ARBEJDSGIVERREPRÆSENTANT I ET LOKALT BESKÆFTIGELSESRÅD

ARBEJDSGIVERREPRÆSENTANT I ET LOKALT BESKÆFTIGELSESRÅD

Arbejdsgiverrepræsentant i et Lokalt Beskæftigelsesråd Dansk Arbejdsgiverforening 2008 Vester Voldgade 113 1790 København V

Forord Velkommen som arbejdsgiverrepræsentant i et lokalt beskæftigelsesråd (LBR). På det danske arbejdsmarked er der en mangeårig tradition for, at arbejdsmarkedets parter spiller en aktiv rolle i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsgiverrepræsentationen i LBR er en del af denne indfl ydelse. En fortsat høj beskæftigelse er en betingelse for opretholdelse af velfærd og velstand i det danske samfund. Mangel på arbejdskraft begrænser produktionen. I en årrække har virksomhedernes behov for arbejdskraft været øverst på dagsordenen i LBR. Et muligt kommende konjunkturomsving vil ikke ændre afgørende på denne problemstilling. Der vil også i de kommende år være virksomheder, der mangler kvalifi ceret arbejdskraft. Men andre problemstillinger vil presse sig på. F.eks. behovet for omkvalifi cering af arbejdskraft fra brancher i tilbagegang til brancher i fortsat vækst. LBR overvåger resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om tiltag til forbedringer af indsatsen. For arbejdsgiverfællesskabet er det vigtigt, at indsatsen i jobcentrene fastholder fokus på, at det er den private beskæftigelse og produktion, der sikrer grundlaget for fi nansiering af de offentlige velfærdsydelser. Her spiller arbejdsgiverrepræsentanternes indsats i LBR en helt afgørende rolle. Vi er derfor meget glade for, du vil stille tid og erfaring til rådighed for arbejdsgiverarbejdet i LBR. Kommunalisering fra august 2009 Fra og med august 2009 ændres organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Det nuværende samarbejde mellem stat og kommuner i jobcentrene ophører, og den lokale beskæftigelsesindsats vil herefter alene være forankret hos kommunerne. Samtidig styrkes den overordnede statslige styring af beskæftigelsespolitikken. Der sker ingen ændringer i beskæftigelsespolitikkens indhold. Velkommen til arbejdet i LBR. Henrik Bach Mortensen

Indhold Forord... 1 1. Beskæftigelsessystemet centralt og regionalt... 4 I dag... 4 Pr. 1. august 2009... 5 2. Beskæftigelsessystemet lokalt... 7 1. Jobcentrene... 7 2.a. LBR Opgaver og sammensætning... 8 2.b. Årets gang i LBR... 9 2c. Mødeaktivitet i LBR... 10 3. Arbejdsgivernes fokuspunkter i beskæftigelsesindsatsen... 11 4. Arbejdet i arbejdsgivergruppen... 12 b. Samspillet med LBR-sekretariatet... 13 c. Arbejdsgivertemaer på dagsordenen i LBR... 14 5. DA s servicering af arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR... 15

Centralt niveau Beskæftigelsessystemet januar 2007 juli 2009 Beskæftigelsesministeren Arbejdsmarkedsstyrelsen (Parterne) BER Regionalt niveau Driftsregion Beskæftigelsesregion RBR Lokalt niveau Jobcentre (Fælles stat & kommune) (2 chefer i alt 77 centre) Pilotjobcentre (Kommunen alene) (1 chef i alt 14 centre) LBR (Den kommunale del) Kommunalbestyrelsen Centralt niveau Regionalt niveau Beskæftigelsessystemet fra august 2009 Beskæftigelsesministeren Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregion (Parterne) BER RBR Lokalt niveau Jobcentre (91 kommunale jobcentre med kommunale chefer) LBR Kommunalbestyrelsen 3

