Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Mælkeydelse 10.000 kg EKM Stykomkostninger Kraftfoder 3.250 kr. Grovfoder 4.500 kr. Avl, dyrlæge etc. 2.250 kr. 10.000 kr. Eller 1 kr. pr. kg EKM
Bedrifter fordelt efter stigende dækningsbidrag (stor race inkl. opdræt) Gruppe Kg EKM leveret Laveste 25 % 8.364 Højeste 25 % 9.825 Forskel 1.461 Tilvækstværdi 3.020 4.327 1.307 FE i alt inkl. opdræt 8.593 9.140 547 FE pr. kg EKM 1,03 0,93-0,10 Eget grovfoder FE 5380 5523 143 Kr. pr. FE kraftfoder 1,89 1,78-0,11 Kr. pr. FE i alt 1,49 1,46-0,03 DB, kr. pr. kg EKM 1,24 1,65 0.41
Faktorer af betydning for stykomkostningerne pr. kg mælk Foderniveau i relation til effektivitet Proteinniveau, -kvalitet og -type Anvendelse af billige fodermidler (korn) Mineraler og vitaminer Ydelses- og sundhedsfremmende midler (foderadditiver)
Variationen i foderforbrug og ydelse afhængig af fodereffektivitet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE Fodereffektivitet Laveste fjerdedel Midterste halvdel Bedste fjerdedel 8.980 19,5 174,3 79 9.380 19,1 174,6 83 9.560 18,6 173,1 87
Optimering af fodringsindsatsen Vi skal vurdere i marginalbetragtninger og ikke i gennemsnitsbetragtninger Der skal være økonomi i den sidst tildelte FE og det sidste gram protein/fe Men det kræver en indsats at vurdere, på grund af samspil mellem næringsstoffer og foderniveau Optimeringen i det følgende gælder i første halvdel af laktationen eller ved planlægning af TMR 1 rationer
Loven om det aftagende merudbytte kommer til udtryk i en generel effektivitetsfunktion Foderenheder udnyttet 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Foderenheder tildelt X=Y Udnyttelsesfunktion
Mælkeydelse og marginalydelse ved stigende foderniveau Mælkeydelse, kg EKM /dag 40 39 38 37 36 35 34 33 32 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Total FE i foderrationen 11000 kg EKM marginalydelse 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Marginal mælkeydelse, Kg EKM
Mælkeydelse og marginalydelse ved stigende foderniveau og forskellig grovfoderkvalitet Mælkeydelse, kg EKM 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 FK= 0,74 FK= 0,74 FK= 0,82 FK= 0,82 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Total FE i foderrationen 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Marginal mælkeydelse, kg EKM
Virkning af øget foderniveau i besætninger med forskellige ydelseskapaciteter Mælkeydelse, Kg EKM 45 40 35 30 25 20 15 15 17 19 21 23 25 27 29 Foderenheder optaget 11500 kg EKM 9500 kg EKM 7500 kg EKM
Økonomisk optimalt foderniveau Det foderniveau hvor det marginale økonomiske udbytte af produceret mælk og tilvækst = marginale omkostninger til foder Nødvendig viden: Mælkeprisen Prisen på tilvækst Marginalfoderenhedsprisen Produktionsfunktionerne
Marginalfoderenhedsprisen eller prisen på en ekstra FE En ekstra FE kraftfoder reducerer grovfodermængden, fordi foderoptagelseskapaciteten er konstant Der sker en substitution mellem grovfoder og kraftfoder I beregning af marginalfoderenhedsprisen indgår fylden af kraftfoder og grovfoder og alternativ værdi på grovfoder og kraftfoderprisen
Eksempler på marginale foderenhedspriser Fylde grovfoder Pris på tilskudsfoder, kr. /FE Pris på grovfoder, kr./fe Marginal FE pris, kr. 0,45 1,5 1,8 1,0 0,75 1,0 0,75 1,87 2,07 2,38 2,57 *Fylden på tilskudsfoder = 0,19 FF/FE
Økonomisk optimal foderniveau Økonomisk optimalt foderniveau, FE 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 16,0 ved forskellig mælkepris 20,5 19,4 19,0 Mælkepris, 2,80 kr./kg EKM Mælkepris, 1,90 kr/ kg EKM 1,50 1,70 1,90 2,10 2,30 2,50 2,70 Marginalfoderenhedsprisen, kr. pr. FE
Konklusion Økonomisk optimalt foderniveau er ikke en hindring for en høj ydelse Et godt grovfoder og et højt pasningssundhedsniveau vil altid give høj ydelse Men uanset hvor vi befinder os, råder loven om det aftagende merudbytte, hvorfor der også er et økonomisk optimum Der vil ud over modellens beregninger være store gevinster på det sundhedsmæssige i mange besætninger
Protein Protein er ikke længere gratis eller billigt Derfor fokus på: Proteinniveau Proteinkvalitet Proteinkilde
Behov for protein falder gennem laktationen Tidspunkt i laktationen AAT / FE PBV / FE Tidlig 45 kilo mælk, 0 gram tilvækst 90 0 Sen 20 kilo mælk, 500 gram tilvækst 83-10 Gold 0 gram tilvækst 81-20
Variationen af ydelsen afhængig af proteinniveauet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE AAT / PBV g/fe Laveste fjerdedel Midterste halvdel Højeste fjerdedel 9.240 18,9 164,5 96 / -3 9.340 19,1 174,0 100 / 9 9.340 19,2 184,0 105 / 15 Landscentret Dansk Kvæg
Ingen sammenhæng mellem protein i foder og opnået ydelse 13000 12000 11000 Kg EKM EKM 10000 9000 8000 7000 6000 140 150 160 170 180 190 200 140 150 160 170 180 190 200 råprotein, kg tørstof Råprotein, g pr. kg tørstof Kvægnøgle besætninger 2008 Stor race, konventionel
Kvalitetsparametre for forskellige proteinfodermidler Fodermiddel Proteinniveau Protein Nedbrydelighed NDFniveau (Kg/FE) Lysin og metionin Sojaskrå Høj Lav Lav Høj lysin Rapsskrå Høj Lav Høj Begge høj Solsikkeskrå Høj Høj Høj Begge lav Urea Meget høj 100 % - -
Pris på suppleringsprotein Pris øre/fe Råprotein g/fe Suppleringsproteinpris øre/kg Sojaskrå Rapsskrå Solsikkeskrå Urea 182 145 150 350 øre/kg 379 359 400 2880 g/kg * Så sent som september var prisen 444 øre/kg 306* 185 178 120
Valg af proteinkilde Rapsskrå er det proteinfodermiddel med en aminosyresammensætning, der mest ligner mælkens Generelt giver rapsskrå samme eller højere fedt- og proteinydelse end sojaskrå i forsøg Solsikkeskrå kan bruges i begrænsede mængder i mange rationer Urea er godt og billigt til at give PBV et moderat lift Urea giver lavere foderoptagelse og lavere ydelse ved store mængder urea (over 100-150 g pr. dag)
Der er penge i mindre protein Sparet foder Pr. 100 køer - Sojaskrå Sparet foder Pr. 100 køer - Rapsskrå Gram råprotein pr. kilo tørstof 184 174 164 0 32.485 kr. 64.970 kr. 0 16.278 kr. 32.556 kr. Kilo N ab ko 154 144 133
Tænk økonomisk ved valg af fodermidler, mineraler og foderadditiver Korn (stivelse) er billigt. Vær ikke stivelsesforskrækket hvis tyggetid og vombelastningstal er OK Overvej typemineraler Pas på mængder ved gårdblandinger (kridt er guld!) Værdien af foderadditiver (gær, biotin, niacin og andre tilsætningsstoffer) kan altid diskuteres, men ved lav mælkepris er værdien altid mindre
Konklusion Der er meget stor forskel i foderudgifterne pr. kg EKM mellem besætningerne Fodereffektiviteten er vigtig og handler bl.a. om at finde det optimale foderniveau Hellige køer på protein- og stivelsesområdet kan være kostbare. Vi er ikke vant til at have dyrt protein, men det kan måske blive fremtiden Mineraler og vitaminer kan også købes for dyrt Foderadditiver skal anvendes kritisk