Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse

Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse Afslutningskonference på BIT-projektet. Randers HF & VUC Onsdag den 26. august 2015 kl. 12:00-16:00 VedLektor, PhD. Michael Paulsen og Lektor, PhD. Jesper Tække

Vanskeligheder Muligheder Perspektiver

Situationen

Fysisk arkitektur Interaktionen finder sted i lukkede rum, som ikkeeroffentligttilgængelige, såledesat adspredelsefraomverdenenkanminimeres (Luhmann 2006, 131). Især sikrer den rummelige afsondring af undervisningen, at undervisningssystemet kan kontrollere sin egen tematik og selv bestemme begyndelse på, vekslen mellem eller opgivelse af temaer (Luhmann2006, 132).

Skolestuen med tæt membran: situationen før de digitale medier Venner Film Bibliotek Politikere Forældre Spil Kæreste Fritidsinteresser 5

To determinanterfor dannelse Skarpt skel mellem Undervisningsfællesskabet og læringsnetværk chanceulighed og negativ social arv Medier: bogen, tavlen og senere også analoge elektroniske medier som båndoptager og film Virkeligheden uden for skolen Elevens læringsnetværk: hjemmet, nære venner

Ekkorummet i skolestuen Lærer forklarer X i dialog med elever Lærer skriver X på tavle Elever skriver X i hæfter (Eleverøversig påx i grupper, holder oplægomx, opsamling) Elever skriver X i aflevering(eksamen) Lærer retter aflevering(bedømmer) Feedback sker til sidst, hvor der ikke læres mere

Digitalemedierogtrådløsenetværk

Skolestuen med porøs membran grundet digitale medier og trådløse netværk Venner Film Informationer Ressourcepersoner Forældre Spil Kæreste Fritidsinteresser 9

Lærereogelever: afhængighedog misbrug

Skolernesreaktion: Forbudeller ligegyldighed!

SME og BIT

Potentialer ved de sociale medier Bedrelæring. Udvidelse af mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde information, reflektere og lære noget sammen. Fere muligheder for hjælp, lærerfeedback, videndeling, elevproduktioner, undervisningsdifferentiering, fælles noter, videnslagring og processkrivning. *Bedre fællesskab, studiemiljø og omverdenskontakt *Bedre motivation og engagement

Ændringeri mediemiljøet Nye mediergiver nye muligheder, men betyder også vanskeligheder

Nye medierogundervisning

Ændringer i mediemiljøet betyder at vores viden om det sociale, og de gamle sociale normer ikke længere slår til Inadækvate normer

Sidstegang vari 1960erne Det gamle normsystem blev inadækvat med introduktionen af de analoge elektroniske medier Gennem kommunikation i det nye mediemiljø dannedes der igen adækvate normer

Digitalemedierogsocial ambivalens Nye informationssituationer Nye interaktionssituationer Situationer flyder sammen problemer med de normer der skal regulere det sociale

Sådeterikkeafhængighedogmisbrug

Men ambivalence der erpåspil Der erendnuikke udvikletnormer der kanhjælpeos med hvordanvi skalforholdeosi de nyesituationer

Forbud

Hvordan arbejde med digital dannelse i bølge 1?

Digital dannelse Kursister hjælpes på vej med at blive gode mennesker i det nye mediemiljø - såvel i undervisning som udenfor -Herunder hjælpes med at forstå og løse vanskeligheder, som opstår i det nye mediemiljø: hyperdistraherende tilstedeværelsespres, multitasking, overvågning, interpellering, kopiering, ekkorum etc. etc. -Herunder hjælpes med at udnytte nye mulighederfor at bruge nettet til at åbne sig mod en større verden, interaktion med andre mennesker, løse fælles problemer, forstå hinanden, deltage demokratisk og omskabe samfundet til det bedre etc. -Forudsætter udgangspunkt i de faktiske kursister, som de er, når de ankommer

Bølge 1 digital dannelse Undgå forbud og ligegyldighed Hjælp kursisterne med at forstå og takle vanskelighederne i det nye digitale mediemiljø

Mediedaktisk model Indragelse af sociale medier (2) (1) (1) Forbud Refleksivitet Ligegyldighed

Et ex mere..: forbud mod at dele information og viden? Netværk, hvor lukket vidensdeling (snyd) for at slippe uden omfaglige krav Netværk, hvor lukket vidensdeling (usolidarisk) for at indløsefaglige krav

