Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk

Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk - vejledende retningslinjer til puljeansøgere, virksomheder og jobcentre Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration November 2010 Side 1 af 22

Indhold 1. Projektbeskrivelse... 3 Formål og indhold...3 Målgruppe...4 Indkredsning af kursister til et kursus...4 Hvem kan søge om midler?...4 Puljens størrelse...4 2. Ansøgning... 5 Procedure...5 Vurdering af ansøgning...6 Hvad kan der søges om midler til?...6 Generelle bemærkninger...7 3. Evaluering... 9 Procedure for evaluering...9 Erfaringsbasen...9 Regnskabsaflæggelse...9 4. Arbejdsmarkedsdansk for beskæftigede... 11 Formål...11 Forslag til indhold...11 Tilrettelæggelse...11 Evaluering...12 5. Arbejdsmarkedsdansk for ledige... 13 Formål...13 Forslag til indhold...13 Tilrettelæggelse...13 Evaluering...14 6. Kursusbevis... 15 7. Eksempler på mulige forløb... 16 Eksempel 1: kursus for kommunalt ansatte rengøringsassistenter...16 Eksempel 2: kursus for ansatte i privat virksomhed...17 Eksempel 3: kursus for ledige i samarbejde med jobcenter...17 Eksempel 4: kursus for ledige i samarbejde med jobcenter og virksomhed...18 Eksempel 5: kursus i forbindelse med anden uddannelse...18 Eksempel 6: kursus for privat ansatte i samarbejde med fagforening...19 8. Litteratur: Teori og eksempler på undervisningsmaterialer... 20 Teori...20 Eksempler på undervisningsmaterialer...20 Side 2 af 22

1. Projektbeskrivelse Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk Pulje til fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning Formål og indhold Puljens formål er at udvikle og tilbyde udlændinge Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk med henblik på, at kortuddannede udlændinge, der som udgangspunkt har boet i Danmark i en længere periode, kan fastholde et arbejde eller komme i beskæftigelse. Det er et tilbud til de personer, som mangler dansksproglige kvalifikationer til at kunne fastholde et job eller komme i beskæftigelse. Undervisningen tilrettelægges med henblik på arbejdsmarkedets behov og udlændingens eventuelle senere deltagelse i for eksempel en arbejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse. Kurset, der kan foregå på virksomheden eller hos udbydere af danskuddannelse, omfatter som udgangspunkt et undervisningsforløb på op til 70 timer. Der kan ydes støtte til undervisningsforløb af længere varighed, såfremt særlige hensyn til de enkelte kursister taler herfor. Holdstørrelsen er mindst seks personer. Der kan kun i helt særlige tilfælde søges dispensation fra denne regel. Dette gælder for eksempel i forbindelse med kursister med særlige behov, for eksempel traumatiserede. Hver kursist kan kun deltage i ét forløb, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ansøgninger om tilskud til et Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk, der enten er af længere varighed end 70 timer, hvor holdstørrelsen er mindre end de påkrævede seks personer, eller hvor kursisterne allerede har deltaget i ét forløb, skal begrundes særskilt, og Integrationsministeriet vil i hvert enkelt tilfælde tage konkret stilling til, om der kan dispenseres fra reglerne. Puljen fungerede som forsøgspulje fra 1. september 2007 til og med 2009 og er nu forlænget til og med 2012. Der kan søges om midler til danskundervisning af både beskæftigede og ledige. Side 3 af 22

Målgruppe Puljens målgruppe er først og fremmest gruppen af kortuddannede udlændinge, der har været indplaceret på Danskuddannelse 1 eller 2, eller som har lignende dansksproglige forudsætninger. Det er en forudsætning, at deltagerne har opholdstilladelse og er folkeregistreret i Danmark. Målgruppen omfatter: - Beskæftigede og ledige, der har opbrugt den treårige uddannelsesret eller har bestået en afsluttende danskprøve. - Beskæftigede udlændinge, der ikke har opbrugt den treårige uddannelsesret. - Personer i løntilskudsordning - også selvom de endnu ikke har opbrugt uddannelsesretten. - Kortuddannede udlændinge, der er blevet danske statsborgere. Følgende personer er IKKE omfattet af puljen: - Ledige, der ikke har opbrugt uddannelsesretten - Ledige selvforsørgede (dvs. f.eks. familiesammenførte, der forsørges af ægtefælle) - Ledige, der endnu ikke har opbrugt uddannelsesretten, og som er i ulønnet praktik/aktivering (f.eks. den såkaldte 2/3-model) - Som udgangspunkt nyankomne udlændinge i beskæftigelse, der pr. 1. juli 2010 er omfattet af tilbuddet om Introdansk Hvis en virksomhed kan samle et hold, hvor mindst seks ansatte opfylder kravet om at være folkeregistreret, og der herudover for eksempel er fire ansatte uden cpr-nummer, som har behov for arbejdsmarkedsdansk, kan disse fire deltage i undervisningen, hvis virksomheden betaler herfor. Indkredsning af kursister til et kursus Det prioriteres, at indkredsning af en kursistgruppe i forberedelsesfasen finder sted i samarbejde med en virksomhed eller et jobcenter. Konkret kan en privat eller offentlig virksomhed eller et jobcenter henvende sig til udbyder af danskuddannelse om en gruppe kursister eller omvendt. I fællesskab indkredses kursistgruppen nærmere for at vurdere, om dette tilbud er det rette for hver enkelt kursist, og for at drøfte mulige tiltag efter kurset i arbejdsmarkedsdansk. Hvem kan søge om midler? Virksomheder, kommuner og udbydere af danskuddannelse kan søge om midler og er projektansvarlige. Ansøgninger, der er udarbejdet i samarbejde mellem private eller offentlige virksomheder, udbydere af danskuddannelse og jobcentre om blandt andet afgrænsning af den konkrete målgruppe, vil blive prioriteret. Puljens størrelse Puljen er tilført 27 mio. kr. i perioden 2010-2012 Side 4 af 22

