgør faglig ledelse og ledelsesinformation af god kvalitet med tilhørende eksempler på anvendelsen og redskaber. Analysen skal på et detaljeret niveau illustrere, hvordan de udvalgte kerneelementerog redskaber konkret anvendes af kommuner, som i kortlægningen har peget på dem. Herunder i hvilken grad de er implementeret i alle relevante dele af organisationen. Kvalificeringen skal med høj sikkerhed tydeliggøre, hvilke fordele og gevinster, der er forbundet med de udvalgte kerneelementer og redskaber i forhold til at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og god ledelsesinformation og styring af området. Leverandør skal kunne sandsynliggøre, at brugen af kerneelementerne og redskaberne har positiv betydning i det konkrete sagsarbejde og for de problemstillinger, børnene og de unge har. Endelig skal leverandøren afdække, hvilke forudsætninger og omkostninger, der er forbundet med at anvende kerneelementerne og redskaberne, herunder tid, kompetencer, it-systemer eller andet. Leverandør skal i denne fase vurdere, hvilke digitale platforme, der viser sig i forhold til ledelsesinformation og beskrive fordele og ulemper ved at fokusere på at udbygge konkrete, eksisterende løsninger. Kvalificeringsarbejdet kan være ressourcekrævende for de udvalgte kommuner. Det vil, afhængigt af det valgte design for kvalificeringen, være muligt at kompensere kommunerne for deres deltagelse, fx ved at frigøre en medarbejder til at være kontaktperson i en dybdegående afdækning af kommunens praksis. Eventuelle ressourcer til kommuner afholdes af Socialstyrelsen og ligger udenfor rammerne af nærværende opgave. Socialstyrelsen indgår separat aftale med kommunerne om dette. Analysen vil kunne føre til, at nogle af de udvalgte kerneelementer og redskaber sorteres fra, idet de ved nærmere analyse viser sig ikke at repræsentere god praksis i projektets forståelse. Til gengæld skal det sikre, at vi ved afslutningen af fase 1 har et kvalificeret og velbeskrevet bud på de kerneelementer og redskaber, som projektet skal fortsætte med at arbejde med i forhold til faglig ledelse og ledelsesinformation. Tilsvarende kan det indebære at videreudvikle eller nyudvikle enkelte elementer eller redskaber, som kortlægningen og analysen har vist er utilstrækkelige eller som mangler, i forhold til de behov og udfordringer, kommunerne har peget på.

[28] Leverandøren skal lave en sammenfatning af den indsamlede, analyserede og kvalificerede viden fra desk research og kortlægning og give en samlet afrapportering af den frembragte viden om kommunernes behov og praksis med hensyn til faglig ledelse og ledelsesinformation som afslutning på fase 1. Afrapporteringen skal også indeholde udkast til beskrivelser af udvalgte og kvalificerede kerneelementer, redskaber og eksempler, som skal danne baggrund for den efterfølgende udvikling af formidlingsrettede produkter. Den afsluttende rapport skal præsenteres for Socialstyrelsen og godkendes primo oktober 2014. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Et design for kvalificeringsopgaven, der sikrer, at de kerneelementer, eksempler og redskaber, der udvælges, skaber de ønskede gevinster i forhold til kvaliteten i opgaveløsningen på området. Hvordan tilbudsgiver vil håndtere udfordringer ved rekruttering af kommuner til kvalificeringsaktiviteterne. Hvordan hele fase 1 kan tilrettelægges, så der sikres en rettidig og højt kvalificeret kortlægning og analyse. Tilbudsgiver er i tilbuddet velkommen til at komme med forslag til yderligere forhold, som kan være relevante at inddrage i kortlægningerne af både faglig ledelse og ledelsesinformation. Det er endvidere et ønske, at tilbudsgiver generelt undervejs i tilbuddet er eksplicit omkring udfordringer, løsninger samt potentialer ved opgaveløsningen.

