Det er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således,



Relaterede dokumenter
LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 020 FOR AREALET OMKRING STATIONSFORPLADS OG ROLIGHEDSVEJ (Vedtaget den 15. juni 1981)

^.^' NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 LOKAL PLAN. ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s. For et boligområde ved Øster Ulslev " ^ ' -18 ; ^-*j&'alderdomshjem^ Jordfmoderhus

Videbæk i februar 2000 J. Nr Revideret i juli Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

LOKALPLAN BLEGDALSPARKEN, GL. HASSERIS PARCELHUSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej

RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979

Lokalplan Ishøj Havn

NELLEMANN'sEFTF. LOKALPLAN NR. 4 FOR THYBORØN - HARBOØRE KOMMUNE. BOLIGOMRÅDE SYD FOR GAJSGÅRDSVEJ l HARBOØRE

LOKALPLAN NR. 050 for et erhvervsområde omkring Industriparken (Løven) (vedtaget januar 1989)

LOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Lokalplan nr. 85 for et erhvervsområde ved Industrivej i Troldhede

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING

SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 136 område ved Belvedere-Mølmarksvej.

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

LOKALPLAN 4-01 Samsøvej, boliger

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

LOKALPLAN nr. ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR

J. I / KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE TIL BOLIGFORMÅL I HOU BY

Århus Kommune. Lokalplan nr. Jysk Børnehaveseminarium, Jysk Fritidspædagogseminarium. Vejlby. April 1980 KONGSBAK INFORMATIK

VEJLE KOMMUNE. TEKNISK FORVALTNING LOKALPLAN NR. 59 FOR ET OMRÅDE VED BRYGGERVANGEN

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Område øst for Søndermarken. August κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

Silkeborg Kommune. Område ved Arendalsvej (Gødvad Center) LOKALPLAN 63.07

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Lokalplan nr. 019 Del af Skuldbøl sommerhusområde

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 29 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 100 for et område mellem Ballerup Byvej og Lautrupvang (vedtaget januar 1998)

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

ØRSTED - DÅSTRUP KOMMUNE. Partiel byplanvedtægt nr. l.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

LOKALPLAN EL 10 KOMMUNE GLOSTRUP ET OMRADE VED PRODUKTIONSVEJ

Lokalplan Køge Bugt Uddannelsescenter

Lokalplan Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan 004 Muleby. ii.

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989)

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

~T1 ~ 0 ~ ~~å.cd 0 (J~ ~ r~

LOKALPLAN NR. 226 HOLSTEBRO KOMMUNE

T LOKALPLAN NR. 5

LOKALPLAN NR For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

Vejle Kommune Teknisk Forvaltning. Juni LOKALPLAN NR. 112 for et erhvervsområde ved motorvejen syd for Danmarks Transport Center.

BYPLANVEDTEGT NR. Al3 GLOSTRUP KOMMUNE OMRÅDE NORD FOR KØGEBUGTBANEN OG ØST FOR BYVEJ

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 003 for Måløv bymidte

HØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget

Lokalplan nr for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr for et område ved Emil Chr. Hansens Vej (Skolen på La Cours Vej)

LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning 1 Lokalplanens retsvirkninger 1 Lokalplanens forhold til anden planlægning 1 Lokalplan EL 17 2 Kortbilag

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

LOKALPLAN GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV

LOKALPLAN 196. for Copenhagen International School i Hellerup

LOKALPLAN KOMMUNE. område til. OFF. FORMAL KOLONHIAVER HVIDKILDE, RINGE RINGE

Erhvervsområde i Tandslet. Sydals Kommune Lokalplan TA 6

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/56. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1983

Vejle kommuneq Teknisk forvaltning ~ August Lokalpian nr.77 for et område ved Idrættens Hus

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej)

LOKALPLAN 32 - for et ornrade mellem Falledvej og

LOKALPLAN NR. 080 for et boligområde ved Kærlodden i Måløv (vedtaget februar 1994)

NOVEMBER 1918 J. NR NR. 53. FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR AHLERVEJ l TROLDHEDE TEKNISK FORVALTNING VIDEBÆK KOMMUNE TLF

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

LOKALPLAN BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978

LOKALPLAN NR. 137 FOR ET FRITIDSOMRÅDE VED GESTENVEJ 51

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 59. Lokalplan for et område til boligformål ved Vardevej, og Dalbrinken i Skjern by.