2. Ansøgning Procedure Der kan søges om midler fra puljen løbende, og ansøgninger vil ligeledes blive behandlet løbende. Ansøgninger færdigbehandles normalt inden for 30 dage, og puljemidlerne tildeles efter først-til-mølleprincippet. Puljen kan søges ved at indsende ansøgning til ministeriets puljer via et online ansøgningsskema på ministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/puljer/saadan_ansoeger_du.htm. Man skal først oprettes som bruger for at benytte skemaet. Når man er oprettet som bruger, har man adgang til alle ministeriets online skemaer: ansøgningsskema, statusskema og evalueringsskema. Fra en personlig sagsmappe kan skemaer udfyldes og gemmes, ligesom tidligere indsendte skemaer kan ses her. Se Vejledning til digitalt ansøgningsskema på hjemmesiden, www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/saadan_ansoeger_du.htm Der kan søges om midler til ét eller flere hold samtidigt. Det er altså muligt at indsende én ansøgning til flere, identiske hold og aflægge én samlet evaluering og ét samlet regnskab. Hvis en virksomhed for eksempel ønsker at oprette tre hold i Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk for i alt 25 medarbejdere, behøver ansøger således kun at indsende én ansøgning, hvor der blot gøres rede for, hvor mange kursister der er, og hvor mange hold man ønsker at oprette af hvor mange timer. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at kriterierne for at få støtte fra puljen fortsat er de samme; det vil sige, at de enkelte hold skal bestå af mindst seks personer, at hvert undervisningsforløb som udgangspunkt kan vare maksimum 70 timer, og at hver kursist kun kan deltage i ét forløb af maksimum 70 timer, jf. de øvrige retningslinjer for puljen. Hver ansøgning får et journalnummer i ministeriet, og dette journalnummer følger projektet og det opstillede budget. Hvis der ansøges om midler til flere undervisningshold på én gang, har holdene altså samme journalnummer. Af puljebeskrivelsen fremgår det, at der skal være mindst seks kursister på et hold. Hver kursist kan kun deltage i ét forløb, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. I givet fald skal dette begrundes i ansøgningen. Hvis antallet af kursister falder til mindre end seks personer i løbet af kursets varighed, skal dette meddeles ministeriet, og kurset må som udgangspunkt stoppes. Det er et krav, at der indsendes budgetskema sammen med ansøgningen. Ansøgninger, der ikke har vedhæftet et budgetskema, vil ikke blive behandlet. Det er et krav, at ministeriets budgetskema benyttes. Der skal udvises økonomiske hensyn, og alle udgifter skal kunne relateres til projektet. I vurderingen af budgettet vægtes også, at ministeriets tilskud optræder i en særskilt kolonne, at evt. egen- og medfinansiering er anført, og at lønningsposterne er udspecificeret således, at forventet timeantal og timesats fremgår. Se Det gode budget på www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/for_du_soger/for_du_soger.htm for yderligere information. Tilsagnet gives som størrelsen af det maksimale tilskud, hvilket betyder, at tilskudsmodtager ikke efterfølgende kan fremsende flere regninger som eksempelvis moms, revisionsudgifter, pris- og lønstigninger, merforbrug i arbejdstid o. lign. Side 5 af 22