1. Beskæftigelsessystemet centralt og regionalt I dag Centralt Beskæftigelsesministeren: Udmelder de overordnede rammer for den beskæftigelsespolitiske indsats. Sikrer en sammenhængende national beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Øverste administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige del af jobcentrene. Driver det landsdækkende it-baseret målesystem, Jobindsats.dk til måling af resultater og effekter i jobcentrene. Driver det landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet.dk en fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og virksomheder. Beskæftigelsesrådet (BER) Medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen via rådgivning af beskæftigelsesministeren og ministeren for fl ygtninge, indvandrere og integration. Afgiver indstilling om beskæftigelsespolitiske initiativer. Regionalt Beskæftigelsesregionerne: 4 statslige beskæftigelsesregioner Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden og Sjælland. Overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet. Overvåger og sikrer dokumentation for resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene. Gennemfører statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen. Aftaler forbedringer af indsatsen i jobcentrene med de ansvarlige. Det regionale beskæftigelsesråd (RBR) Beskæftigelsesregionen (beskæftigelsesdirektøren) udøver sine opgaver (jf. ovenfor) i samarbejde med RBR. Udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene. Analyserapporten drøftes med alle relevante interessenter i regionen jobcentrene, LBR, kommunerne, uddannelsesinstitutioner osv. Indgår en årlig kontrakt om beskæftigelsesindsatsen i regionen med beskæftigelsesministeren. Sammensætning: Formand og 25 andre medlemmer. Heraf indstiller DA 8 medlemmer. 4 1. Beskæftigelsessystemet centralt og regionalt

Fastsætter rammer for fordelingen af 1) den statslige fl askehalsbevilling og 2) den statslige bevilling i forbindelse med større virksomhedslukninger. Koordinere uddannelses- og erhvervsvejledningen. Sammensætning : Formand og 21 andre medlemmer, hvoraf DA indstiller 5 medlemmer. I Region hovedstaden og Sjælland består RBR af en formand og 42 medlemmer. Her er 10 medlemmer indstillet af DA. Pr. 1. august 2009 Som en del af fi nanslovsaftalen for 2009 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance styrkes den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen som led i den ændrede organisering pr. august 2009. 4. 5. Styringsredskaber der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i jobcentrene Centrale IT-værktøjer. Den statslige styring af beskæftigelsespolitikken vil også efter august 2009 bygge på følgende principper: 1. Minimumskrav i lovgivningen til en aktiv indsats I en kommende fi nansieringsmodel vil kommunerne få et klart incitament for at give ledige aktive tilbud. Endvidere vil dialogen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene blive styrket. 2. 3. Økonomiske incitamenter for kommunerne til at få ledige i job og yde en ekstra indsats Dialog mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater 1. Beskæftigelsessystemet centralt og regionalt 5

Beskæftigelsessystemet lokalt indtil juli 2009 Den statslige driftregion LBR* 77 fælles statslige/ kommunale jobcentre 2 chefer 1 statslig og 1 kommunal 14 pilotjobcentre (Brønderslev-Dronninglund, Thisted, Rebild, Herning, Skanderborg, Vejle, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Næstved, Holbæk, Høje-Taastrup, Rudersdal og Helsingør) 1 kommunal chef LBR* Kommunalbestyrelsen l Kommunalbestyrelsen *LBR s sammensætning: 1 fra kommunalbestyrelsen, 3 fra DA, 3 fra LO, 1 fra FTF, 1 fra AC, 2 fra Handicaporganisationerne, 1 fra Praktiserende Læger, 1 fra Integrationsrådet, 2 fra lokale foreninger Beskæftigelsessystemet lokalt fra og med august 2009 91 kommunale jobcentre med kommunale chefer LBR* Kommunalbestyrelsen Kommunalt budget *LBR s sammensætning (uændret): 1 fra kommunalbestyrelsen, 3 fra DA, 3 fra LO, 1 fra FTF, 1 fra AC, 2 fra Handicaporganisationerne, 1 fra Praktiserende Læger, 1 fra Integrationsrådet, 2 fra lokale foreninger 6 1. Beskæftigelsessystemet centralt og regionalt

