Kommunenotat Randers Kommune 2015
Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Randers Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Randers Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Randers Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der 96.800 personer i Randers Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til 107.622 personer i 2040. I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige forventes at stige med 11 pct., mens antallet af borgere i alderen 19-65 år er stort set uændret. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende 17.405 til 25.838 i 2040 svarende til en stigning på 48 pct. Det betyder samtidig, at de 19-65 åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 59,8 pct. til 53,8 pct. i 2040. Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de 19-65 åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i 2040. Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Randers Kommune, er offentlig- og privat service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 40 pct. og 38 pct. For Region Midtjylland er det ligeledes disse to sektorer, der beskæftiger flest, dog beskæftiger offentlig service 36 pct., mens privat service beskæftiger 40 pct. Randers Kommune har derudover en lidt lavere andel, der er beskæftiget i industrien. Det gælder således for 12 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding er ligeledes lidt lavere i Randers Kommune, hvor 3 pct. er beskæftiget inden for denne branche, mens det tilsvarende tal for Region Midtjylland er 4 pct. Beskæftigelsesandelen inden for forsyning og renovation samt bygge og anlæg ligger på det regionale niveau. 2
Brancheudvikling I 2013 var der 39.897 arbejdspladser i Randers Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var 45.132. Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 12 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Randers Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til 2010. I Randers Kommune har antallet af arbejdspladser herefter været nogenlunde stabilt i perioden 2010-2013, dog med et svagt fald i antallet af arbejdspladser i slutningen af perioden. Omvendt er der på regionalt niveau en svag stigning i antallet af arbejdspladser fra 2012 til 2013, som ikke genfindes i Randers Kommune. Antal arbejdspladser i Randers fordelt på brancher fra 2008 til 2013. Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2013 Randers 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 1229 1163 1133 1138 1131 1099-130 -11% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7340 5965 5284 5416 5071 5176-2.164-29% -22% Bygge og anlæg 3071 2687 2454 2608 2309 2283-788 -26% -17% Handel og transport mv. 11523 10465 10446 10470 10221 10297-1.226-11% -5% Information og kommunikation 673 685 620 681 695 771 98 15% 3% Finansiering og forsikring 855 823 792 760 767 715-140 -16% -13% Ejendomshandel og udlejning 552 546 586 620 583 572 20 4% 11% Erhvervsservice 3431 3220 2704 2550 3273 2846-585 -17% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 14413 14820 14520 14176 14265 14015-398 -3% 2% Kultur, fritid og anden service 1925 2012 2028 2068 1849 2056 131 7% 2% Uoplyst aktivitet 120 69 48 59 48 67-53 -44% -46% I alt 45.132 42.455 40.615 40.546 40.212 39.897-5.235-12% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri samt handel og transport at arbejdspladser er gået tabt med henholdsvis 2.164 og 1.226 mistede arbejdspladser. Derefter følger bygge og anlæg samt erhvervsservice med henholdsvis 788 og 585 mistede arbejdspladser. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet (-44 pct.), industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (- 29 pct.) samt bygge og anlæg (-26 pct.). Der er endvidere tre brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden 2008-2013. Disse er information og kommunikation (15 pct.), kultur, fritid og anden service (7 pct.) samt ejendomshandel og udlejning (3 pct.) samlet svarende til 249 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der 15.171 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 34 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Randers Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for handel og transport, offentlig administration, undervisning og sundhed samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Randers fordelt på brancher. 2013 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Randers Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.096 195 192 1.099 18% 18% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6.752 1.640 3.216 5.176 32% 48% Bygge og anlæg 2.696 593 1.006 2.283 26% 37% Handel og transport mv. 11.841 2.274 3.818 10.297 22% 32% Information og kommunikation 1.097 226 552 771 29% 50% Finansiering og forsikring 968 199 452 715 28% 47% Ejendomshandel og udlejning 668 79 175 572 14% 26% Erhvervsservice 3.602 648 1.404 2.846 23% 39% Offentlig administration, undervisning og sundhed 14.067 3.717 3.769 14.015 27% 27% Kultur, fritid og anden service 2.102 523 569 2.056 25% 27% Uoplyst aktivitet 78 7 18 67 10% 23% I alt 44.967 10.101 15.171 39.897 25% 34% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 3
