Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Relaterede dokumenter
Skolebestyrelsens erfaringer med at anvende kvalitetsrapporten, trivselsundersøgelsen og andre data aktivt i skolebestyrelsesarbejdet

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

STU-FORLØB I PGU - DAGTILBUD :

Klart på vej - til en bedre læsning

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Kære forældre. 2. september 2013

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Sølvgades Skole. Referat af SKOLEBESTYRELSESMØDE. Onsdag d. 18. februar 2015 kl

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Gode lønforhandlinger

Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Tilstede: Anders (9.A), Mads (9.B), Michael, Kurt N., Kurt M., Jesper, Kirsten N., Charlotte, Rie (sup. for Leif)

Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Ervin Gam, Inger Stranddorf, Inger V. Rasmussen, Ole List, Leif Kloster, Kim Laugesen, Kaj Østergaard, Lasse Gram,

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

Selvevalueringsrapport Ærø Efterskole for skoleåret 08/09. (godkendt på bestyrelsesmøde 18. juni 2009 jævnfør bestyrelsens protokol side 182)

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Emdrupgård d

INSPIRATION TIL LÆRERE

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole

Deltagerbrev - Gymnastikskole

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

SØBÆK SKOLE ELEVPLAN 1 SKOLEÅRET NOVEMBER 2010

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

- et informationsbrev fra ledelsen

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Fælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Dagsorden og referat af

DIALOGMØDEMETODER A-E

Evaluering i Helsingør Privatskole

Bjedstrup Skole og Børnehus

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Drejebog LO - overenskomstmøder

Kvalitetsrapport 2011

KOMMENTARRAPPORT. Farsø Efterskole, Eftersk. ved Risgårde Bredning Vesthimmerlands Kommune (Privatskoler) Termometeret

Protokol Skolebestyrelsen Suldrup Skole

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Vejledere Greve Skolevæsen

Ugebrev uge 33 gruppe 2

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Det der giver os energi

Sådan skaber du dialog

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

Kvalitetsrapport 2013

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl med mulighed for forlængelse til

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011

Thomas Søndergaard Sarup. Nina Lerche. Mogens Camre (Byrådsrep) Maja Egholm Buccoliero (suppl) Elev Olivia

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Hold Øje uge 23. En helt fantastisk Grundlovsdag på BØF!

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

Kornmarkskolen respekt tillid nærvær

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

34. årgang Nr august 2014

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Krabber og Søstjerner

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Trivselsambassadører der deltog i mødet: Marianne T., Jeannette, Marianne P, Annette.

Aktiv lytning og spørgeteknik

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Transkript:

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring Opgave og ansvarsfordeling Formulering af spilleregler for teamsamarbejdet Lav en aftale om, hvordan I tager beslutninger Få bedre møder - tjekliste for mødeplanlægning 21

Årshjul for personalets skriftlige arbejdsgrundlag Formål: Årshjulet er et overblik over det skriftlige arbejde, der forventes udført af teamet gennem året. Der kan over året være brug for at udarbejde specifikke udtalelser til f.eks. børnepsyk, efterskoler el. andre. Undervisningsplanen beskriver vores tiltag og mål for den enkelte elev, medens statusrapporten beskriver og opsummere det allerede udførte arbejde. Individuelle undervisningsplaner Gennemgås og rettes til løbende over hele året. Primærkontaktlærer har ansvaret. Statusrapport Udarbejdes af primærkontaktperson med input fra team og faglærer Skolen årskalender Udarbejdes af ledelsen Individuelle undervisningsplaner Samles af primærkontaktperson og fremlægges for forældrene Årsmål for klassen Udarbejdes i teamet Årsplan for klassen Udarbejdes af teamet Beskrivelse af elevernes niveau i fag Udarbejdes af faglærer, samles af primærkontaktperson. Årsplan for fagene Udarbejdes af den enkelte faglærer 22

Fælles årsmål og årsplan for klassen Formål: At skabe et fælles mål for teamets pæd. arbejde og få skabt et fælles overblik. Årsmål Når I skal udarbejde årsmål, skal I tage udgangspunkt i de mål, der er lavet for henholdsvis indskoling, mellemtrin, udskoling 1 og 2 Tag de mål der passer til jeres trin og stil jer følgende spørgsmål: Hvad vil vi have fokus på med vores elever for at komme nærmere de overordnede mål? Skriv alle de idéer, som kommer, ned på papkort, og sæt dem op på væggen. Når alle kort er kommet op, så gennemgå dem, og se om der er gengangere, om der er noget, der skal skrives sammen eller uddybes m.m. Hvis I har mange, så diskuter og prioriter jeres kort, så I finder frem til, hvilke der er mest relevante for jeres elever. Skriv jeres årsmål ned. Årsmål for klassen skal præsenteres for ledelsen eller/og vejlederteamet Årsplan Når I har fundet jeres mål, skal I tænke det kommende skoleår igennem. På den måde får I en årsplan. Hvordan skal I planlægge jeres arbejde, for at opnå de mål I har sat jer? Mål? Hvad vil vi gøre? Hvornår? Hvordan? Hvem er ansvarlig? Hvornår evaluerer vi? 23

