Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation, og tilgangen til den unge skal være helhedsorienteret. Der er tale om sårbare unge, der typisk mangler basale faglige færdigheder og basale sociale kompetencer, som mistrives og har lavt selvværd, og for hvem der er stor fare for frafald i uddannelsesforløbet og fare for ikke at blive en del af arbejdsmarkedet. Den unge har brug for tydelig og stabil voksenkontakt og skal bl.a. tilbydes vejledning, som er let tilgængelig og for nogles vedkommende en mentor, der følger den unge gennem hele uddannelsesforløbet. Vejledere og undervisere bør have de relevante faglige og pædagogiske kompetencer, og herunder også socialpædagogiske. Der er behov for at fastholde bredden i viften af tilbud til de unge, da disses behov er meget forskellige og fordrer forskellige pædagogiske miljøer for at blive adresseret. Men der er behov for en organisatorisk uddannelsesramme, så man kan bygge et uddannelsesforløb for den unge bestående af forskellige uddannelseselementer. Uformelle uddannelser som folkeoplysning og daghøjskoler bør medtænkes i udvalgets arbejde. Netop disse rummer en række specifikke kompetencer og erfaringer ift. at motivere og styrke unge, der er lidt længere fra både uddannelse og arbejdsmarked. Den unge skal have en individuel uddannelsesplan, og planen skal vedrøre helheden af og sammenhængen i den unges uddannelse, samt for nogles vedkommende også dele af den unges liv uden for skolen. En del af de unge vil have brug for understøttende aktiviteter som lektiehjælp, fritidstilbud og evt. bolig. Samtidig bør holdfællesskab og ungemiljø medtænkes. Disse unge har behov for en base sammen med andre unge. Der er en række barrierer for udvikling og styrkelse af de relevante institutioners samarbejde (institutionernes økonomi og styring, institutionernes manglende kendskab til hinandens kernekompetencer og pædagogiske tilgange til de unge, og de unges forskellige forsørgelsesgrundlag). Barriererne modarbejder en helhedsorienteret tilgang til den unge og et helhedsorienteret, overskueligt og trygt uddannelsesforløb for den unge og bør fjernes. Uddannelsesforbundets mere uddybende bemærkninger i forhold til de 3 temaer, som ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, følger nedenfor. (Elementer fra ekspertgruppens kommissorie er indrammet).
1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Der findes i dag mange forberedende tilbud, hvor der er overlap i både målgrupper, lovgivningsmæssige rammevilkår, herunder fx: indhold og formål. Ekspertgruppen skal som led i arbejdet derfor bl.a. belyse institutionernes lovgivningsmæssige rammevilkår, herunder fx: Hvordan tilbuddene kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad matcher de grupper af unge, som har et reelt behov for forberedende undervisning. Målgruppen er som nævnt ovenfor sårbar, evt. bærere af en negativ social arv og har en svag uddannelsesbaggrund med manglende faglige færdigheder efter grundskolen, færdigheder som er basale i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. En del af målgruppen har anden etnisk baggrund end dansk, og de har ofte et svagt dansksprogligt fundament. Den unge skal tilbydes vejledning samt en voksenkontakt, som er gennemgående for den unge gennem hele forløbet. Denne kontaktperson kan komme fra UU eller fra uddannelsesinstitutionen afhængigt af, hvad der er bedst for den unge. Den unge skal have en individuel uddannelsesplan, der tager afsæt i den unges faglige, personlige og sociale historie og situation; jævnfør ovenstående to dotter. Uddannelsesplanen skal være helhedsorienteret, og hvis den unge har behov for det tilbyde aktiviteter, der rækker ud over undervisningen og i et vist omfang tager hånd om den unges hele liv, fx lektiehjælp og fritidsaktiviteter. Den unge skal opnå og opleve det nødvendige løft mht. basale faglige færdigheder, men den pædagogiske tilgang skal være dels anvendelsesorienteret og dels socialpædagogisk. Planen