Vurdering af ansøgning Ved vurdering af den enkelte ansøgning til denne pulje vil der blive lagt vægt på, at: - undervisningen tilrettelægges fleksibelt, således at den praktiske gennemførelse tager højde for kursistens behov på arbejdspladsen, - eksisterende viden om undervisning på arbejdspladsen anvendes og videreudvikles, - grundtilbuddet har fokus på at udvikle kursisternes dansksproglige kompetencer i relation til arbejdsmarkedet, - så mange kursister som muligt vil kunne få tilbudt undervisningen i arbejdsmarkedsdansk, dvs. at der kan samles en gruppe, der kan undervises sammen. Det forudsættes dog som hovedregel, at beskæftigede og ledige undervises hver for sig. Integrationsministeriet har udarbejdet vejledende retningslinjer for undervisningens indhold for kurser, der afholdes for henholdsvis beskæftigede og ledige (jf. nedenfor), - tosprogede medarbejdere, der har opholdt sig i Danmark i en årrække, men som ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, får et målrettet dansktilbud, - der i ansøgningen er opstillet klare og målbare succeskriterier, og at projektet og målemetoden for succeskriterier er klart beskrevet, - der i ansøgningen lægges op til gennemførelse af indgangs- og sluttest. Det er afgørende, at undervisningstilbuddet både i indhold og tilrettelæggelse gennemføres fleksibelt i overensstemmelse med virksomhedens behov og kursistens behov på arbejdspladsen. Se Integrationsministeriets Den gode ansøgning eller Effektmåling på www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/for_du_soger/for_du_soger.htm og www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/viden_om effektmaaling.htm for yderligere oplysninger. Hvad kan der søges om midler til? Der kan søges midler til kursets forberedelse, afholdelse samt afrapportering. Hvad aflønning af dansklærer angår, dækker bevillingen pågældendes timetakst svarende til aktuelt løntrinsniveau (inkl. pension, feriepenge mv.). Der skelnes mellem undervisningsløn og arbejdsløn (forberedelse og evaluering). Forberedelse: Der kan søges om midler til maksimum 37 timers forberedelse. Der kan kun bevilges midler til udgifter, som afholdes efter, ansøgningen er godkendt. Det betyder, at det indledende samarbejde med virksomhed/jobcenter samt den første indkredsning af kursistgruppen ligger uden for de 37 timers forberedelse, som ministeriet kan dække. Forberedelsen inkluderer: - Grundig visitation af kursistgruppen og udførelse af indgangstest (eventuelt med tolkebistand) med henblik på at indkredse det dansksproglige niveau og den enkeltes dansksproglige behov i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. - Forberedelse af undervisningen, herunder eventuelt virksomhedsobservationer, møder med virksomheds-/jobcenterrepræsentanter og udarbejdelse af undervisningsmateriale. Side 6 af 22

Undervejs: Der kan som udgangspunkt søges om midler til maksimum 70 timers undervisning pr. hold. Ansøgninger om tilskud til et Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk, der er af længere varighed end 70 timer, skal begrundes særskilt, og Integrationsministeriet vil i hvert enkelt tilfælde tage konkret stilling til, om der kan dispenseres fra reglen. Ud over lærerløn kan der undervejs for eksempel være behov for at dække udgifter til tolkebistand og eventuelle eksterne gæstelærere. Evaluering: Der kan søges om midler til maksimum 15 timers evaluering, herunder udførelse af sluttest, evalueringsmøder og udfyldelse af evalueringsskema. Øvrige poster: Der kan desuden søges om midler til revisionsbistand, transport, materialer og ekskursioner (én pr. hold). For tilskud på 100.000 kr. eller derover skal revision udføres af statsautoriseret revisor eller registreret revisor, af Kommunernes Revisionsafdeling, af Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andre kommunale revisionsorganer. For tilskud under 100.000 kr. kan revisionen udføres af ikke faguddannede (foreningsvalgte) revisorer. Generelle bemærkninger Tilrettelæggelse og indhold af kurser Det gælder generelt, at der er meget frie rammer for tilrettelæggelse og indhold, når blot de i projektbeskrivelsen ovenfor nævnte forhold er opfyldt. Samarbejde om forløbene Det er afgørende, at der etableres og sikres relevant kontakt til en virksomhed/et jobcenter, og at dansklæreren får lejlighed til at sætte sig ind i sprogbehov og virksomhedskultur på pågældende virksomhed. Såvel forberedelse som gennemførelse og afrapportering forudsætter et tæt samarbejde mellem kursister, underviser og arbejdsplads/jobcenter. Indgår forløbet som element i en bredere uddannelsesindsats, samarbejdes der også med andre uddannelsesudbydere (f.eks. AMU eller AVU) på et relevant niveau. Realistiske mål og forventningsafstemning Det er vigtigt, at der opstilles realistiske mål i relation til forløbets omfang for hver kursist og for holdet. Målene opstilles i samarbejde med kursist og arbejdsplads/jobcenter, og alle implicerede (kursister, arbejdsplads/jobcenter mv.) skal have lejlighed til at afstemme forventninger. Beskæftigede, der ikke har opbrugt uddannelsesretten Beskæftigede kursister, der ikke har opbrugt den treårige uddannelsesret, oplyses om, at et kursus i arbejdsmarkedsdansk ikke erstatter ordinær danskuddannelse. Kursisten skal opfordres til at tage del i danskuddannelse og oplyses om, at uddannelsesretten varer i tre år, samt informeres om regler for danskprøver i relation til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret. Side 7 af 22