Hvordan kan man hjælpe kursister til at forstå og takle vanskelighederne i det nye mediemiljø? Skriv 140 tegn på Todaysmeet.com/BIT

Restrukturering af undervisningen

Medieri undervisningen Skriftlig interaktion, især udforsket I SME Deledokumenter, især udforsket i BIT

At arbejde med film Twitter-live-analyseaf filmen Kundskabens træ der blev sendt i alt 190 Tweets under filmen Læreren gav analytiske spørgsmål og hjælp til at forstå filmen Eleverne svarede både læreren og hinanden under filmen og blev et analyserende kollektiv

Elevinterview Elev 1: Og da vi så film, så sad han så og stilede spørgsmål på Twitter, som vi skulle svare på. Det synes jeg også var rigtig godt. Forsker: Og hvorfor var det godt? Elev 1: Fordi, så fik man det med, hvis der var noget nødvendigt noget man ikke lige opfangede eller sådan noget. Så fik man det der Elev 2: I stedet for at huske det til efter filmen. Det kan jo være relativt svært at huske en hel film bagefter. Forsker: [ ] Var det ikke svært? Elev 1: nej, egentlig ikke, man mister bare lige nogle få sekunder, fordi det kører samtidig. Det man misser, det er bare lige, hvordan billedet var. Elevinterview 2 2/11 2011, side 2. Elev: det ville være mere afslappende uden twitter, men man ville nok ikke få så meget ud af filmen uden man mister lidt, men man lægger mere mærke til det Læreren vil have. Elevinterview 1 2/11 2011, side 10.

Deltagelse, lærereperspektiv Dansklærer: Har fået bragt nogle elever i spil, som jeg nok ikke ellers ikke ville have kunnet få bragt spil. Forsker: Ja. Hvad er det for nogen elever? Dansklærer: Det er nok primært de stille typer, tror jeg.

Resultat Ifølge læreren fik flere eleverer fat i personerne og handlingen i filmen Nogle skrev ikke selv, men fik alligevel udbytte af det de andre skrev Alle har noter til bagefter Ikke så afslappende filmen

Konklusioner Ifølge lærerne blev forskellen til de andre klasser forbavsende stor, qua de var øvede skærmen vindes tilbage nyt publikum, backchannel flere får en stemme multipleksing er en form for singletasking grænsen mellem skole og hjem brydes: virtuel lektiehjælp Bedre forhold mellem lærer og elever: tillid, kendskab og klasserumsledelse Klassetur, oplæg, brainstorm, foredrag spørg klassen om noget:

Twitter i elevperspektiv Elev: Jeg synes, at det er rart. Det er tit, at når spørgsmålene bliver stillet fra læreren af, så er der rigtig mange, der undgår at komme til at sige noget. Det kan du ligesom ikke altså, du kan ikke undgå at komme til at svare på et spørgsmål her, for den kører i den rækkefølge den kører i, og så er du ligesom tvunget til at skulle svare på det. Elevinterview 3 d. 2/11 2011 Elev: Jeg har det sådan, at jeg helst vil bruge Twitteri sproglige fag. For der har vi de generte typer i klassen, som kommer med på den skriftlige del. Så kan læreren sige, nu snakker vi, så er det den mundtlige del. Så går der fem minutter, så tager vi de skriftlige. Og så får man ligesom også de der generte typer med, så alle er aktive. Elevinterview 1 d. 10/1 2012

Deledokumenter: Google.doc

Online-dele-dokumenter Det gamle ekko-rum Eleven læserx i en lærebog(lektie) Det nye transformer-rum Lærebog Noter Lærer forklarer X i dialog med elever LærerskriverX påtavle Elever skriver X i hæfter (Eleverøversig påx i grupper, holder oplægomx, opsamling) Elever skriver X i aflevering(eksamen) Arbejdsspørgsmål Aflevering Fælles delt online dokument alleeleverog lærereretteti det samtidigt Gruppearbejde Tavle Lærer retter aflevering(bedømmer) Feedback sker til sidst, hvor der ikke læres mere Feedback og feedforward skeri den (kon)tekst, hvor der læres

Konklusioner Flere kommer til orde intensivering af opmærksomhed restabiliseringog restrukturering af undervisningen vha. de nye medier opøvelse af færdigheder og kultur der matcher det nye mediemiljø Transparens, kontrol og overvågning Undervisningsmaskine, hvad med omverdenen? Skulle vi ikke ud af ekkorummet?

