Den 21. september 2015 Budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har indgået forlig om budget 2016. Fornuftigt overskud i 2016, men underskud i overslagsårene Budgetforliget overholder kommunens økonomiske politik i budget 2016. Der er et overskud på 74 mio. kr. efter at alle drifts-, anlægs- og finansieringsudgifter er afholdt (bundlinjen), og den strukturelle driftsbalance viser et overskud på cirka 214 mio. kr. i 2016. Overskuddet på bundlinjen og det fornuftige overskud på driftsbalancen er sikret ved en rettidig indsats ved sidste års budgetlægning, hvor der blev reduceret på alle driftsområdet for et samlet beløb på 100 mio. kr. Herudover indeholder dette års budget en indbygget forudsætning om 1 procents reduktioner på alle områder. Reduktionerne, der samlet svarer til 30 mio. kr., skal i vid udstrækning hentes ved effektiviseringer i hele organisationen. Vi har i de senere år reduceret i udgifterne for at kompensere for de faldende skatteindtægter. I de kommende år ser det ud til at skatteindtægterne falder yderligere, samtidig med at regeringen har varslet nye omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne skal aflevere 1% af driftsudgifterne til Christiansborg. Der er endnu store usikkerheder omkring indtægterne i 2017-19. Dels er de endelige forhandlinger om omprioteringsbidraget for overslagsårene udsat til de årlige økonomiforhandlinger, og dels skal der besluttes en helt ny udligningsreform fra 2018. Vi skal derfor holde et vågent øje med de underskud, der i øjeblikket tegner sig i overslagsårene, men vi skal ikke beslutte nye reduktioner på nuværende tidspunkt. Den økonomiske politik er overholdt Det er meget vigtigt for forligspartierne, at den økonomiske politik bliver overholdt med disse ændringsforslag. 1. Den strukturelle driftsbalance skal vise et overskud på minimum 175 mio. kr. Overskuddet er på cirka 214 mio. kr. i 2016 og cirka 176 mio. kr. i 2017. I de to efterfølgende år er overskuddet på mindre end 175 mio. kr., men der er som tidligere nævnt stor usikkerhed om indtægterne fra 2017-19. 2. Kommunens langfristede gæld nedbringes med 101 mio. kr. fra 2014 til 2018, hvilket overholder politikken om en nedbringelse af gælden på minimum 100 mio. kr. 3. Kommunens gennemsnitslikviditet skal op på minimum 175 mio. kr. i denne byrådsperiode, og på længere sigt er det målet at den skal op på 250 mio. kr. Den seneste likviditetsprognose peger på en gennemsnitslikviditet på 177 mio. kr. ved udgangen af 2015. Den vil stige til op mod 230 mio. kr. ved udgangen Side 1 af 7
af 2017, hvorefter den vil falde igen med de nuværende underskud i overslagsårene. 4. Skatten holdes i ro i 2016, og at der budgetlægges med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 5. Der skal fortsat arbejdes målrettet med effektiviseringer i det kommende år, i særdeleshed i de enkelte centre og på de enkelte virksomheder for at leve op til 1%-reduktionen. Det er fortsat en forudsætning at Direktionen tilvejebringer en årlig råderumspulje på 15 mio. kr., som byrådet kan prioritere i de kommende budgetlægninger. 