Fortsat uddannelse Der tænkes generelt fortsat uddannelse ind i et forløb. For eksempel kan et kursus i arbejdsmarkedsdansk vise sig at være en hensigtsmæssig optakt til deltagelse i et efterfølgende AMU-kursus eller jobpakkeforløb, jf. eksemplerne nedenfor. Ikke SVU-godkendt Undervisningen er ikke SVU-godkendt. Yderligere oplysninger om puljen kan fås via mail hos Peter Villads Vedel: pvv@inm.dk Side 8 af 22

3. Evaluering Procedure for evaluering Tildeling af midler indebærer krav om udarbejdelse af revideret regnskab og evaluering efter afslutning af projektet. Der stilles endvidere krav om, at ministeriet i øvrigt kan indhente erfaringer til videreformidling. De opstillede mål evalueres af alle implicerede parter forud for kursets afslutning og opsamles i evalueringsrapporten til ministeriet. Evalueringen kan eventuelt finde sted på den måde, at kursisterne får lejlighed til at give deres mening til kende på holdet (om nødvendigt med tolkebistand) kort før kursets afslutning. Tilsvarende kan underviseren drøfte kurset med virksomhedens eller jobcentrets kontaktperson. Derudover er det et krav, at evalueringen indeholder resultater fra indgangs- og sluttest af kursisterne. Indgangs- og sluttest skal sikre, at der etableres præcise mål for alle projekter, samt at effekterne af projekterne dokumenteres. Evalueringsrapport for projektet indsendes via et online skema, som der er adgang til på ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/puljer/saadan_indsender_du_evalueringsskema.htm. Skemaet fungerer i praksis på samme vis, som det digitale ansøgningsskema, og man kan derfor benytte samme brugernavn og password, som da man blev oprettet i forbindelse med online indsendelse af tidligere skemaer. Man skal benytte projektets journalnummer for at udfylde evalueringsskemaet. Se evt. Vejledning til online evalueringsskema på http://www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/saadan_indsender_du_evalueringsskema.htm for yderligere information. Erfaringsbasen Et af formålene ved at evaluering er, at den resulterer i nyttig viden og læring. Derfor offentliggør ministeriet størstedelen af alle evalueringsrapporter i Erfaringsbasen, så andre kan få gavn af erfaringerne. Regnskabsaflæggelse Skemaer til regnskab findes på ministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/naar_du_har_faaet_stoette.htm. Det er et krav, at disse skemaer anvendes. For projektets afsluttende regnskab gælder ministeriets revisionsinstruks af 1. juni 2010 for revision af projekttilskud. Revisionsinstruksen kan findes på ministeriets hjemmeside. Regnskabet skal være behørigt underskrevet og dateret samt være forsynet med tilskudsmodtagers erklæring om regnskabets rigtighed. Oplysninger vedrørende anvendelse af ministeriets tilskud skal være klart identificerbare i regnskabet, ligesom eventuel støtte fra anden side skal fremgå. Regnskabet skal være Side 9 af 22

opdelt på udgifts- og indtægtsarter og i øvrigt omfatte budgettal og være opstillet på samme måde som det oprindelige budget for projektet. Hvis et tilsagn dækker timeforbrug hos tilskudsmodtager (fx rådgivning, opsøgende arbejde ol.), skal det endelige lønregnskab kunne sandsynliggøres via et timeregnskab. Ministeriet kan indkalde yderligere dokumentation for de afholdte udgifter. Side 10 af 22