2. Beskæftigelsessystemet lokalt 1. Jobcentrene Jobcentrene Staten og kommunalbestyrelsen er fælles om beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Jobcentrene har både statslige og kommunale medarbejdere og har derfor også 2 chefer en statslig og en kommunal. Målet for jobcentrene: At sikre en sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder. Jobcentret er indgangen for alle, der har brug en beskæftigelsesrettet indsats. Jobcentret skal have fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed beskæftigelsesindsatsen er adskilt fra ydelser og social indsats. Jobcentret udarbejder en samlet plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen indgår i statens og kommunens budgetarbejde. Jobcentret udarbejder hvert år en resultatrevision, der viser resultater og effekter af den samlede indsats i jobcentret både den kommunale og den statslige indsats. Pilotjobcentrene I pilotjobcentrene har staten bemyndiget kommunalbestyrelsen til at varetage udøvelsen af den statslige beskæftigelsesindsats. De statslige medarbejdere bliver kommunalt ansatte tjenestemænd udlånes. Pilotjobcentrene har kun en kommunal chef. 14 jobcentre har status som pilotjobcentre. Kommunalisering fra 1. august 2009 Fra og med august 2009 ændres organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Det nuværende samarbejde mellem stat og kommuner i jobcentrene ophører og den lokale beskæftigelsesindsats vil herefter alene være forankret hos kommunerne. Jobcentrene får 1 kommunal chef, og de statslige medarbejdere bliver kommunale. 2. Beskæftigelsessystemet lokalt 7

2.a. LBR Opgaver og sammensætning Opgaver LBR rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og samordner den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. LBR udtaler sig om den lokale beskæftigelsesplan og foreslår evt. ændringer og justeringer. LBR udarbejder en plan for initiativer, der kan styrke den virksomhedsrettede indsats. LBR overvåger løbende resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og kan foreslå initiativer, der styrker indsatsen. LBR kan på baggrund af jobcentrets resultatrevision indstille at der sker ændringer af den lokale beskæftigelsesindsats. LBR beslutter fordelingen af den lokale (statslige) pulje (LBR-midlerne) til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer. LBR-midler kan fordeles løbende til enkeltprojekter. En sådan administration vil imidlertid betyde, at der vil være behov for forholdsvis mange LBR-møder med en beskeden dagsorden. DA anbefaler derfor, at LBR udarbejder et sæt retningslinjer/principper for fordelingen af LBR-midler og derefter overlader det til jobcentret at fordele midlerne. På LBR-møderne orienteres LBR om fordelingen af midler og behandler evt. principsager. LBR kan indstille til RBR, at beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede initiativer. LBR rådgiver jobcentrets ledelse LBR udtaler sig om den lokale beskæftigelsesplan og om den kommunale revision af planen LBR overvåger indsatsen i jobcentret LBR behandler ikke sager (undtagen LBR-midlerne). Forventninger til det politiske niveau i kommunen Med afsæt i opfattelsen af LBR som et rådgivende, strategisk beskæftigelsespolitisk organ har arbejdsgiversiden følgende forventninger til det politiske niveau i kommunen: At kommunens politiske system viser reel interesse for arbejdet i LBR f.eks. ved at påtage sig formandskabet for LBR eller ved at etablere en fast dialog mellem LBR og det ansvarlige politiske udvalg i kommunen. At kommunen viser vilje og evne til at samarbejde med LBR og ikke mindst med arbejdsmarkedets parter. Det at være tovholder for en aktiv beskæftigelsesindsats er en ny kommunal opgave, der kræver nye samarbejdsformer. 8 2. Beskæftigelsessystemet lokalt

Forventningerne til det politiske niveau i kommunerne vil bliver yderligere skærpet, når kommunerne pr. august 2009 overtager det fulde ansvar for den lokale beskæftigelsesindsats. 2.b. Årets gang i LBR Med afsæt i arbejdet med LBR s væsentligste opgave beskæftigelsesplanen er hovedaktiviteterne i LBR placeret således i løbet af året: Fase 4: Oktober, november og december: a. Konference for repræsentanter for BER og RBR om resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i regionerne (og i jobcentrene) Fase 1: Januar, februar og marts: a. Beskæftigelsesregionen/RBR indsender analyserapport og forslag til kommende ministermål til Arbejdsmarkedsstyrelsen b. BER drøfter analyserapporterne + giver råd til ministrene c. Primo februar Beskæftigelsesministeren udmelder de beskæftigelsespolitiske mål for det kommende år d. Primo februar DA s RBR/LBR-konference om den kommende beskæftigelsesplan Fase 3: Juli, august og september: a. Juli/august: Sidste høring af LBR. Herefter sendes forslag til beskæftigelsesplan videre til kommunen og til driftsregionen b. Den endelige plan indgår i forhandlingerne om det kommunale budget samt i finansloven Fase 2: April, maj og juni: a. April: Beskæftigelsesregionerne/ RBR holder konferencer med LBR og jobcentrene om analyserapporten og kontrakten for det kommende år b. Jobcentrene begynder udarbejdelsen af den lokale beskæftigelsesplan for det kommende år c. 1. udkast til beskæftigelsesplan drøftes i LBR evt. på seminar Arbejdet i LBR med beskæftigelsesplanen for det kommende år ligger i 2. og 3. kvartal. Den løbende opfølgning af jobcentrets arbejde med den gældende beskæftigelsesplan kan fordeles mere jævnt henover året. Det samlede resultat bliver, at tyngden i LBR-arbejdet kommer til at ligge i 2. og 3. kvartal. 2. Beskæftigelsessystemet lokalt 9