6. Forligspartierne er enige om at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger i 2016. Budgetopretninger på Børn og Unge; Handicap samt Psykiatri Forligspartierne konkluderer, at de seneste tre års løbende underskud på det specialiserede socialområde ikke længere er holdbart. Områderne har årligt forøget deres overførte underskud, trods besparelser på udgifterne, løbende effektiviseringer og stor fokus på økonomistyringen. Den generelle udfordring er tilgangen af borgere til områderne, samtidig med at flere borgere har større behov for hjælp. Budgetterne på Børn og Unge, Handicap samt Psykiatri er under landsgennemsnittet, og under sammenlignelige kommuners budgetter. Forligspartierne vil derfor genoprette budgetterne, og samtidig eftergive de oparbejdede underskud på i alt cirka 43 mio. kr. ved udgangen af 2015. Psykiatriområdet, samt Børn og Unge får tilført 4,5 mio. kr. hver fra budget 2016. Handicapområdet får tilført 5 mio. kr. om året. Underskuddene bliver nulstillet pr. 1. januar 2016, og de tre områder kan starte på en frisk. Forligspartierne har derfor en klar forventning om, at de tre udvalg sikrer at budgetterne bliver overholdt i 2016, og de efterfølgende år. Budgetløftet bliver finansieret af Direktionens råderumspulje, hvor der er peget på udgiftsreduktioner på 15 mio. kr. årligt fra 2016. Herudover afsættes 1,5 mio. kr. til øget driftsbudget til det nye vandkulturhus. Indtil vandkulturhuset er i drift forbliver de 1,5 mio. kr. i råderumspuljen under Økonomiudvalget. Der tilføres 0,5 mio. kr. årligt til hjælpemiddelområdet fra 2016. Partierne er enige om at der skal findes en løsning på Frivillighedscentrets økonomiske problemer, så der sikres økonomi til et hus for de frivillige sociale foreninger. Igangsætning af forarbejdet til et nyt vandkulturhus Forligspartierne er enige om at igangsætte processen med at forberede et udbud af konsulentydelser med henblik på at få udarbejdet et OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskab), der skal resultere i, at Næstved får et nyt og attraktivt vandkulturhus. Det nye vandkulturhus skal erstatte de eksisterende svømmehaller i Næstved by. Driften fra de nedlagte svømmehaller vurderes stort set at kunne dække de kommunale udgifter til det nye vandkulturhus. Der afsættes dog, som nævnt, yderligere 1,5 mio. kr. årligt til driften. Byrådet skal forelægges en plan for nedlæggelse af de eksisterende svømmehaller i Næstved by, samt den anslåede 2
økonomi til eksempelvis nedrivning inden den endelige beslutning om etablering af vandkulturhuset træffes. Placeringen af det nye vandkulturhus skal besluttes af byrådet. Det er en klar forudsætning at svømmeklubberne får den nødvendige plads i det nye vandkulturhus og de tilbageværende svømmehaller i kommunen. For at sikre finansiering til en eventuelt kommunal deponering i forbindelse med opførelse af det nye vandkulturhus, fremrykkes 31 mio. kr. af Kulturudvalgets anlægsbudget til 2017. De 16 mio. kr. flyttes fra 2018 og de 15 mio. kr. flyttes fra 2019. Der er dermed reserveret anlægsbudget på 30 mio. kr. i 2017 og 10 mio. kr. i 2018 til deponeringer i forbindelse med opførelse af vandkulturhuset. Den nye arena skal godt i gang Opførelsen af den nye arena, som bliver den største på Sjælland uden for København, er godt i gang. I slutningen af 2015 bliver arenaen indviet med maner, når verdensklasse håndboldkvinder løber på banen. Økonomien omkring opførelse af arenaen har været et stort tema igennem den seneste tid. Der har været og er fortsat udfordringer med at få den samlede økonomi til at hænge sammen. Det skyldes dels merudgifter som følge af skift af entreprenør, og dels at de store sponsorater ikke hænger på træerne, trods en ihærdig indsats fra mange fronter. A, C, V og O står fortsat bag den nye arena, og vil sikre at den samlede anlægsfinansiering kommer til at hænge sammen. Den nærmere model for hvordan den sidste del af finansieringen tilvejebringes, afklares når den endelige opgørelse af anlægsbyggeriet foreligger. En model kunne være at kommunen yder et lån til Næstved Hallerne på samme vilkår som det første lån (rentefrit, og afdragsfrit i