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

Lokalplan Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf Fax. nr

LOKAL PLAN OKTOBER 1988

Lokalplan nr. 26. Boligområde ved Arresøgaard

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for Nyttehaver ved Maglehøj. Juli Frederiksværk Kommune

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

RIBE BYKERNE. Ribe Vandrehjem LOKALPLAN NR

,303. LOKALPLAN 303. Bydel 3 Strandmark. Hvidovre Kommune GENOPTRYKT NOV. 91

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 225 FOR ET CENTEROMRÅDE VEST FOR VIBORG STORCENTER V/HOLSTEBROVEJ

~LOKALPLAN NR~e.1.3 FOR :0~ÆK BY. ØRBÆK KOMMUNE

Videbæk i september 1996 J.nr

LOKALPLAN 152 FOR EN SOMMERHUSUDSTYK- NING VED SORTEBÆRVEJ PLAN- OG VEJAFDELINGEN OKTOBER P 00 K

for et område omkring kirken i Vindinge,

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A.

Transkript:

LOKALPLAN NR. 077 Ballerup Erhvervspark ved Baltorpbakken (vedtaget sep. 1993, delvist erstattet af lokalplan nr. 101 for så vidt angår delområde A). LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til Planloven (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område af Ballerup Erhvervspark ved Baltorpbakken, mellem Baltorpvej og Pederstrup landsby i Ballerup. 1. LOKALPLANENS FORMÅL. Det er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således, at den påbegyndte udbygning af erhvervsområdet ved Baltorpbakken kan fortsætte etapevis, og muliggøre en eventuelt senere inddragelse af hele byzonearealet omkring Pederstrupvej, at lokalplanområdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål, i hovedsagen som større administrationsvirksomhed mv. at området endvidere vil kunne anvendes til mellemstore, moderne virksomhedstyper, hvori handels-, service-, lager- samt lettere fremstillingsaktivitet indgår som en integreret del af virksomheden, når det kan ske, uden at karakteren af administrationsområde brydes, og det kan ske uden miljømæssige gener for de omgivende bolig- og naturområder, samt at området i øvrigt vil kunne anvendes til erhvervsrelaterede undervisnings- og institutionsformål. Det er endvidere lokalplanens formål at sikre at lokalplanområdet vejbetjenes fra Baltorpvej ad Baltorpbakken, med mulighed for at Baltorpbakken senere kan forlænges til Pederstrup landsby, at der udlægges areal til en øst-vestgående adgangsvej, som, i forbindelse med en eventuel senere udbygning af erhvervsområdet mod vest, vil kunne forlænges frem til Pederstrupvej, at der opretholdes en stiforbindelse fra Baltorpbakken mod nord til Pederstrup landsby, samt muliggøres en stiforbindelse fra den øst-vest-gående fordelingsvej til Telegrafvej øst for erhvervsområdet, at terrænregulering samt placering og udformning af bebyggelse og belagte arealer sker under hensyntagen til den landskabelige beliggenhed mellem Pederstrup landsby og Råmosen, at der fastlægges særlige bestemmelser om bebyggelsernes indbyrdes afstands- og højdeforhold, at der langs lokalplangrænsen mod Pederstrup landsby fastholdes et beplantet bælte med henblik på en visuel afskærmning af erhvervsområdet i forholdet til landsbyen, og at der, som del af et friholdt, grønt område på begge sider af Baltorpvej ud for Råmosen, etableres et beplantet bælte langs lokalplangrænsen mod Baltorpvej. 2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS. 2.1. Lokalplanen afgrænses, som vist på bilag 1 og omfatter følgende matr.nr.e.: Del af 3 i, del af 3 k, 4 x, 4 y (med ejerlejlighed nr. 3, 4 og 5 af matr.nr. 4 x), 4 z og 4 æ (med ejerlejlighed nr. 1 og 2 samt 6 og 7 af matr.nr. 4 x) alle af Pederstrup by, Pederstrup, samt alle parceller og ejerlejligheder der efter den 1. januar 1993 udstykkes fra de nævnte ejendomme.