2c. Mødeaktivitet i LBR Mødehyppigheden i LBR skal afstemmes efter to forhold: LBR s opgaver (jf. kap. 2a.) og Opgavernes placering i løbet af året (jf. kap. 2b) Tilrettelægges LBR s mødevirksomhed i overensstemmelse hermed bliver resultatet 4-6 møder om året inkl. et evt. seminar og et møde med det politiske udvalg i kommunen. Det vil være naturligt at placere et par af møderne samt seminar og mødet med det politiske udvalg i tilknytning til arbejdet med beskæftigelsesplanen altså i månederne maj-august. Der er fortsat en række LBR, der opretholder en mødevirksomhed på 8-10 møder om året. Det er der efter DA s vurdering ikke behov/opgaver til. DA anbefaler, at der årligt holdes: 4-6 møder 1 seminar Diæter Det er kommunen, der betaler udgifterne ved LBR s virksomhed. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om medlemmerne skal have diæter for at deltage i møderne i LBR. En række kommuner har besluttet at udbetale diæter. Hovedparten udbetaler imidlertid fortsat ikke diæter men alene andre konkrete udgifter som f.eks. kørselsgodtgørelse. DA vil være opmærksom på problemstillingen ved den kommende revision af lovgivningen. 10 2. Beskæftigelsessystemet lokalt

3. Arbejdsgivernes fokuspunkter i beskæftigelsesindsatsen Efter drøftelse med medlemsorganisationerne orienterer DA hvert år arbejdsgiverrepræsentanterne om de fokuspunkter, som arbejdsgiverfællesskabet anbefaler indarbejdet i de lokale beskæftigelsesplaner. I et vist omfang vil der være tale om fælles DA/LO-fokuspunkter, men også om et eller fl ere rene arbejdsgiverfokuspunkter. Følgende temaer har været og vil givetvis også fremover være at fi nde blandt fællesskabets fokuspunkter i forbindelse med de lokale beskæftigelsesplaner: Virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere Beskæftigelsesregionerne forventer stigende ledighed og faldende beskæftigelse i de kommende år men understreger også, at der i samme periode vil være stort behov for arbejdskraft. I mange fag og brancher vil der fortsat være store problemer med at rekruttere arbejdskraft med de rette kvalifi kationer. Det bør derfor fortsat have førsteprioritet for arbejdsgivergruppen i LBR via beskæftigelsesplanen og den løbende opfølgning at sikre, at jobcentrene yder maksimal indsats for at skaffe arbejdskraft til virksomhedernes jobåbninger. En strategi for virksomhedskontakten bør bredes ud og ud over egentlige virksomhedsbesøg omfatte alle virksomhedsrettede aktiviteter. Det kan f.eks. være jobmesser, jobrotationsprojekter og samarbejder om særlige opkvalifi ceringsforløb for ledige. Indsats for unge ledige og koordinering af vejledningsindsatsen Aktuelt er ledigheden for aldersgruppen 16-24 år lav. Imidlertid har ledigheden for den yngste aldersgruppe i løbet af 2008 generelt udviklet sig mindre gunstigt end blandt de øvrige aldersgrupper, og den trend ser ud til at fortsætte. Det er derfor vigtigt, at indsatsen for den unge gruppe af ledige er på dagsordenen i alle jobcentre i de kommende år. Jobcentrets vejledningsindsats skal forebygge ledighed, fastholde udsatte ansatte samt medvirke til at integrere ledige på arbejdsmarkedet. Målgruppen for vejledningsindsatsen er alle unge, både beskæftigede, ledige og uddannelsessøgende. Jobcentrenes vejledningsindsats skal være baseret på viden om arbejdsmarkedets udvikling, og bør ske i tæt dialog med andre vejledningsaktører. Virksomhedskontakten Omfanget og indholdet af det lokale jobcenters kontakt til virksomhederne i området bør formuleres i en strategi for jobcentrets virksomhedskontakt. Virksomhedskontakten er for vigtig til at blive gjort afhængig af tilfældige muligheder og tilfældigt opståede situationer. Tilbage til job efter sygdom Hver dag bliver 150.000 mennesker hjemme fra arbejde, fordi de er syge. Det svarer til hver 20. i hele arbejdsstyrken. 37 milliarder kroner om året bliver der brugt til løn under sygdom og sygedagpenge. Hertil kommer udgifterne til sundhedsvæsenet og virksomhedernes produktionstab, når medarbejderne er syge. 3. Arbejdsgivernes fokuspunkter i beskæftigelsesindsatsen 11