[29] 4.7. Fase 2: Udvikling og kvalitetssikring Kerneelementer, eksempler og redskaber skal kunne formidles til de kommuner, der ikke allerede har dækkende modeller og redskaber til faglig ledelse og ledelsesinformation med hensyn til at opfylde de politiske målsætninger på området. Herudover skal redskaber og eksempler kunne anvendes til inspiration til udvikling af eksisterende kerneelementer for faglig ledelse og ledelsesinformation i de kommuner, der allerede har sådanne. Tilbudsgiver skal udvikle de produkter, som skal beskrive de udvalgte og kvalificerede kerneelementer, eksempler og redskaber og dermed skabe et solidt grundlag for den senere udbredelse og formidling. Kerneelementerne og redskaberne vil som udgangspunkt være velafprøvede, men skal beskrives systematisk for at kunne anvendes af andre kommuner. Tilbudsgiver skal desuden udarbejde relevante guides til brug for implementeringen af kerneelementer og redskaber samt iværksætte en kvalitetssikring af de udviklede produkter. 4.7.1. Produkter til formidling Der skal laves sammenhængende beskrivelser af de kernelementer, som er nødvendige for at have faglig ledelse og ledelsesinformation af høj kvalitet. Der skal endvidere udarbejdes eksempler, der illustrerer brugen af elementerne, samt konkrete redskaber, som understøtter elementerne. Det skal være muligt for kommunerne at trække de kerneelementer ud, som de lokale kommunale forhold, kommunestørrelse, organisering, politik samt udfordringer på børne- og ungeområdet gør mest relevante. Det skal derfor eksplicit beskrives, hvilke kerneelementer, der må anses for at afgørende for at kunne opnå de forventede gevinster. Herved skal det tilstræbes, at hovedparten af landets kommuner vil finde større eller mindre dele af kerneelementerne relevante at anvende. De udvalgte eksempler på god praksis skal fungere som illustrationer af, hvordan delelementerne bruges i forskellige kommuner, og skal udformes, så de kan inspirere kommunerne til arbejdet med de udviklede kerneelementer og redskaber. De beskrevne redskaber skal være konkrete og mulige at tage i brug umiddelbart, f.eks. i form af tjeklister, dagsordener, skabeloner, standardrapporter eller andet. Der skal ikke stilles specifikke it-mæssige krav til kommunerne, som overstiger DUBU eller tilsvarende systemer. Det skal fremgå tydeligt, hvad det erfaringsbaserede ressourceforbrug er i form af tid, økonomi og personale, herunder tidshorisonten for implementering og for at kunne opnå positive resultat. Formidlingsformerne skal tilgodese en udbredelse og formidling til et så stort antal kommuner som muligt. Tilbudsgiver skal redegøre for, hvad der vil være relevante succeskriterier for dette. Produkterne skal leveres i et format og design, så det er umiddelbart anvendeligt og kan overgå direkte til drift i kommunerne, eventuelt kombineret med processtøtte. Socialstyrelsen forventer, at formidlingen primært vil foregå elektronisk, så det kan gøres tilgængeligt under Socialstyrelsens hjemmeside www.socialstyrelsen.dk og i Socialstyrelsens CMS system Plone. Læs nærmere om retningslinjerne for dette i kapitel 4.11 Formidling. Leverandør har ansvar for udvikling af og udarbejdelse af materialet, samt implementering af dette på hjemmeside. Opgaven inkluderer ikke programmering i Plone. Udgifter til tekst, layout, design, web-tekniske løsninger m.m., afholdes af leverandør.

[30] Leverandøren bedes overveje, om det på baggrund af de indledende kortlægninger og analyser vil være relevant også at udvikle redskaber, der går på tværs af faglig ledelse og ledelsesinformation. Såfremt det er tilfældet, drøftes dette med ordregiver, inden der træffes beslutning herom. Leverandør skal udarbejde et detaljeret koncept for den indholdsmæssige opbygning af og opsætning af kerneelementer, eksempler og redskaber, herunder valg af formidlingsformer inklusive et udkast til konkrete produkter til formidling. Konceptet skal forelægges Socialstyrelsen til godkendelse primo november 2014. Leverandør udarbejder teksterne til formidling på baggrund af den afsluttende rapport fra kortlægning. Foreløbige og testklare produkter til formidling af de udvalgte kerneelementer, eksempler og redskaber for ledelsesinformation og faglig ledelse er udarbejdet og godkendt af Socialstyrelsen ultimo januar 2015. Herefter skal leverandør arbejde med layout, opsætning, sprog, implementering af materialerne på hjemmeside etc. Dette skal ske i tæt dialog med styregruppen og med indarbejdelse af de erfaringer, som kommer fra den brugertest og afprøvning, der beskrives nedenfor i afsnit 4.7.3 og 4.8.1. Materialerne skal være godkendte og implementeret på hjemmesiden august 2015, så den endelige tilretning på baggrund af afprøvningen, kan foregå hurtigt efter afsluttet afprøvning. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvordan opgaven med de formidlingsrettede produkters form, indhold og opbygning forventes løst, herunder opgaven med både at beskrive modellerne i deres helhed og i deres enkeltdele. Hvordan beskrivelserne af modeller, eksempler og redskaber skal opbygges og fremstilles, så de kan implementeres fleksibelt i forhold til konkrete kommunale behov. 4.7.2. Udvikling af implementeringsguides Der skal udvikles en kvalificeret og afprøvet implementeringsguide, der kan vejlede kommunerne i implementeringen og den praktiske anvendelse af kerneelementerne og redskaberne. Herunder skal det beskrives, hvilke forudsætninger og omkostninger, der er forbundet med at anvende redskaberne. Det kan fx være kompetencer hos medarbejdere, den tid, der skal allokeres hertil, eller IT understøttelse. Der skal desuden udvikles en løsning, som kan hjælpe den enkelte kommune med at afdække sine behov, kompatibilitet og implementeringsparathed med hensyn til de udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber for faglig ledelse og ledelsesinformation. Løsningen skal dermed både understøtte udbredelse ved at tydeliggøre behov og sikre en mere vellykket implementering. Løsningen kan være i form af konsultativ bistand eller skriftlige guides.

