Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Timring Læringscenter

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Mål og Midler Ungdomsskoler

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Skovsgård Tranum Skole

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

SKOLEPOLITIK

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

Forord. Læsevejledning

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skole. Politik for Herning Kommune

Kvalitetsredegørelse

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Skolereform & skolebestyrelse

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Klubberne i skolereformen

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsrapport 2011

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Status på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

SKOLEUDVIKLINGSPLAN Aabybro skole

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

KL Nysyn på folkeskolen. økonomi

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole Vedr. Folkeskolereformen

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Folkeskolereform Åben Skole

Skolernes mål og handleplaner

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport 2010

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Folkeskolereformen i København

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Beskrivelse af Fritidspasordningen - Like My Life Roskilde

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Skoleleder Søndersøskolen

Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Kvalitetsrapport Skole og Familie

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Varieret skoledag og understøttende undervisning erfaringer fra et forsøgsprojekt

Transkript:

Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien og medtage dannelsesbegrebet, så eleverne bliver livsduelige. 2. 95% af eleverne skal i en ungdomsuddannelse. (Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95 pct. Endvidere skal frafaldet fra ungdomsuddannelserne være mindre). Det søges opnået via en målrettet- sprogbaseret indsats. 3. Skolen har faldende elevtal, og har intentioner om at blive en attraktiv skole. 4. Skolen har en høj andel af tosprogede elever. 5. Skolen er beliggende i et socio-økonomisk udfordret område. Mål: Ad 1. Inklusion Skolen ønsker på baggrund af skolereformen at skabe en varieret skoledag med fokus på bevægelse og musik. Brændgårdskolen har i indeværende år genetableret Lp-grupper, der gennemfører 4 Lpanalyser på et år. Skolen medtænker LP-modellen som et naturligt arbejdsredskaber efter behov. Brændgårdskolen har i skoleår uddannet 3 ART-instruktører(aggressionstrænere), der indgår i skolens inklusionscenter. Brændgårdskolen er naturligt en mangfoldig og rummelig skole, hvor inklusionsstrategien medtænkes i alle pædagogiske sammenhængen. Brændgårdskolen har 3 AKT-lærere, der fremadrettet iværksætter fælles indsatser i klasserne - OBS! Dette område nedprioriteres kommende skoleår, da skolen koncentrerer sig om kerneopgaven og ikke pt. kan finansiere dette mål. AKT-lærernes omdrejningspunkt vil være at øge antallet af mønstrebrydere, for elever i 8.-9. klasse, der erklæres ikke uddannelsesparate. Ad 2. Uddannelse Brændgårdskolen vil gerne have et proportionelt karaktergennemsnit for eleverne i dansk med en stigning på 1 procentpoint. Denne stigning søges opnået over en 3-årig periode og forventes at slå igennem i 2018. Brændgårdskolen bemærker en stor stigning i matematikgennemsnittet. Brændgårdskolen planlægger med en procentvis stigning på 1 procentpoint over 3 år. (Frem til 2018) Skolen har intentioner om at gøre eleverne så dygtige som muligt - evidens har vist, at en målstyret undervisning er et vigtig redskab til opnåelse af dette. Skolen har entreret med