Regeringen indgik i september 2008 en aftale med arbejdsmarkedets parter om at nedbringe sygefraværet. Aftalen betyder samlet set, at der kommer 4.000 ekstra par hænder til at lette presset på arbejdsmarkedet. Aftalens mange forslag og initiativer forventes at blive implementeret i lovgivningen i løbet af 2008/2009. Jobcentrene og LBR får en central rolle i den forstærkede indsats. Af samme grund bliver den lokale indsats og de resultater, der opnås, også et væsentligt tema i LBR i det kommende år. Vejen ind på arbejdsmarkedet for fl ygtninge og indvandrere kan ske via den såkaldte trappemodel. Den hurtigste integration af fl ygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet opnås, hvis den faglige og sproglige opkvalifi cering sker på arbejdspladserne. Et princip som trappemodellen bygger på. KL, LO og DA har udviklet i alt 12 jobpakker, der kan løfte kontanthjælpsmodtagere ind i konkrete ustøttede job på arbejdsmarkedet f.eks. som chauffør, produktionsmedarbejder i industrien eller butiksassistent. Integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Gruppen af ledige med en anden etnisk baggrund end dansk vil i de kommende år udgøre en stadig vigtigere rekrutteringskilde for virksomhederne. En målrettet integrationsindsats, der fortsat løfter denne gruppes erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau, vil derfor fortsat være et væsentligt fokuspunkt for arbejdsgiversiden i LBR. 4. Arbejdet i arbejdsgivergruppen Der er mange forskellige interesser repræsenteret i LBR. Arbejdsgiversiden besætter som tidligere nævnt 3 af de 13-15 pladser i LBR. Derfor vil der ofte være kamp om dagsordnen på møderne i LBR. Samtidig kan det ikke undgås, at arbejdsgivergruppen bl.a. p.g.a. anden mødeaktivitet, forretningsrejser, sygdom og udskiftning i arbejdsgivergruppen ikke kan være fuldtallig til alle møder. For at opnå den størst mulige indfl ydelse på arbejdet i LBR anbefaler DA derfor, at arbejdsgivergruppen internt aftaler et sæt spilleregler for gruppens arbejde. Formøde Det er DA s erfaring, at arbejdsgivergruppens arbejde styrkes, hvis gruppen holder et kort formøde (½-1 time) før møderne i LBR. Det kan evt. aftales med LBR-sekretariatet, at der er et fast mødelokale til rådighed. Derved undgås, 12 4. Arbejdet i arbejdsgivergruppen