[31] Delrapport med implementeringsguides og plan for, hvordan kommunerne kan støttes i at identificere de redskaber og elementer, der er relevante for dem, skal udarbejdes og godkendes af Socialstyrelsen i februar 2015. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med konkrete forslag til: Hvad der skal indgå i implementeringsguides, så det sikres, at kommunerne har tilstrækkelig støtte i at anvende modellerne og redskaberne, samt hvilken formidlingsform, man vil foreslå Hvordan det sikres, at kommunerne kan vælge de dele, som er relevante for kommunens arbejde med henblik på at styrke sagsbehandlingen og styringen af børne- og ungeområdet 4.7.3. Test og kvalitetssikring Det skal sikres, at de udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber har høj kvalitet og kan fungere i en kommunal kontekst, og at de er kompatible med kommunernes eksisterende gode praksis, og de IT systemer kommunerne har på området. Det skal dels ske via den løbende involvering af referencegruppen, som systematisk skal involveres i projektet. Dels skal der gennemføres en række aktiviteter med karakter af slutbrugertest eller afprøvning. Aktiviteterne skal anvendes til at styrke produkternes kvalitet samt implementerbarhed i den daglige drift i kommunerne og skal gennemføres med repræsentanter for alle projektets målgrupper. Hvis brugertesten giver anledning til at justere i beskrivelser eller implementeringsguides, tilrettes disse. Brugertest skal være gennemført og afrapporteret i delrapport, inden de endelige produkter sendes til godkendelse hos styregruppen. De endelige, kvalificerede og testede/afprøvede produkter inkl. implementeringsguides skal være godkendt af Socialstyrelsen ultimo marts 2015. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvordan det sikres, at de udviklede modeller og redskaber kan fungere i en kommunal kontekst Hvordan tilbudsgiver vil rekruttere deltagere til at teste modellerne, og hvordan testen planlægges gennemført

[32] 4.8. Fase 3: Udbredelse og formidling Der skal ske en udbredelse og formidling af de færdige kerneelementer med illustrative, konstruerede eksempler og redskaber til alle landets kommuner i tæt samarbejde med Socialstyrelsen. Tilbudsgiver skal tilrettelægge et forløb med op til ti kommuner, som kan modtage processtøtte i forhold til at implementere hele eller dele af kerneelementerne og de tilhørende redskaber, med henblik på at styrke udbredelsen. Tilbudsgiver skal udarbejde en samlet formidlingsplan, der sikrer, at de udviklede produkter er kendte af alle landets kommuner og bliver gjort tilgængelige både i deres helhed og som enkeltstående dele, så landets kommuner og andre relevante parter kan tage dem i anvendelse. Formidlingen skal som minimum bestå af et skriftligt produkt, der både er egnet til tryk og web, og en mundtlig formidling af denne, f.eks. i form af konferencer, besøg i kommunerne, regionale netværksmøder eller andet. Tilbudsgiver er velkommen til at komme med supplerende forslag, som kan fremme udbredelsen og implementeringen af de udviklede kerneelementer i alle landets kommuner. Fase 3 afslutter projektet for leverandøren. Men Socialstyrelsen vil i forlængelse af projektet i efteråret 2015 og fremover tilbyde støtte til nye kommuner, som vil arbejde med enten faglig ledelse eller ledelsesinformation ved hjælp af de udarbejdede produkter. Formidlingen skal derfor også fungere som et afsæt herfor. 4.8.1. Planlægge og indgå aftale med kommuner om afprøvning af kerneelementerne og redskaberne For at støtte udbredelsen af kerneelementerne samt for at få erfaringer med kerneelementerne og redskaberne i deres helhed skal leverandør redegøre for, hvordan man kan støtte op til 10 kommuner i at afprøve kerneelementerne og redskaberne. Leverandør skal facilitere afprøvningen, og give de deltagende kommuner processtøtte undervejs, herunder monitorere brugen af kerneelementerne og redskaberne. På baggrund af afprøvningen skal leverandør justere de færdige kerneelementer og redskaber, samt de tilhørende implementeringsværktøjer. Kommunerne kan udvælges ved interessetilkendegivelse, så det sikres, at der er den nødvendige politiske og forvaltningsmæssige opbakning og motivation til at indgå i afprøvningen. Den rette udvælgelse skal sikre, at de kommuner, der afprøver modellen, er motiverede og har opbakning til at indgå i forløbet. Det kan her være hensigtsmæssigt at se på, - Behov: om kommunen oplever et behov for at styrke faglig ledelse og ledelsesinformation? - Kompatibilitet: har kommunen aktuelt erfaring med faglig ledelse og ledelsesinformation på børne- og ungeområdet? Er der overensstemmelse mellem kerneelementerne og organisationens mål og værdier på området? - Kompetence: har kommunen planer for udvikling og vedligeholdelse af relevante ledere og medarbejderes kompetencer til at levere faglig ledelse og ledelsesinformation? - Organisation: kan organisationen understøtte implementeringen og anvendelsen af kerneelementer og redskaber både praktisk og administrativt? Leverandør skal planlægge, hvordan man kan indgå aftaler med kommunerne herom via en smidig proces, som ikke er for tidskrævende. De endeligt udvalgte kommuner skal godkendes af Socialstyrelsen.