Samtidig er der 10.101 af de ansatte på arbejdspladserne i Randers Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 25 pct. af arbejdspladserne i Randers Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Randers Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den er faldet frem mod 2013. Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk. Dog er beskæftigelsen blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen faldet lidt mere end beskæftigelsen for beskæftigede med bopæl i kommunen. I perioden 2008-2013 er beskæftigelsen blandt beskæftigede med arbejdssted i Randers Kommune således faldet med 11 pct., mens beskæftigelsen blandt beskæftigede med bopæl i kommunen er faldet med 8 pct. Faldende ledighed I Randers Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af 2008. Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Randers Kommune nåede 7,6 pct., hvilket er højere end i Region Midtjylland, hvor den var på 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet, men ledigheden i Randers Kommune er fortsat højere end i Region Midtjylland i øvrigt. I april 2015 var ledigheden i Randers Kommune 5,0 pct., mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4
I absolutte tal var der 2.221 ledige i Randers Kommune pr. april 2015. Den største gruppe udgøres af 3Fmedlemmer, som med 421 ledige også har den højeste ledighedsprocent med 8,2 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er teknikere og magistre (MA), mens også medlemmer af Kristelig a-kasse har høj ledighed. Endvidere er gruppen af ikke-forsikrede relativt stor med 303 ledige. Omvendt er der også a-kasser med et meget lavt ledighedsniveau herunder lærere (DLF-A) og Danske Sundhedsorganisationer (DSA), som begge har under 2 pct. ledighed samt el-faget, som har en ledighedsprocent på under 1 pct. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Randers Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 785 langtidsledige i januar 2013 til 567 i december 2014. Et fald på 28 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Randers Kommune er størst blandt aldersgruppen 40+ og særligt stort blandt de 50-59 årige. I aldersgruppen 20-24 år er ledigheden derimod steget med 11 pct. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 2 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyrken reduceres fra 47.074 til 46.189 individer. I de efterfølgende år mindskes arbejdsstyrken med knap 1 pct. årligt, så den i 2013 er yderligere reduceret til 44.872 individer. 5
Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en svag stigning fra januar 2012 til februar 2015. 6
Personer på offentlig forsørgelse I Randers Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, lidt højere end i Region Midtjylland, men det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Randers Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Randers Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Randers Kommune er lidt højere end det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Randers Kommune ligeledes får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var 15.356 fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Randers Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 4 pct. til 14.793 svarende til 23,5 pct. af kommunens 16-66 årige. Til sammenligning var antallet i regionen kun faldet med 3 pct. Andelen af 16-66 årige, der modtager offentlige ydelser i Randers Kommune, ligger dog fortsat over regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 2013 - dec. 2014. Randers Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt 15.356 24,4 14.793 23,5-563 -4% -3% A-dagpenge 1.932 3,1 1.741 2,8-191 -10% -12% Særlig uddannelsesydelse 252 0,4..... Arbejdsmarkedsydelse.. 133 0,2... Kontanthjælp 2.955 4,7 1.961 3,1-994 -34% -34% Uddannelseshjælp 921 1,5 884 1,4-37 -4% -3% Revalidering 41 0,1 31 0,0-10 -24% -13% Forrevalidering 15 0,0 13 0,0.. -16% Sygedagpenge 1.574 2,5 1.541 2,5-33 -2% -3% Jobafklaringsforløb.. 132 0,2... Ressourceforløb 16 0,0 180 0,3 164 1025% 302% Ledighedsydelse 260 0,4 264 0,4 4 2% -3% Fleksjob 1.483 2,4 1.553 2,5 70 5% 8% Førtidspension 4.879 7,8 4.642 7,4-237 -5% -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 2014 - dec. 2014 Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister samt modtagere af kontanthjælp og dagpenge. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordning og ledighedsydelse, ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig ligeledes gældende på regionalt niveau. 7
A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden julioktober 2014 er antallet igen stigende, men i de sidste to måneder af 2014 er antallet af a- dagpengemodtagere stabilt. Samme mønster genfindes på regionalt niveau, men det gælder dog ikke det stigende antal a- dagpengemodtagere i perioden juli-oktober 2014. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod marts 2014, hvor 208 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 133 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 2.761 personer i januar 2013 til 1.874 personer i december 2014 svarende til et fald på 32 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 2.654 kontanthjælpsmodtagere i Randers Kommune, mens der i december samme år var 2.955. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014. Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 2.007 personer, mens 921 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder herefter en smule frem mod april 2015, hvor 1.948 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp var der et fald på 16 pct. fra juni til august måned 2014. Antallet stiger imidlertid igen de efterfølgende måneder, og i april 2015 er der 940 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april 2015 2.888 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til et fald på 1 pct. siden januar 2014. Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8