to foredragsholdere, der har inspireret til videre arbejde i fagteams vedr. målstyret undervisning. Det er skolens intention, at elevernes trivsel og motivation for undervisning bevares, således at eleverne sikres at være en del af læringsfællesskabet. Skolens vision i 2018 er at blive international skole. Samarbejde med ungdomsuddannelser omkring højniveau i engelsk undervisningen. Ad 3 Skolen har faldende elevtal, og har intentioner om at blive en attraktiv skole Skolen arbejder målrettet på at få flere elever på skolen fra eget skoledistrikt. Skolen har udarbejdet en strategiplan 2015-2018, der blandt andet har sigtet, at blive idrætsskole, musikskoleprofil og international skole. Ad 4. Skolen har en høj andel af tosprogede elever større andel af danske elever tilstræbes Mangfoldigheden er skolens styrke - målet er at medtage alle elever, hvor forældrene ser Brændgårdskolen som et attraktivt skoletilbud. Skolen ønsker en større spredning af elever, således at også flere etnisk danske elever tilvælger skolen. Ad 5. Skolen er beliggende i et socio-økonomisk udfordret område. Brændgårdskolen ønsker at bidrage til flere mønsterbrydere og indgå i forebyggende tiltag. Skolen har forventninger til eleverne, så de bliver livsduelige. Tiltag: Ad 1. Inklusion Skolen er pt. idrætsskole og musikskole i indskolingen - dette ønskes udbygget til hele grundskolen i år 2016. ( 5 timers idræt fra 0.-6.kl. / Musikprofil: violinundervisning fra 0.-2. kl., musical og projekt stomp og stemme fra 3.-9. klasse /Boligselskabet Fruehøjgård, Sangens Hus, Trygfonden, Dansk Folkehjælp og Brændgårdskolen). Skolen entrerer med en oplægsholder, til at iværksætte Lp-modellen via en skabelon. Derfor har skolens personale i år arbejdet med minimum 4 LP-cases. Kommende skoleår ønskes dette udvidet til at der gennemføres 6-8 Lp-analyser i årgangsteamet. Inklusionsstrategien: Det udvidede forældresamarbejde ønskes udbygget i skoleåret 2016 med et idekatalog til inspiration for forældre og fagpersonale. Inklusionsstrategien implementeres i medarbejdergruppen på temadage med spil, debat og opgaver om et inklusionsmindset, således at pejlemærkerne medtænkes. (Skolebestyrelsen udarbejder principper for skole-hjemsamarbejde). Skolen ønsker at iværksætte ART-forløb (aggressionstræning), hvor der udarbejdes målbeskrivelser og handleplaner, således at hver inklusionslærer er tovholder og ekspert på enkelt inkluderede elever. Mangfoldighed: Skolen indgår i at oprette "transit-modtageklasser" for flygtninge. Skolen er opmærksom på at være på forkant med samfundsrelevante temaer, som debatteres med eleverne.

Skolen påtænker at etablere en fritidsorganisator, der skal få de unge til at deltage i foreningslivet og knytte kontakter. Skolen ønsker at udbygge AKT-området til at have trivselsvejledere tilknyttet unge, der er erklæret ikke uddannelsesparate. (Fonde og legater ansøges). Skolens fålærerprincip er et bærende element for skolens elevmålgruppe, så der opnås relationel tilknytning, nærhed og omsorg. Dette skal ses i sammenhæng med, at regeringens liniefagskompetencedækning skal opnås som mål-dette mål er tilstræbes i skolens overbygning. Værkstedsaktiviteter, projektopgave og tværfaglige forløb ønskes bevaret, således at der holddannes på tværs af alder- det giver relationer på tværs af klasser. Skolens antimobbestrategi skal revurderes i 2016. I den sammenhæng arbejdes der med Drop Mob Der arbejdes med at skolens læringsmiljø bliver mere inkluderende. Inklusionspædagoger er medvirkende, når elevernes tillærte strategier fra inklusionscenteret, skal implementeres i egen klasse. Ad 2. Uddannelse Tydeliggørelse af præcise mål for eleverne ( Fælles mål/videns - og færdighedsmål). Hver lærer afprøver, hvorledes synliggørelse af mål virker bedst. Længere eksemplariske forløb udarbejdes med læringsmål og hver lærer afprøver mindst et forløb. Undervisningen indeholder praktiske elementer, hvor modellering og stilladsering foregår. (Fagligt belæg for atsprogbaseret undervisning planlægges således - Ålborg Projekt: Uddannelsesløft). Sprogvurderingen i 0.-1. klasse bruges som et arbejdsredskab. Ressourcepersoner arbejder med at skitsere, hvad vejledere har behov for og medtænker fælles snitflader ift. fremtidig PLC-arbejde ( Jf. ny bekendtgørelse fra 2014). Videndeling i fagudvalg sikres med en fælles it-platform. Skolens Dansk som andetsprogsundervisning målrettes i afdelinger, med forløb ude i klasser og varetages af læsevejledere, dsa-vejledere og relevant fagpersonale. (Møder med faglærere/vejledere/ledelser, der følger op på karakterer, test, pensum, sproglige mål). Ledelsen medtager evaluering af sproglige mål ved MUS-samtalen, på afd. møder og i fagteams. International Skole i 2018: 1. Delmål i 2016: Science valgfag fremstiller naturvidenskabelige produkter på højt niveau og fremlægger dem på engelsk. Naturvidenskabelige fag kobles med erhvervsvirksomheder, så erhvervsrettede forløb gennemføres. Sprogbaseret undervisning bliver et naturligt omdrejningspunkt, hvor der stilles sproglige mål: Idrætsskole-kropssprog, musikprofil-musiske sprog, Internationalskole: Engelsk som fællessprog (2018). Skolen arbejder på at eleverne får et stort ordforråd, med en stor begrebsverden. Skolen vil fortsat udbygge lærere / og pædagogers kompetenceudvikling med længerevarende uddannelser.

