Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt, at små virksomheder skal betale meget mere i kassekreditrente end deres større konkurrenter. 5% af virksomhederne betaler over 1 % i rente. Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at virksomheder der stiller sikkerhed for kassekreditten, betaler mere i rente end dem med samme størrelse, der ikke gør det. Håndværksrådet har tidligere foretaget undersøgelser af mindre virksomheders betalte rente på kassekreditten i 1995 og i 2002. I november 2002 var virksomhedernes gennemsnitlige rente på kassekreditten hos virksomheder med under 50 ansatte 9,2%. I juni 2005 er den gennemsnitlige rente på kassekreditten faldet til 7,2%. Figur 1 SMV'ers kassekreditrente i 1995, 2002 og 2005 13 12 11 kassekreditrente i % 10 9 8 7 6 5 2005 2002 1995 4 1-10 11-25 over 25 Kilde: Håndværksrådets smv-panel, 327 svar i juni 2005
I november 2002 fik Håndværksrådet svar fra 279 virksomheder om virksomhedernes kassekredit og andre forhold vedr. virksomhedens brug af egen bank. De blev brugt til 3 delanalyser, som kan læses på www.hvr.dk/aktiviteter/analyser. I juni 2005 fik Håndværksrådet svar fra 327 virksomheder til denne analyse. Svarene er indsamlet blandt 670 mindre virksomheder indenfor byggeri, butikshåndværk, mindre industri og visse servicefag som fx autoværksteder, frisører og små rengøringsselskaber. Set i forhold til den generelle udvikling i renten i perioden er det positivt, at kassekreditrenterne er faldet 2 %-point. I samme periode fra november 2002 til juni 2005 er diskontoen, foliorenten og nationalbankens udlånsrente kun faldet med omkring 1,25 %-point. Det kan skyldes, at virksomhederne ikke i november 2002 endnu havde fået fuld effekt af det store rentefald i 2001, hvor nationalbankens rentesatser faldt næsten 2 %-point, og at det tabte nu er indhentet igen. Stor forskel på små og større virksomheder Der er fortsat stor forskel på den rente, virksomhederne betaler. I 2002 påviste vi, at virksomhedens størrelse er den mest afgørende faktor for kassekreditrentens størrelse, mens det fx kun havde svag betydning, hvor meget vækst der havde været i virksomheden de seneste 3 år. I 2005 ser vi af figur 1, at der fortsat er stor forskel på den rente, små virksomheder tilbydes. I 2002 var resultatet, at de små virksomheder med under 10 ansatte havde fået mindst ud af rentefaldet (siden 1995). Trods lavere renteniveau, var forskellen på de renter, de større virksomheder med over 25 ansatte blev tilbudt, faldet meget mere siden 1995 end det, de små virksomheder typisk oplevede. De seneste 2,5 år ser det ud som om, de små virksomheder har hentet noget af det tabte. Det er positivt og kan skyldes, at flere små virksomheder har taget fat i banken og fået forhandlet renten ned. Det har vi i Håndværksrådet opfordret til, ligesom vi har opfordret til, at virksomhederne søgte at forhandle gebyrerne ned. Til gengæld ser det denne gang ud som om, at det er de lidt større virksomheder med over 11-25 ansatte, som har fået mindst ud af rentefaldet. Hvor man i 1995 fik et pænt fald i renten, når man gik fra under 10 til over 10 ansatte, så ser det nu ud som om, at kurven knækker senere, således at man skal op over 20-25 ansatte, før banken typisk er villig til at give den rigtig gode rente. 2
Figur 2 Mindre virksomheders kassekreditrente efter rentens størrelse 12 11 10 Kassekreditrente 9 8 7 6 5 4 3 2 0,05 0,15 0,25 0,35 0,45 0,55 0,65 0,75 0,85 0,95 Fraktiler Kilde: Håndværksrådets smv-panel, 327 svar i juni 2005. Betragter man alle de små og mellemstore virksomheder i undersøgelsen under et, så ser man af figur 2, at de dårligst stillede 5% af virksomhederne betaler 11% i kassekreditrente eller derover, dvs. 3 gange så meget som de bedst stillede 5% af virksomhederne. De sidst nævnte betaler 3,5% i rente eller derunder. Med de nye Basel II regler, som træder i kraft 1. januar 2007, er der formodning om, at forskellen på, hvad virksomhederne tilbydes i rente, bliver endnu større, fordi virksomhederne skal vurderes mere individuelt end i dag. Håndværksrådet gennemfører derfor på et passende tidspunkt efter Basel II reglernes ikrafttræden endnu en undersøgelse af små og mellemstore virksomheders vilkår i banken. Sikkerhed for kassekreditten Hver tredje virksomhed i undersøgelsen har ikke stillet sikkerhed for deres kassekredit. De der har, har i gennemsnit en lidt bedre rente på kassekreditten. Den gennemsnitlige kassekreditrente, når der er ikke er stillet sikkerhed, er 6,9 %. Er der stillet sikkerhed, er den gennemsnitlige rente et halvt procentpoint højere, nemlig 7,4 %. 3
Figur 3 Virksomhedernes fordeling på kassekreditrenten 40% 35% 30% 25% 20% 15% Med sikkerhed Uden sikkerhed 10% 5% 0% under 5 5-7 7-9 9-11 11-15 over 15 Renten i procent Kilde: Håndværksrådets smv-panel, 327 svar i juni 2005. Men man kan ikke heraf konkludere, at sikkerhedsstillelse giver en straf på 0,5 %-point. Når man krydser virksomhedernes størrelse med, om der er stillet sikkerhed, viser det sig, at det i helt overvejende grad er de større virksomheder, der ikke stiller sikkerhed. Da disse i forvejen får den laveste rente, viser det sig, at de virksomheder, der stiller sikkerhed, ikke får en lavere rente, når man samtidig tager virksomhedens størrelse i betragtning. Det er tværtimod sådan indenfor alle virksomhedsstørrelser, at virksomheder, der stiller sikkerhed, betaler i gennemsnit en halv procent mere i rente end dem, der ikke gør. Virkeligheden er formentlig, at det er banken, der beder om sikkerhedsstillelse, og det gør den naturligvis især, hvor den mener, at der er en risiko for tab altså i flest tilfælde hos mindre virksomheder; men også i de større virksomheder, hvor den føler, der er en risiko for tab. Større virksomheder kan have flere engagementer i banken, som derfor ikke vil belemre kunden med, at der stilles sikkerhed for kassekreditten også. Men det betyder også, at veldrevne virksomheder ikke kan vinde noget særligt ved at tilbyde at stille sikkerhed for kassekreditten. Resultatet er interessant i forbindelse med den netop vedtagne ordning om virksomhedspant. Af betænkningen fremgår, at Finansrådet mener, at virksomhedspant vil give dem, der stiller en sådan sikkerhed, en gennemsnitlig besparelse på renten på 0,5 % -point. Det er meget tvivlsomt, om bankerne kan opnå en nedgang i tabene, der kan berettige dette, og i hvert fald vil rabatten skulle gives fra et højere udgangspunkt end den rente, som virksomheder, der ikke skal stille virksomhedspant, må betale. 4
Som det ses af ovenstående figur, er det derfor også i tilfælde, hvor der er stillet sikkerhed, at virksomheder kan have over 11% i rente på kassekreditten. Enkelte endda over 15%. Det synes meget svært at forstå, hvad der kan begrunde så høje renter med det nuværende renteniveau. Det fremgår af Finansrådets finansanalyse, juni 2005, at tab og hensættelser har ligget på et meget lavt niveau siden 1997 med årlige tab på mellem 2 og 5 mia. kr. I samme periode er bankernes overskud steget fra godt 13 mia. kr. til over 30 mia. kr. før skat. Undersøgelsen i 2002 viste, at virksomheder, der aktivt søger at forhandle renten ned, typisk har lavere rente end virksomheder, der passivt lader sig diktere renten af banken. De fleste virksomheder, der forsøger at forhandle sig til lavere rente, får noget ud af det, men desværre forsøger næsten halvdelen af virksomhederne det ikke. Undersøgelsen viste også, at virksomhederne er meget trofaste overfor deres bank, men at det stort set ikke giver lavere rente. På 30 år opnår virksomhederne kun en gevinst på 0,6%, som ikke kan forklares af vækst i virksomhedens størrelse. Sikkerhed for anden låntagning For lidt bredere at undersøge virksomhedernes finansielle vilkår har vi spurgt til, hvilke aktiver de stiller som sikkerhed ved anden låntagning end kassekreditten fordelt på nogle hovedgrupper. Hver femte virksomhed har lån, uden at der stilles sikkerhed. Det er igen oftest de lidt større virksomheder. Det mest almindelige aktiv at stille som sikkerhed er fast ejendom. Det gør hver anden virksomhed. Hovedparten af dem, der ikke stiller fast ejendom til rådighed, ejer formentlig ikke fast ejendom i nævneværdigt omfang. Det kan fx være butikker, der holder til i lejede lokaler, eller små håndværksvirksomheder, der kun har beskedne kontorfaciliteter. Hver tredje virksomhed bliver bedt om at stille personlig sikkerhed af banken. Det er helt overvejende de mindre virksomheder, og det sker ofte i kombination med, at der stilles anden sikkerhed også. Hver fjerde virksomhed har stillet sikkerhed i erhvervskøretøjer og maskiner, mens et lige så stort antal virksomheder har stillet sikkerhed i andre aktiver - herunder i begrænset omfang fakturaer/kundetilgodehavende (4%), immaterielle aktiver (1%) og varelagre (5%). 5
Figur 4 Aktiver, som virksomheden har som sikkerhed for låntagning. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fast ejendom Personlig garanti Køretøjer og maskiner Andet Lån uden garanti Kilde: Håndværksrådets smv-panel, 376 svar i juni 2005. I alt 22% af virksomhederne oplyser i øvrigt, at de ikke har aktiver eller friværdi til at stille i sikkerhed for fremtidig låntagning. Omkring halvdelen af virksomhederne har friværdi i fast ejendom, mens de øvrige virksomheder vil kunne finde andre aktiver at stille som sikkerhed, hvis nødvendigt. 6. juli 2005 6