Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015



Relaterede dokumenter
Fra vision til virkelighed - handleplan for frivilligt socialt arbejde

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Frivilligrådets mærkesager

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Nummer Afsender Kommentar Bemærkninger fra administrationen

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Specialsektorens frivillighedspolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder

Alliancer & samspil - Har frivillighed en grænse? KTC Årsmøde 2013 Esbjerg den 20. september

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Red Barnets Strategi For den frivillige indsats

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Frivilligpolitik Frivilligpolitik

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen

Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde)

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Vedtægter for den selvejende institution (fond) De Frivilliges Hus

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Puls, sjæl og samarbejde

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Det sammenhængende børne- og ungeliv

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen. Projektpartnere LOF og FORA

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Indstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Frivilligstrategi 2015

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

S T R AT E G I

VÆRDI OG SAMFUNDSANSVAR. Vi hjælper virksomheden et skridt videre og styrker værdien af samfundsansvar

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Social Frivilligpolitik

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Procesplan for seniorpolitikken

Socialøkonomisk virksomhed

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

Årsplan for Københavnsbestyrelsen

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Etisk forventningskatalog

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Frivillighedspolitik

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Folkeoplysningsudvalget

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

Samskabelse på den gode måde

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Vejledning om retningslinjer for

Psykiatri- og misbrugspolitik

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Ledelsesplan LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Transkript:

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014. Hvert år forelægges handleplanen for indsatsen på det frivillige sociale område for det kommende år sammen med en status på indsatserne i det forgangne år. Lovgrundlaget for politik og handleplan er servicelovens 18, hvor der står: "Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger". Der er blandt andet hentet inspiration til indsatserne fra dialogmøder og interviews med medlemmer af foreninger i Rødovre. Formål Sikre at udviklingen af det frivillige sociale område sker i tæt samarbejde mellem de frivillige sociale foreninger og Rødovre Kommune Sikre gode rammer for de frivillige sociale foreninger Rødovre skal være en af de bedste kommuner at være frivillig i Styrke dialogen mellem de frivillige sociale foreninger og organisationer i Rødovre Kommune Skabe synlighed om det frivillige sociale arbejde Visionen Visionen er, at Rødovre Kommune skal være en af landets bedste kommuner at være frivillig i enten som forening eller som enkeltperson. Udviklingen på frivilligområdet går i retning af, at den frivillige sociale indsats også omfatter enkeltpersoner, der ikke er medlem af en forening, og det skal rammerne tage højde for. I Rødovre Kommune deler vi visionen om det sociale enzym - ved at kitte stat, marked og civilsamfund sammen kan vi skabe afgørende forandringer i vores lokalsamfund. Derfor er nye alliancer et centralt tema i handleplanen for 2015. Der skal arbejdes målrettet på at skabe nye alliancer i form af samarbejdsaftaler og partnerskaber på tværs af sektorerne med henblik på at skabe mening og livskvalitet for endnu flere borgere. Handleplanen har desuden fokus på at udvikle samarbejdet med Rødovre Frivilligcenter til gavn for brugere og borgere i Rødovre. Politikkens vision realiseres med fire centrale strategimål, der vedrører 1) gode rammer, 2) synlighed og netværk, 3) nye alliancer samt 4) økonomisk støtte. Involvering og samskabelse er bærende principper i udviklingen af det frivillige sociale område. Derfor inviteres de frivillige sociale foreninger og alle med interesse for området med i udviklingsarbejdet det er en fælles opgave og et fælles ansvar. Vi er sammen om Rødovre. Side 1 af 5