Årsplan for fag Formål: At styrke teamets retning på undervisning og pæd. praksis, således at alle teamets medlemmer kan støtte og styre mod fælles mål. En årsplan indeholder de mål, lærerne har sat for klassens elever det pågældende år. Den kan omfatte aktiviteter op til et år frem eller den kan omfatte en periode på 8-10 uger. Målene for indholdet er udledt af Fælles mål og det kendskab, læreren har til de elever, der går i klassen + vores mål for de forskellige klassetrin indskoling, mellemtrin, udskoling 1 og 2. Hvis I vælger at lave aktivitetsplaner for 8-10 uger, giver det mulighed for at vælge indhold: flere gange om året så det passer til klassen lige på det givne tidspunkt ud fra elevgruppens behov undervejs der bygger på resultaterne af gennemførte evalueringer af undervisningen Det betyder også, at man på teammøderne jævnligt skal gennemgå aktivitetsplanen for forskellige fag. Det kan være en fordel, at klassens lærere benytter den samme skabelon, således vil det være nemmere for klassens øvrige lærere at sætte sig ind i årsplanerne for de enkelte fag. Disposition for en årsplan for fag indeholder: De centrale mål i årets undervisning valgt med afsæt i Fælles mål, skolens mål for indskoling, mellemtrin, udskoling og J-klassen, samt dit kendskab til klassen faglige færdighedsmål faglige kundskabsmål faglige interessemål evaluering Årsplaner udarbejdes for samtlige fag også idræt, social-fag, natur/teknik m.fl. Se eksempler på Intra Man kan med fordel samordne årsplaner for fag og årsplan for klassen i en aktivitetskalender, det skaber overblik på teammøder. Se eksempler på Intra. 24

Statusrapport og undervisningsplan Formål: At beskrive vores pæd. praksis og elevens kompetencer og udfordringer, på baggrund af rapporten tages beslutning om visitation. Statusrapporten er en evaluering over året der gik, dvs. hvordan det er gået med ting, vi har sat i værk, og en beskrivelse af hvor eleven står lige nu. I Statusrapporten beskriver man; Alment indtryk af eleven, Eksekutive funktioner, Sprog og kommunikation, Social kompetence, Fagligt, Skole/hjemsamarbejde. Undervisningsplaner er en beskrivelse af de mål, vi sætter for hver enkelt elevs næste udvikling. Her beskriver vi de tiltag, der er i gang, og tiltag vi arbejder på kommer i gang efter sommerferien. ( Men ikke tiltag vi kun forstiller os. Tiltag der er færdige og ikke arbejdes med længere skal ikke med i rapporten, men indgår som en del af evalueringen af året). Hvis en kasse i skabelonen ikke benyttes, fjernes den. Rapporten henvender sig primært til forældre og sagsbehandlere. De er ikke fagpersoner, så sproget i rapporten skal være let og tilgængelig uden for mange fagudtryk. Samtidig er det vigtigt, at rapporten beskriver det støttebehov, hver enkelt elev har, dvs. at støttesystemer skal beskrives og forklares. Der er lavet en stikordsliste, der findes på Intra. Stikordslisten er en hjælp til jer, så det forhåbentlig bliver lettere at nuancere jeres beskrivelser af eleven. NB! Gennemgangen af hukommelse, opmærksomhed og kommunikation er en husker til jer, når I skal observere eleverne i klassen, sådan at jeres observationer i hverdagen bliver mere målrettet. Det er ikke noget forældrene behøver at vide for at læse rapporten, eller noget I nødvendigvis skal forklare dem. Findes på Intra. 25

Rolleafklaring Formål: At afklare gensidige forventninger til roller i teamet. 1) Lav en liste over de centrale roller, som I løbende varetager - f.eks.: Underviseren Den der er til stede i undervisningen Den der står for samlinger Mødelederen Referenten Primær/sekundær kontaktperson Den der møder først ind Den sidste der går Andre roller 2) Tag nu en rolle af gangen og diskutér, hvad jeres forventninger er til de forskellige roller - f.eks.: Når jeg står for danskundervisningen, forventer jeg, at alle voksne er med ved bordet, og at jeg siger, hvad de skal gøre undervejs i undervisningen. Som deltager i undervisningen forventer jeg, at min vigtigste rolle er at sørge for, at der er ro i klassen. Jeg forventer, at mødelederens rolle er at styre os, så vi ikke kører ud af for mange sidespor. Når I er blevet enige om, hvad I lægger i de forskellige roller, skriver I det ned med overskriften Rolleafklaring, så ingen er i tvivl, og så nye hurtigt kan sætte sig ind i det. 26

Opgave- og ansvarsfordeling Formål: At skabe overblik over hvem der gør hvad i teamet. 1) Lav en liste over de opgaver, I har i teamet, og del dem op i følgende undergrupper: Daglige opgaver: F.eks. undervisning, arbejdskasser, infobog, kontaktbøger, frokost, oprydning, m.v. Ugentlige opgaver: F.eks. dagsorden, referat, mødeledelse, ugebrev, m.v. Løbende større opgaver: F.eks. planlægning af emneuger, forældremøder, skole/hjem samtaler, lejrskole, forberedelse af elevkonferencer, undervisningsplaner Årlige opgaver: F.eks. årsmål og årsplaner, revisitation, statusrapporter 2) Skriv opgaverne på papkort/post it og sæt dem op på væggen, som vist nedenfor: Opgaver Peter Lisa Kurt Anna Maja Dansk Underviser Deltager mandag og onsdag Arbejdskasser Dansk forud Matematik Deltager onsdag Deltager mandag og fredag Frokost Tirsdag Torsdag Mandag, onsdag og fredag Dagsorden Skrive punkter på Skrive punkter på Ansvar for at hænge den op Skrive punkter på Ugebrev Input Skriver det Input Input Input Skrive punkter på 3) Når I har været alt igennem, vurderer I, om det er realistisk, og om opgaverne er fordelt jævnt på hele teamet. 27

Formulering af spilleregler for teamsamarbejdet Formål: At formulere spilleregler for teamets arbejde med udgangspunkt i de gensidige forventninger Gør sådan: Alle skriver 1 papkort med forslag til vigtigste spilleregel for samarbejdet i teamet. (Husk at den skal gå på adfærd og formuleres i positiv nutid - f.eks. Vi begynder vores møder til tiden ) Hver især fremlægger deres spilleregel for de andre, og papkortene hænges løbende op på væggen De enkelte spilleregler gennemgås en ad gangen med henblik på, om alle mener at de er vigtige og kan tilslutte sig dem. Hvis man ikke føler sig sikker på, at man er i stand til at overholde dem, er det vigtigt, at man giver udtryk for dette Hvis der er behov, suppleres der med yderligere spilleregler Det aftales, hvem der skriver spillereglerne rent, og hvordan og hvornår der følges op på spillereglerne. (Sættes evt. op et synligt sted). 28

Lav aftaler om beslutninger Formål: At træffe konstruktive og fremadrettede beslutninger som alle i teamet har ejerskab til. Lav aftaler/spilleregler ud fra følgende spørgsmål: At træffe beslutninger i teamet: Hvor mange af teamets medlemmer skal være til stede, før der kan træffes vigtige beslutninger? Kan enkeltpersoner tage beslutninger ift. eleverne? (f.eks. primær/sekundær kontaktperson) Hvordan sikrer I, at alles meninger kommer til udtryk, når der skal tages vigtige beslutninger? Hvordan træffer I en beslutning, hvis der ikke er enighed i teamet? At skabe ejerskab til teamets beslutninger: Hvordan sikrer I, at alle i teamet har ejerskab til de beslutninger, I tager? Hvordan sikrer I, at alle i teamet har forstået, hvilke beslutninger der er truffet? Hvordan kan I bedst muligt synliggøre jeres beslutninger, så alle kan huske dem? At føre jeres beslutninger ud i livet: Hvordan sikrer I, at en beslutning føres ud i livet? På hvilken måde kan I hjælpe jer selv og hinanden til at sikre, at I handler ud fra jeres fælles beslutninger? Hvad vil I gøre, hvis I kan se, at en beslutning ikke bliver ført ud i livet af de ansvarlige? 29

Få bedre møder tjekliste for mødeplanlægning Formål: At planlægge mødet og herigennem løbende forbedre og udvikle møderne Alle teammøder ledes af en mødeleder og refereres af en referent. Mødelederens opgave er primært, at: holde fokus på mødets formål, mål og tids anvendelse tage initiativ til at prioritere mødepunkterne lede dialogen tilbage på sporet, hvis den fjerner sig for meget fra formålet med punktet holde fokus på løbende opsummering og konklusion tage et overordnet perspektiv på processen og sikre at alle bliver hørt sikre fælles opfattelse af, hvad der tales om og sikre overholdelse af fælles spilleregler Aftal fra årets start, hvordan de enkelte teammøder skal være ift. følgende punkter: Formål og mål for mødet Hvad er formålet med mødet hvorfor er det vigtigt? Hvad vil vi opnå med mødet? Hvordan vil I gerne kunne gå fra mødet? Hvilke typer af resultater skal typisk foreligge ved mødets afslutning? Indhold og form Hvordan vil vi opnå målene for mødet? Hvilke hovedpunkter skal der være på vores dagsorden? Hvordan sikrer vi, at alle kender formålet med de enkelte punkter? (Beslutning, information, debat, høring, e.l.) Hvordan beslutter vi, hvor lang tid vi vil bruge på de enkelte punkter? Rammer og roller Hvor ofte og hvornår vil vi holde ekstra teammøder? Hvilke hjælpemidler skal vi bruge undervejs? (Flipover, papkort, tudser, projektor, PC e.l.) Skal vi holde pause undervejs - og skal der serveres noget under mødet? Hvem har hvilke roller undervejs? (Mødeleder, referent, ordstyrer) Hvem er ansvarlig for hvad? Evaluering og opfølgning Hvordan vil vi evaluere mødet? Hvordan vil vi følge op på mødet og sikre, at aftaler bliver til handling? 30