4. Arbejdsmarkedsdansk for beskæftigede Formål Formålet er, at kursisten udvikler sit danske sprog og tilegner sig viden, så det i højere grad er muligt at tilgodese de dansksproglige og vidensmæssige behov på den aktuelle arbejdsplads og på arbejdsmarkedet som sådant. Forslag til indhold a) Dansksprogligt Mundtligt og/eller skriftligt sprog i relation til arbejdspladsens behov, for eksempel forstå mundtlige instruktioner, kommunikere med kolleger om arbejdets gennemførelse, arbejdspladsens small-talk, læsning af skriftlige instruktioner, udfyldning af arbejdspapirer. Dertil kan komme individuelle almene sproglige mål (f.eks. læsevanskeligheder, udtalevanskeligheder). b) Vidensmæssigt Emner i relation til beskæftigelse og den konkrete arbejdsplads, for eksempel arbejdspladskultur, arbejdssikkerhed, godt kollegialt samarbejde mv. Oplysninger om øvrige uddannelsestilbud. Den enkelte kursist vejledes om, hvordan vedkommende selvstændigt kan arbejde videre med at udvikle sine dansksproglige og vidensmæssige færdigheder efter kursets afslutning. c) Andet Personlige kompetencer som for eksempel at turde tage imod telefonbeskeder, at turde tage ordet i pausesnakken med danske kolleger osv. Tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde med nøglepersoner på virksomheden med henblik på at indkredse indhold og sikre forventningsafstemning. Der opstilles klare sproglige og vidensmæssige mål for det samlede hold ved kursets begyndelse. Målene suppleres, hvor det er påkrævet, med individuelle mål for hver enkelt kursist. Der gennemføres indgangsog sluttests af kursisterne for at vurdere, hvorvidt de opstillede mål er nået. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte kursists sproglige og vidensmæssige forudsætninger og behov. Alle kursisters sprogbehov vurderes inden kursets start. Der kan benyttes gæstelærere, for eksempel virksomhedens personalechef, mentorer, tillidsrepræsentant mv. Indgår tilbuddet i samspil med anden uddannelse, koordineres der på et relevant niveau for at sikre sammenhæng i uddannelsesaktiviteterne. Side 11 af 22

Evaluering Målene evalueres ved kursets afslutning af kursister og lærer/e, blandt andet ved en tage udgangspunkt i de krævede dansksproglige indgangs- og sluttest. Resultaterne af denne evaluering vil indgå i den endelige evaluering til ministeriet. Side 12 af 22

5. Arbejdsmarkedsdansk for ledige Formål Formålet er, at kursisten udvikler sit danske sprog og tilegner sig viden, så kursisten sprogligt og vidensmæssigt forberedes til beskæftigelse og til arbejdsmarkedet som sådant. Forslag til indhold a) Dansksprogligt Mundtligt og skriftligt sprog i relation til opnåelse af beskæftigelse, for eksempel udarbejdelse af cv (hvis det ikke allerede er sket) og (standard)ansøgning, jobsøgning (læsning af annoncer i aviser og på internettet), træning af jobsamtale, small-talk mv. Dertil kan komme individuelle almene sproglige mål (for eksempel læsevanskeligheder, udtalevanskeligheder). b) Vidensmæssigt Emner i relation til beskæftigelse/opnåelse af beskæftigelse, for eksempel viden om det lokale arbejdsmarked og lokale jobmuligheder, arbejdspladskultur og godt kollegialt samarbejde. Oplysninger om øvrige uddannelsestilbud, herunder AMU s tilbud og AVU s Basisdansk. Den enkelte kursist vejledes i, hvordan vedkommende selvstændigt kan arbejde videre med at udvikle sine dansksproglige og vidensmæssige færdigheder efter kursets afslutning. c) Andet Personlige kompetencer som for eksempel at turde ringe til en arbejdsgiver for at få oplysninger om et job eller om en eventuel praktikplads, at turde tage ordet osv. Tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde med nøglepersoner på det lokale jobcenter med henblik på at indkredse indhold og sikre forventningsafstemning. Der opstilles klare sproglige og vidensmæssige mål for det samlede hold ved kursets begyndelse. Målene suppleres, hvor det er påkrævet, med individuelle mål for hver enkelt kursist. Der gennemføres indgangsog sluttests af kursisterne for at vurdere, hvorvidt de opstillede mål er nået. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte kursists sproglige og vidensmæssige forudsætninger og behov. Alle kursisters sprogbehov vurderes inden kursets start. Der indgår om muligt praktik, for eksempel af en uges varighed. Et omdrejningspunkt for undervisningen er i disse tilfælde forberedelse til, gennemførelse og evaluering af praktikken. Der kan foretages ekskursioner til f.eks. virksomheder i lokalområdet og benyttes gæstelærere, for eksempel jobkonsulent, personalechef, AMU-vejleder mv. Indgår tilbuddet i samspil med anden uddannelse, koordineres der på et relevant niveau for at sikre sammenhæng i uddannelsesaktiviteterne. Side 13 af 22

Evaluering Målene evalueres ved kursets afslutning af kursister og lærer/e, blandt andet ved en at tage udgangspunkt i de krævede dansksproglige indgangs- og sluttest. Resultaterne af denne evaluering vil indgå i den endelige afrapportering til ministeriet. Side 14 af 22

6. Kursusbevis Den projektansvarlige udbyder af danskuddannelse udsteder bevis for gennemført Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk til hver kursist. Et særligt kursusbevis benyttes. Kursusbeviset er at finde på ministeriets hjemmeside, http://www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/puljebeskrivelser/grundkursus_arbejdsmarkedsdansk.htm Side 15 af 22