de første 5 år). F kan ikke støtte yderligere kommunal finansiering af arenaen. Skolerne får et budgetløft, samtidig med at den nye skolestruktur sendes i høring Næstved Kommunes skoler er økonomisk trængte. En af årsagerne er det faldende elevtal, hvilket medfører færre elever i klasserne med den nuværende struktur. Overgangmidlerne fra staten ophører i 2017, og den midlertidige kommunale overførsel af 10 mio. kr. fra anlæg til drift ophører i 2019. Skolerne har brug for en mere specialiseret ledelse og en ændret organisering. Der er derfor udarbejdet et oplæg til en ændret organisering, hvor de nuværende 17 distrikter reduceres til 6 nye distrikter, uden af lukke de enkelte matrikler. Forslaget indebærer en ændring af ledelse og administration på skolerne. Forslaget forventes at sikre en samlet årlig besparelse på ca. 7 mio. kr. netto. A, C, V og O udtaler at de forventer at besparelsen på ca. 7 mio. kr. realiseres, og at der skal foregå undervisning på eksisterende matrikler. Der skal udarbejdes en ny ressourcetildelingsmodel på området, hvor der tages højde for både elevtal, matrikler og sociale faktorer. Byrådet beslutter den nærmere implementering af en eventuelt ændret struktur, herunder ændringer i kørsel. Den fremtidige kørsel tilrettelægges på bedste og 3
billigste måde for kommunen. Hvis en del af transporten kan overgå til åbne ruter, overføres budget fra Undervisning, svarende til Teknisk Udvalgs merudgift til den offentlige transport. Forslaget om nye distrikter giver skolerne mulighed for at reorganisere lederne på skolerne. Hvert af de nye skoledistrikter får en skoleleder, en administrativ leder, en pædagogisk leder, en SFO-leder samt en daglig leder for hver matrikel. Derudover kan der, afhængig af skolestørrelse og/eller specialtilbud, være et antal mellemledere på skolerne. Herudover vil de administrative medarbejdere blive omorganiseret på skolerne. Det er lovbestemt, at der skal være en skoleleder for hvert distrikt. A, C, V og O er enige om at sende forslaget til den nye struktur i høring, men har ikke lagt sig fast på at den fremtidige struktur skal ændres til 6 distrikter. Skoleområdet evalueres efter skoleåret 2017/18 både økonomisk og strukturelt. Forligspartierne anbefaler at området finder finansiering til at nedsætte lærernes undervisningstid fra 800 timer om året. Det vil sikre bedre mulighed for at de nuværende lærere kan fastholdes, samt bedre mulighed for rekruttering af nye lærere til kommunens skoler. Finansieringen tilvejebringes hovedsageligt ved effektiviseringer. Skolernes budgetter tilføres årligt 10 mio. kr. til driftsbudgettet fra skoleåret 2016/17. I 2016 er budgettilførslen til driften på 4 mio. kr. (fra 1/8-16), da den kun skal dække 5/12 af årsbudgettet. De resterende 6 mio. kr. tilføres driftsbudgettet i 2016 til små renoveringsarbejder af de eksisterende bygninger. Sammenholdt med den forventede effekt ved den nye struktur på 7 mio. kr., vil budgettilførslen sikre, at der også i fremtiden kan drives skoler i kommunen med høj faglig kvalitet. I forhold til de aktuelle beregninger af budgetudfordringerne, vil budgetløftet på 10 mio. kr. og de frigjorte ressourcer på 7 mio. kr. medføre, at der bliver et lille overskud i de første par år, hvorefter budgettilførslen knapt nok dækker budgetudfordringerne fra 2019. Budgetløftet til skoleområdet finansieres ved at nedlægge selvforvaltningsbufferpuljen på 10 mio. kr. Der er ikke længere så stort behov for en selvforvaltningsbufferpulje, idet virksomhederne nedbringer en stor del af de tidligere oparbejdede overskud i løbet af 2015. Hvis det i fremtiden besluttes