ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION



Relaterede dokumenter
En guide til arbejdet med. elevplaner

Nordbyskolens evalueringsplan

ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering kort og godt

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Vejledning til prøven i idræt

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Forord. Læsevejledning

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Kvalitetsrapport 2010/2011

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Nordbyskolens evalueringsplan

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Slotsskolen. Vision og præsentation

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Skole. Politik for Herning Kommune

Skolebestyrelsesmøde Lindehøjskolen

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Distrikt Hede/-Magleparken

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

1 Godkendelse Referatet godkendt

Mere undervisning i dansk og matematik

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Prøver evaluering undervisning

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Vejledning til prøven i idræt

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Læringsmå l i pråksis

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Kompetencestrategi for Nota

Skovsgård Tranum Skole

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Evalueringsfaglighed på spil

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Kvalitetsrapport 2010

Undervisning i fagene

Forenkling af Fælles Mål

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Barnets alsidige personlige udvikling

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Læringsdata som udgangspunkt for samarbejde om og evaluering af elevernes læring. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Lær det er din fremtid

Målet er.. Sommeruni Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

Transkript:

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge

ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model og udlevere første bud på en elevplan til skolens forældre. Vi må træde vejen, mens vi går den, og høste erfaringer undervejs, så vi kan træde mere sikkert i 2007/2008. Denne publikation er tænkt som en håndsrækning i indkøringsfasen. Den vedtagne ændring af folkeskoleloven betyder, at der fra skoleåret 2006/2007 skal udarbejdes en elevplan for hver elev fra 0. 10. klasse med bidrag fra alle fag. En skriftlig elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, der udarbejdes på en folkeskole om hver enkelt elev. Formålet med elevplanen er at understøtte 18 i folkeskoleloven, der siger, at undervisningen skal tage udgangspunkt i læringsmål for den enkelte elev. Disse mål skal følges op af den løbende evaluering, som skal påvirke den videre undervisning alt sammen for at forbedre den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Konkret siger bekendtgørelsen om dette arbejde, at elevplanen skal: Styrke den løbende evaluering af elevens udbytte Styrke samarbejdet mellem skole og hjem Bidrage til at kvalificere drøftelsen om elevens fortsatte læring og om, hvordan skole og forældre bedst kan bidrage Elevplanen er altså både et redskab til brug i undervisningen og et redskab, der skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens faglige udbytte af undervisningen. Samtidig kan elevplanen fungere som et fælles dokument i skolen, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling ved klasse- og lærerskift. 2

Evaluering og dokumentation er aktiviteter, der finder sted løbende og i samspil med undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Elevplanen skal derfor ses i forlængelse af den enkelte lærers praksis med at skaffe sig viden om og dokumentere elevens faglige progression og målopfyldelse. Elevplanen er således ikke et nyt redskab, men det vil nok være nyt for nogen, at den viden, de enkelte lærere har opsamlet om en klasse eller et hold, skal ind i en fælles systematik og føre til en samlet vurdering af den enkelte elevs faglige og evt. sociale situation. Elevplanen bliver til i et samarbejde mellem læreren, eleven og forældrene på baggrund af den viden, lærerne har fra den løbende evaluering og de nationale test. Planen har et fremadrettet sigte og skal derfor indeholde mål for elevens læring og aftaler om, hvem der gør hvad, hvornår. Hvis et samarbejde med forældrene ikke kan etableres, er det lærernes opgave at udarbejde en elevplan i forlængelse af samarbejdet med eleven om fastlæggelse af mål. Med elevplanen er der skabt et grundlag for, at skole-hjem samtalen kan tage afsæt i en konkret beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau. Herudfra kan forældre, lærer og elev aftale, hvordan de hver især kan følge op på elevens resultater: Hvad skal arbejdet for den næste periode pege frem mod? Hvad skal eleven gøre? Hvordan kan forældre og lærere støtte? 3

SKAL OG KAN OM ELEVPLANER ELEVPLANEN SKAL: Indgå i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevens udbytte af undervisningen Indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen i alle fag, herunder resultater af de nationale test Angive den opfølgning af den løbende evaluering, lærerne har besluttet og som drøftes med forældrene Være skriftlig Udleveres til forældrene mindst én gang om året, og skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen ELEVPLANEN KAN: Forelægges forældrene umiddelbart før de regelmæssige skole-hjem samtaler Indeholde plads til noter om forældrenes medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål Udarbejdes i en kort og præcis form Fungere som arbejdsredskab skolerne imellem ved at elevplanen følger eleven ved skoleskift Indeholde andre oplysninger og eventuelle aftaler, fx: o Om elevens personlige, sociale og kulturelle kompetencer o Om hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven når de opstillede mål o Om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningen og skolens dagligdag Videreføre dele af en tidligere elevplans (eller lignende redskabers) mål og aftaler 4