Ad 3. Skolen har faldende elevtal, og har intentioner om at blive en attraktiv skole. Skolen samarbejder med Midtbyens Folkeskoler om at fortælle den gode historie om folkeskolen. Skolebestyrelsen er repræsenteret med gode forældrefortalere for Brændgårdskolen, der deltager i daginstituitionsmøder hvor børnehaveforældre også deltager - således er de ambassadører og taler med andre forældre om den gode historie på skolen. Skolens indskolingselever iværksætter et åbenhus arrangement, hvor kommende skolelever kan komme med deres forældre og se, hvorledes skolehverdagen fungerer. Besøgsordning med daginstitutioner, hvor førskolebørn kommer til arrangementer på skolen. Skolen deltager i projekt stomp og stemme, hvor elever i frivilligt kor og i valgfag spiller rytmer og samspil / 3. -9. klasse. ( Projekt arrangeret i samarbejde med Brændgårdskolen, Boligselskabet Fruehøjgård, Sangens Hus, Trygfonden og Dansk Folkehjælp). Et projekt for alle områdets børn og unge, som anvendes i skolens musical. Skolens personale er omstillingsparat. Skolen har et udvidet samarbejde med daginstitutioner om forældreinddragelse ( skolens læselærere, børnehaveklasseledere og ledelse deltager i daginstitutionsmøder og forældremøder i pågældende institutioner). Skolen har en intention om at bringe de gode historier i pressen. Ledelsen følger op på drøftelser med forældre/elever om skoletilbud. Ad 4. Høj andel af tosprogede elever I skolens værdisæt indgår begreber som: Giver eleverne udfordringer og har høje forventninger til eleverne. Derfor vil der være fokus på at elever med sprogligt svage forudsætninger, så de sikres høj faglighed, udvikling og uddannelse. Skolen arbejder på at italesætte den gode historie og gøre op med myter i mange sammenhænge i daginstitutioner, foreninger, erhvervsliv etc. Skolen gør andre forældre opmærksom på ressourcestærke tosprogede forældre og elever. Ad 5. Skolen er beliggende i et socio-økonomisk udfordret område. Skolen deltager i Herning kommunes Sveriges program, som er velintegreret i skolens hverdag. Skolen har stor mangfoldighed og rummelighed, hvilket har betydet at skolen har etableret Transitmodtageklasser for Asylcenter Herning. Der stilles høje krav/forventninger til eleverne, så de arbejder målrettet med faglig fokus.

Tegn: Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16 Sprogbaseret undervisning: Nationale test, karakterer, ST-, SL-prøver og sprogvurderinger danner grundlag for udarbejdelse af individuelle sproglige læringsmål for den enkelte elev. (De følges af lærere/vejledere/ledelse). Lærerne evaluerer de sproglige læringsmål med den enkelte elev. Arrangerede forældremøder, hvor forældrene inddrages i skolens hverdag. Undervisningen indeholder praktiske elementer, hvor modellering og stilladsering foregår. Trivselsmålingen analyseres og der vil være opmærksomhed på udsving i den. Evaluering: Den sprogbaserede, målstyrede og trivselsmæssige indsats evalueres ved hjælp af nationale tests, karakterer, trivselsmålinger, tæt opfølgning i teams, afdelinger, ressourcepersoner og ledelsen