7. Eksempler på mulige forløb Eksempel 1: kursus for kommunalt ansatte rengøringsassistenter En kommune havde ønske om danskundervisning til en række tosprogede medarbejdere i rengøringssektionen og kontaktede derfor det lokale sprogcenter. Alle tosprogede medarbejdere i sektionen blev screenet af sprogcentrets vejleder og blev derefter inddelt i tre hold med 6-7 kursister på hvert hold. Hold 1 bestod af kursister på DU1 samt begyndere på DU2, hold 2 bestod af kursister med enten afsluttet prøve i DU1 eller DU2, og hold 3 bestod kun af kursister med afsluttet prøve i DU2. Sprogcenterets vejleder mødtes med servicelederen i kommunen for at diskutere indholdet af undervisningen samt afstemme forventninger til forløbet. Underviseren besøgte derefter nogle af rengøringsassistenternes arbejdspladser for at opsamle viden om det arbejdsspecifikke sprog. De opstillede sproglige mål varierede en smule på de tre hold. Hold 1 fokuserede på at udvide kursisternes almene sprog mundtligt og skriftligt, træne typisk pausesnak samt udvide fagspecifikt ordforråd og træne fagsproget. De to andre hold fokuserede primært på det faglige sprog og ordforråd samt at læse og forstå instruktioner og brugsanvisninger. Alle tre hold havde desuden en række vidensmæssige mål, herunder viden om rengøringsmidler, sikkerhed, arbejdstøj og redskaber, fagforening, skat, løn samt rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet. Hold 2 og 3 arbejdede desuden med arbejdspladskultur, jargon på arbejdspladsen samt kendskab til og brug af e-boks. Alle tre hold havde desuden besøg af repræsentanter fra en fagforening og af rengøringssektionens tillidsrepræsentant. Da kursisterne arbejde på forskellige institutioner spredt ud over kommunen, blev undervisningen afholdt på sprogcenteret, der lå centralt i kommunen. Halvdelen af undervisningen foregik i medarbejdernes arbejdstid og halvdelen i fritiden. I løbet af kurset fik deltagerne på alle tre hold forbedret deres fagspecifikke sprog samt viden om arbejdsmarkedsforhold. Underviser havde fået udleveret relevante materialer af servicelederen så som instruktioner og sikkerhedsregler, hvorved undervisningen blev mere relevant, kvalificeret og interessant for kursisterne. Kursisterne var da også meget tilfredse med kurset og så det ikke kun som danskundervisning, men som videreuddannelse. Kommunen bemærkede også, at medarbejderne havde fået mere selvtillid og var blevet mere selvkørende i forhold til at gå i gang med nye opgaver, for eksempel ved selv at læse instruktioner. Side 16 af 22

Eksempel 2: kursus for ansatte i privat virksomhed Ledelsen på en større asiatisk restaurant rettede henvendelse til en udbyder af danskuddannelse med henblik på at oprette et sprogkursus for en række tosprogede kokke og andre køkkenmedarbejdere. Alle kursister var på DU2-niveau, men havde ikke afsluttet nogen danskprøve. De havde opholdt sig i Danmark i 4-5 år, men talte stort set aldrig dansk. Underviseren mødtes med restaurantchefen for at afklare idéer, ønsker og forventninger til kurset. Herefter blev medarbejderne visiteret, og der blev udarbejdet en sprogbehovsanalyse. Underviseren valgte selv at udarbejde undervisningsmateriale specifikt til kurset og besøgte derfor arbejdspladsen for at få indblik i arbejdsopgaverne, tage billeder i køkkenet og interviewe to medarbejdere for at samle materiale til dialogerne i undervisningsmaterialet. Underviser fik desuden udleveret diverse materialer som for eksempel opskrifter og manualer. De opstillede sproglige mål for gruppen omhandlede både alment og arbejdsrelateret ordforråd samt kendskab til dansk grammatik og udtale. Derudover blev der opstillet en række vidensmæssige mål, herunder kendskab til personalegoder samt muligheder, rettigheder og pligter på det danske arbejdsmarked. Undervisningen foregik på arbejdspladsen, hvorved undervisningen blev mere autentisk pga. lokalerne og redskaber til rådighed. Kursisterne tilegnede sig hurtigt et basalt dansk sprog og begyndte også at tale dansk uden for undervisningen, hvorved der skete en hurtig sproglig progression. Kursisterne mente, at de havde lært mere end forventet og følte, at de havde en god basis at bygge videre på. Arbejdspladsen bemærkede også, at medarbejderne havde fået mere mod til at prøve at tale dansk. Eksempel 3: kursus for ledige i samarbejde med jobcenter Et jobcenter afviklede i samarbejde med almennyttige boligforeninger en jobklub, hvor der blev arbejdet med jobsøgning og danske arbejdsmarkedsforhold. Jobcenteret kontaktede et sprogcenter med henblik på at oprette arbejdsmarkedsdansk til jobklubbens deltagere. Målgruppen var kvinder mellem 25 og 45 år på DU1- eller DU2-niveau. De havde kun sporadisk erfaring med det danske arbejdsmarked og havde alle sproglige barrierer i forhold til at varetage et job i en serviceeller produktionsvirksomhed i Danmark. Fokus i undervisningen var på de mundtlige kompetencer, især på ansættelsessamtalen og på præsentation af sig selv og sine fritidsaktiviteter. Derudover blev der arbejdet lidt med skriftligt dansk, navnlig udfyldelse af timesedler. Efter forløbets afslutning opnåede flere af kursister fast ansættelse, mens andre fortsatte med mere danskundervisning. Side 17 af 22