at der fra gang til gang skal udsendes mødeindkaldelse og bestilles mødelokale. Formødet bruges dels til en kort gennemgang af dagsordenen dels til at drøfte, om der er emner, arbejdsgivergruppen ønsker taget op et kommende møde. På formødet kan også aftales kontakt til DA, en medlemsorganisation eller en arbejdsgiverrepræsentant i RBR vedrørende forhold som ønskes belyst eller drøftet. Kontakt via telefon eller e-mail Som erstatning for et egentligt formøde kan gruppen aftale at udveksle kommentarer til mødedagsordenen og mødematerialer pr. mail eller telefon. Kontaktmøde/r Har man i arbejdsgivergruppen aftalt kontakt pr. mail, vil det være fornuftigt at aftale et kontaktmøde en eller to gange om året for at drøfte erfaringerne fra LBR-arbejdet og afstemme erfaringer og holdninger. Et sådant kontaktmøde kan placeres, hvor det passer bedst ind i jeres kalender. Det er DA s erfaring, at en god intern kontakt i arbejdsgivergruppen ofte er grundlaget for en effektiv arbejdsgiverindfl ydelse i LBR. Talsmand Erfaringerne viser også, at det kan være en god idé at vælge en talsmand. Der kan være tale om en talsmand for hvert beslutningspunkt på dagsordenen eller om en mere generel talsmandsordning, der evt. kan gå på skift i gruppen. Melde afbud Det kan ikke undgås, at en arbejdsgiverrepræsentant må melde afbud til et LBR-møde. Aftal en procedure for afbud både i forhold til kolleger i arbejdsgivergruppen og i forhold til LBR-sekretariatet. b. Samspillet med LBR-sekretariatet De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i fællesskab sekretariatsbistanden for LBR. Arbejdsgiversiden har følgende generelle forventninger til LBR-sekretariatet: At sekretariatet/jobcentrets ledelse lytter til og bruger LBR s rådgivning konstruktivt samt At sekretariatet/jobcentrets ledelse spiller en aktiv rolle i forbindelse med LBR s kontakt til og kommunikation til kommunens politiske system. Et effektiv og samarbejdsorienteret sekretariat er helt afgørende for LBR-arbejdet. En sådan sekretariatsbetjening indebærer bl.a.: Gode muligheder for at emner/temaer på dagsordenen Alle medlemsgrupper i LBR skal have mulighed for at kommentere og komme med forslag dagsordenen for møderne. Det kan ske ved enten at behandle udkast til dagsorden i et formandskab/forretningsudvalg eller ved at udsende forslag til dagsorden til alle medlemmer. Arbejdsgivergruppen kan bruge evt. formøde eller e-mailkontakt til at drøfte emner/ temaer, som gruppen ønsker sat på et kommende møde. 4. Arbejdet i arbejdsgivergruppen 13

Fast struktur på dagsordenen For at give LBR-medlemmerne mulighed for at vurdere et mødes tyngde og dermed mulighed for at koncentrere mødeforberedelsen til det væsentligste, er det en god idé at fastholde samme struktur på opbygningen af dagsordenen. F.eks. efter skabelonen: Punkter til beslutning Punkter til drøftelse Punkter til orientering. Kommenteret dagsorden med indstillinger For at give LBR-medlemmerne mulighed for at få et hurtigt overblik over indholdet af de enkelte punkter på dagsordenen bør sekretariatet udarbejde en kommenteret dagsorden, hvor indholdet af det enkelte dagsordenspunkt kort præsenteres hvorfor er punktet på dagsordenen hvad er indholdet, og hvad er sekretariatets indstilling. Hurtigt beslutningsreferat Endelig bør arbejdsgiversiden stille krav om en hurtig opfølgning af møderne i LBR gerne i form af et beslutningsreferat. Går der meget mere end en uge, bliver det ofte svært at huske, hvad der blev besluttet og hvorfor. Dermed svækkes også værdien af arbejdet i LBR. c. Arbejdsgivertemaer på dagsordenen i LBR LBR-sekretariatet (og kommunen) vil ofte have interesse i en dagsorden, der ikke nødvendigvis sætter arbejdsgiverinteresser øverst på dagsordenen. Det vil derfor ofte kræve en målrettet og konsekvent arbejdsgiverindsats til at holde arbejdsgivertemaerne på dagsordenen. Det er vigtigt, at sekretariatet tilkendegiver sin indstilling på beslutningspunkter. Det sikrer, at drøftelserne i LBR i kommer hele vejen rundt om det konkrete emne og styrker i sidste ende også kvaliteten af LBR s beslutninger. Konsekvent mødeledelse Som nævnt indledningsvis i dette kapitel er der mange forskellige interesser repræsenteret i LBR og dermed kamp om dagsordenen på møderne i LBR. Det kræver en konsekvent mødeledelse, der er i stand til at skride ind over for tidsrøvere. Det er DA s erfaring, at konstruktiv kritik af en uhensigtsmæssig mødeledelse stort set altid vil blive vel modtaget. 14 4. Arbejdet i arbejdsgivergruppen