UDMØNTNING PÅ SKOLEN Der er lagt op til, at designet af og det løbende arbejde med elevplaner sker som en samlet indsats på skolen. Ifølge bekendtgørelsen træffer skolens leder beslutning om, hvordan arbejdet med elev planer tilrettelægges naturligvis på baggrund af dialog med lærerne og i respekt for principper besluttet af skolebestyrelsen. Hver enkelt elev skal have én elevplan med bidrag fra alle fag, dvs. en statusdel og en fremadrettet del, der angiver mål og aftaler. I praksis betyder det, at teamet samarbejder om at samle den nødvendige dokumentation til elevplanen og give den et indhold, så den dels fremstår som en samlet vurdering af elevens aktuelle faglige og evt. sociale situation, dels angiver de mål og handlinger, der har betydning for elevens progression. Kravet om elevplaner gælder for alle fag, men ikke alle tilgængelige oplysninger skal skrives ind i elevplanen. Det præciseres, at oplysninger kun skal tages med, når de har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af under visningen. Det er læreren, der med afsæt i formålet for elevplansarbejdet og på baggrund af samarbejde med elever og forældre afgør, hvad det har betydning at notere i elevplanen. Elevplanens konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad kan variere fra fag til fag, fra elev til elev og fra gang til gang for samme elev. Det centrale er, at der finder en samlet vurdering sted på basis af indsamlet viden. 5

DOKUMENTATION OG NYE MÅL Den dokumentation, som den løbende evaluering og de nationale test frembringer om elevens fag lige udvikling, skal danne baggrund for indholdet i elevplanen. Dokumentationen kan støtte lærerne i at opsummere resultatet af elevens udbytte af under visningen i få hovedpunkter i elevplanen og give forældrene indsigt i elevens faglige niveau og progression. Dokumentationen anvendes som baggrund for at beslutte opfølgning på de opnåede resultater og aftale nye læringsmål. Dokumentationen kan fx være: Lærerens vurdering af dokumentation om eleven: Iagttagelser Testresultater Lærerens skriftlige respons/vurdering på opgaver, produkter, præstationer Notater om elevens udbytte Vurdering og dokumentation som involverer eleven: Udvalgte dele af præsentationsportefølje Logbog Selvvurderingsark (fx Kan/kan næsten, målcirkler, målskiver) Interview Videoklip/lydoptagelser Århus Kommune har gennem en årrække arbejdet med portefølje som læringsstrategi og evalueringsmetode, hvor læringsmål for den enkelte elev og dokumentationsopsamling, der involverer eleven, jf. ovenstående skema er centrale elementer. Herfra og til en elevplan, der inddrager et bredt spekter af dokumentation, er vejen kort, men det er naturligvis ikke den eneste vej. 6

INSPIRATION TIL DESIGN AF ELEVPLANER Der indføres ikke en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Den enkelte skole beslutter inden for de givne rammer elevplanens udformning. Videncenter for Pædagogisk Udvikling i Børn og Unge har indsamlet eksempler på udformning af en elevplan som et oplæg til, hvordan arbejdet med elevplaner kan håndteres. Skabelonerne er tænkt som et inspirationsgrundlag, som kan tænkes sammen med, supplere eller erstatte dele af skolens nuværende evalueringsmateriale. Det er også muligt, at den enkelte skole allerede arbejder med et redskab, der indfrier de formelle krav til en elevplan. Nedenstående link giver adgang til eksempler på skabeloner: http://buintra/?item=2301 Følgende links giver adgang til yderligere informa tion om lovpakken og de tilhørende dokumenter: www.uvm.dk/06/lovpakke.htm?menuid=6410 www.ft.dk/?/samling/20051/lovforslag/l170/index.htm www.uvm.dk/06/eplan.htm?menuid=6410 7

SÅDAN SIGER LOVEN: Folkeskolelovens 13 stk. 1 og 2 Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3 Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen. Layout: Børn og Unge - Tryk: Werks Offset A/S, August 2006