Eksempel 4: kursus for ledige i samarbejde med jobcenter og virksomhed Et sygehus havde behov for mere SOSU-personale og indgik derfor et samarbejde med kommunens jobcenter. Jobcenteret indkredsede en kursistgruppe, der bestod af langtidsledige personer i den erhvervsaktive alder, der alle havde ønske om beskæftigelse i sundhedssektoren. Et sprogcenter blev tilknyttet, og der blev konstrueret et forløb med 15 ugers praktik på sygehuset og danskundervisning to eftermiddage om ugen. Formålet var at forbedre kursisternes dansksproglige kompetencer samt viden om arbejdsområdet, således at de efterfølgende kunne begynde på en sundhedsuddannelse. En vejleder fra den lokale SOSU-skole blev desuden tilknyttet for at støtte kursisterne i praktikken. Sprogundervisningen fokuserede primært på de mundtlige kompetencer med udgangspunkt i emner fra dagens arbejde. I slutningen af forløbet blev der desuden arbejdet en del med skriftligt dansk, blandt andet for at forberede kursisterne til det videre uddannelsesforløb, hvor der indgår en række skriftlige opgaver. Kombinationen af praktik og fagspecifik danskundervisning medførte både en hurtig sproglig progression samt stort kendskab til og forståelse af branchen og arbejdsopgaverne. Efterfølgende begyndte fire af kursisterne på SOSU-uddannelsen, mens to blev tilknyttet et plejecenter som vikarer. Eksempel 5: kursus i forbindelse med anden uddannelse En taxaskole henvendte sig til et sprogcenter, da en række kursister havde brug for dansksproglig opkvalificering for at kunne følge taxakurset og bestå erhvervskørerprøven og førerkortprøven. Underviser satte sig ind i taxakursets pensum og observerede undervisningen i to af kursets fag. De ni tosprogede kursister blev interviewet og visiteret for at afdække sproglige færdigheder og behov, hvorefter underviser udarbejdede en undervisningsplan og planer for særlige fokuspunkter for hver enkelt kursist. De sproglige mål handlede især om at kunne skelne mellem de forskellige lyde i det danske sprog, udtale, træne alfabetet og sætte i alfabetisk rækkefølge samt læse og forstå tekster om teori, mekanik og lovkrav. Derudover var der en række vidensmæssige mål om at kunne forklare om bilens dele og funktioner samt om lovkrav til bilen. Undervisningen foregik på taxaskolen og var en blanding af plenumundervisning og undervisning i 4-5 mandsgrupper, hvor der blev lagt vægt på gruppernes særlige behov. I løbet af kurset blev kursisterne bedre til at skelne mellem forskellige vokaler, fik større bevidsthed om stavemåder, blev bedre til at forstå spørgsmålene i teoriprøven, blev bedre til at finde adresser i Kraks, og fire ud af ni kursister bestod umiddelbart efter kurset teoriprøven. Kursisterne udtrykte stor tilfredshed med forløbet og mente, at de havde fået et overraskende stort udbytte af kurset. Underviserne på taxaskolen var også begejstrede for kurset, da det var så målrettet i forhold til taxakurset samt til de enkelte kursisters behov. Side 18 af 22

Eksempel 6: kursus for privat ansatte i samarbejde med fagforening En fagforening rettede henvendelse til et sprogcenter, da de havde mange ufaglærte medlemmer med ringe danskkundskaber. De virksomheder, hvor medlemmerne var ansat, blev kontaktet, og der blev samlet et hold af medarbejdere fra forskellige virksomheder inden for sammen industri. Deltagerne havde været i landet i 4-12 år, men havde kun fulgt danskundervisning i kort tid. Undervisningen foregik på sprogcenteret uden for arbejdstiden. Målene for undervisningen var både at forbedre deltagernes generelle dansk samt terminologien tilknyttet deres arbejdsområde. Derudover blev der arbejdet med samfunds- og arbejdsmarkedsrelaterede emner samt materialer, som kursisterne selv medbragte fra arbejdspladserne eller fra lokalområdet, for eksempel sikkerhedsregler eller udklip fra ugeaviser. Deltagerindflydelsen samt muligheden for branchespecifik undervisning var et godt incitament for deltagerne. Selvom der var en forholdsvis langsom progression, blev alle deltagere bedre til at forstå hverdagssituationer og til at formulere sig, hvorved deres chancer for at fastholde deres jobs blev forøget. Side 19 af 22