2.2. Området har byzonestatus. 2.3. Lokalplanområdet opdeles i 2 planområder: A og B, som det fremgår af bilag 1. 3. OMRÅDETS ANVENDELSE. PLANOMRÅDE A: 3.1. Planområde A kan anvendes til erhvervsformål: administrationsvirksomhed mv. Der kan inden for området opføres eller indrettes bebyggelse til administrations- og kontorformål, herunder handels- og servicevirksomhed samt lettere reparations- og produktionsaktivitet i tilknytning til de pågældende virksomheder, når det kan indpasses i området uden, at karakteren af administrationsområde brydes. PLANOMRÅDE B: 3.2. Planområde B kan anvendes til erhvervsformål: administrations- og fremstillingsvirksomhed mv. Der kan inden for området opføres eller indrettes bebyggelse til administrations- og kontorformål, herunder handels- og servicevirksomhed samt lettere reparations- og produktionsaktivitet med tilknytning til de pågældende virksomheder, når det kan indpasses i området, uden at karakteren af administrationsområde brydes. Herudover kan der opføres eller indrettes bebyggelse til sådanne industri-, håndværks- samt lager- og engroshandelsvirksomheder, der efter Kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området. FÆLLESBESTEMMELSER: 3.3. Uanset ovenstående bestemmelser kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der inden for lokalplanområdet opføres eller indrettes bebyggelse til institutioner med tilknytning til erhvervsmiljøet, herunder uddannelse og lignende offentlige formål, der efter Kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området. 3.4. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der inden for lokalplanområdet opføres eller indrettes bebyggelse til kollektive og tekniske anlæg til betjening af området. 3.5. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der inden for planområde A opføres eller indrettes enkelte boliger for personer med tilknytning til virksomheder i området. 3.6. Kommunalbestyrelsens tilladelse til indpasning af miljøfølsom arealanvendelse, jfr. 3.4 og 3.5, vil være betinget af, at bebyggelsen udformes og indrettes således, at eventuelle miljømæssige genevirkninger fra trafikken eller fra områdets erhvervsmæssige aktiviteter undgås. 3.7. Inden for lokalplanområdet må der ikke drives privatkunde-orienteret detailhandel, herunder handel med dagligvarer eller særlige udvalgsvarer. 3.8. Inden for lokalplanområdet kan opføres de nødvendige transformerstationer, når deres ydre afstemmes efter den omliggende bebyggelse, bygningshøjden ikke overstiger 3 m, og det bebyggede areal ikke er større end 30 m 2. Transformerstationer kan placeres i naboskel, og uden for byggelinier langs fordelingsveje, jfr. 5.4. 3.9. Virksomheder må ikke indrettes eller drives således, at de under hensyn til kvarterets karakter, ved støv, røg, støj, rystelser, ilde lugt, udseende eller på anden måde, trods afstand