politisk at lukke en matrikel, skal den tilbydes solgt til forældre, hvis de ønsker at opstarte en privatskole ("Tybjergmodellen"), så skolebygningerne ikke står tomme. F kan ikke støtte indførelsen af områdeledelse, men ønsker i stedet netværksledelse og samarbejde skolerne imellem, også gerne optagelse i distrikterne. Arbejdsmarkedsområdet står foran en markant ændring i finansieringen Der gennemføres en stor omlægning af hele finansieringen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet. Fra 1. januar 2016 bliver de nuværende refusionssatser ændret, så der er ens satser på alle overførselstyper. Fremover afhænger størrelse af refusionen af hvor længe borgeren er på offentlig forsørgelse. De første 4 uger er der 4
80% refusion. Fra 5 til 26 uger er der 40% refusion; fra 26 til 52 uger er der 30% refusion, og efter 1 år på ydelsen falder refusionen til 20%. Det medfører samlet set færre refusionsindtægter til kommunerne. Kommunerne er samlet set kompenseret over bloktilskuddet for de mistede indtægter. Det er dog så store ændringer, at der er grund til at holde et ekstra vågent øje med økonomien på dette område i det nye år. Arbejdsmarkedsområdets samlede budgetramme er beregnet med udgangspunkt i kommunens eget skøn for 2015, fremregnet med de forventede landskonjunkturer fra til 2015 til 2016, korrigeret for lokale forhold, samt KLs skøn for de økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen i Næstved. De tidligere besluttede besparelser på ca. 10 mio. kr. om året er fortsat indarbejdet i budgetrammen i overslagsårene. Hele arbejdsmarkedsområdet har fået tilført 125 mio. kr. i 2016 som følge af ændret konjunktur, ændret lovgivning og refusionsomlægning. Beløbet stiger til 138 mio. kr. i 2017, 141 mio. kr. i 2018 og 148 mio. kr. i 2019. Stigningen skyldes primært indfasning af refusionsomlægningen. Beskæftigelsesudvalget har et øget fokus på mulighederne for at reducere udgifterne på området. Der afsættes 25 mio. kr. i reservepulje i 2016 ud af Beskæftigelsesudvalgets samlede ramme. Beløbet kan kun frigives efter politisk beslutning i Beskæftigelsesudvalget. Udvalget forventer at partnerskabsaftalen omkring aktivering af borgerne, samt øvrige allerede iværksatte tiltag vil reducere udgiftsniveauet i 2016 og efterfølgende år. Lånedispensation Næstved Kommune har modtaget en lånedispensation på 60 mio. kr. fra ministeriet. Dispensationen kan enten anvendes til at optage lån, frigive deponeringer og/eller undlade yderligere deponeringer. Halvdelen af lånedispensationen anvendes til at optage nye lån i 2016. Der er allerede budgetteret med lån for 27,5 mio. kr. Beløbet forhøjes til 30 mio. kr. Lånet skal afdrages over 10 år. Den resterende del af lånedispensationen anvendes til at undlade deponering for udlodning fra NK Forsyning, i forbindelse med tilbagekøb af vejbelysningen. Kommunen køber vejbelysningen tilbage Forligspartierne er enige om at Næstved Kommune køber kommunens vejbelysning tilbage fra NK Forsyning pr. 31. december 2015. Kommunen solgte vejbelysningen i 2007, men det viser sig nu fordelagtigt at tilbagekøbe vejbelysningen. Det er en forudsætning for tilbagekøbet, at NK Forsyning fortsat skal stå for driften af vejbelysningen. De økonomiske konsekvenser af kommunens køb af vejbelysningen, efterfølgende udlodning, statsafgift og deponering er indarbejdet i budgettet i 2016. Samlet set er konsekvenserne meget små, da kommunens uudnyttede lånedispensation på 30 mio. kr. kan anvendes til at undlade deponering på 28,3 mio. kr., som følge af udlodningen fra NK Forsyning. Der forelægges en konkret sag for Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet i efteråret 2015, hvor den endelige købsaftale og den fremtidige 25-årige driftsaftale med NK Forsyning godkendes. Der lægges samtidig op til en yderligere udlodning af NK Forsynings overskudslikviditet. De økonomiske konsekvenser af denne udlodning 5
