Projektbeskrivelse Modelprojektet: Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere 1 1
Indholdsfortegnelse Formål... 4 Målgruppe... 4 Konkrete mål... 4 Overordnet beskrivelse af projektet... 5 Samarbejde med kommunale aktører... 6 Ramme for det forløb den enkelte bruger indgår i... 10 Elementer og metoder i det konkrete arbejde... 13 Brugerens forpligtelse... 14 Udfordringer... 14 Faglige kompetencer... 15 Aktiviteter med henblik på opkvalificering og formidling... 15 Opstartsmøde med kommunale aktører... 15 Spotterkursus... 15 Netværksdage for case-managere og evt. andre nøglemedarbejdere... 16 Best practice... 16 Organisering... 16 Evaluering/monitorering... 17 Tidsplan... 18 Økonomi... 18 Bilag 1: Tidsplan... 19 2 2
Formål Formålet med modelprojektet er at etablere et lavtærskelstilbud, hvor socialt udsatte stofmisbrugere, der befinder sig i en akut og til tider livstruende krisesituation, får mulighed for at opholde sig på et skærmet døgntilbud i en periode. Formålet er at skabe ro om den enkeltes kaotiske og kriseprægede situation. Ved at arbejde med løbende brobygning, og udslusning til den enkeltes hjemkommune, skal der arbejdes på, at den enkelte kommer tilbage til en bedre og mere stabil situation end den, han eller hun kom fra. I dette ligger to aspekter: For det første at brugeren gøres parat til at modtage et hjælpetilbud og for det andet, at hjemkommunen gør sig parat til at modtage vedkommende. Endvidere ønskes det, at projektet bidrager med viden og erfaringer i forhold til tilbud af denne karakter til målgruppen, da dette område er sparsomt afdækket. Socialstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende projektbeskrivelse lavet en litteratursøgning på området, og der findes begrænset dokumenteret viden om indsatser af denne karakter.. Målgruppe Målgruppen er kaotiske stofmisbrugere, der har en ringe kontakt til misbrugsbehandlingssystemet, og ikke er motiveret for stofmisbrugsbehandling. Det er en gruppe af mennesker med stofmisbrugsproblematik, der bl.a. har en ustabil livsførelse, som gør, at de er vanskelige at fastholde og give tilstrækkelige skadesreducerende tiltag i de gængse ambulante behandlingstilbud. Det er personer hvis livssituation ofte udover misbruget omfatter dårlig sundhedstilstand, ubehandlede sindslidelser og ustabil bolig- og forsørgelsessituation. Projektet er således rettet mod personer, som pga. deres samlede livssituation befinder sig i en akut og til tider livstruende krisesituation. Tilbuddet skal rettes mod såvel mænd som kvinder. Konkrete mål At etablere et tilbud, der kan rumme 10-16 brugere ad gangen i et ophold på ca. 3 måneder. 4 3
At brugerne opnår en periode med mere stabilitet og ro, som kan afstedkomme en opbremsning af misbruget og derouten, og afvende den livstruende tilstand. At gøre brugerne overleverings-parate til hjemkommunen, således at de bliver bedre i stand til at modtage de relevante kommunale tilbud. At der bygges bro til den enkelte hjemkommune, således at der skabes mulighed for en mere stabil situation i forhold til økonomi, bolig osv., således at der skabes forudsætninger for, at brugeren kommer tilbage til en bedre og mere stabil situation end den, han eller hun kom fra. At de brugere der i perioden bliver motiveret for misbrugsbehandling støttes i forhold til at tage kontakt i hjemkommunen. Målsætningerne konkretiseres i et samarbejde mellem kommende evaluator, projektet og Socialstyrelsen. Projektet er forpligtet på at indgå i dette arbejde, bl.a. ved at deltage i en forandringsteori workshop, som evaluator afholder. Målet med denne er at få operationaliseret målsætningerne og danne baggrund for evaluators endelige udvikling af monitorerings- og evalueringsredskaber. Overordnet beskrivelse af projektet Ved at give borgere i målgruppen mulighed for et ophold på et etableret skærmet døgntilbud kan de få den ro, der skal til, for at få stabiliseret situationen og for en periode få stoppet en accelererende social, fysisk og psykisk deroute. En stabilisering der eventuelt kan danne udgangspunkt for en mere langsigtet forbedring af den enkeltes livssituation. Tilbuddet etableres på behandlingscenteret Kongens Ø i en skærmet afdeling. Der skal skabes trygge rammer, hvor afvigende adfærd og misbrug ikke er udelukkelsesgrund, og der skal være mulighed for at tilgodese fundamentale fysiske behov for mad, tøj og husly og psykiske behov for kontakt. Tilbuddet bygges på en omsorgspræget tilgang suppleret med tilbud om, at borgerne, såfremt de ønsker det, under deres ophold kan modtage rådgivning og motiverende samtaler vedrørende misbrugsbehandling. Ligeledes forventes det, at borgerne kan tilbydes støtte til afklaring af deres somatiske, psykiatriske og sociale forhold. 5 4