og afskærmning, er til ulempe for andre virksomheder eller generer de tilstødende boligkvarterer, ud over hvad der efter Kommunalbestyrelsens skøn måtte være en rimelig følge af naboskabet. 4. UDSTYKNINGER. 4.1. Grunde må ikke udstykkes med en størrelse mindre end 7.500 m 2. 4.2. Uanset bestemmelsen i 4.1 kan Kommunalbestyrelsen tillade at en enkelt restparcel inden for hvert delområde, jfr. 7.1, udstykkes med en mindre grundstørrelse. Eksempelvis kan der inden for planområde B, syd for fordelingsvejen b-c, udstykkes én grund på mindst 5.000 m 2. 4.3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der inden for lokalplanområdet opføres eller indrettes bebyggelse med henblik på opdeling i ejerlejligheder eller lejemål til mindre virksomheder. 4.4. Uanset ovenstående bestemmelser kan der udstykkes mindre arealer til offentlige formål. 5. VEJ- OG STIFORHOLD SAMT PARKERING. 5.1. Vej- og stibetjening samt placering af parkeringsarealer skal ske på baggrund af en af Kommunalbestyrelsen godkendt samlet plan for et delområde, jfr. 7.1. 5.2. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Baltorpbakken, som det fremgår af bilag 1. Denne adgangsvej (a-b) udlægges i en bredde af 24 m. Inden for et udlæg af samme bredde vil adgangsvejen senere kunne forlænges (b-e) gennem beplantningsbæltet til Pederstrup landsby, jfr. dog 7.1. 5.3. Vest for Baltorpbakken udlægges areal i 16 m's bredde til en øst-vestgående fordelingsvej (b-d), som det fremgår af bilag 1. Øst for Baltorpbakken er fordelingsvejen (b-c) udlagt i en bredde af 12,5 m, som det fremgår af bilag 1. 5.4. I planområde B skal der over ejendommene, fra Baltorpbakken mod øst og inden for en 10 m bred zone langs lokalplanområdets sydlige og østlige grænse, opretholdes en sekundær fordelingsvej til varetransport mv. med adgang frem til matr.nr. 4 y. 5.5. Langs følgende veje pålægges der, til regulering af bebyggelsens placering, æstetiske byggelinier i de nedenfor angivne afstande fra midte af vejudlæg: Baltorpvej mod nord 30,00 m Baltorpbakken (a-b, evt. b-e) mod øst 22,00 m Samme vej mod vest 18,00 m Fordelingsvej (b-c) mod nord 8,50 m Samme vej mod syd 19,25 m Fordelingsvej (b-d) mod nord 10,25 m Samme vej mod syd 19,25 m 5.6. Uanset bestemmelserne i 5.5 kan Kommunalbestyrelsen tillade, at transformerstationer og cykelskure placeres uden for byggelinien langs fordelingsvejene. 5.7. Til Baltorpvej må der ikke, udover den på bilag 1 viste adgang fra Baltorpbakken, etableres direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra de tilgrænsende ejendomme.

5.8. Inden for vejudlæg til Baltorpbakken og fordelingsvejen b-d kan der etableres enkelt- eller dobbeltrettede stiforbindelser. 5.9. Der udlægges areal til opretholdelse af stiforbindelse fra Baltorpbakken mod nord, gennem beplantningsbæltet til Pederstrup landsby, som det fremgår af bilag 1. I forbindelse med udbygning af planområde A, eller forlængelse af Baltorpbakken til Pederstrup, vil stien kunne flyttes til en for udstykning og bebyggelse mere egnet beliggenhed, jfr. 5.2 og 7.1. 5.10. Der kan etableres stiforbindelse fra fordelings- vejen (c) østpå i retning mod Ballerup bymidte, gennem nabo-erhvervsområdet til Telegrafvej, som det fremgår af bilag 1. 5.11. Der skal udlægges areal til parkering efter følgende normer: 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal til fremstillings- og lagervirksomhed mv. samt til de kælderarealer til erhvervsformål, som i sin helhed ligger under terræn, jfr. 7.3. 1 p-plads pr. 30 m 2 etageareal til administrationsvirksomhed, handels- og servicepræget erhverv, institutioner mv. 1 p-plads pr. bolig. 5.12. Der skal på den enkelte ejendom til enhver tid forefindes det nødvendige antal parkeringspladser til dækning af virksomhedens behov. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange udlagte parkeringsarealer anlagt. 5.13. For bebyggelse opført efter en samlet plan for lokalplanområdet eller et delområde heraf, jfr. 7.1, kan Kommunalbestyrelsen tillade, at parkeringskravet opfyldes inden for det pågældende område under ét. 6. TEKNISKE ANLÆG. 6.1. Tekniske anlæg skal placeres og udformes efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. 6.2. Servitutareal for en eksisterende naturgasledning, i et trace nord for Baltorpbakken med forbindelse til Pederstrup landsby, fremgår af bilag 1. I forbindelse med udbygning af planområde A vil ledningen i henhold til deklaration herom, kunne flyttes til en for udstykning og bebyggelse mere egnet beliggenhed. 7. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING. 7.1. Hvert af de i 2.3 nævnte planområder opdeles i to delområder. Planområde A deles ved stiforbindelsen til Pederstrup, eller ved Baltorpbakkens forlængelse til landsbyen, jfr. 5.2. Planområde B deles af Baltorpbakken. Bebyggelse skal placeres på grundlag af en af Kommunalbestyrelsen godkendt samlet plan for den enkelte ejendom eller for et af disse delområder. Bebyggelse skal placeres under hensyntagen til Pederstrup landsby og til den landskabelige sammenhæng, herunder Råmosen. 7.2. Bebyggelse skal opføres inden for de på bilag 2 viste retningsgivende byggefelter. Inden for et delområde, jfr. 7.1, kan bygninger efter en samlet plan tillades placeret med en mindste indbyrdes afstand, som var de beliggende på samme ejendom. Bebyggelse vil i princippet kunne sammenbygges på tværs af ejendomsskel, og vil derfor kunne opføres i naboskel.

7.3. Bebyggelsesprocenten for et delområde, jfr. 7.1, må ikke overstige 50. For hvert af de retningsgivende byggefelter, jfr. 7.2, er der på bilag 2 angivet et maksimalt tilladt etageareal. Størrelsesordenen af dette etageareal er fastlagt udfra en samlet bebyggelsesprocent for delområdet på 50. Hvis Baltorpbakken forlænges til Pederstrup, jfr. 5.2, reduceres bebyggelsesmuligheden i et af byggefelterne, som angivet i parentes. Der kan herudover opføres kælderareal svarende til en bebyggelsesprocent på yderligere 15. Som kælderareal kan kun medregnes kælderetage, som i sin helhed ligger under terræn. Det i 9.2 nævnte beplantede bælte mod Pederstrup, det i 9.3 nævnte beplantede bælte mod Baltorpvej, samt den i 5.4 nævnte zone kan medregnes i grundarealet for det pågældende delområde. 7.4. Uanset bestemmelsen i 7.3 må ingen enkelt parcel inden for et delområde udnyttes med en bebyggelsesprocent højere end 62. 7.5. Bebyggelse kan opføres i 1-3 etager. Bebyggelsen skal aftrappes mod det åbne landskab. På ejendomme vest for Baltorpbakken vil bebyggelse ud mod det åbne landskab derfor kun kunne tillades opført i 2 etager. Der vil dog gives mulighed for frilæggelse af kælder til 3 etager, i forbindelse med godkendt, landskabeligt begrundet terrænregulering. 7.6. Ingen bygning må gives en højde, der overstiger 12 m målt fra et godkendt terræn til skæring mellem ydervæg og tagflades overside. Tagkonstruktionen må alene udnyttes til tekniske formål. 7.7. Kommunalbestyrelsen kan dispensere for højdebestemmelserne således, at en bygning eller dele heraf tillades opført i en større højde end ovenfor angivet, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. 7.8 Under hensyntagen til landskabet vil der for den enkelte ejendom eller et delområde blive fastlagt individuelle niveauplaner. 7.9. Større terrænreguleringer må kun foretages på baggrund af en godkendt niveauplan for den enkelte ejendom eller et delområde under eet. På ejendomme langs vestsiden af Baltorpbakken skal terrænregulering udføres med henblik på en naturligt formet overgang til landskabet mod vest, mens reguleringen mod vejen kan udføres mere teknisk. Lokale terrænreguleringer, der ikke overstiger 0,5 m, kan foretages uden godkendelse. 7.10. Hvor intet andet er angivet, skal bebyggelse mod lokalplanområdets grænse holdes i en afstand af mindst 10 m. 8. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN. 8.1. Til udvendige bygningssider og tagflader må ikke anvendes materialer, som efter Kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. Bebyggelse skal gives en harmonisk og karakterfuld facade, såvel mod vej som mod landskabet vest for lokalplanområdet. 8.2. Henvisningsskiltning til erhvervsområdet, udformet efter en samlet plan for hele kommunen, kan efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opsættes ved Baltorpbakkens udmunding i Baltorpvej.

8.3. Ensartet skiltning med henvisning til områdets virksomheder kan efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opsættes på udvalgte steder ved adgangsvejen. Skiltning med angivelse af de på ejendommen fungerende virksomheder kan ske på bygningsfacader samt ved ejendommens indkørsel. Flagstænger samt monolitter med firmanavne og -logoer, udformet efter ensartede retningslinier, kan efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opsættes på udvalgte steder i beplantningsbælter langs områdets adgangs- og fordelingsveje. Udendørs reklamering må i øvrigt ikke finde sted. 9. UBEBYGGEDE AREALER. 9.1. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer, affald og lignende skal overholdes. 9.2. Inden for planområde A er etableret et mindst 30 m bredt beplantet bælte, som afskærmning mod Pederstrup landsby, som det fremgår af bilag 1. Hegn kan opsættes i beplantningen, dog mindst 10 m fra lokalplangrænsen mod Pederstrup. 9.3. Inden for planområde B etableres et mindst 20 m bredt beplantet bælte langs nordsiden af Baltorpvej, som det fremgår af bilag 1. Hegn kan opsættes i beplantningen dog mindst 5 m fra vejgrænsen langs Baltorpvej. 9.4. Inden for planområde B etableres et mindst 6 m bredt beplantet bælte langs vestsiden af Baltorpbakken, som det fremgår af bilag 1. Hegn kan opsættes i beplantningen dog mindst 2 m fra vejgrænsen langs Baltorpbakken. 9.5. Vedligeholdelse af beplantningsbælterne, herunder supplering af manglende beplantning, påhviler grundejerne. 9.6. De i 9.2-9.4 nævnte beplantede arealer må ikke under nogen form bebygges eller benyttes til oplagsplads, gårdsplads, interne veje, parkering eller lignende. De i 9.2-9.3 nævnte beplantede arealer kan dog efter Kommunalbestyrelsens godkendelse indrettes til opholdsplads for de i virksomhederne beskæftigede, ligesom der kan indpasses gangstier af maksimalt 1,3 m's bredde. Beplantningsbælterne må ikke benyttes til skiltning eller reklamering. Det i 9.4 nævnte areal langs Baltorpbakken kan dog benyttes efter bestemmelserne i 8.2. 9.7. Det tilstræbes, at ejendommene fremtræder uhegnede, især mod det åbne landskab mod vest. Udformning af hegn inden for området skal derfor godkendes af Kommunalbestyrelsen. 9.8. Større terrænreguleringer må kun foretages med Kommunalbestyrelsens godkendelse, jfr. 7.9. 10. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE. 10.1. Samtlige virksomheder, institutioner og boliger i lokalplanområdet skal i henhold til Ballerup Kommunes varmeplan tilsluttes naturgasnettet med henblik på dækning af ejendommenes totale energibehov til opvarmning og forsyning med varmt vand.

10.2. Varmecentraler over 0,25 MW skal være tilsluttet til, og aftage energi fra, gasforsyningsnettet. Ved centraler med en kapacitet over 3 MW skal der udarbejdes projekt for kraftvarmeanlæg. 10.3. Uanset bestemmelserne i 10.1 og 10.2 kan Kommunalbestyrelsen efter ansøgning herom meddele tilladelse til anvendelse af alternative energiformer til supplering af energiforbruget. 10.4. Før ny bebyggelse tages i brug skal der etableres de i 9.2 og 9.3 nævnte beplantede bælter mod Pederstrup landsby og langs Baltorpvej. 10.5. Før ny bebyggelse tages i brug skal der etableres en fælles grundejerforening til varetagelse af fælles drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Alle grundejere inden for lokalplanområdet har medlemspligt. 10.6. Der er begrundet formodning om tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet. Sådanne fortidsminder vil ved anlægsarbejder og bebyggelse i givet fald være omfattet af Museumsloven (lov nr. 584 af 31. august 1989, kapitel 6, 26). 11. OPHÆVELSE AF LOKALPLANER. 11.1. Den af Ballerup Kommunalbestyrelse, den 11. august 1980, vedtagne lokalplan nr. 011 aflyses for så vidt angår de ejendomme, som er omfattet af nærværende lokalplan, jfr. 2.1. 11.2. Den af Ballerup Kommunalbestyrelse, den 10. marts 1986, vedtagne lokalplan nr. 033 aflyses for så vidt angår de ejendomme, som er omfattet af nærværende lokalplan, jfr. 2.1. 12. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. 12.1. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 12.2. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Planen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. 12.3. Ifølge Planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 12.4. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven. I henhold til 27 i Planloven vedtages foranstående lokalplan endeligt. Ballerup Kommunalbestyrelse, den 29. september 1993. sign. Ove E. Dalsgaard / sign. K. O. Møgelvang