Hvordan arbejde med digital dannelse i bølge 2?

Man kan inddrage digitale medier i undervisningen af 2 gode grunde 1) For at forbedre undervisningsmaskinen 2) For at hjælpe eleverne med at blive digitalt dannede

Digitale dannelsesfelter Indtryk Problemer: fx kildekritk Kompetence: at kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret vis fx: wiki Refleksivitet Problemer: fx: opmærksomhed Kompetence: at kunne reflektere over, hvordan medierne kan bruges godt og med omtanke fx: multitasking-test Udtryk Problemer: fx opnå feedback Kompetence: at kunne udtrykke sig fagligt kompetent via nye digitale medier fx: podcast Deltagelse Problemer: fx demokrati Kompetence: at kunne deltage lærende og fagligt bidragende i undervisningen og samfundet via de nye medier fx: mikroblogging

Helhedsorientering Vidde: digitale evner er ikke én-dimensionelle Progression - mange trin, igen og igen, fx deltagelse Det digitale skal anskues sammmen med alle andre medier - multimodal dannelse Eksempel fra Randers HF og VUC: lav film med og til Randers Regnskov - digital deltagelse - refleksivitet - udtryk - indtryk

Bølge 2 digital dannelse Alsidig it-brug i undervisningen kom hele vejen rundt Hjælp kursisterne med at forstå og udnytte de nye mediers potentialer

Hvordan kan man som lærer inddrage nye medier til at skabe bedre deltagelse i undervisningen? Skriv 140 tegn på Todaysmeet.com/BIT

Fra andetårskullesme-klasseni kontaktmed omverdenen

Model 2: Det omverdensåbne netværkende fællesskab Undervisningsfællesskab Læringsnetværk

Eksemplerpåkontaktudaf klassen En forfatter Tv-programmet (#sikkeenfest) Den store skriftlige opgave Venskabsklasser Kontakt til det lokale erhvervsliv Politikerne etc.

at læse lyrik på et handelsgymnasium! Kontakt til Kasper Anthoni to twitter-sessioner og en hvor han kom i klassen

Fysisk ellervirtuelt? Forsker: Hvad fik du mest ud af? Elev: Det er faktisk lige før, at jeg fik mest ud af, at det bare var på Twitter, synes jeg. For dengang han kom op i klassen, der læste han egentlig mest bare sine digte op, og der havde vi allerede snakket om dem inden. Forsker: Hvad fik du så ud af at tweetesammen med ham? Elev: Jamen, jeg fik jo svar på nogle de spørgsmål, noget af det jeg undrede mig over i nogle af hans digte. Hvis nu der var noget, jeg ikke forstod, så svarede han mig på det. Forsker: Okay, så du fik en bedre forståelse af digtene? Elev: Ja. Elevinterview 1 20/2-2013

Engagement, indsigt og noter bagefter Forsker: Og hvordan virkede det? Elev: Jegsynesat detvirkedegodt. Deterlet, allefårdetat se, ogallekan hurtigtgåindogfåsvar, ogallekankommenterepådet. Gruppeinterview 4 31/10 2012 Elev1: Dethjælperosmed fortolkningen. Hvisjegnu spørgeromhvordanhan kompåidéen, såfortællerhanat hanfiken følelse, og såbliverdetogså nemmere, for såkanvi fortolkedigtet. Jegsynesat detergodt. (...) Forsker: HvadvilleI have gjortnormalthvis, lad ossige, at I ikkehavdehaft Twitter og forfatteren i den anden ende? Elev2: Såhavdevi nokbare spurgtlæreren, oggættetlidt. Gruppeinterview 5 31/10 2012

Lokal kontakt motiverer Cases ift. det lokale erhvervsliv: Elev: Jeg sad og skrev med sådan en af deres medarbejde ( ) inde over sådan en chatboks nede i hjørnet, hvor vi fik en masse svar som du ikke rigtigt kunne finde andre steder, og det var noget hurtigere at få svar på den måde. Og du fik dem noget mere præcist. Gruppeinterview 3 september 2012