Et integreret element i tilbuddet vil være løbende arbejde med brobygning og udslusning til den enkeltes hjemkommune mht. fx bolig, indtægt, støttetilbud og evt. behandling (både i forhold til misbrug og evt. psykiatrisk problemstilling), så borgeren kommer tilbage til en bedre og mere stabil situation end den, han eller hun kom fra. Der vil være meget store forskelle på de brugere, der vil blive indskrevet i krisecenteret. Der vil dermed også være meget store forskelle på de forandringer, man kan forvente og arbejde hen imod over en periode på ca. 3 måneder. Projektet sigter mod at afvende den livstruende tilstand, stabilisere personen og gøre vedkommende overleveringsparat til hjemkommunen eller en ny kommune. Følgende overordnede scenarier illustrerer de forandringer brugerne vil kunne opleve, og den karakter deres overleveringsparathed vil kunne have: Nogle brugere vil ved hjemsendelsen alene være i stand til at modtage omsorg/pleje. Andre brugere vil gennem opholdet og den stabilisering der er opnået være blevet motiverede for at kunne indskrives i ambulant social behandling. For brugere af opioider, der ikke tidligere har været i medicinsk behandling, vil den sociale behandling kunne kombineres med et medicinsk behandlingstilbud. Samarbejde med kommunale aktører Følgende er en beskrivelse af rammerne for, hvorledes projektet organiseres i forhold til samarbejde med involverede borgere og kommuner: Der udvælges fem til otte kommuner til at indgå i projektet, på den måde at borgere i målgruppen, som er tilknyttet de kommuner, har mulighed for at få et tilbud om et ophold via projektet. Denne model er valgt for at skabe de bedst mulige vilkår for brobygningen for den enkelte bruger gennem klare aftaler med kommunen,. Et tæt samarbejde mellem akuttilbuddet og borgerens hjemkommune er centralt for at kunne kvalificere udslusningen, og det tætte og velfungerende samarbejde kræver, at der investeres i at skabe det. Projektet vil derfor både i opstartsfasen og undervejs bruge ressourcer på at skabe klare rammer for samarbejdet og et fælles fodslag i indsatsen. Det relativt lille antal pladser som 6 5
akut tilbuddet råder over fordrer ligeledes at antallet af kommuner i udgangspunktet begrænses til et antal modelkommuner. Det forventes, at 5-8 af de følgende kommuner accepterer tilbud om deltagelse i projektet: Aarhus Esbjerg Næstved Odense Hjørring Svendborg Fredericia København (Vesterbro) Ovenstående kommuner er valgt på baggrund af følgende parametre: En geografisk fordeling, relativt store kommuner hvor der må antages at være borgere i målgruppen, kommuner med et kommunalt forankret værested, der vil kunne indgå i projektet. Krisecenterets opgave er at hjælpe brugerne til at finde deres egne ben, i en grad så de kan modtage hjælp fra det kommunale system, hvis tilbud de i en periode er ude af stand til at indgå i på grund af deres akutte og livstruede og kaotiske situation. Krisecenteret er et midlertidigt supplement til kommunernes indsats, designet til at give brugerne en ny chance i deres hjemkommune eller i en ny kommune. Samarbejdet med kommunerne er derfor en integreret del af de forløb brugerne indskrives i. Rammen for samarbejdet er udførligt beskrevet i de individuelle aftaler, som Kongens Ø indgår med kommunerne. Disse skal være tilrettelagt så de harmonerer med den kommunale organisering, og derved de rammer, der er omkring indsatsen for socialt udsatte stofmisbrugere i den enkelte kommune. Følgende parametre skal overordnet set indgå i den kommunale aftale: Erklære sig villig til at give en hurtig medicinsk delegation i forhold til den enkelte bruger. 7 6
Øget fokus på det lovpligtige handleplansarbejdet med de borgere, der bliver visiteret til tilbuddet, herunder fokus på de behov for særlig støtte til at indgå i udarbejdelse af en social handleplan, som nogle borgere kan have. Deltage i et samarbejde omkring justeringen af den enkeltes sociale handleplan ca. 6 uger inde i den enkeltes ophold. Kongens Ø arbejder med en fremtidsplan som kan anvendes i forhold til den sociale handleplan og justeringen af denne. Anerkende at et eller flere kommunale væresteder indgår i projektet. Herunder at værestedslederen fungerer som case-manager. Forvaltningen forpligter sig til at samarbejde med den enkelte bruger og case-manager. Udpege en konkret person i den kommunale forvaltning som Kongens Ø kan kontakte ved indskrivning at der er klar kommandovej for samarbejdet. Relevante medarbejdere i forvaltningen og misbrugscenter skal deltage i et opstartsseminar samt et netværksmøde i kommunen mellem centrale aktører. Deltage i monitorering af projektet. Konkret vil kommuneaftalen blive bygget op omkring følgende aftaler: Aftale med forvaltningen som specificerer de kommunale sagsbehandleres rolle, og rammerne for udarbejdelse og justering af handleplaner for brugere af tilbuddet. Aftalen beskriver endvidere forløbet omkring indskrivning og smidig overgang til Kongens Ø, herunder udbetaling af lommepenge samt sagsbehandlerens besøg hos brugeren med henblik på justering af handleplan. Aftale med misbrugscenteret. Særligt med fokus på aftale om medicindelegation og/eller iværksættelse af behandling for personer som ikke på indskrivningstidspunktet på Kongens Ø er indskrevet i kommunens behandlingstilbud. Aftale om værestedets rolle og case-manageren. Aftalen med de kommunale væresteder kan betragtes som en formalisering eller systematisering af opgaver og tiltag, som værestederne i forvejen i vidt omfang påtager sig. Værestedet er det naturlige sted at spotte brugere og det 8 7
naturlige sted at finde en tryg base ved hjemkomsten. Spottere er primært værestedsmedarbejdere som gennem deres viden om lokalmiljøet og relationer til brugerne kan spotte de mennesker, som er faldet gennem systemet, og derved være første led i rekrutteringen af brugerne. Yderligere kan spotterne fungere som en form for kontaktperson/social mentor for brugeren efter opholdet hos Kongens Ø. Case-managere er en udvidet spotterrolle med adgang til at kontakte Kongens Ø vedrørende indskrivning af nye brugere og med ansvar for den opfølgende indsats, herunder tilknytning af social mentor (typisk en af de personer der fungerer som spottere) efter hjemsendelse. Case-manageren er ansvarlig for aftale med Kongens Ø og brugeren vedrørende brugerens udskrivelse der skal være en aftale om møde/tage imod brugeren ved udskrivelse. Yderligere er det case-manageren, der skal støtte brugeren i forhold til kontakten til myndigheder og andre aktører efter udskrivning. Case-manageren skal således efter brugerens hjemkomst indtage en bisidderlignende funktion kombineret med mentor/coachfunktion. Formålet er at sikre den fornødne støtte til brugeren i forhold til at følge handleplanen og indgåede aftaler, samt ikke mindst den personlige, sociale udvikling. Case-manageren er den som ikke bare undrer sig, når brugeren udebliver fra en aftale eller ikke kommer på værestedet men som tager handling på observationen. Case-manageren er typisk værestedsleder. Case-managerens rolle er tænkt i direkte forlængelse af det daglige arbejde på værestedet og omfanget vil være begrænset givet antallet af indskrevne pr. kommune. Ved kontakten til kommunerne vil projektet fremhæve følgende forhold, som projektet vil støtte kommunen i: Kaotiske stofmisbrugere (synlige) bliver bedre i stand til at modtage kommunale støttetilbud, herunder evt. stofmisbrugsbehandling, pga. den stabilisering, de opnår i deres livssituation. Kaotiske stofmisbrugere modtager et akut skadesreducerende tilbud, og derved bringes de ud af en livstruende situation. Projektet foretager en fysisk og social afklaring af den enkelte. 9 8
Projektet udarbejder en fremtidsplan for den enkelte i kontakt med den kommunale myndighed, denne kan bruges i forhold til den sociale handleplan. Ramme for det forløb den enkelte bruger indgår i Forløb: Vejen ind (visitering) Undervejs (ophold hos Kongens Ø) Vejen ud (udslusning) I det efterfølgende skitseres de centrale elementer i de enkelte dele af forløbet, samt hvordan der arbejdes på at sikre hensigtsmæssige overgange mellem de tre dele. Visitering Opholdet hos Konges Ø Udslusning Visitering Der skal tilknyttes en så enkel og fleksibel visitering til tilbuddet som muligt, således at målgruppen gives en mulighed for at komme væk fra misbrugsmiljøet i det øjeblik motivationen er til stede. Borgerne skal visiteres til tilbuddet via spottere, som er i daglig kontakt med socialt udsatte stofmisbrugere. I de situationer, hvor der er flere brugere, der ønsker at benytte tilbuddet, end der er plads til, vil Kongens Ø træffe afgørelse ud fra følgende kriterier: Trusselsgraden baseret på somatisk og psykisk tilstand samt miljøtrusler og risiko for overdosis. Der opereres samtidig med en korttidsventeliste for de borgere, der hører til målgruppen, men ikke får umiddelbart plads. Værestedet er i løbende dialog med borgere på korttidsventelisten. Elementer i visiteringsfasen: Akut livstruet med stofmisbrug opdages på værested eller lignende tilbud. 10 9
Der etableres kontakt til spotter og case-manager. Case-manager tager kontakt til Konges Ø, som træffer afgørelse om optagelse på baggrund af konkret vurdering i forhold til ovenfor opstillede kriterier. Brugeren tilbydes en plads på krisecentret. Kongens Ø bringer vedkommende til krisecentret. Kongens Øs socialrådgiver kontakter sagsbehandler og misbrugscenter i hjemkommunen med henblik på samarbejde omkring den enkelte samt eventuel medicin delegation. Opholdet hos Kongens Ø Fase 1: Ankomst Brugeren bydes velkommen og får velkomstpakke med basale fornødenheder samt tildelt værelse. Brugeren tilses af Kongens Øs læge samt psykiater eller andre speciallæger efter behov. Iværksættelse af eventuel substitutions- eller anden medicinsk behandling. Samtale med brugeren om vedkommendes situation, stedet og tilbuddet. Bredere sundhedstjek i løbet af den første uge eller to. Afklaring og udredning begyndes (fysisk, psykisk og social situation hvilke problematikker og hvilke behov for behandling og støtte). Kontakt til myndighed i hjemkommune mhp. udarbejdelse af handleplan. Tryghedszone oprettes, blandt andet gennem afskærmning og tildeling af lommepenge. Fase 2: Stabilisering og opbygning Forsat arbejde med stabilisering af fysisk, psykisk og social situation. Relationsarbejde med henblik på at skabe tillid, herunder arbejde med at bryde isolationen og skabe tillid og relationer til øvrige medarbejdere og beboere. Styrkelse af sundhedsmæssig situation, herunder behandling af følgesygdomme som sår, hepatitis og HIV. 11 10
Socialtræning ift. at indgå i en hverdag med (anden) struktur og samvær med øvrige beboere og medarbejdere. Undervejs arbejdes der på afklaring og/eller udvikling af brugerens relationer, således at vedkommende er blevet mere afklaret på dette punkt, og har et udgangspunkt for at arbejde videre med dette. Arbejde med styrkelse af den enkeltes ressourcer og oplevelse heraf samt tro på forandring. Aftale i stand med kommunal myndighed ift. udarbejdelse af handleplan. Samarbejde med brugeren om en fremtidsplan, der skal spille ind til handleplansarbejdet. Fase 3: Brobygning Forsat stabilisering af fysisk, psykisk og social situation. Forsat opbygning af brugerens ressourcer, så brugeren tør tænke fremtid og bliver klar til at gøre brug af en form for støttetilbud efter opholdet. Fremtidsplanen for brugeren færdiggøres. Samarbejde med hjemkommunens myndighed omkring justering af handleplan heri skal indgå konkret aftale om støtte til brugeren i direkte forlængelse af udskrivningen fra Kongens Ø. Kontaktskabelse/genoptagelse til kommunalt værested. Kontaktskabelse til lokalt misbrugsbehandlingstilbud i det omfang brugeren under opholdet er blevet motiveret for at indgå i et behandlingstilbud. Udslusning Inden udslusning skal der udarbejdes en individuel plan for den konkrete håndtering af brugerens hjemkomst fx at brugeren køres til bestemmelsessted, hvor kontakten/værestedsmedarbejderen tager i mod. Kongens Ø sørger for, at der indgås individuelle aftaler mellem bruger og værested (værestedsleder/casemanager og værestedsmedarbejder) ift. støtten til brugeren. 12 11
Omfang og længde af denne støtte aftales med udgangspunkt i den enkelte brugeres behov og modtagelse af andre tilbud inden for et fastlagt interval. Brugeren køres til aftalt destination i hjemkommune. Påbegyndelse af støtte/tilbud jf. handleplan. Elementer og metoder i det konkrete arbejde Centralt for arbejdet med brugerne i projekt er en omsorgspræget, anerkendende og fleksibel individorienteret tilgang. Dette er en tilgang, som Kongens Ø gennem mange år har baseret sin virksomhed på i forhold til stofafhængige. Tilgangen suppleres med De små skridts metode, som praktiseres i værestederne. Her arbejdes med motivation for forandring på en implicit måde. Tanken er, at for denne målgruppe kan kravet om fastsatte forandringsmål virke afskrækkende, og at det med denne målgruppe er mere befordrende at arbejde med forandring via små skridt. Det betyder, at det indledende arbejde med at få stabiliseret brugerens fysiske og psykiske situation også har hensigt at medvirke til at give brugeren en oplevelse af at forandring er mulig og derved give mod på flere forandringer. Den omsorgsprægede, anerkendende og individorienterede tilgang har også til formål at styrke den enkeltes selvopfattelse og tiltro til egne ressourcer og tro på forandringer. Ligeledes har arbejdet med den sociale træning flere funktioner. Her arbejdes med at styrke brugerens evne til at indgå i mere strukturerede aktiviteter sammen med andre. Det bestræbes at ramme en balance mellem at medarbejderne tager initiativ til aktiviteter og samvær, og at brugerne får indflydelse på, hvilke aktiviteter, der gennemføres og hvordan, fordi aktiviteterne skal bidrage til at stimulere en lyst til forandring hos brugeren. Samtidig skal det medvirke til at gøre brugeren klar til at kunne indgå i andre tilbud efter opholdet hos Kongens Ø. Gennem det samlede forløb udarbejdes en fremtidsplan i samarbejde med den enkelte. Planen skal indeholde brugerens ønsker for, hvad der skal ske efter opholdet og hvilke forandringer, der skal arbejdes hen imod. Udarbejdelse af planen er en måde at arbejde mere konkret med brugerens ønsker for forandring, og skal være med til at tydeliggøre, hvad vedkommende ønsker og hvad der skal til for at realisere det. Fremtidsplanen skal spille ind til den kommunale handleplan. 12
Brugerens forpligtelse En afgørende forudsætning for at skabe resultater er, at krisecentret i brugerens øjne lever op til det, der er stillet i udsigt. At brugeren oplever, at det han har sagt ja tak til, også er det han får. Tilbuddet præsenteres for brugeren i tre omgange. Som en præsentation af en mulighed inden visitationen, dernæst når Kongens Ø kommer for at hente brugeren, og endeligt ved den første samtale på Kongens Ø, hvor tilbuddet uddybes. Brugeren siger ja til: At ville gøre noget ved sin akutte situation At lade sig beskytte ved at søge ly i tilbuddets faciliteter At lade sig hjælpe Udfordringer At skabe et tilbud til denne målgruppe, som dels ikke passer ind i de fleste gængse tilbud og som er præget af et ofte meget aktivt misbrug, er en udfordring. I tilbuddet bestræbes det at udelukkelse fra tilbuddet i videst muligt omfang undgås. Kongens Ø har mange års erfaring i at håndtere stofafhængige og deres adfærd, herunder stoftrang og brug. I denne forbindelse arbejdes der på flere plan: Som udgangspunkt arbejdes der på at dæmme op for dette via medicinsk stabilisering. Et meget kaotisk misbrug vil være en barriere for at arbejde med en stabilisering af den enkeltes situation, og det er derfor målet, at brugerne bliver stabiliseret i medicinsk behandling under opholdet. Dette suppleres med støtte fra personalet til at håndtere stoftrang i konkrete situationer, hvor personalet vil bruge deres kompetencer til at få brugeren igennem særligt vanskelige situationer. I de tilfælde hvor aktivt misbrug fører til uønsket adfærd, vil dette blive håndteret og vurderet i den individuelle situation. Indtag vurderes i forhold til den i pågældende samlede situation og i forhold til et helhedsperspektiv på det samlede krisecentertilbud. Erfaringer med håndtering af aktivt misbrug på et tilbud som dette, vil blive beskrevet og indgå i den samlede evaluering. Tilbuddet er til både mænd og kvinder, der skal bo på samme afdeling. Kongens Øs erfaring er, at en ikke opdelt afdeling fungerer bedst. En kønsopdelt afdeling reducerer ikke omfanget af de personlige relationer. Det kan i stedet gøre relationerne mindre synlige for personalet. Tydelige regler for 13
adfærd og samvær skal medvirke til at skabe trygge rammer for alle brugere. Ligeledes vil personalet efter behov gå i dialog med de enkelte om den måde, de indgår i relationer på, eksempelvis hvilke fordele og ulemper der er ved dette. Faglige kompetencer Kongens Ø etablerer et bemandet døgntilbud med de relevante social- og sundhedsfaglige kompetencer tilknyttet samme model, som anvendes i andre tilbud i organisationen. Således er der tilknyttet en læge på døgn-tilkald samt en psykiater. Der ansættes en socialrådgiver samt kvalificeret personale til relations- og motivationsarbejdet med brugerne. Sidstnævnte kan have en baggrund som pædagog, terapeut eller lignende samt erfaring med målgruppen. I rekrutteringen er de rette menneskelige egenskaber og rummelighed afgørende. For at give brugerne mulighed for kontakt til personale af begge køn, vil der være ansat både kvindeligt og mandligt personale. Endelig har Kongens Ø samarbejde med den lokale hjemmepleje som rekvireres til særlige sundheds- og plejeopgaver. Der lægges stor vægt på kønskvotering i personalesammensætningen, således at både mandlige og kvindelige brugere har mulighed for kontakt til personale af eget køn. Aktiviteter med henblik på opkvali icering og formidling Opstartsmøde med kommunale aktører Der afholdes et opstartsmøde i hver enkelt kommune, hvor relevante medarbejdere fra forvaltningen, misbrugscentret og værestedet deltager. Formålet er at få etableret et grundlag for samarbejde mellem projektet og de relevante kommunale aktører. Spotterkursus Spotterkursus afvikles en gang om året for at sikre tilgang af nye spottere og for at opdatere spotterne på projektets udvikling og justering i forhold til kriterier for indskrivning i projektet og spotternes rolle. 15 14
Spotterkurset gennemføres som et en-dagsforløb for spottere og casemanagere i hver kommune med følgende elementer: Præsentation af Krisecenteret. Spotter rollen. Case-manager rollen. Den kommunale aftale med Kongens Ø, herunder beredskabet i kommunen plan for iværksættelse af hjælp til misbrugere, som ikke indskrives i tilbuddet (fordi de ikke er truede nok eller fordi de kommer fra en kommune, der ikke er med i projektet). Netværksdage for case managere og evt. andre nøglemedarbejdere Et særligt netværk etableres i forhold til de værestedsledere/-medarbejdere, der vil fungere som case-managere i projektet. Best practice I projektets tredje år udgives en best practice publikation om krisecenteret. Udgivelsen samler op på projektets erfaringer og metodeovervejelser, især i forhold til håndtering af kriseramte stofmisbrugere i relation til de særlige udfordringer, der er beskrevet ovenfor. Desuden vil der blive fokuseret på smidigheden af de samarbejdsrelationer, der etableres mellem kommunerne, deres væresteder og Kongens Ø og hensigtsmæssigheden af placeringen af projektets forskellige elementer i henholdsvis forvaltningen eller værestedet. Organisering Kongens Ø er projektejer og ansvarlig for bevillingen, herunder projektets fremdrift. Kongens Ø indgår partnerskabsaftaler med de andre partnere Landsforeningen af VæreSteder og Fredericia Kommune. LVS er partner og leverandør af konsulentydelser, herunder informations- og formidlingsopgaver såsom udarbejdelse af kursusmaterialer, informationsmateriale til samarbejdspartnere i modelkommunerne, Best practise og en internetbaseret præsentation af Krisecenteret. Desuden gennemfører LVS de årlige spotterkurser, seminarer og netværksaktiviteter for 15
case.managers. Endvidere dækker LVS værestedsdelen, herunder kontakt til og support af værestederne i projektforløbet. Fredericia Kommune er partner og bidrager til gennemførelsen af temadage og giver input til kommunedelen, særligt i forhold til hvorvidt og hvorledes kommunal status indvirker på smidigheden og forskellige elementers rette placering i væresteds- eller forvaltningsregi samt beskrivelsen heraf. Fredericia kommune koordinerer den kommunale indsats i projektperioden sammen med de deltagne kommuner. Fredericia kommunes roller er derfor i lighed med LVS, der varetager konsulentfunktionen overfor værestederne, at de varetager den samme rolle i det kommunale samarbejde, samt deltager i den planlagte kursusvirksomhed hvor væresteds medarbejdere og deres respektive kommuner deltager. Der nedsættes en styregruppe for projektet bestående af repræsentanter fra: Socialstyrelsen, Kongens Ø, Landsforeningen af væresteder, Fredericia Misbrugscenter og evt. evaluator. Styregruppen mødes efter behov 4-8 gange om året med henblik på at følge projektets fremdrift. Eventuelle ændringer af projektet skal godkendes af Socialstyrelsen. Socialstyrelsen afholder styregruppemøder. Forud for hvert styregruppemøde udarbejdes et kort statusnotat af konsortiet. Dette vil blive yderligere præciseret i forbindelse med evalueringen, således at det der udarbejdes stemmer overens med behov i evalueringen. Derudover vil der blive nedsat en følgegruppe som ud over repræsentanter fra partnerskabet og Socialstyrelsen består af KL og Rådet for Socialt Udsatte, en eller to af de deltagende kommuner samt eventuelt en politiker. Formålet med følgegruppen er at følge projektets udvikling og resultater og være med til at udbrede og kvalificere disse. Følgegruppen mødes en gang årlig. Kongens Ø er ansvarlige for at afholde følgegruppemøderne. Evaluering/monitorering Da der er tale om et modelprojekt, skal der foregå en systematisk opsamling af erfaringer fra projektet. Der skal foregå en sideløbende monitorering af projektet således, at projektets resultater følges, de anvendte metoder dokumenteres mv. I den forbindelse vil der blive stillet krav om dokumentation og projektet er forpligtet til at indgå i evalueringen. Der er afsat midler til en 17 16
ekstern evaluering af projektet. Socialstyrelsen udmelder evalueringen i et udbud i løbet af sommeren 2012. Tidsplan En detaljeret tidsplan er vedlagt som bilag 1 Økonomi Budget er vedlagt som bilag 2. 18 17
Bilag 1: Tidsplan 2012 Maj Udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale (samlet kommunikations- og forankringsplan) August Indgåelse af kommuneaftaler påbegyndes (møder med de enkelte kommuner) 1. Styregruppemøde (konfirmering af partnerskabsaftale) Oktober Opstartsseminar: Præsentation af projektet for nøglemedarbejdere i de enkelte kommuner (efter aftalens indgåelse) Afholdelse af spotterkurser i kommunerne Udsendelse af informationsmateriale til andre aktører i kommunerne (fx politi, SKP ere, skadestuer) Oktober Valg af evaluator (Socialstyrelsen) Seminardag med ekstern evaluator Oktober Indskrivning af de første brugere November Statusnotat og styregruppemøde Nationalt netværksmøde case-managers Følgegruppemøde December Statusnotat og 2. styregruppemøde 2013 Januar Døgntilbuddet er oppe på fuld brugerkapacitet Marts Spotterkurser April Netværksseminar for nøglepersoner i projektet Juni Statusnotat og styregruppemøde November Nationalt netværksmøde case-managers Følgegruppemøde December 19 18
Statusnotat og styregruppemøde 2014 April Netværksseminar for nøglepersoner i projektet Marts Spotterkurser Juni Statusnotat og styregruppemøde November Nationalt netværksmøde case-managers Udgivelse af Best practice Følgegruppemøde December Statusnotat og styregruppemøde 2015 April Netværksseminar for spottere, kontaktpersoner i forvaltningerne og case-managers Juni Statusnotat og styregruppemøde September Evaluering foreligger November Følgegruppemøde December Projektet afsluttes - styregruppemøde 20 19