8. Litteratur: Teori og eksempler på undervisningsmaterialer Nedenfor er der forslag til teori om dansk på arbejde. Dertil er der forslag til mulige undervisningsmaterialer. Denne liste er på ingen måde fyldestgørende. Der henvises derfor til kataloget Undervisning i kultur- og samfundsforhold. Kommenteret materialekatalog til domænet Arbejde, Integrationsministeriet, januar 2007, som findes på www.nyidanmark.dk. Teori At blive en del af en arbejdsplads om sprog og læring i praksis. Af Marianne Søgaard Larsen og Anne Holmen. Institut for pædagogisk Antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2004. Dansk på arbejde kom godt i gang (folder). Integrationsministeriet, 2004. På vej med sproget - arbejde, livshistorie og sproglæring. Forfatter: Michael Svendsen Pedersen. Integrationsministeriet, 2007. Second Language at Work. Af Karen-Margrete Frederiksen, Karen Sonne Jakobsen, Michael Svendsen Pedersen, Karen Risager (red.). IRIS Publications, 1, Roskilde University, 2006. Eksempler på undervisningsmaterialer Arbejdsliv Arbejdsliv er en serie hæfter, der forbereder udenlandske medborgere til det danske arbejdsmarked. Serien kan bruges i danskundervisningen ude på de enkelte arbejdspladser eller i undervisningen på sprogcentrene. Hæfterne retter sig mod undervisningen på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Serien består af følgende titler: Arbejdsmiljø Arbejdspladskultur Fagforening Jobsøgning Ligestilling Personalepolitik Privatøkonomi Arbejdsliv er udarbejdet af Marianne Knudsen, Ida Nielsen og Annette Strange-Pedersen, Gyldendal. Side 20 af 22

Danmark til daglig Danmark til daglig er et internetbaseret e-learning-program om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Programmet er bygget op omkring domænerne Hverdagsliv og medborgerskab Arbejde Uddannelse. Domænet Arbejde består af 1) Pligter og rettigheder, 2) Skat og velfærd, 3) Jobsøgning, 4) Arbejdsformer og 5) Arbejdspladskultur Målgruppen er især Danskuddannelse 1, modul 6, Danskuddannelse 2, fra modul 4 og Danskuddannelse 3, fra modul 3. Danmark til daglig er udarbejdet af Dansk e-learning Center og er gratis tilgængeligt på www.nyidanmark.dk under Medborgerskab. Dansk ABC Dansk ABC er et interaktivt online sprogprogram, der skal lære flygtninge, indvandrere og udlændinge et dansk, som det tales på arbejdspladsen. Materialet indeholder ud over øvelser i arbejdspladssprog f.eks. grammatikøvelser samt en selvstændig del til udtaletræning. Yderligere oplysninger på www.delc.dk Dansk ABC er udarbejdet af Delc Dansk e-learning Center. Danske arbejdsbilleder Materialet, som består an en dvd med en lang række filmsekvenser om forskellige sider af arbejdspladskultur samt øvehæfter, er udarbejdet af IA Erhverv, Sprogcenter IA og kan rekvireres på tlf. 38 88 32 33. Side 21 af 22

Forretningsdansk Bogen følger en dansk virksomhed fra afdeling til afdeling. Der er sproglektioner om arbejdet i receptionen, bogholderi, salg, indkøb, marketing og it. Der er også lektioner om sproget ved møder, frokostsamtaler og ansættelsessamtale. Bogens niveau svarer til Danskuddannelse 3, modul 4 6. Forretningsdansk danskundervisning for forretningsfolk er udarbejdet af Susanne Saltzstein, Alfabeta. Portræt af en arbejdsplads Serien Portræt af en arbejdsplads er et undervisningsmateriale, der består af fire bøger, der repræsenterer fire forskellige arbejdspladser: IKEA Coloplast Post Danmark ISS Materialet kan indgå i undervisningen om arbejdsmarkedet på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Serien indeholder tekster, der fortæller om virksomhedens historie, hvad virksomheden producerer, virksomhedens størrelse, hvilke jobfunktioner, der er i virksomheden, ansættelsesprocedurer, personalepolitik og ansatte på virksomheden. Serien indeholder arbejdsopgaver til de enkelte tekster. Portræt af en arbejdsplads er udarbejdet af Lene Grumsen og Hanne Vedel, Specialpædagogisk Forlag. Side 22 af 22