Venskabsklasser Lærer: Jamen, jeg tror altid, det er sjovere, når der sidder nogle i den anden ende og kommenterer på det end dem, de kender, herinde fra klasserummet. Det har en betydning. Det tror jeg. Lærerinterview 2 14/3-2013 [...] Lærer: Jeg har set, der er nogle, der har tweetedepå... jeg har set, hvem der har tweetettilbage på nogle af de der ting, der er kommet ude fra Grenaa, og det er ikke nødvendigvis top-tweeterne, så på den måde kan man sige, at det kan være, at det i hvert fald motivere nogle andre Lærerinterview 2 14/3-2013

Udveksling af information giver mere viden Forsker: Giver I nogle gange informationer ud via Twitter eller blogs, eller? Elev: Ja, vi havde en VV-aflevering til i morgen, og der står i en del af opgaverne, at vi skal ind og finde ud af noget om EmployerBranding, og så har vi sådan et hashtag, og dér skal vi så tweetenoget af det, vi finder ud af. Og så sparrer vi så med en anden klasse fra Grenaa, tror jeg det er. Og så på den måde så giver vi så informationer ud, og får noget ind igen. Så det er smart. Forsker: KanI lærenogetafdem? Elev: Ja, for jeg tror, de har fået en lidt anden opgave. For vi skulle sådan mere konkret fortælle, hvad det er, selve EmployerBranding, og hvordan den der virksomhed, vi arbejder med i Erhvervscase, hvordan de bruger det, hvor de så mere kom med forskellige forslag på andre virksomheder, der bruger det. Og det kunne man sådan set godt bruge i opgaven. Så er det lidt mere bred viden i opgaven, fordi man kan tage det, de også har. Elevinterview 17 14/3-2013

KlassenfraTyskland(Facebook) Forsker: Ja, men har du lært noget dér, som du ikke ville have lært ellers, tror du? Elev: Ja, man har jo hørt om deres sådan syn på os, og det giver sådan lidt mere mening, end at man læser sådan en eller anden artikel eller bog om det. Så man ved, at det er nogen på vores egen alder, der sidder og skriver det, og det er ikke en eller anden sådan gammel mand, der tænker: Sådan her tænker tyskerne!. Forsker: Rigtig unge mennesker? Elev: Ja, lige præcis.

Man følerman lærernoget Elev: Jo, altså, jeg føler selv, at jeg lærer bedre ved at kommunikere i stedet for at læse i en bog. Også det sproglige, og ikke bare grammatik og sådan noget, men det sproglige. Hvis man kommunikerer med én fra Tyskland, så lærer man også bedre tysk, end hvis man sidder inde i en klasse og snakker tysk. Sådan har jeg det. Elevinterview 13 14/3 2013

En slags pennevenner Elev: Det har været sjovt. Det var lidt hvad skal man sige spontant, at det lige pludselig kom frem, at vi kom ind på en gruppe med de tyskere. Og de skriver til os, og så skriver vi til dem. Og det er anderledes også, fordi man altid har lært, at man lærer bedst et sprog ved at snakke med nogen, som kan sproget flydende jo. Det er en ny måde at lære det på, synes jeg i hvert fald. Vi har fået sådan en slags pennevenner over Facebook. Så kan vi jo altid gå ind og kigge på dem, og vi skal skrive med dem, hvis vi vil i hverdagene. Det har vi altid tid til, når det er Facebook jo. Elevinterview 11 14/3-2013

Man anstrengersig Elev: Ja, for man vil ikke være den, der sidder og kvajer sig inde på vores fælles forum med tysk, der ligner Googletranslate. Jeg tror, folk i hvert fald tænker lidt mere over, hvad de skriver, og det er lidt mere rigtigt i hvert fald. Forsker: Okay, så man anstrenger sig lidt mere? Elev: Det gør jeg i hvert fald selv, synes jeg, dengang vi sad og skulle skrive til dem sidste gang. Elevinterview 11 14/3-2013

#sikkeenfest Forsker: Var det godt for diskussionen af programmet, at det ikke kun var jer? Elev: Ja, det synes jeg. Fordi vi har måske lidt den samme holdning her i klassen, fordi vi har den samme lærer, og det er de samme ting vi går og laver. Og så her var der også nogle andres holdninger, som er et helt andet sted i deres liv, og har et andet syn på samfundet, og sådan nogle ting. Så det synes jeg var spændende. Elvinterview 9 9/1-2013

Ekkorummeterbrudt Elev: Ja så tror jeg, at så havde det kun været farvet af det lærerne siger, og deres holdninger ville skinne igennem meget, nu får vi andre holdninger, andre syn på tingene, så det gør, at det lærerne siger ikke bare er det rigtige, men at man så også kan finde informationer om: 'Kan det nu også passe? Hvorfor siger hun det?' Og sådan nogle ting der. Så det gør, at man kommer til at tænke på en anden måde.