er ikke indregnet i ændringsforslaget. Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget har i foråret 2015 godkendt det foreløbige resultat af forhandlingerne omkring tilbagekøbet af vejbelysningen. Vandløbsvedligeholdelse Vandløbsvedligeholdelse og måleinstrumenter skal prioriteres højt. Teknisk Udvalg tilrettelægger procedurer inden for den eksisterende budgetramme, så klagesager afklares inden for 14 dage. Der afsættes budget til grundkapitalindskud i 2016 og 2017 Forligspartierne ønsker at øge muligheden for at opføre alment støttede boliger i kommunen. Der afsættes derfor 10 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i 17 til kommunens bidrag til grundkapitalindskud. Grundkapitalen udgør 10% af den samlede finansiering. I 2017 finansieres 5 mio. kr. ved øget salg af byggegrunde. Resten finansieres af kommunekassen. Direktionens råderumspulje og fortsatte effektiviseringer Forligspartierne fastholder intentionerne i Effektiviseringsstrategien. De indarbejdede forudsætninger om 1% effektiviseringer i de kommende år fastholdes. Herudover skal Direktionen tilvejebringe netto 15 mio. kr. i en ny råderumspulje til budget 17. Budgettemaerne fastlægges af i november 2015. Et af temaerne er fortsat afbureaukratisering, hvor fokus er på at mindske dokumentationen, indberetninger og rapporter på flere områder. Der udarbejdes et oplæg til at overflødig dokumentation afskaffes, hvilket vil give mere tid til kerneopgaven. Det oprindelige mål fra Effektiviseringsstrategien om at tilvejebringe en pulje på 1,5 mio. kr. årligt til investeringer i understøttende foranstaltninger til organisationens arbejde med løbende effektiviseringer fastholdes. Puljen finansieres af den nye råderumspulje i 2017. Forligspartierne anerkender at fortsatte effektiviseringer ikke er en let øvelse, og noterer endvidere med tilfredshed, at der arbejdes målrettet med effektiviseringer i hele organisationen. Endelig konstaterer forligspartierne med beklagelse, at kommunens indkøbspolitik (fælles indkøbsaftaler) langt fra benyttes i besluttet omfang. Partierne er fast besluttet på at sikre at alle ansatte i kommunen kender og følger indkøbspolitikken. Servicebufferpulje Forligspartierne ønsker at kommunen budgetterer med serviceudgifter så tæt på kommunens tekniske serviceramme, som muligt. Rammen er på 3,146 mia. kr. i 2016. Ændringsforslagene indeholder serviceudgifter for cirka 30 mio. kr. mindre end den tekniske ramme. Kommunerne må højest budgettere med servicebufferpuljer på 1 procent af serviceudgifterne. Der budgetteres derfor med ca. 30 mio. kr. i servicebufferpulje i 2016. Servicebufferpuljen kan betragtes som en del af overskuddet på balancen, da puljen ikke skal anvendes i løbet af 2016. Den kan være med til at sikre kommunen mod en eventuel straf fra staten, hvis de øvrige budgetter på serviceområdet overskrides ved regnskabsaflæggelsen. KLs faseopdelte budgetlægning og øvrige ændringer Hvis der er behov for tekniske ændringer senere i budgetlægningen, blandt andet som følge at kommunernes bestræbelser for at overholde den samlede serviceramme, og 6
den samlede anlægsramme, åbnes mulighed for at ændre teknisk i budgettet helt frem til 2. behandlingen. Næstved den 21. september 2015 Carsten Rasmussen, A Karsten Nonbo, V Helge Adam Møller, C Jette Leth Buhl, F Niels D. Kelberg, O 7