[33] Der kan i et vist omfang gives tilskud til kommunerne til frikøb af en medarbejder til at varetage afprøvningen i kommunen. Socialstyrelsen afholder udgifterne hertil, efter oplæg fra leverandør. Socialstyrelsen indgår i så fald separat aftale med kommunerne herom. Der skal være indgået aftale med kommunerne i marts 2015. Kommunerne støttes frem til september 2015, hvorefter leverandør udarbejder delrapport om erfaringerne fra afprøvningen og behov for justeringer og tilpasninger. I samarbejde med Socialstyrelsen udarbejder leverandør den endelige justering og tilpasning af kerneelementer og implementeringsværktøjer. De endelige produkter til formidling af de udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber med faglig ledelse og ledelsesinformation af høj kvalitet, herunder implementeringsunderstøttende guides og løsninger er færdigudviklet og godkendt ultimo oktober 2015. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvordan tilbudsgiver vil rekruttere kommuner, som ønsker at afprøve modellerne, herunder hvad man vil lægge til grund for udvælgelsen og tidsplan herfor Hvordan tilbudsgiver vil give de deltagende kommuner processtøtte undervejs, og hvad støtten består i, herunder hvordan man vil monitorere brugen af modellerne og redskaberne for at sikre, at de implementeres efter hensigten Hvordan tilbudsgiver vil afdække, om der er behov for justeringer og tilpasninger af modeller, redskaber og implementeringsværktøjer 4.8.2. En samlet formidlingsplan Formidlingen skal ske via det udarbejdede skriftlige materiale, via processtøtte til et antal kommuner og eventuelt via konferencer eller anden form for formidling. Målgrupperne for formidlingen vil være den politiske ledelse, den kommunale topledelse og den daglige ledelse i børne- og ungeforvaltningen samt fagpersoner, der er involveret i sagsbehandlingen på børneog ungeområdet. Tilbudsgiver skal foreslå, hvordan kommuner, der har været involveret i projektets kortlægnings- og udviklingsfaser, kan bidrage til formidlingen af de udviklede produkter sammen med Socialstyrelsen indtil udgangen af udgangen af 2015. Formidlingsplanen skal beskrive, hvordan man vil formidle projektets resultater til landets øvrige kommuner og andre relevante parter og hvordan man vil gøre opmærksom på det udviklede materiale. Planen skal adressere de forskellige målgrupper hver for sig, da de har forskellige behov for information og faglig ledelse, og har forskellige roller i forhold hertil. Den skal desuden beskrive, hvordan henholdsvis leverandøren, kommunerne med erfaring i kerneelementerne og redskaberne samt Socialstyrelsen kan indgå.