Interaktion, færdighedernevarder

Figur 3. skolestuen som undervisningsfællesskab og læringsnetværk

Konklusioner engagement og motivation autentiske cases man repræsenterer eleverne danner netværk og øves i det og også i at håndtere sociale koder det styrker undervisningsfællesskabet Ekkorummet brydes, man kommer ud at lære i og af verden, men med hjælp fra læreren og fællesskabet

Produsage(Axel Bruns)

Hvordan arbejde med digital dannelse i bølge 3?

Lærerens rolle: bibringe andetheder Undervisningsfællesskab Læringsnetværk Grunde til at kultivere ind og ud relationer: A) Bryde ekkorummet -udvidet perspektiv - andetheder Relation 1: <- information Relation 2: -> formidling Relation 3: <-> interaktion B) Bryde negativ social arv - hjælpe især de fagligt svage elever med at opbygge læringsnetværk C) Mere virkelighedsdannende undervisning

Almen dannelse(klafki) 1. Elever skal ikke blot tilpasses til eksisterende samfund, men hjælpes til at kunne og ville forbedre samfundet 2. Evnerne selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne skal kultiveres (myndighed) 3. Alle skal tilbydes chancen for dannelse -og chanceulighed bør bekæmpes. 4. Elever skal lære at tænke og handle alment gennem arbejde med epokale nøgleproblemer - fred, miljø, medier.. 5. Der bør ske en så alsidig udvikling af menneskets evner og interesser som mulig. 6. Den almene dannelse skal indbefatte instrumentelle færdigheder og dyder, i arbjedet med gode formål. Digital dannelse 1. Eleverne skal ikke blot lære digitale færdigheder, men dannes til at kunne og ville forbedre det digitale samfund (=> dannelse = kollektiv handlekraft) 2. Eleverne skal hjælpes til at blive selvbestemmende, medbestemmende og solidariske ift. medievalg og -brug og den samlede situation de er en del af (kvalificering) 3. Eleverne skal hjælpes til at deltage, opbygge gode læringsnetværk og udvide horisonten via digitale medier (dannelsespersoner, flerstemmigt klasserum) 4. Eleverne skal arbejde med medierne som epokalt nøgleproblem og herved forme en mediekritisk bevidsthed 5. Eleverne skal lære at arbejde med medier på mange måder i relation til forskellige dele af Internettet - vidt omkring. mange udtryksformer og ny vidensdeling 6. Eleverne skal som en del af arbejdet med at blive digitalt dannnede lære at lave en wiki, lære at multiplekse osv.

Bølge 3 digital dannelse Alment dannende arbejde med it Hjælpe kursisterne med at komme i kontakt med en dannende omverden, der udvider horisonten

Hvordan kan andetheder bringes ind i undervisningen som udvider kursisters horisont på fagligt kvalificeret vis? Skriv 140 tegn på Todaysmeet.com/BIT

Opsummering I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?» Bedre undervisning» Digital dannelse II. Hvordan bedre undervisning?» Nye deltagelsesformer» Bedre lærerstøttet elevsamarbejde» Åbning mod omverden III. Hvordan arbejde med digital dannelse» Undgå forbud og ligegyldighed» Alsidig it-brug» Alment dannende arbejde med it

Forskningsmæssigopsamling eksemplariske resultater SME-klassen oscillerede mellem alle tre bølger og forblev ikke bare i den tredje efter de første gang fik kontakt udadtil. Lærerne havde svært ved at komme i gang med de nye medier og derefter med at skabe netværksforbindelser Problemer ift. forbud mod appropriationhvilket gav intransparentenetværk, der lavede plagiater hvilket igen medførte uvilje mod at dele viden i klassen