Kontanthjælp - visitation Af de 1.948 kontanthjælpsmodtagere i Randers Kommune, april 2015, er 21 pct. visiteret jobparate, mens 79 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er på niveau med Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ligeledes er jobparate. 7 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Randers Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 30 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 940 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 9 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er på niveau med det regionale gennemsnit på 9 pct., men højere end landsgennemsnittet, som er 7 pct. 38 pct. er visiteret som uddannelsesparat højere end det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt mindre i Randers Kommune med 52 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Randers Kommune er meget lig den regionale og nationale fordeling. Således er 17 pct. af de unge, som modtager uddannelseshjælp, mellem 16-19 år mod 18 pct. i regionen og 17 pct. på landsplan. 51 pct. er i aldersgruppen 20-24 år, mens det tilsvarende for regionen og på landsplan er 50 pct. Den ældste gruppe, de 25-29 årige udgør 32 pct. i Randers Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. 9
Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 3,6 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september 2014 7,5 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 1.895 personer i januar 2013 til 1.470 i marts 2015. Procentuelt et fald på 22 pct., hvilket er højere end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Randers Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for kategorien match 1: jobklar (-51 pct.) samt match 3: midlertidig passiv (-75 pct.), mens der inden for kategorien match 2: indsatsklar samt uoplyst har været en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere på henholdsvis 17 pct. og 29 pct. Særligt fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvorimod antallet inden for kategorien match 2: indsatsklar falder. Dette er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til marts 2015 er antallet af personer på revalidering faldet markant - fra 90 til 28. Tilsvarende er antallet af personer på forrevalidering faldet fra 27 i januar 2013 til 13 i april 2015. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 205. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 225 borgere i jobafklaringsforløb. 10
Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 27 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 10 pct. i Randers Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 15 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Randers Kommune ses en svag stigning i tilgangen til førtidspension i perioden januar-marts 2012, hvorefter tilgangen er konstant faldende frem mod juni 2014. Samlet set falder tilgangen i Randers Kommune med 89 pct. i perioden marts 2012 til juni 2014. I Region Midtjylland er der ligeledes sket et fald i tilgangen til førtidspension, men først efter januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Fra januar 2013 til april 2014 falder tilgangen således med 62 pct. i regionen. Randers Kommune skiller sig således ud fra resten af regionen, idet der i Randers Kommune har været et fald i tilgangen til førtidspension siden marts 2012, længe før førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft. Fra midten af 2014 og frem til april 2015 er der imidlertid igen en stigning i tilgangen til førtidspension. I Randers Kommune stiger tilgangen fra juni 2014 med 125 pct., mens stigningen i regionen fra april 2014 er på 26 pct. Der er således en kraftigere stigning i tilgangen til førtidspension i Randers Kommune end i regionen generelt. 11
Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Randers Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 67 pct., mens det for borgere under 40 år er 94 pct. Randers Kommune har således begrænset adgangen til førtidspension for borgere under 40 år i større omfang, end det har været tilfældet i regionen i øvrigt. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 34,8 pct. af virksomhederne i Randers Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 31,3 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Randers, og 9,0 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Randers Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Randers Kommune er højere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 2014. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 33,2 pct. af de langtidsforsørgede i Randers Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Randers Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 2007 et niveau på 425.778 individer efter at have været næsten konstant stigende siden 1980. Efter 2007/2008 faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca. 15.000 personer til et niveau omkring 410.000. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 13
Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden 2008-2013 mistede Østjylland 18.659 arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme 19.880. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748 personer, mens 9.911 personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med 3.693 personer, mens hele 16.187 personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på 15.812 individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt 6.197 individer. Endelig er udviklingen i perioden 2012-2013 isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 2012-2013, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i 2012-2013, og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 14