skal skabe overskuelighed i uddannelsens sammensætning og opbygning. Struktur og rammer er faktorer, der giver den unge ro samt et tilhørsforhold til uddannelse. En uddannelsesplan kan f.eks. indeholde forløb/supplerende undervisning, der på forskellig vis skal afklare den unge med hensyn til uddannelsesvalg og forberede til en traditionel ungdomsuddannelse, Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse eller EGU/KUU. På en produktionsskole, med en praksisbaseret tilgang til uddannelse På en daghøjskole, hvis den unge har brug for et længere helhedsorienteret afklaringsog vejledningsforløb. På en ungdomsskole både hvis den unge er under 18 år og mellem 18-25 år og har brug for at få styrket såvel sociale færdigheder som dansk, matematik eller andre fag. (Ungdomsskolens heltidstilbud bør fremover være en skal-bestemmelse for kommunerne, således at tilbuddet er tilgængeligt for unge i samtlige kommuner) På et VUC, der tilbyder et voksenpædagogisk miljø, hvor man kan tilegne sig formelle almene kvalifikationer i dansk, regning eller matematik. På en sprogskole, hvis den unge har brug for intensiv dansk som andetsprogsundervisning. Side 2
Hvordan tilbuddenes indbyrdes sammenhæng kan styrkes. Den nuværende palet af uddannelsestilbud synes tilstrækkelig og varieret, men der bør etableres en fælles organisatorisk ramme, inden for hvilken de enkelte uddannelser kan samarbejde. Den skal give mulighed for at kombinere forskellige uddannelser og undervisningstilbud, så de tilsammen imødegår den unges samlede behov. Den organisatoriske ramme skal sikre, at der ikke er styrings- eller finansieringsmæssige barrierer for institutionssamarbejde under forløbet. Rammen skal desuden sikre, at de unge i et uddannelsesforløb sammensat af forskellige uddannelseselementer får samme ydelser gennem hele forløbet, så de unges fastholdelse i uddannelse ikke ødelægges af forskellige ydelsesmønstre. Uddannelser der tages i henhold til den organisatoriske ramme skal taxameterfinansieres, og udløse SU samt med et supplerende tillæg for den del undervisningen, der er produktionsbasseret. Hvilken rolle vejledningsindsatsen spiller ift. korrekt visitation til og valg af ungdomsuddannelse. Går man uden for den lige uddannelsesvej, fremstår mulighederne ekstraordinært uoverskuelige, ikke mindst for de (familier) der ikke er fortrolige med uddannelsessystemet. Det skal gøres lettere at navigere også uden for den direkte vej. Der er en indbygget udfordring i at få gjort mulighederne ved individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb overskuelige. Vejledningsindsatsen i grundskolen samt let tilgængelig vejledning uden for grundskoleregi er derfor meget vigtig, så netop målgruppen og dens familier nås. Erhvervsrettede og praksisbaserede uddannelsestilbud skal synliggøres i grundskolen, og vejlederne skal have den nødvendige viden om og kendskab til disse uddannelsestilbud. Professionalisering af vejledere er vigtig. Herigennem sikres en ensartethed og tilstrækkelig viden og metodisk kunnen til at kunne give unge overblik og dermed nedbringe omvalg og fravalg. Tværinstitutionel vejledning ved en gennemgående mentor med kendskab til den unges udfordringer og problemer er nyttig for de målgrupper, som her er i fokus. Vejledere, der er let tilgængelige/placeret fysisk tæt på de unge, er et must for målgruppen. Endvidere har en stor del af disse unge brug for løbende vejledning og støtte til at håndtere livet i bredere forstand. Mentorordninger med gennemgående mentorer og vejledere ved uddannelsesskift (f.eks. fra produktionsskole til EUD), hvor de unge bliver fulgt og støttet hele vejen, bør tilbydes. Særligt for unge, der er allergiske over for pædagogisk funderede vejledningsindsatser, er vejledning ved unge med street-status et godt tilbud. Endvidere skal man være opmærksom på, at forældre, kontaktpersoner, sociale myndigheder mv. ofte er nødvendige medspillere og støttepersoner under uddannelsesforløbet. Side 3
2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse I forlængelse af spor 1 skal der udarbejdes anbefalinger til, hvordan selve indholdet af tilbuddene kan styrkes, så de unges sociale og faglige kompetencer og dermed sandsynlighed for beskæftigelse eller uddannelse styrkes via faglig profession i tilbuddene. Det skal i den forbindelse bl.a. ses nærmere på, hvordan tilbuddenes faglige indhold og de undervisningsmæssige metoder kan styrkes, herunder om best pracitice for nogle institutioner på dette felt kan udbredes. Samtidig skal det undersøges, hvordan der kan skabes klare rammer for opfølgning på effekt og kvalitet. Dette spor skal derfor bl.a. belyse følgende: Hvordan det faglige indhold af tilbuddene kan styrkes og strømlines til at matche de unges faglige og sociale behov. Hvordan der kan sikres øget faglig progression og trivsel for den enkelte via tilbuddene. Hvordan de undervisningsmæssige og pædagogiske metoder bedst kan tilrettelægges, så de understøtter elevernes indlæring, herunder også muligheder for, at flere former for pædagogik skal i spil i de forskellige tilbud. En del i målgruppen kan med karakterkravet til EUD havne i en uddannelsesmæssig blindgyde. De unge, som ikke er i stand til eller forventes at blive i stand til at honorere karakterkravene eller de alternative optagelsesmuligheder, skal være sikret mulighed for at tage en praksisbaseret ungdomsuddannelse. Mange unge i målgruppen er ude af stand til at være 23 timer i skole ugentligt, som er grænsen for at modtage SU, og udfordres derfor på forsørgelsesgrundlaget, hvilket i sig selv udgør en barriere. Desuden medregnes eksempelvis ordblindeundervisning ikke i de 23 timer. Beskæftigelsesperspektivet skal ikke undervurderes. Mange, blandt andet i gruppen af 2- sprogede drenge, har ofte entydigt beskæftigelse i sigte og betragter uddannelse som et nødvendigt onde for eventuelt at få et arbejde. Arbejdsmarkedsperspektivet skal synliggøres i uddannelsen. Arbejdsgiverne bør påtage sig et betydeligt større ansvar, hvis KUU og EGU skal kunne fremstå og fungere som erhvervsorienterede beskæftigelsesrettede uddannelser. Unge i praksisbaserede uddannelser (EGU, KUU) skal omfattes af en reel uddannelsesgaranti, sådan at der er adgang til praktikpladser. Det betyder bl.a., at arbejdsgivere må påtage sig den del af uddannelsesansvaret, som vedrører praktikpladser. En omlægning af AUB kan blive en nødvendighed. Den geografiske nærhed af uddannelserne har betydning for mange unge, og især for denne målgruppe. Derfor er det nødvendigt at medtænke spredning af såvel forforløb som EUDgrundforløb og herunder geografisk sammenhæng mellem g1 og g2 på EUD. Der bør skabes mulighed for længere g1-forløb på EUD suppleret med mentorordninger og lektiehjælp på grundfag, så der bliver bedre tid til at kunne imødekomme overgangskravene. Eud skal kunne tages som eud24/7 jf. Uddannelsesforbundets forslag om mulighed for at bo i tilknytning til skolen under uddannelsen - a la højskole/efterskole med voksne tilknyttet 24 timer. Side 4
Der bør gives mulighed for dispensation til flere end 3 uddannelsesforsøg på g2. Kombinationer mellem formel og uformel uddannelse, hvor sociale færdigheder, valgkompetencer og robusthed styrkes, har vist sig at bringe mange unge videre. Sektoransvarsloven skal revideres, for så vidt angår specialpædagogiske hjælpemidler og bistand, således at der gives reel adgang til specialhjælpemidler, og så den unge ikke ved skift af uddannelse skal ansøge om f.eks. IT-rygsæk for ordblinde hos enten kommune eller SU-styrelse afhængig af uddannelse. Hvordan der kan skabes klare rammer for opfølgning på effekt og kvalitet af/i de enkelte tilbud. De opstillede mål skal være anvendelige på skolerne, og målene skal være realistiske i forhold til målgruppen. Det er nødvendigt at medtænke, hvor længe det tager at få en given ung videre og i mål. Realistiske mål for en del af målgruppen kan være at begrænse hashmisbrug til weekender, få etableret normal døgnrytme og i øvrigt blive mødestabil og samtidig nå op på et pensum svarende til 3.-5.-klasses niveau. Den overordnede målsætning for målgruppen er, at de opnår selvtillid og robusthed samt både faglige, sociale og personlige kompetencer, og at de dermed samlet får retning på deres liv og uddannelsesforløb. Det er således væsentligt, at der udvikles parametre, som vil være i stand til at måle den enkelte unges progression både personligt, socialt og uddannelsesmæssigt. 3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb Hvordan der kan sikres øget brug af tværinstitutionelt samarbejde samt tværgående samarbejde og ressourceanvendelse. Hvordan der kan sikres en klar ansvars- og rollefordeling blandt de involverede aktører på området (uddannelsesinstitutionerne såvel som kommunerne) ift. at få den unge succesfuldt videre i uddannelsessystemet, herunder særligt at skabe hensigtsmæssige incitamentsstruturer imellem institutionerne. Hvordan finansieringsfordelingen kan understøtte visiteringen af eleverne til tilbuddene. Hvordan der kan skabes hensigtsmæssige incitamentsstrukturer, hvad angår elevernes forsørgelsesgrundlag. Hvordan der bedst kan følges op på de unges uddannelsesforløb. Det er i dag formelt set muligt at indgå i forskellige former for institutionssamarbejder. Det er f.eks. muligt at etablere kombinerede forløb af daghøjskoleundervisning og VUC, og der eksisterer egentlige kombinationsforløb mellem erhvervsskoler og produktionsskoler. Alligevel er formelle institutionssamarbejder stadig mere undtagelsen end reglen. Side 5
Institutionerne er reelt i konkurrence med hinanden om de unge på grund af taxameterstyring af uddannelserne. Dette betyder bl.a. tab af taxameter, uden at udgifterne nødvendigvis forsvinder, hvis en institution køber pladser på andre uddannelsesinstitutioner. Denne overordnede økonomiske styring udgør en barriere i sig selv. En særlig udfordring ift. de uddannelsesforløb, der retter sig mod målgrupperne, er, at hverken det styrings- eller forvaltningsmæssige ansvar for området uddannelsesforforløb er entydigt placeret. Udfordringen findes såvel på statsligt - som på kommunalt plan, hvor en indsats kan havne dels i stat og dels kommune og i kommunen f.eks. kan havne mellem en undervisnings-, en beskæftigelses- og en socialforvaltning. Der er på den ene side behov for robuste strukturer f.eks. i form af selvstændig lovgivning for de enkelte uddannelsesformer med deres respektive kernekompetencer, og på den anden side behov for nedbrydning af (strukturelle) barrierer så grundlaget for samarbejde mellem instanser og institutioner forbedres og styrkes. Kassetænkningen som følge af forskellige finansieringsformer udgør en ekstraordinær uhensigtsmæssig barriere for den unges uddannelsesmuligheder. Der er behov for, at uddannelserne finansieres af den samme kilde. Der bør udvikles konkrete modeller for forpligtende institutionssamarbejder samt samarbejde med UU. Herunder bør der ses på støttekompetencer/-funktioner, hvor der eksisterer et særligt problem, da de ofte ikke kan overleveres fra en instans til en anden. Det er nødvendigt med samarbejdsstrukturer på tværs af instanser og institutioner. Et statsligt samarbejdstaxameter kunne være en del af løsningen. Væsentlige barrierer for at udvikle samarbejdet er o Institutionernes økonomi og styring. o Institutionerne kender ikke hinandens kernekompetencer. o Den helhedsorienterede tilgang til de svage unge er ikke tilstrækkelig forankret, udviklet og koordineret på institutionerne, bl.a. samarbejdet til UU, de sociale myndigheder, forældre, fritidssektoren og lignende. o myter om hinandens forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange til de unge. o De unges forskellige forsørgelsesgrundlag Uddannelsesforbundet står selvfølgeligt til rådighed over for udvalget, hvis udvalget har behov for yderligere. Med venlig hilsen Hanne Pontoppidan Formand for Uddannelsesforbundet Side 6