DA anbefaler, At arbejdsgivergruppen hele tiden tager afsæt i de fokuspunkter, som DA har meldt ud At arbejdsgivergruppen sørger for, at medlemmerne af LBR altid får mulighed for at drøfte udkast til dagsorden At der besluttes en fast opbygning af dagsordenen faste hovedpunkter som f.eks.: punkter til beslutning, punkter til drøftelse, punkter til orientering (jf. ovenfor) At dagsordenens indhold altid drøftes inden LBR-mødet på formøde eller pr. tlf. Er dagsordenen ikke tilfredsstillende, formuleres krav/ønsker til dagsordenen for næste møde At der er en fast struktur på den løbende opfølgning af indsatsen (resultater) i jobcentret. Rammerne for opfølgningen fastlægges, når den årlige beskæftigelsesplan er vedtaget At de væsentligste arbejdsgivertemaer indarbejdes i den løbende opfølgning. 5. DA s servicering af arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR En afgørende forudsætning for, at arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR kan udøve en effektiv interessevaretagelse for arbejdsgiverfællesskabet er, at arbejdsgiverrepræsentanterne altid er velinformerede om fællesskabets politik og holdninger i forhold til både generelle og konkrete beskæftigelsespolitiske problemstillinger, der drøftes i LBR. Det er derfor en vigtig DA-opgave at servicere arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR. DA s servicering af arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR består af følgende aktiviteter: Introkurser På kurset gennemgås beskæftigelsessystemets opbygning og de forskellige instansers roller og kompetencer med hovedvægt på LBR s opgaver. Andre centrale temaer på kurset er arbejdet internt i arbejdsgivergruppen, samspillet med det politiske niveau i kommunen og med LBR-sekretariatet samt forslag til hvordan arbejdsgivergruppen kan fastholde væsentlige arbejdsgivergivertemaer på dagsordenen i LBR. Velkomstpakke Velkomstpakken indeholder praktiske informationer om det LBR, arbejdsgiverrepræsentanten indtræder i herunder ikke mindst navne og e-mailadresser på de øvrige arbejdsgiverrepræsentanter. Årlig RBR/LBR-konference Som første led i den årlige planlægningsproces i LBR afholder DA primo februar hvert år en konference for alle arbejdsgiverrepræsentanter i RBR og LBR. 5. DA s servicering af arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR 15

På konferencen præsenteres de væsentligste arbejdsgivertemaer i forhold til såvel den regionale (RBR) som den lokale (LBR) planlægning af beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. De temaer, der præsenteres på konferencen, er grundlaget for arbejdsgiverrepræsentanternes efterfølgende arbejde med både den regionale kontrakt og med den lokale beskæftigelsesplan. Lokale møder om beskæftigelsesplanen RBR/LBR-konferencen i februar måned følges op i aprilmaj med lokale møder enten et større fællesmøde eller møder for mindre grupper af LBR, hvor DA drøfter input til beskæftigelsesplanerne med arbejdsgiverrepræsentanterne. Regionale hjemmesider Arbejdsgiverrepræsentanterne modtager en løbende opdatering om arbejdsgiverfællesskabets politik og holdning via de 4 regionale hjemmesider, der fi ndes via www.da.dk/ beskæftigelsesråd. Opdateringen sker primært via 4-6 årlige regionale nyhedsbreve med nyt fra både DA og fra arbejdsgivergruppen i RBR. De regionale nyhedsbreve bruges endvidere til at videreformidle regionale eksempler på best practice vedrørende den lokale beskæftigelsesindsats. Temainformationer via e-mail Informationen via hjemmesiderne suppleres efter behov af temainformationer, der sendes direkte til arbejdsgiverrepræsentanterne i både RBR og LBR. Tema-informationerne belyser aktuelle problemstillinger og oplyser om DA s holdninger. DA-Opinion Endelig mailes relevante DA-Opinioner direkte til arbejdsgiverrepræsentanterne i RBR og LBR. 16 5. DA s servicering af arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR