RUP 11 BAGGRUNDSRAPPORT BOSÆTNINGSPRÆFERENCER OG UDVIKLINGSPERSPEKTIVER
Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf.: 99 36 77 00 Fax: 99 36 77 01 www.cowi.dk Region Nordjylland, februar 2011 Dokumentnr. 74012 Version 0.7 Udgivelsesdato 25. marts 2011 Udarbejdet BRHJ/AIHA/MALN/POS/BEKT/HEBO/ HWJO/TOJE/MIRI/SIBO Kontrolleret BRHJ Godkendt AIHA
00 Formål... 5 01 Resumé... 7 02 Nordjyderne om Nordjylland... 17 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 De studerende og højtuddannede nordjyder... 33 04 Tæt på 4 studerende... 51 05 Tæt på 4 kandidater... 59 06 Tæt på 7 virksomheder... 69 07 Hvad mener 4 meningsdannere?... 77 08 Tilgængelighed til arbejdspladser i Nordjylland... 85 09 Tilgængelighed til ungdomsuddannelser i Nordjylland... 95 10 Bilag Baggrundsrapport RUP 11 2010 3
4
Formål På de følgende sider præsenteres en række analyser, der sætter fokus på det at bo, studere eller drive virksomhed i regionen, for hvad afgør, hvor man studerer, bor eller placerer en virksomhed? Er det for Regionen muligt at påvirke dette valg, og hvordan er adgangen egentlig til uddannelse og arbejde i Nordjylland? Der er sat særligt fokus på de mest flytteaktive personer og virksomheder, men der lægges også op til at se regionens muligheder og udfordringer lidt fra oven via interviews med nøgleinteressenter, der har en særlig holdning til eller betydning for regionen. Resultaterne af de spændende analyser skal tjene som input til en række dialogmøder i arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan (kaldet RUP 11) og sætte fokus på, hvor der mest hensigtsmæssigt kan sættes ind for at skabe vækst og balance i regionen. Møderne afholdes i perioden ultimo 2010 til primo 2011 med forskellige interessenter, herunder hver af de 11 nordjyske kommuner og afsluttes med et stort borgertopmøde i efteråret 2011. Metodemæssigt kombineres det kvantitative med det kvalitative. Spørgeskemaundersøgelser skal afdække repræsentative hovedstrømninger i regionen, som følges op af dybdegående interviews. De kvalitative interviews skal finde frem til motivationsårsager og bagvedliggende årsager hos den enkelte person eller virksomhed, og vurderes at kunne give et meget spændende indspark til arbejdet med RUP 11. I afdækningen af bosætningspræferencer tages der udgangspunkt i en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af regionens borgere. Ud fra en formodning om, at det især er de veluddannede, der skal drive udviklingen i regionen, sættes der i det efterfølgende særligt fokus på denne gruppes præferencer - både blandt de, der bor i regionen, men også blandt dem, der bor udenfor. Alle beskrevne analyser er gennemført i tæt dialog med Region Nordjylland og tilknyttede parter, herunder Karrierecentret på Aalborg Universitet. Pr incipper for undersøgelsen målrettet kandidater og studerende, der har påbegyndt deres uddannelse på Aalborg Universitet. Analyser internt i regionen er suppleret med kontakt til virksomheder og borgere bosiddende uden for regionen. Borgere Virksomheder Tilgængelighed Bopæl udenfor regionen Bopæl i regionen Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse målrettet kandidater med lang videregående uddannelse Dybdeinterviews af kandidater med lang videregående uddannelse Dybdeinterviews af udvalgte virksomheder Arbejdspladser Uddannelse FORORD Baggrundsrapport RUP 11 2010 5
6
RESUMÉ Baggrundsrapport RUP 11 2010 7
RESUMÉ Dette resume samler hovedpointerne i 8 delanalyser, der skal danne afsæt for arbejdet med RUP 11 - den regionale udviklingsplan for region Nordjylland. De 8 forskellige perspektiver sætter fokus på Nordjyllands kvaliteter som bosted og landsdelens evne til at skabe en positiv udvikling samt tiltrække og fastholde indbyggere. Otte delanalyser Delanalyse 1 undersøger holdningerne blandt 1.235 tilfældigt udvalgte nordjyder gennem en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Delanalyse 2 undersøger holdningerne blandt 1.254 studerende og kandidater med en lang, videregående uddannelse fra AAU gennem et elektronisk spørgeskema. Delanalyse 3 er fire personlige fortællinger om studievalg, og fremtidsudsigterne i Nordjylland flettet sammen af 4 telefoninterviews med studerende ved hhv. Aalborg og Aarhus Universiteter. Delanalyse 4 er fire personlige fortællinger om studievalg, karriere og fremtidsudsigterne i Nordjylland flettet sammen af 4 telefoninterviews med kandidater fra hhv. Aalborg og Aarhus Universiteter. Delanalyse 5 er en pejling på, hvilke bevæggrunde en række virksomheder i Nordjylland har haft for at placere sig der, hvor de ligger i dag. Delanalyse 6 er en artikel, som på baggrund af 4 interviews med nordjyske meningsdannere forsøger at give Nordjylland et konstruktivt spark bagi. Delanalyse 7 ser ved hjælp af rejsetidsanalyser og udtræk fra CVR nærmere på nordjydernes adgang til arbejdspladser, hvad enten man benytter bil eller kollektiv transport. Delanalyse 8 undersøger de unges adgang til uddannelse over hele regionen med kollektiv trafik. 8
Bo i Nordjylland Skal man tro hovedparten af de mennesker, som er flyttet til Nordjylland inden for de sidste 10 år, og som har givet deres besyv med i delanalyse 1, så er Nordjylland et sted, man flytter til, fordi man har personlige relationer til landsdelen i forvejen, og fordi der er trygt og fredeligt. Her har man det godt. Nordjyderne selv er i det store og hele også tilfredse med at bo i den by, hvor de gør - kun 2 % er decideret utilfredse. Hvor tilfreds er du med at bo i den by, hvor du bor nu? Svar fordelt på kommuner (fra delanalyse 1). 1.235 svar RESUMÉ For andre er Nordjylland et sted man flytter til for at få sig en uddannelse. En måde at prøve kræfter med nordjyderne på er derfor at lade sig indskrive på Aalborg Universitet, hvilket flere tusinde unge mennesker gør hvert år. Ud over nordjyderne selv, som fylder godt op De respondenter, der er flyttet til Nordjylland inden for de sidste 10 år, kommer fra følgende områder af landet (fra delanalyse 1). 141 svar Udlandet 12% København 12% Øvrige Sjælland 9% Odense 2% Øvrige Fyn 1% Parametre, der har haft betydning for, at tilflyttere fra andre dele af landet/udlandet har bosat sig i Nordjylland i perioden 2000-2010 (fra delanalyse 1). Øvrige Jylland 46% Århus 18% 141 svar Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke 0 20 40 60 80 100 120 140 på en tredjedel af studiepladserne, er der en del midtjyder - faktisk er Århus Kommune den kommune, hvor næstflest af de studerende, som har medvirket i delanalyse 2, kommer fra. Men også københavnere, fynboer og sønderjyder finder vej nordpå. Nogle af de studerende tilflyttere bliver så glade for landsdelen, at de bliver boende, efter at eksamensbeviset er overrakt. Faktisk vælger halvdelen af kandidaterne fra AAU - ihvert fald på den korte bane - at blive boende i Nordjylland, og af dem er 1/3 tilflyttere, som ikke boede i Nordjylland inden studiet. Arbejde Familie/venner Rekreative områder Fritidstilbud Nærområdet Offentlig service Tryghed Uddannelse Bolig Prisniveau Infrastruktur Indkøbsmuligheder Ry/anbefaling Baggrundsrapport RUP 11 2010 9
Aalborg overrasker positivt Blandt såvel nordjyder som ikke-nordjyder, der har gået på Aalborg Universitet, er der en udbredt opfattelse af, at Aalborg som studieby er inde i en positiv udvikling, og for mere end halvdelen af de studerende og færdiguddannede har tiden på Aalborg Universitet ændret deres syn på det at bo i Nordjylland - i en positiv retning. Tiden på AAU har også betydet, at en del fordomme om Nordjylland og Aalborg som et kedeligt sted manes i jorden. Som én af dem siger: Jeg troede Aalborg var kedelig og grå, men det er en vidunderlig by - kunne jeg rykke den op ved roden og flytte den syd for Århus, havde jeg stadig boet der Citat fra spørgeskemaets fritekstsvar i delanalyse 2 For andre er Nordjylland et sted, der bliver for småt - som for Andreas fra Aalborg i delanalyse 3, der flyttede til Århus, fordi han trængte til at komme til en større by, og som i dag siger: Jeg er stadig glad for Aalborg, men har fået et andet perspektiv på det ved at bo i en større by Citat Andreas Laursen i delanalyse 3 Andreas er ikke ene om at se ud i verden. 15 % af nordjyderne siger i delanalyse 1 ja til spørgsmålet om, hvorvidt de overvejer at flytte, og yderligere 22 % svarer måske. De fleste har dog ikke tænkt sig at flytte så langt - 23 % har en anden landsdel i kikkerten, mens 4 % overvejer en bopæl i udlandet. Hvad skal vi lave? Men vi bliver ikke mærkbart flere indbyggere i Nordjylland, og det antal kandidater fra AAU, som bliver i regionen, svarer til det antal nordjyder, der gennemfører en kandidatuddannelse på AAU. De kandidater, der rejser ud, gør det først og fremmest, fordi deres nyvundne viden stiller større krav til mulighederne for at finde et spændende arbejde. De muligheder synes de højtuddannede ikke er særligt gode i Nordjylland. Ingen af de 592 højtuddannede kandidater er meget enige i, at der i Nordjylland er adgang til attraktive jobs, og når de vælger at flytte, har mulighederne for at få et godt job stor eller afgørende betydning for 5 ud af 6. Gode jobs er derfor det vigtigste middel til at fastholde flere højtuddannede unge i regionen. Når de højtuddannede først er flyttet, er der kun én ting, der kan få dem tilbage til Nordjylland; et godt job. Det er afgørende for næsten 3 ud af 4, og uden jobbet kan det være lige meget. Måske stiller de højtuddannede lidt høje krav. Hos den gennemsnitlige til- Hvordan vurderer du, at Aalborg har udviklet sig som studieby over de senere år? (delanalyse 2) 1.254 svar 1.254 svar Den er blevet meget dårligere Den er blevet lidt dårligere 0% 2% Ved ikke 21% Hverken dårligere eller bedre 25% Den er blevet meget bedre 16% Den er blevet lidt bedre 36% Har din tid på Aalborg Universitet påvirket dit syn på Nordjylland? (delanalyse 2) Nej 40% Ja - i negativ retning 5% Ja - i positiv retning 55% 10
flytter til Nordjylland, som han eller hun præsenteres i delanalyse 1, er det gode job kun en afgørende tilflyttebetingelse for 15 %. I delanalyse 2 har mange studerende og højtuddannede mennesker benyttet sig af muligheden for at give deres syn på Nordjylland, og mere end 60 % af dem er enige eller meget enige i, at Nordjylland er et attraktivt sted at bo. Tilgængelighed er en udfordring Selv om 3 ud af de 4 kandidater, som har fortalt deres personlige historie i delanalyse 4, bor i Nordjylland, så kan de ikke se karrieremulighederne i landsdelen, og pendler derfor enten til Århus eller Randers eller tager jobs, der ligger på kanten af drømmene. Men de bor her, fordi familien gør det, og fordi de sætter pris på deres omgivelser. Og Nordjylland er da også udfordret på tilgængeligheden til bl.a. arbejdspladser. Flere af de virksomheder, som i delanalyse 5 angiver begrundelserne for, at de er flyttet - enten internt i Nordjylland eller ud af landsdelen - angiver tilgængelighed som en vigtig faktor. Følgende parametre har betydning for de 15% af de adspurgte nordjyder, der overvejer at flytte indenfor de næste år (delanalyse 1) 183 svar Boligbehov Boligudgifter Tæt på fritidstilbud Tæt på familie/venner Arbejde Uddannelse Natur Daglige gøremål Føle sig hjemme Større by Mindre by Offentlig transport Udlandet Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hvilke parametre var vigtige for dig som højtuddannet, da du valgte at flytte fra Nordjylland efter endt uddannelse? (delanalyse 2) 149 svar (ud af 427 som påbegyndte og afsluttede deres kandidatuddannelse på Aalborg Universitet) Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Fik job udenfor regionen Ville gerne have job et andet sted Flyttede pga bedre jobmuligheder Foretrak at bo i en anden by Flere/bedre kultur- og fritidstilbud Familiære/sociale årsager Flyttede tilbage Andre årsager Baggrundsrapport RUP 11 2010 11
Antal tilgængelige arbejdspladser indenfor 1 time i bil fra de 15 største byer i Nordjylland (delanalyse 7). Tilgængelige arbejdspladser 417.000 (1) 234-254.000 (4) 173-181.000 (3) 153-164.000 (4) 44-64.000 (3) Aabybro Hirtshals Hjørring Brønderslev Nørresundby Skagen Frederikshavn Sæby Tilgængelighed til ungdomsuddannelser indenfor en time. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen adgang Adgang til alle fem typer Thisted Aalborg Nykøbing Mors Aars Hobro Støvring Hadsund I delanalyse 7 er der lavet beregninger af tilgængeligheden til arbejdspladser inden for hhv. en halv og en hel time i bil fra de 15 største byer i regionen. Inden for en halv times kørsel er der adgang til næsten præcis lige mange arbejdspladser fra de tre topscorere Nørresundby, Brønderslev og Aalborg - i nævnte rækkefølge. Inden for en times kørsel er det Hobro, der ligger i top med en tilgængelighed til godt 417.000 arbejdspladser. Herefter følger Støvring (254.000) og Aars (249.000). Først derefter kommer Aalborg og Nørresundby, hvorfra der er adgang til ca 235.000 arbejdspladser. Til sammenligning har Region Syddanmark lavet den samme øvelse tidligere på året, og her ligger de nordjyske byer generelt meget lavere i tilgængelighed end de syddanske. Hobro har dog adgang til flere arbejdspladser inden for en times kørsel end både Fredericia og Middelfart, mens Aalborg inden for en times kørsel ligger på niveau med Ringe og Assens (hver ca. 239.000). Er man henvist til kollektiv transport, er tilgængeligheden 50-80 % lavere end med bil. Enkelte kan dog omvendt se et potentiale i, at Nordjylland kan noget andet og er knap så overrendt som sin sydlige nabo. En psykolog svarer således i delanalyse 2 på, hvad der kan få ham eller hende til at flytte til Nordjylland: Tilgængelighed handler også om uddannelse, og i delanalyse 8 er det gennem rejsetidsanalyser kortlagt, hvor mange unge mellem 15 og 19 år, der har adgang til en eller flere ungdomsuddannelser med bus og tog. Analysen viser en polarisering, hvor der i de større byer er god adgang til ungdomsuddannelser, mens en trediedel af regionens unge ikke har adgang til en ungdomsuddannelse indenfor en halv time. På hele Læsø og i dele af de store landkommuner, har de unge mere end 1 times transport til den nærmeste ungdomsuddannelse. Analysen er udført på baggrund af udtræk fra Rejseplanen, og den afspejler, hvor vigtig den kollektive trafik er for adgangen til ungdomsuddannelser. Muligheden for at kunne blive autoriseret psykolog, som en del af ansættelsen, hvilket der er større mulighed for i region Nordjylland end i region Midtjylland Citat fra spørgeskemaets fritekstsvar i delanalyse 2 12
Spil esset! For føje år siden var Aalborg og Nordjylland en vidensklynge inden for mobiltelefoni, og der var rift om de civilingeniører, som AAU uddanner 40 % af den samlede danske årgang af. Dengang holdt Jørgen Mads Clausen fra sin plads på Danfoss skarpt øje med, hvad de lavede oppe i nord. I delanalyse 6 fortæller han, hvordan han satte et konsulentfirma til at finde ud af, hvad der skete, og opdagede, at man i Aalborg havde fat i den lange ende. Det mener Bent Flyvbjerg, som også medvirker i delanalyse 6, ikke, at man har længere: Aalborg har i 30 år haft den kæmpe fordel, at 40 % af alle danske civilingeniører bliver uddannet i byen - det er noget af et es at have på hånden. Hvis man ikke forstår at spille det, så er det et problem. Og det har man ikke formået Citat Bent Flyvbjerg i delanalyse 6 Kandidaterne fra det teknisk-naturvidenskabelige fakultet er da også den gruppe, hvor færrest nyuddannede søger job i Nordjylland - 21 % søger i Aalborg, og 14 % søger i resten af Nordjylland ifølge delanalyse 2. Nordjyderne i delanalyse 1 er set over én kam enige om, at landsdelens tre største udfordringer er at fastholde de veluddannede unge, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling i de nordjyske virksomheder. Hvor søgte kandidaterne deres første job? (delanalyse 2) Svar fra 632 kandidater 30% 25% 20% 15% Men vidensmiljøet i Aalborg er til stede, og det har før medført succeser. Både nordjyderne generelt og de studerende eller kandidaterne fra AAU er enige om, at Nordjyllands største force er adgangen til attraktive uddannelser. I dag peger de tunge meningsdannere i delanalyse 6 på muligheden for et nyt eventyr inden for sundhedsteknologi og vedvarende energi, ligesom der måske kan trækkes nye ressourcer ud af vækstlaget bag mobiltelefoni-opturen fra 1990 erne. Men der er brug for et lokomotiv i form af en eller flere lokale virksomheder med en stærk ambition, og der er behov for en fælles vision. Sønderjyden Anders, der nu bor i Hobro, og som i delanalyse 4 fortæller om sine valg frem mod karrieren som mikrobiolog, støtter op om den ide: Hvis man skal have folk til at blive i Nordjylland, er det vigtigt at have en alliance med store virksomheder, som afføder flere jobs. Novozymes kunne godt have en afdeling i Nordjylland, hvor mange akademikere kommer fra. Tilbyd virksomhederne attraktive forhold - så skal der nok være akademikere nok, der er villige til at pendle. Hvis der var et job til min profil, kunne jeg godt se mig selv bo i Aalborg Citat Anders Iversen i delanalyse 3 Hvordan vurderer du mulighederne for at få et attraktivt job inden for dit fag i Nordjylland? (delanalyse 2) Alle studerende og kandidater Ved ikke 7% Rigtig dårlige 12% Rigtigt gode 1% Gode 8% 10% 5% 0% Aalborg Øvrige Nordjylland Århus Øvrige Jylland København Øvrige Sjælland Odense Øvrige Fyn, Lolland, Falster, Møn og Bornholm Dårlige 36% Gennemsnitlige 37% Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Humanistiske Fakultet Baggrundsrapport RUP 11 2010 13
Over halvdelen af dem, der har stiftet bekendtskab med AAU, kan se sig selv som selvstændige Overskriften, som opsummerer en af de mest opsigtsvækkende konklusioner i delanalyse 2, siger det hele: Nordjylland har en ressource, som landsdelen kan forvalte langt bedre. Hvis jobbet ikke vil komme til nordjyden, må han selv skabe det. Blandt de studerende og højtuddannede fra AAU er 4 % i dag selvstændige. 8 % har seriøse overvejelser om at blive det, og hele 47 % kan se sig selv som selvstændige, men har ikke konkrete planer. Men de potentielt selvstændige skal nurses, så de springer ud og bliver i landsdelen. Skrækscenariet må være den situation, som beskrives herunder: Jeg var glad for Aalborg som studieby, men da der ingen jobs var at få, flyttede alle studievennerne til København, og efter et års tid besluttede jeg også at flytte min virksomhed derover Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen i delanalyse 2 fra en fraflyttet iværksætter Nordjylland på den nationale scene Set fra de højere luftlag i Infrastrukturkommissionen, har Bent Flyvbjerg fået øje på et særligt udslag af nordjysk høflighed. For mens de øvrige politikere rundt om i landet pressede på for at få tilgodeset netop deres egn, så var telefonen tavs fra Nordjylland. Derfor har Bent et ønske til de nordjyske politikere: Der er brug for, at de nordjyske politikere bliver langt bedre til lobbyarbejde. De er stort set passive i national sammenhæng på alle de områder jeg kender til Citat Bent Flyvbjerg i delanalyse 6 Den tredje Limfjordsforbindelse nævnes både af nordjyderne i delanalyse 1 og af deres tidligere amtsborgmester Orla Hav i delanalyse 6 som et eksempel på en vigtig sag med regional betydning, hvor der ikke har kunnet skabes fælles fodslag. En klar ide på erhvervssiden kan suppleres med tiltag inden for turisme og bosætning. Filminstruktør Niels Arden Oplev har optaget dele af sin film Drømmen på Ærø med støtte fra den sydfynske filmfond Filmfyn. Filmen betød, at Ærø blev en location, som turister var interesserede i at besøge: Drømmen har faktisk spillet alle pengene tilbage til fonden, og når jeg kommer til Ærø, så bliver jeg behandlet som royal, fordi den film har betydet så meget for øen turistmæssigt Citat Niels Arden Oplev i delanalyse 6 At det rette lys på et sted kan give en ny erkendelse ved vi allerede fra Skagensmalerne, som Niels Arden Oplev runder i delanalyse 6, men også nutidens nordjyder kan blive påvirkede. Som Lise, der forlod Hjørring og blev gladere for sin hjemegn: Jeg er blevet mere positivt stemt overfor Nordjylland, efter at have været væk i nogle år, men jeg kunne ikke selv finde på at bo der. Da jeg flyttede til Århus var jeg nærmest anti-nordjylland. Nu er jeg blevet sådan lidt turist-agtigt stemt - det er meget hyggeligt Citat Lise Sørensen i delanalyse 3 Liv på landet? Men lyset kan også blive lige skarpt nok - og det bliver det i delanalyse 2, når kun 14 ud af 592 højtuddannede fra det lokale universitet erklærer sig helt enige i, at Nordjylland er godt rustet til fremtiden. Hertil kommer, at de borgere i delanalyse 1, som bor uden for Aalborg og Rebild kommuner, ser noget mere pessimistisk på, hvordan regionen er rustet til fremtiden, end borgerne i de to kommuner langs motorvejen. Ud over jobmulighederne kan det også handle om den centralisering, som for den almindelige nordjyde 14
i delanalyse 1 har gjort offentlig transport til et afgørende flytteparameter på højde med nærhed til familie og venner, og som kan betyde forskellen på, om et ungt menneske vælger en ungdomsuddannelse eller ej. I delanalyse 8 ses det, at i Thisted og Vesthimmerlands Kommuner har mere end 50% af de unge ikke adgang til en eneste ungdomsuddannelse inden for en halv times kørsel med kollektiv trafik. 13% af regionens unge (næsten 5.100 personer mellem 15 og 19 år) har ikke adgang til en ungdomsuddannelse inden for en times transport med tog eller bus. I fritekstsvarene til delanalyse 1 skriver en af respondenterne således: For nogle indbyggere i region Nordjylland er Nordjylland ikke noget, man identificerer sig med. Indbyggere i Thy og i den sydlige del af regionen får indpodet et andet tilhørsforhold gennem midtjyske medier og måske også arbejde i Midtjylland. Samlet set ligger der derfor en opgave for Nordjylland i at skabe et fælles fodslag, der kan løfte regionen og udnytte de mange ressourcer, som findes her. Det bliver efterhånden et stort problem, at bo i yderkanterne af kommunerne, da Nordjyllands Trafikselskab ikke ønsker at køre i disse områder uden for skoletid Citat fra spørgeskemaets fritekstsvar i delanalyse 1 Baggrundsrapport RUP 11 2010 15
Uddrag af Nordjyllands potentialer og udfordrin ger ifølge analyserne Adgang til attraktive uddannelser er Nordjyllands største force - den kan udnyttes meget bedre, hvis der skabes fælles fodslag i erhvervspolitikken. Eksemplerne i kapitel 5 fra Støvring og Hobro indikerer, at en målrettet indsats kan give pote. En stor andel af nordjyderne - uanset uddannelsesgrad - mener, at Nordjylland er dårligt rustet til fremtiden. Survey 1 og 2 viser samstemmende, at Nordjyllands tre største udfordringer: 1) at fastholde de veluddannede unge, 2) at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft og 3) at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling i de nordjyske virksomheder. Mange højtuddannede flytter fra regionen og gør det entydigt, fordi de ikke kan få job. For 5 ud af 6 har arbejdet haft stor eller afgørende betydning for deres flytning. Der ligger en stor opgave i at kunne tilbyde de nye kandidater fra AAU et attraktivt første job i Nordjylland. AAU er en rugekasse. 47 % af de studerende og højtuddannede kan se sig selv som selvstændige. Hertil kommer, at 4 % allerede er det, mens 8% har seriøse overvejelser om at starte egen virksomhed. Aalborg by er inde i en positiv udvikling, og folk, der oplever byen ved selvsyn, får overvejende en positiv overraskelse. Mange færdiguddannede vil gerne blive i regionen, men kan ikke få arbejde. Nærheden til familie og venner er et flytteparameter med stor eller afgørende betydning for mere end hver anden tilflytter til Nordjylland. Tryghed er den næstvigtigste grund til at flytte til Nordjylland. For de højtuddannede er udsigten til et godt job helt afgørende for, om de overvejer at bosætte sig i Nordjylland igen. Nordjylland har glemt sin egen medicin. Det mener Jørgen Mads Clausen og refererer til mekanismerne bag den fantastiske klyngedannelse, som satte Aalborg og Nordjylland på det teknologiske verdenskort inden for mobiltelefoni i 90erne. Andre meningsdannere efterlyser mere offensive polikere, der nationalt bliver bedre til at markere regionens behov, men også et stærkere samarbejde mellem universitet og virksomheder og internt mellem kommunerne. 16
NORDJYDERNE OM NORDJYLLAND Delanalyse 1 I dette kapitel ses der nærmere på bosætningspræferencer og holdninger til Nordjylland blandt 1.234 tilfældigt udvalgte borgere i region Nordjylland. Baggrundsrapport RUP 11 2010 17
1.1 Konklusioner De 1.235 borgere i Nordjylland, som har besvaret dette spørgeskema, har hver deres fortælling om Nordjylland og landsdelens fremtid. Rigtig mange ser sig selv som en del af den, mens andre ser sig om efter grønnere græsgange. Nordjyderne: - Er generelt meget glade for at bo, hvor de gør, og over en tredjedel mener, at byen hvor de bor, er blevet et bedre sted at bo i de senere år. - Bliver især boende pga. tryghed samt nærhed til familie og venner. Nordjyllands største udfordringer i de kommende år: - At holde på de veluddannede unge, at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling i de nordjyske virksomheder. - Centraliseringen og nedskæringerne på skoler, lægehuse, kollektiv trafik etc. i landdistrikterne opleves som en faktor, der forringer levevilkårene markant. - Trafikken over fjorden sander til, og der er behov for en langsigtet løsning, der forbedrer mobiliteten for såvel bilister som rejsende med tog. - Blandt borgerne i regionen erklærer dobbelt så mange sig enige i, at landsdelen har attraktive uddannelser i forhold til arbejdspladser. Arbejdet fylder ligeledes mere i overvejelserne hos fraflytterne end hos tilflytterne. Tilflytterne udefra kommer, fordi de kan få: - Nærheden til familie og venner i Nordjylland. - Et trygt sted at bo. - Den rigtige bolig. Arbejde og uddannelse er hver især et afgørende flytteparameter for hver fjerde tilflytter, mens personlige relationer er afgørende for halvdelen af alle tilflytninger til regionen. Tilflytterne er generelt bedre uddannet end nordjyderne. Det formodes, at en del af tilflytterne uddanner sig i Nordjylland. Nordjyllands indbyggere flytter - både i og uden for regionen - for at få: - Den rigtige bolig. - Arbejde. - Bolig i/ved en større by. 15 % af nordjyderne svarer klart ja til, at de overvejer at flytte, mens 22 % svarer måske. Hele 57 % af dem overvejer en flytning inden for region Nordjylland. De borgere i Nordjylland, der overvejer at forlade landsdelen, vil flytte for at få: - Uddannelse. - Arbejde. - Nærhed til familie/venner og bolig i/ved en større by. 23 % af de indbyggere i Nordjylland, der overvejer at flytte, har planer om at flytte ud af regionen til et andet sted i Danmark, mens yderligere 4 % vil til udlandet. 18
Metodebeskrivelse Delanalyse 1 er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 tilfældigt udvalgte personer over 15 år bosat inden for region Nordjylland. Der er ikke testet for statistisk repræsentativitet. Respondenterne er udvalgt via cpr-registret, og har efterfølgende fået tilsendt et brev fra Regionen med en invitation til at deltage i en internetbaseret undersøgelse. Undersøgelsen afdækker, hvad man som borger mener er godt og mindre godt ved at bo, arbejde og uddanne sig i Nordjylland. Svarprocenten på undersøgelsen blev 41 %. De indkomne data er herefter opsamlet i frekvenstabeller og i fritekstsvar, som efterfølgende er bearbejdet. I databearbejdningen er der optegnet figurer for såvel den samlede respondentgruppe, som for undermængder af respondentgruppen - f.eks. i forhold til flytteparametre, der er opgjort for hele respondentgruppen og for den del af respondenterne, der overvejer at flytte ud af regionen. Inddelingen i undermængder giver mulighed for at vise særlige tendenser eller holdninger, der afviger fra den samlede respondentgruppe. Baggrundsrapport RUP 11 2010 19
1.1 Vi kan godt lide at bo her Generelt er mellem 82 og 93 % af nordjyderne tilfredse eller meget tilfredse med at bo, hvor de gør, og kun 2 % er decideret utilfredse. Kun nuancer adskiller de kommuner, hvor borgerne er mest tilfredse med at bo. Jammerbugt har dog en mindre andel af borgere, der er meget tilfredse, end de øvrige højt rangerende kommuner. De mindst tilfredse borgere bor i Vesthimmerland og Morsø kommuner. Aalborg og Nordjylland er et dejligt sted. Det ligger bare dårligt i forhold til resten af landet Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Byernes kvaliteter Mellem 22 og 48 % af respondenterne angiver, at deres by eller nærområde er blevet et bedre eller endog et meget bedre sted at bo over de senere år. Det er især byer i Aalborg og Rebild kommuner, der af respondenterne nævnes som dem, der har udviklet sig mest positivt over de senere år. Omvendt er der ingen borgere i Morsø kommune, der mener, at deres nærområde eller by er blevet et meget bedre sted at bo over de senere år, og kun meget få indbyggere i Frederikshavn kommune mener, at deres by eller nærområde er blevet et meget bedre sted at bo. Er den by, hvor du bor, blevet et bedre eller dårligere sted at bo over de senere år? (svarene fordelt på kommuner) Et meget bedre sted Et bedre sted Uændret Et dårligere sted Et meget dårligere sted Ved ikke Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20
I nogle kommuner er der borgere, som har svaret, at deres by eller nærområde er blevet et meget dårligere sted at bo over de senere år. Det er ca. 5 % af borgerne i Morsø og Thisted kommuner, og en mindre andel af borgerne i Hjørring og Jammerbugt kommuner. Oplevelsen af en negativ udvikling kan skyldes mange faktorer, og siger ikke noget generelt om kvaliteterne ved at bo i en bestemt kommune. Specielt i vores område er de lokale fjernvarmeværker med til at affolke småbyer som Veddum, Visborg, Skelund og i nogen grad også Ø. Hurup. Ingen har lyst til at købe et hus, hvor varmeudgiften ofte er større end boligudgiften. Der er gjort alt for lidt fra politisk side for at ændre dette. En varmeudgift i vores by ligger mellem 26.000 og 40.000 om året for et almindeligt parcelhus. Vi søgte et hus uden fjernvarme og fandt et. Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen NORDJYDERNE OM NORDJYLLAND Hvor tilfreds er du med at bo i den by, hvor du bor nu? (svarene fordelt på kommuner) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfreds Meget tilfreds Baggrundsrapport RUP 11 2010 21
1.2 Hvad tiltrækker tilflyttere udefra? Hvem er tilflytterne? Den største flytteaktivitet over de sidste 10 år er sket i Aalborg Kommune, hvor 17 % angiver, at de er flyttet til Nordjylland fra en anden landsdel siden år 2000. Det er også mere end 10 % af de adspurgte i Thisted og Mariagerfjord kommuner, der angiver, at de er flyttet til Nordjylland inden for de sidste 10 år. 2/3 af tilflytterne til regionen kommer fra det øvrige Jylland, og aldersmæssigt spænder tilflytterne over en bred årrække med hovedvægten i aldersgruppen 20-40 år. Det kan indikere, at nogle tager til Nordjylland for at uddanne sig, mens andre bosætter sig i landsdelen efter at have afsluttet en uddannelse i Århus eller København, eller når selv de stifter familie og får lyst til at bo nær familie og venner. De respondenter, der er flyttet til Nordjylland inden for de sidste 10 år, kommer fra følgende områder af landet: 141 svar. Tilflytterne er bedre uddannet end nordjyderne Der er en sammenhæng imellem uddannelsesniveauet hos tilflytterne og villigheden til at flytte til Nordjylland fra en anden landsdel. Kun 5 % af de personer, der er flyttet til Nordjylland siden år 2000, har i dag folkeskolen som deres højeste uddannelse, mens det gælder for 13 % af nordjyderne. Dobbelt så mange nordjyder som tilflyttere har en erhvervsuddannelse. 22 % af tilflytterne har en lang, videregående uddannelse - det samme har 9 % af nordjyderne. Tilflytternes uddannelse kan både være taget i og uden for Nordjylland, og undersøgelsen siger ikke noget om, hvilket uddannelsesniveau tilflytteren havde, da han eller hun kom hertil. Familie, venner og tryghed er afgørende for tilflytterne Når tilflytterne selv skal angive årsagerne til, at de er kommet til Nordjylland, spiller familie og venner en stor rolle for mere end hver anden, og det har afgørende betydning for hver tredje tilflytters valg. Den rette Udlandet 12% København 12% Øvrige Sjælland 9% Odense 2% Øvrige Fyn 1% Vi valgte at flytte til Nordjylland, så vi kunne dyrke golf i Løkken, og være tæt på venner og mine børn og børnebørn. Det var et bevidst valg at bosætte os i sommerhuset, og køre efter de aktiviteter, vi deltager i i nærområdet Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Øvrige Jylland 46% Århus 18% Jeg kender til området, fra ferieperioder. Og derfor føler jeg en mindre tilknytning og ved, at tingene fungerer godt i forvejen heroppe Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen 22
Andelen af indbyggere, der er flyttet til Nordjylland over de sidste 10 år fordelt på de nordjyske kommuner 100% 25 20 25 10 5 0 Aalborg Thisted Tilfl yttet siden 2000 Ikke tilfl yttet siden 2000 Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Brønderslev Hjørring Frederikshavn Jammerbugt Morsø Bemærk: Tilflytterne kan have foretaget flytninger internt i regionen, efter de er kommet hertil, og den angivne kommune er derfor den, hvor respondenten bor på svartidspunktet. NORDJYDERNE OM NORDJYLLAND Uddannelsesniveauet i dag blandt de personer, der er flyttet til Nordjylland siden år 2000 107 svar. 952 svar. Uddannelsesniveauet i dag blandt nordjyder, der angiver, at de ikke er flyttet til regionen i perioden 2000-2010. 6% 5% 3% 12% Folkeskole 7% 14% Folkeskole 22% 10% Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Kort videregående 27% 28% Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Kort videregående 11% Mellemlang videregående Lang videregående Mellemlang videregående Lang videregående 34% Andet 10% 11% Andet Baggrundsrapport RUP 11 2010 23
Parametre, der har haft betydning for, at tilflyttere fra andre dele af landet/udlandet har bosat sig i Nordjylland i perioden 2000-2010. 141 svar Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke Arbejde Familie/venner Rekreative områder Fritidstilbud Nærområdet Offentlig service Tryghed Uddannelse Bolig Prisniveau Infrastruktur Indkøbsmuligheder Ry/anbefaling 0 20 40 60 80 100 120 140 Antal bolig og trygge rammer i nærmiljøet vægtes også højt, mens hhv. arbejde og uddannelse blot spiller en stor eller afgørende rolle for ca. hver fjerde. At arbejde og uddannelse er væsentligt mindre afgørende for tilflytterne, end nærheden til familien og de trygge rammer, kan komme som en overraskelse. Af de tilflyttere, som vægter nærheden til venner og familie højt, svarer 55 %, at de har familie i Nordjylland, 26 % har venner i landsdelen, og 26 % har fundet en partner i landsdelen. For hver anden af de respondenter, der angiver et trygt sted som en vigtig bosætningsparameter, menes der hhv. et sted uden ret meget kriminalitet, at bo et sted med fred og ro samt at bo nær venner og familie. Nuværende hjemkommune for de respondenter, der er flyttet til Nordjylland i perioden 2000-2010. Antal 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Aalborg er uddannelse og familie/venner Ses der nærmere på tilflytterne, bor ca. halvdelen af dem i dag i Aalborg Kommune, og der er da også andre bevæggrunde for at flytte til Aalborg end til resten af Nordjylland. For 1/3 af tilflytterne til Aalborg har uddannelse været en afgørende flytteparameter. Nærheden til venner og familie og arbejde er de parametre, som næstflest tillægger afgørende betydning, men de er trods alt kun afgørende for hhv. hver fjerde og hver femte. Ingen angiver, at den offentlige service eller Aalborgs ry/anbefalinger fra bekendte har været afgørende for deres beslutning om at flytte til kommunen. Det øvrige Nordjylland - kendt og smukt land Udefrakommende tilflyttere til Nordjylland uden for Aalborg Kommune er i mange tilfælde personer, der har personlige relationer til det sted, de flytter til. Nærheden til familie og venner har således afgørende betydning for hver anden tilflytter. Trygheden er den 24
Parametre, der har haft betydning for, at tilflyttere fra andre dele af landet/udlandet har bosat sig i Aalborg Kommune i perioden 2000-2010. 73 svar næstvigtigste flytteparameter, ligesom den rigtige bolig og rekreative nærområder ligger højt på ønskelisten. Arbejde har kun afgørende betydning for hver 9. tilflytter, og uddannelse er den parameter, der har mindst betydning. 1.3 Når nordjyderne flytter 15 % af nordjyderne svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de overvejer at flytte, og yderligere 22 % svarer måske. I aldersgruppen 16-25 år og i grupperne med hhv. en gymnasial uddannelse og en lang videregående uddannelse findes den største andel af respondenter, der overvejer at flytte - hhv. 30 % i gruppen med gymnasial uddannelse og 25 % for gruppen med en lang, videregående uddannelse. Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 70 Arbejde Familie/venner Rekreative områder Fritidstilbud Nærområdet Offentlig service Tryghed Uddannelse Bolig Prisniveau Infrastruktur Indkøbsmuligheder Ry/anbefaling Antal Desuden er der flest i Morsø og Aalborg kommuner, der går med flyttetanker - ca hver 5. indbygger i hver kommune. Overvejer du at flytte? (svar blandt nordjyderne) 1.234 svar 61% 5% 15% 19% Ja Måske Nej Ved ikke Parametre, der har haft betydning for, at tilflyttere fra andre dele af landet/udlandet har bosat sig i Nordjylland fraregnet Aalborg Kommune i perioden 2000-2010. 69 svar Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke Arbejde Familie/venner Rekreative områder Fritidstilbud Nærområdet Offentlig service Tryghed Uddannelse Bolig Prisniveau Infrastruktur Indkøbsmuligheder Ry/anbefaling 0 10 20 30 40 50 60 Antal Baggrundsrapport RUP 11 2010 25
Hvem overvejer at flytte? 100% 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hvor overvejer de flytbare nordjyder at flytte hen? 183 svar Til udlandet 4% Geografien er Ved ikke 5% ikke afgørende 11% Til en anden by uden for Nordjylland 23% Til en anden bolig i samme by 16% Til en anden by i Nordjylland 41% Følgende parametre har betydning for de nordjyder, der siger ja til overvejelserne om at flytte indenfor de næste par år. 183 svar Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke Spørges der ind til, hvor nordjyderne overvejer at flytte hen, så overvejer 57 % at flytte inden for Nordjylland eller endog inden for den by, hvor de bor i dag. 23 % overvejer at flytte ud af Nordjylland til et andet sted i Danmark, og yderligere 4 % har udlandet i kikkerten. Boligbehov Boligudgifter Tæt på fritidstilbud Tæt på familie/venner Arbejde Uddannelse Natur Daglige gøremål Føle sig hjemme Større by 0 50 100 150 Antal Flytteparametre for nordjyderne For de nordjyder, der overvejer en flytning, spiller muligheden for at få den helt rigtige bolig den største rolle. Arbejde og uddannelse har en afgørende betydning for mange, men i den samlede afvejning spiller også nærheden til fritidstilbud, nærheden til familie og venner, nærheden til de daglige gøremål og det at bo i/ ved en større by en stor rolle. Offentlig transport har afgørende betydning for lige så stor en andel af nordjyderne, som nærheden til familie/venner har. Mindre by Offentlig transport Udlandet 26
Top 5 - flytteparametre med stor eller afgørende betydning Boligbehov (34%) Arbejde (34%) Uddannelse (33%) En større by (32%) Nærheden til daglige gøremål (27%) Økonomi i forhold til boligen er stort set ikke en parameter, ligesom udlandet og en mindre by end den nuværende heller ikke er inde i overvejelserne for mere end et fåtal. Betragtes alene flytteparametre med afgørende betydning topper boligbehov, uddannelse og arbejde i nævnte rækkefølge (17-20 %) Flytteparametre ud af Nordjylland De nordjyder, der overvejer en flytning ud af Nordjylland, vægter også andre parametre end helheden af flytteparate nordjyder. Boligen betyder langt mindre, mens hhv. uddannelse, arbejde og ønsket om at bo i/ ved en større by har stor eller afgørende betydning for ca. hver anden. Jeg er ansat i København, hvilket selvsagt er besværligt, og det er vanskeligt at finde et attraktivt job i Nordjylland Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Flytteparametre internt i Nordjylland De parametre, som er afgørende eller af stor betydning for nordjyder, der overvejer en flytning internt i regionen, er mere sidestillede end hos dem, der overvejer at flytte væk. Uddannelse er den grund, der får flest nordjyder til at overveje en flytning internt i regionen, og det har afgørende betydning for hver fjerde a fgørende flytteparametre. Arbejdet overgås af en række andre parametre som afgørende - herunder offentlig transport, der har afgørende betydning for lige så mange, som naturen og nærheden til venner og familie har. Følgende parametre har betydning for de nordjyder, der overvejer at flytte til en by i Danmark uden for Nordjylland Afgørende betydning Stor betydning Nogen betydning Ringe betydning Uden betydning Ved ikke Boligbehov Boligudgifter Tæt på fritidstilbud Tæt på familie/venner Arbejde Uddannelse Natur Daglige gøremål Føle sig hjemme Større by Mindre by Offentlig transport Udlandet Boligbehov Boligudgifter Tæt på fritidstilbud Tæt på familie/venner Arbejde Uddannelse Natur Daglige gøremål Føle sig hjemme Større by Mindre by Offentlig transport Udlandet 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Følgende parametre har betydning for de nordjyder, der overvejer at flytte internt i Nordjylland 0 10 20 30 40 50 60 70 Antal Antal Baggrundsrapport RUP 11 2010 27
Det bliver efterhånden et stort problem, at bo i yderkanterne af kommunerne, da Nordjyllands Trafikselskab ikke ønsker at køre i disse områder uden for skoletid Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Jeg var tvunget til at flytte til Nordjylland p.g.a. kommunesammenlægningen. Jeg er meget ked af at være blevet tvangsflyttet fra Østjylland til Nordjylland og er klar til at vende tilbage til region Midtjylland om muligt Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Vi er ikke byfolk - vi vil på landet og bo Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Jeg føler, at Thisted i fremtiden blot skal være et område for rekreative gøremål Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen De ting, der holder nordjyderne fast Når nordjyderne bliver spurgt, hvorfor de ikke overvejer at flytte, er det nære ting som børnenes skole, netværk - både personligt og i forbindelse med virksomhed - samt tilfredshed med nærområdet og boligen generelt, der er de hyppigste begrundelser. Jeg har egen skov på 10 tdl. med god plads til aktiviteter. Jeg skal ingen steder Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen 1.4 Kvaliteterne i Nordjylland Borgerne er blevet spurgt om, hvor enige de er i en række udsagn om Nordjylland, som ses på modstående side. Svarene er opdelt i bopælskommuner, men er møntet på hele Nordjylland. Godt 3 ud af 4 nordjyder er enige eller meget enige i, at Nordjylland er et attraktivt sted at bo. De mindst positive bor i Morsø og Mariagerfjord kommuner, og udsagnet kan både bygge på deres egne oplevelser og på et generelt indtryk af Nordjylland. Attraktive jobs - mest syd for fjorden Der stor forskel på, hvor enige borgerne er i udsagnet om, at der i Nordjylland er adgang til attraktive jobs. Kun hver 5. borger i Læsø og Jammerbugt kommune er enige eller meget enige i den betragtning, mens ca. 40 % af borgerne i Aalborg og i kommunerne syd for fjorden er enige eller meget enige i udsagnet. Det kan afspejle, at man med en bolig syd for fjorden har adgang til arbejdspladser i såvel Aalborg som Randers, Århus og Viborg, mens der nord for fjorden - med Thisted som en væsentlig undtagelse - er en oplevelse af et ringere jobmarked. Flere attraktive uddannelser end jobs Gennemsnitligt er der dobbelt så mange, der er enige eller meget enige i, at der i Nordjylland er adgang til attraktive uddannelser, som til attraktive arbejdspladser. Forskellen mellem de to grupper er mindre blandt borgerne i Morsø, Thisted og Vesthimmerland, mens den er endnu mere udtalt hos borgerne i Hjørring, Jammerbugt og Læsø kommuner. Indtrykket hos borgerne af, at landsdelen generelt tilbyder gode uddannelser, men ikke har adgang til (tilstrækkeligt) attraktive jobs, kan ses i sammenhæng med den rolle, som arbejde spiller i flyttestatistikken. 28
Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at Nordjylland er et attraktivt sted at bo 90% 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at Nordjyder har en helt særlig mentalitet 100% 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Bopælskommune Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i Nordjylland er adgang til attraktive jobs 45% 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at pengene rækker længere i Nordjylland 70% 60 50 40 30 20 10 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Bopælskommune Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i Nordjylland er adgang til attraktive uddannelser 90% 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at Nordjylland er godt rustet til fremtiden 40% 35 30 25 20 15 10 5 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Bopælskommune Baggrundsrapport RUP 11 2010 29
Særlige nordjyder Ca. 80 % af nordjyderne er enige eller meget enige i, at nordjyder har en helt særlig mentalitet. I Morsø og Mariagerfjord kommuner er knap så mange borgere enige heri. Nogle har i andre spørgsmål kommenteret på den nordjyske mentalitet, og et af udsagnene er: Jeg tog oprindeligt til Nordjylland for at få min uddannelse og tage retur til Trekantområdet. Jeg blev positivt påvirket af den særlige mentalitet heroppe, og interessen og åbenheden overfor det at tale med fremmede og folk, man ikke kender særligt godt, uden den typiske facade, man møder længere sydpå. Jeg har nu stiftet familie heroppe; min kæreste er fra Vrå og vi har en datter sammen i et skønt hus i Godthåb Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Pengene rækker - måske - længere Lidt over 40 % af nordjyderne er i gennemsnit enige eller meget enige i, at pengene rækker længere i Nordjylland end andre steder i Danmark. De mest enige er borgerne i Brønderslev, Morsø og Frederikshavn kommuner. I Mariagerfjord Kommune deler mindre end hver tredje den opfattelse. Er Nordjylland rustet til fremtiden? Det udsagn, som færrest borgere er enige eller meget enige i, er at Nordjylland er godt rustet til fremtiden. I de fleste kommuner slutter 20-25 % op om udsagnet, mens indbyggerne i Rebild og Aalborg ser noget mere lyst på fremtiden. Der er mangel på kompetent politisk ledelse - ikke partipolitisk set, men over hele spektret synes der at blive et tyndere rekrutteringsgrundlag. Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Det noget pessimistiske syn på fremtiden bunder i en række udfordringer, som behandles nærmere i næste afsnit. 1.5 Udfordringerne i fremtiden Sammenhængskraften i nord Begrebet Udkantsdanmark har været flittigt diskuteret i medierne det seneste års tid, og der er stor forskel på, hvorvidt de adspurgte nordjyder kan identificere sig med dette mærkat. Flere thyboer og indbyggere i den sydlige del af regionen angiver, at de ikke føler sig som en del af Nordjylland og f.eks. holdes orienterede via midtjyske medier. Det er svært for os i den sydlige del af regionen at føle en tæt tilknytning til Aalborg. Vi ser TV-midtvest, vi bor i et randområde i regionen, og vi bliver betragtet som udkantsdanmark på landsplan. Det er som om udviklingen går forbi vores område. Det bliver sværere og sværere at skaffe uddannet arbejdskraft, når jeg skal ansætte. Derfor er det vigtigt, at Regionen støtter de mindre dele rundt om i Nordjylland, og at man ikke ser ned på almindeligt arbejde - for er der ikke almindeligt arbejde, så er der heller ikke brug for højt- og mellemuddannede personer Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Pt. er Aalborg Danmarks nordligste punkt. Om 10-15 år er det nordlige Århus landets nordligste punkt Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen 30
Fremover forventer jeg, at det bliver en udfordring for Nordjylland at... 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I nogen grad I høj grad 1.235 Nordjyder har svaret på, hvor stor en udfordring de tror, hvert af de nævnte temaer bliver for Nordjylland i de kommende år Regionens fremtid Respondenterne er blevet bedt om at vurdere en række udfordringer i forhold til, hvor enige de er i, at dette bliver en væsentlig udfordring for Nordjylland i de kommende år. Blandt de største udfordringer nævnes det at få de veluddannede unge til at blive i landsdelen, samt i det hele taget at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Nordjylland. Næsten 60 % af respondenterne er desuden i høj grad enige i, at tilstrækkeligt med investeringer i udvikling og forskning i virksomhederne bliver en udfordring for Nordjylland. Baggrundsrapport RUP 11 2010 31
Vi har stort set ingen i byen Hanstholm, der har en universitetsuddannelse...vores børn, der har fået gymnasiale uddannelser er taget videre for at uddanne sig, og stort set alle finder job i og omkring uddannelsesbyerne. De kommer ikke retur, da der ikke er job her Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Udfordret på infrastrukturen og dagligdagen Ud over de nævnte udfordringer, knytter nordjydernes kommentarer sig særligt til den geografi og det volumen af virksomheder og indbyggere, som Nordjylland rummer, og de udfordringer, som landsdelen står overfor som en konsekvens af den generelle centralisering og sparerunder i kommunerne. Der er en frygt blandt borgerne i de mindre byer for, at de med lukninger af skoler, lægemangel samt nedskæringer i den offentlige transport får sværere ved at få dagligdagen til at hænge sammen og bevare de mindre bysamfund som attraktive steder at bo. Jeg er enkemand, børnene er vokset op her og jeg bliver helst boende her. Dog er den kollektive trafik ikke eksisterende, hvilket jeg er klar over til sin tid kan jage mig fra byen Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Den fjordkrydsende trafik er en udfordring Ligeledes er trafikken igennem Aalborg et tema, der optager mange - både i bil og med tog. Forringede togforbindelser nord for Aalborg og problematiske trafikforhold for bilister i og omkring nordjydernes hovedstad nævnes som forhold, der bremser udviklingen og er med til at stille Vendsyssel og Thy ringere. Den tredje Limfjordsforbindelse skal prioriteres, det hjælper ikke at blive ved med at snakke Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen Det er et faktum, at Nordjylland i høj grad er et tyndt befolket landområde. Politikere og beslutningstagere er nødt til at tage beslutninger ud fra dette, fremfor at følge langsigtede befolknings- og erhvervsstrategier, som kan virke for mere befolkningstætte områder. Der er absolut ingen fokus på bosætningsstrategier i landområderne. I stedet lukkes skoler, fritidstilbud og transportmuligheder, hvilket alle kan se er imod borgenes ønsker for lokalområderne. Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen 32