[34] Formidlingsplanen skal være godkendt af Socialstyrelsen primo april 2015. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvem der er relevante modtagere af informationerne. Hvordan der formidles mest hensigtsmæssigt til de forskellige målgrupper på en måde som afspejler, at de enkelte målgrupper har behov for forskellige typer af information og faglig ledelse. Hvordan de kommuner, som har erfaring med modeller og redskaber konkret kan indgå i formidlingsfasen. Hvordan det sikres, at de modeller som er udviklet, formidles til kommunerne, så den ønskede forandring i kommunerne opnås. 4.8.3. Trykning og distribution af materialer, samt formidling heraf De udviklede produkter skal være tilgængelige til at læse og downloade på Socialstyrelsens hjemmeside, så interesserede kan tilgå alle relevante informationer derfra. Derudover skal leverandøren opsætte og trykke skriftligt materiale med de udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber i minimum 1000 eksemplarer med henblik på formidling til alle landets kommuner samt øvrige relevante parter. Leverandøren har endvidere opgaven med at distribuere materialerne. Leverandøren bedes give forslag til, om kerneelementer, eksempler og redskaber skal trykkes i deres helhed, eller om det trykte materiale skal være en kortere version af produkterne eller på anden måde supplere det primære materiale, som findes elektronisk. Udgifter til layout, trykning og distribution afholdes af leverandøren. Tilbudsgiver skal redegøre for, hvordan projektet kan afsluttes, og hvilke aktiviteter, der kan iværksættes til sidst i projektet. Aktiviteterne skal samle de konkrete kerneelementer, eksempler og redskaber og erfaringerne for de kommuner, som har implementeret dem og sikre, at de udarbejdede materialer og erfaringer formidles. Aktiviteterne skal også anvendes som afsæt for, at Socialstyrelsen efterfølgende kan støtte nye kommuner i at anvende kerneelementerne og redskaberne. Målgruppen for aktiviteterne er den politiske ledelse, den kommunale topledelse og den daglige ledelse i børne- og ungeforvaltningen samt fagpersoner, der er involveret i sagsbehandlingen på børneområdet. 4.8.4. Overlevering til Socialstyrelsen Socialstyrelsen vil i forlængelse af projektet tilbyde yderligere støtte til kommuner, der ønsker at arbejde med kerneelementerne. Det er derfor væsentligt, at leverandøren overdrager erfaringerne fra kortlægnings- og udviklingsfaserne på en måde, der giver mulighed for, at Socialstyrelsen kan fortsætte arbejdet. Leverandøren skal derfor afslutningsvis planlægge og afholde en form for train-the-trainer aktivitet, fx som et internat, med tid og rum til at drøfte erfaringerne fra leverandørens samarbejde med kommunerne i opgavens faser helt konkret.

[35] Overleveringen skal fokusere på, hvilke behov kommunerne har udtrykt for processtøtte til arbejdet med at implementere kerneelementer og redskaber for faglige ledelse og ledelsesinformation, og særligt hvilke dele kommunerne især har efterspurgt støtte til. Krav til tilbuddet: Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til: Hvordan man vil tilrettelægge overleveringen, så det sikres, at de væsentligste erfaringer overdrages til Socialstyrelsen, som skal fortsætte arbejdet med udbredelse af kerneelementerne. Et foreløbigt bud på form og indhold for overleveringen. Tilbudsgiver bedes i tilbuddet redegøre for og komme med forslag til, hvordan hele fase 4 kan tilrettelægges, så der sikres rettidig og højt kvalificeret formidling af kerneelementerne for faglig ledelse og ledelsesinformation. Tilbudsgiver er i tilbuddet velkommen til at komme med forslag til yderligere forhold, som kan være relevante at inddrage i formidlingen af kerneelementer og redskaber for både faglig ledelse og ledelsesinformation. Det er endvidere et ønske, at tilbudsgiver generelt undervejs i tilbuddet er eksplicit omkring udfordringer, løsninger samt potentialer ved opgaveløsningen.

4.9. Organisering [36] Initiativet er forankret i Socialstyrelsen og gennemføres i et tæt samarbejde med Social- og Integrationsministeriets Kontor for Børn og Ankestyrelsen. Initiativet er en del af en samlet Overgrebspakke, og refererer til programkomiteen herfor. Socialstyrelsen varetager kontakten til programkomiteen. Der nedsættes i forbindelse med opgaven en styregruppe bestående af repræsentanter fra Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen og leverandøren. Styregruppen følger initiativet tæt og træffer afgørelser af væsentlig betydning for opgavens udvikling og fremdrift. Derudover har leverandør ansvar for at nedsætte en følgegruppe med kommunale repræsentanter som skal følge og kvalificere projektet. Deltagerne i følgegruppen skal repræsentere målgrupperne i projektet, særligt daglige ledere og børne- og ungechefer, og gruppen sammensættes af kommuner af forskellig størrelse og med forskellige udfordringer på børne- og ungeområdet. Desuden deltager en repræsentant for Ankestyrelsen i følgegruppen. Tilbudsgiver bedes i tilbuddet give et bud på sammensætningen af følgegruppen. Ordregiver er ansvarlig myndighed for udmøntningen af initiativerne om faglig ledelse og ledelsesinformation. Leverandøren er ansvarlig i forhold til ordregiver, og har ansvaret for, at opgaver og produkter i nærværende udbud realiseres inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer, herunder de løbende planlægning for forløbet, møder, afrapporteringer med videre. Leverandøren skal indgå i løbende dialog med ordregiver omkring de iværksatte indsatser, herunder sikre ordregivers inddragelse og godkendelse i forbindelse med alle dele i opgaven. Leverandøren skal i relevant omfang og som minimum i forbindelse med statusrapportering løbende orientere ordregiver vedrørende fremdrift og resultater. Leverandøren skal i nødvendigt omfang, dog minimum en gang kvartalsvist, deltage i møder med ordregiver omkring opgavens fremdrift, milepæle, statusrapporters konklusioner og opfølgning herpå. Socialstyrelsen vil følge den indledende kortlægning og analyse meget tæt, så der kan sikres en løbende og tæt sammenhæng til Socialstyrelsens øvrige initiativer på området, herunder Task Force, Ledernetværk, Vidensportalen samt uddannelsesinitiativerne. Dette med henblik på, at resultaterne kan formidles og omsættes til kommunerne gennem Socialstyrelsens øvrige initiativer.

[37] 4.10. Tidsplan og milepæle Fase Milepæl Tid 1 1 2 Kontrakt med leverandør om kortlægning, analyse og udvikling af faglig ledelse og ledelsesinformation er indgået Referencegruppe er godkendt og nedsat Koncept for desk research, landsdækkende kortlægning samt undersøgelsesdesign er godkendt Delrapport med desk research af eksisterende viden om faglig ledelse og ledelsesinformation er udarbejdet og godkendt, herunder udkast til kriterier for operationalisering af faglig ledelse og ledelsesinformation Delrapport med landsdækkende kortlægning af behov og udfordringer på både medarbejder- og lederniveau for faglig ledelse og ledelsesinformation Delrapport med landsdækkende kortlægning af, hvilke eksisterende kerneelementer og redskaber for faglig ledelse og ledelsesinformation, der anvendes i hvilke kommuner, samt udkast til udvælgelse af kommunale eksempler på best practice, er udarbejdet og godkendt Kvalificering af udvalgte kerneelementer, eksempler og redskaber er afsluttet Sammenfattende afrapportering af den indsamlede, analyserede og kvalificerede viden fra desk research og kortlægning af kommunernes behov og best practice for faglig ledelse og ledelsesinformation, samt udkast til beskrivelser af de udvalgte og kvalificerede kerneelementer, redskaber og eksempler, er udarbejdet og godkendt Koncept for indholdsmæssig opbygning og opsætning af kerneelementer, eksempler og redskaber, detaljerede forslag til beskrivelsernes indhold og disposition, udkast til konkrete produkter til formidling, herunder formidlingsformer, samt strategi for sikring af de udviklede produkters kvalitet, relevans og anvendelighed, herunder brugertest, er forelagt Socialstyrelsen og godkendt 2 Foreløbige og testklare produkter til formidling af de udvalgte kerneelementer, eksempler og redskaber for ledelsesinformation og faglig ledelse er udarbejdet og godkendt Delrapport med implementeringsunderstøttende guides og løsninger er udarbejdet og godkendt Delrapport med resultater fra brugertest og kvalitetssikring af produkternes anvendelighed for de relevante målgrupper Forløb med afprøvningsstøtte til kommuner igangsættes Samlet formidlingsplan godkendt Alle udviklede produkter er endeligt opsatte og godkendte, så de ligger klar til tryk og publicering. 2013 Medio september 2013 Ultimo september 2013 Ultimo september 2013 Medio november 2013 2014 Primo februar 2014 Primo juni 2014 Medio oktober 2014 Ultimo oktober 2014 Primo november 2014 2015 Ultimo januar 2015 Primo februar 2015 Medio marts 2015 Marts 2015 Primo april 2015 August 2015

[38] 3 Endelige produkter til formidling af de udviklede kerneelementer, eksempler og redskaber for faglig ledelse og ledelsesinformation, herunder implementeringsunderstøttende guides og løsninger er færdigudviklet, tilpasset, godkendt og publiceret. Landsdækkende formidling og udbredelse af kerneelementer for faglig ledelse og ledelsesinformation til landets kommuner i samarbejde med Socialstyrelsen er igangsat Skriftlige materialer er trykt og elektronisk formidling er publiceret Afsluttende formidlingsaktiviteter for kommunerne er afholdt Overlevering til Socialstyrelsen er gennemført, herunder overlevering af vejledninger og redskaber til processtøtte, implementering og udbredelse Ultimo oktober 2015 Primo november 2015 Ultimo november 2015 Ultimo november 2015 Medio december 2015 Tidsplanen er vejledende, og tilbudsgiver bedes stille forslag til en mere detaljeret tidsplan. Opgaven tillader ikke ændringer i tidsplanen i forhold til den endelige deadline. Antallet af milepæle kan ikke reduceres. Tilbudsgiver bør for hver fase redegøre for, hvilke tiltag der igangsættes, for at sikre opgavens fremdrift i forhold til tidsplanen. Tilbudsgiver bedes stille forslag til afholdelse af styregruppemøder, herunder forslag til tid og sted. Det er tilbudsgivers ansvar at planlægge og afholde styregruppemøder. Der skal laves kvartalsvise statusrapporter, som svarer til betalingsplanen, således at ordregivers godkendelse af statusnotat danner grundlag for udbetaling af næste rate.

4.11. Formidling [39] Leverandøren skal sikre, at webbaserede løsninger leveres, så design, tekst og grafik kan formidles via Socialstyrelsens CMS-system Plone, samt at sikre at alle krav til opsætning af hjemmeside via Socialstyrelsen.dk opfyldes. Leverandør har ansvar for den praktiske opgave, at uploade tekst, billeder, filer, dokumenter, links, video og andre designelementer til den dertil indrettede underside på Socialstyrelsen.dk, efter materialerne er godkendt af ordregiver. Socialstyrelsens kommunikationsenhed kan undervejs give sparring til leverandør for at sikre, at de elementer, der udvikles til web-formidling overholder kravene til opsætning af hjemmeside på Socialstyrelsen.dk samt give vejledning til upload af materiale i Plone. Der er ingen nedskrevne krav for opsætning af hjemmeside på Socialstyrelsen.dk, men tilbudsgiver bedes orientere sig på Socialstyrelsen.dk for at drage inspiration til løsningen, herunder skrifttyper, skriftstørrelser, indholdstyper, sideopsætning og kolonneopdeling. Det er dog et overordnet krav, at alt indhold skal overholde WCAG AA-standarderne for tilgængelighed (www.w3.org/tr/wcag/). Der er ikke tilladt Flash-indhold på hjemmesiden. Eventuelt videoindhold skal kunne offentliggøres på Vimeo og Youtube. Socialstyrelsen vil følge såvel den indledende kortlægning og analyse såvel som udviklingsarbejdet meget tæt, så der kan sikres en løbende og tæt sammenhæng til Socialstyrelsens øvrige initiativer på området, og så resultaterne løbende kan formidles og omsættes til kommunerne. Kerneelementer og redskaber udbredes til landets kommuner gennem et team af medarbejdere i Socialstyrelsen i slutning af året 2015 og efter projektets afslutning. Projektkommunerne bidrager til udbredelsen ved, sammen med Socialstyrelsen, at formidle kerneelementerne og deres erfaringer med at arbejde med kerneelementerne, udrulle dem og anvende dem i praksis.

4.12. Økonomi [40] Beløbsrammen er på 6.000.000 kr. ekskl. moms, svarende til 7.500.000 kr. inkl. moms Tilbudsgiver skal lave en betalingsplan, som har sammenhæng med tilbudsgivers opstillede tidsplan og milepæle. Betalingsplanen skal godkendes af Socialstyrelsen. Der udbetales vederlag efter følgende fordeling: I 2013 er der afsat 1.540.000 kr. inklusive moms I 2014 er der afsat 3.070.000 kr. inklusive moms I 2015 er der afsat 2.890.000 kr. inklusive moms Honorar udbetales kvartalsvis bagud i lige store rater. Første rate udbetales 15. september 2013. Det er et vilkår, at betalingsplanen lever op til ovenstående fordeling og krav. Tilbuddets pris skal omfatte samtlige udgifter til opgaveløsningen, inkl. materialer, porto, rejseudgifter, osv. Tilbudsgiver skal opstille et detaljeret budget og betalingsplan i overskuelig form i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.9

[41] 5. Tjekliste Tjeklisten er ment som en hjælp til, at tilbudsgiveren ikke glemmer elementer i sit tilbud. Listen indeholder punkter, som erfaringsmæssigt jævnligt overses af tilbudsgivere. Det skal dog fremhæves, at det alene er tilbudsgiverens ansvar at afgive komplet tilbud. Har tilbudsgiver udover punkterne i disposition for tilbud husket i sit tilbud at: Fremsende et fremsendelsesbrev hvoraf entydigt fremgår, hvilken virksomhed eller sammenslutning der har afgivet tilbuddet. Angive hvilke dele af tilbuddet der så vidt muligt ønskes behandlet fortroligt og undtaget fra aktindsigt. Udfylde felter i kontrakten (hvis tilbudsgiver skal udfylde felter i denne) Opfylde alle minimumsbetingelser Vedlægge tilbuddet i det angivne antal eksemplarer Mærke forsendelsen som angivet Adressere korrekt Datere tilbud og datere erklæring(er) Underskrive tilbuddet på den indledende side 41

[42] Tilbud-Bilag 1 Soliditetserklæring Positiv erklæring om tilbudsgivers soliditet (bankerklæring, revisor erklæring eller erklæring fra erhvervsansvarsforsikring), udstedt indenfor de seneste 3 måneder regnet fra tilbudsfristen. Erklæringen skal være udfærdiget af uafhængig udsteder. Erklæringen vedlægges som Tilbud-Bilag 1 42

[43] Tilbud-Bilag 2 Erklæring om hæftelse for øvrige tilbudsgiveres ydelser Såfremt der afgives tilbud fra en sammenslutning af tilbudsgivere (konsortium), er det tilstrækkeligt, at én af tilbudsgiverne afgiver minimumsoplysningerne angivet i punkt 2.5.1. I givet fald skal den tilbudsgiver, hvorom der afgives minimumsoplysninger, medsende en underskrevet erklæring om, at denne tilbudsgiver hæfter for øvrige, navngivne tilbudsgiveres ydelser på ganske samme måde som for sine egne forhold. Undertegnede tilbudsgiver erklærer hermed at hæfte for følgende tilbudsgivere vedrørende punkt 2.5.1 i minimumsoplysningerne: Såfremt erklæring ikke er relevant anføres dette. Dato: Firmanavn: Underskrift: Stempel: 43

[44] Tilbud-Bilag 3 Erklæring på tro og love om Udelukkelseskriterier 1. Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver leverandør, på baggrund af: a) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/773 b) bestikkelse som defineret i henholdsvis artikel 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 21 og artikel 3, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/742 c) svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. d) hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge. 2. Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver økonomisk aktør: a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning c) som ved en retskraftig dom ifølge landets retsforskrifter er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land g) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til denne afdeling, eller som har undladt at give disse oplysninger. Undertegnede erklærer herved ikke at være omfattet af ovennævnte udelukkelseskriterier og vil kunne fremsende en serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden tidsfristen jf. pkt.2.5.2. Dato: Firmanavn: Underskrift: Stempel: 44

[45] Tilbud-Bilag 4 Erklæring på tro og love om overholdelse af bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres I henhold til Direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige varekøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter artikel 27 skal tilbudsgivere eller de ansøgere, der deltager i en udbudsprocedure angive, at de ved udarbejdelsen af deres tilbud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted hvor ydelsen skal præsteres. Det vil blive betragtet som udelukkelsesgrund, hvis tilbudsgiver ikke kan bekræfte, at bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted hvor ydelsen skal præsteres er overholdt. Tilbudsgiver erklærer hermed ved sin underskrift, at bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted hvor ydelsen skal præsteres er overholdt. Dato: Firmanavn: Underskrift: Stempel: 45

[46] Tilbud-Bilag 5 Dokumentation for, at tilbudsgiver jf. Udbudsdirektivet kan godtgøre, at han indehaver nødvendig autorisation eller organisatorisk medlemskab, såfremt dette er en forudsætning for, at tilbudsgiver i sit hjemland kan udføre den pågældende ydelse. Såfremt autorisation ikke er relevant anføres dette. 46

[47] Tilbud-Bilag 6 Underentreprise Erklæring fra tilbudsgiver om, hvor stor en del af opgaven (timeestimat/beløbsramme), der eventuelt planlægges givet i underentreprise, samt erklæring fra underleverandør om, at vedkommende har indvilliget i at påtage sig opgaven vedlægges som Tilbud-Bilag 6 Planlægges ingen del af opgaven givet i underentreprise anføres dette. Underleverandør (navn og adresse) Skønnet antal timer Evt. delopgave Skønnet pris Underskrift underleverandør Dato: Firmanavn: Underskrift: Stempel: 47

[48] Tilbud-Bilag 7 Forbehold Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet accepteres ikke og vil medføre udelukkelse for deltagelse i nærværende udbud. Dette betyder, at identiteten af det samlede udbudsmateriale i det væsentligste skal fastholdes. I det omfang, tilbudsgiver ikke udtrykkeligt i Tilbud Bilag 7 tager forbehold, lægges det til grund, at tilbudsgiver ikke har forbehold for udbudsmaterialet Dato: Firmanavn: Underskrift: Stempel: 48