Strategimål 1: Vi skaber gode rammer for den frivillige sociale indsats i Rødovre Det er ikke er Rødovre Kommune, der leverer frivillige indsatser, og vi kan ikke kontrollere, hvilke indsatser og tiltag de frivillige sociale foreninger sætter i værk. Vi kan bidrage til udviklingen af området ved at sikre, at de frivillige sociale foreninger får de bedste rammebetingelser for deres arbejde. Det gælder både for foreninger og enkeltpersoner. Rødovre Frivilligcenter spiller en afgørende rolle lokalt i forhold til at skabe gode rammer for at udføre frivilligt socialt arbejde. Vi har allerede et tæt samarbejde med Frivilligcentret, men vi ønsker at udbygge og udvikle det ved at indgå en samarbejdsaftale. - Indgå samarbejdsaftale med Rødovre Frivilligcenter, der fastlægger forpligtelserne mellem Rødovre Kommune og Rødovre Frivilligcenter. Aftalen skal blandt andet præcisere, hvorfor vi indgår en aftale, rolle- og ansvarsfordeling, organisering, aktiviteter og tidsplan samt mål. I fremtiden vil Rødovre Kommune gerne samarbejde endnu mere med frivillige om at løse forskellige vigtige velfærdsudfordringer. Det handler ikke om at erstatte offentlige forpligtelser med frivillige indsatser. Men vi kan se, at den frivillige sociale indsats øger livskvaliteten; både hos de frivillige selv og hos deres medborgere. Vi vil åbne vores tilbud op og byde alle, der ønsker at bidrage, velkommen. Denne åbenhed kræver, at vi i gør os klart, under hvilke betingelser og rammer samarbejdet skal foregå. I 2015 vil vi derfor sætte fokus på at styrke den organisatoriske parathed og åbenhed. Vi skal tage professionelt hånd om engagementet og ad den vej være med til at sikre det frivillige sociale arbejde gode rammer. Det handler blandt andet om at undersøge de frivilliges motivation og lyst. - Styrke vores organisatoriske parathed og åbenhed ved for eksempel at udarbejde en samarbejdsguide målrettet ledere og medarbejdere med retningslinjer for, hvordan man kommer i gang med et samarbejde, hvordan man fastholder et godt samarbejde, hvad vi kan tilbyde som offentlig arbejdsplads samt information om aftaler og formalia. Side 2 af 5

Strategimål 2: Vi skaber synlighed og netværk på frivilligområdet I 2015 skal der gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse af de faste årlige arrangementer (forårskonferencen, netværksaften og årets ildsjæl) blandt foreningerne. Der er et stabilt og højt deltagerantal ved arrangementerne, men vi har i en længere årrække anvendt samme koncept til arrangementerne, og derfor er det interessant at undersøge forbedringspotentialer og udviklingsmuligheder. - Gennemføre brugertilfredshedsundersøgelse med fokus på netværksaftenen, forårskonferencen og årets ildsjæl. Der findes mange forskellige metoder til at måle brugertilfredshed. Der er behov for en metode, som kan give viden om hvilke indsatser, der kan forbedre arrangementerne. Det kan være en kombination af kvantitative og kvalitative metoder. Rødovre Kommune vil medvirke til at synliggøre det frivillige sociale arbejde i lokalområdet samt til at skabe netværk på tværs af foreningerne på området. Det gør vi blandt andet ved at invitere til netværksaften og forårskonference samt ved at kåre Årets Ildsjæl. Disse årlige arrangementer er med til at skabe opmærksomhed om det frivillige sociale arbejde, der laves i lokalområdet. Arrangementerne er også vigtige for at tiltrække nye frivillige. I samarbejde med Rødovre Frivilligcenter vil vi som noget nyt invitere til et årligt dialogmøde om udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Formålet med dialogmøderne er et andet end de årlige arrangementer, hvor der primært er fokus på at udbrede aktuel viden om tendenser på området. Det overordnede mål med dialogmøderne er at udvikle det frivillige sociale område ved at styrke delområder eller initiativer som eksempelvis kobling mellem lokale virksomheder og frivilligt socialt arbejde (corporate social responsibility profil), fundraising og netværk for foreningsformænd. Brugertilfredshedsundersøgelserne kan også give input til dialogmødet. - Udvikle og afprøve dialogmødet som mødeform. Det er et nyt initiativ, som skal evalueres ultimo 2015. Side 3 af 5

Strategimål 3: Nye alliancer Rødovre Kommune vil indgå partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder Politikken indeholder et mål om at indgå partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder. En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår med det formål at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. Vi har dog ikke et snævert fokus på at indgå partnerskaber udelukkende med socialøkonomiske virksomheder. Vi er åbne overfor at indgå partnerskaber og formelle samarbejder i øvrigt, hvor det er til gavn for borgerne. Som frivillig forening eller socialøkonomisk virksomhed og offentlig myndighed har vi vidt forskellige rammer og handlemuligheder. Ved at gå sammen kan vi gøre en forskel for en gruppe mennesker, som ikke får et tilbud. Vi har sparsomme erfaringer med partnerskaber og formelle samarbejder, og derfor handler indsatsen i 2015 om at høste flere erfaringer og opbygge viden eksempelvis om hvilke socialøkonomiske virksomheder og andre relevante samarbejdsparter, der findes lokalt. - Undersøge egnede samarbejdsparter og projekter og indgå dialog. Vi er ultimo 2014 i dialog med organisationen Home-start familiekontakt og foreningen Cykling uden alder om etablering af lokalafdelinger i Rødovre. Denne dialog fortsættes i 2015 med henblik på at konkretisere samarbejdet. Vi vil som kommune gerne medvirke til at bringe frivillige sociale foreninger og lokale virksomheder tættere på hinanden til gavn for borgere med særlige behov. Derfor vil vi i samarbejde med Rødovre Frivilligcenter undersøge, hvordan vi kan gøre det attraktivt for lokale virksomheder at udvise social ansvarlighed, også kaldet corporate sociale responsibility (CSR) i samarbejde med de frivillige sociale foreninger. CSR handler kort fortalt om, at virksomheder og organisationer integrerer etiske, sociale og miljømæssige hensyn i deres måde at drive forretning på. Mange virksomheder arbejder allerede i dag med forskellige former for social ansvarlighed som eksempelvis sponsorater, ansættelse af medarbejdere i fleksjob eller noget helt tredje. CSR er blandt andet relevant, fordi en aktiv CSR-politik i virksomheden kan medvirke til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer og skabe større sammenhængskraft. - Knytte lokale virksomheder og frivillige sociale foreninger tættere. Det omhandler blandt andet en indsats for at gøre det attraktivt for de lokale virksomheder at føre en CSR-inspireret politik, eksempelvis via et associeret medlemskab af Rødovre Frivilligcenter. Side 4 af 5

Strategimål 4: Vi støtter det frivillige sociale arbejde økonomisk Hvert år afsætter Kommunalbestyrelsen midler til det frivillige sociale arbejde. Beløbets størrelse fastsættes ved den årlige budgetforhandling. I efteråret 2014 tilbød vi som noget nyt et uddannelsesforløb for de frivillige sociale foreninger for at give inspiration til og kvalificere foreningsarbejdet. Konsulentvirksomheden Ingerfair stod for undervisningen, og der var fokus på fagligheden i at arbejde med frivillige, rekruttering af frivillige samt fastholdelse og ledelse af frivillige. Uddannelsesforløbet skal evalueres, inden det besluttes, om der også i 2015 skal prioriteres midler til fælles uddannelsesforløb. - Evaluere uddannelsesforløbet med henblik på at vurdere, om der fortsat skal afsættes midler til fælles uddannelsesforløb, herunder hvilke emner der kunne være relevante. Social- og Sundhedsudvalget udpeger hvert år politisk prioriterede indsatsområder, som vi gerne ser ansøgninger til. Vi er bevidste om, at frivilligheden har sin egen logik, og den lader sig ikke diktere. Derfor angiver politikken også, at der kan søges midler til aktiviteter bredt. Indsatsområderne er et forsøg på at sætte pejlemærker og skabe sammenhæng mellem de frivillige sociale indsatser og Kommunalbestyrelsens visioner for området. Derudover tjener de som inspiration til temaer for de årlige arrangementer. - Styrke de politisk prioriterede indsatsområder. Vi vil undersøge, hvordan vi kan modtage flere ansøgninger inden for indsatsområderne er der eksempelvis behov for mere klar kommunikation om formålet (hvad vi gerne vil opnå med indsatsområderne) i ansøgningsskemaet, og kan vi give mere konkret inspiration til aktiviteter inden for indsatsområderne. Side 5 af 5