af Henrik S. BacH og Martin SejerSgaard-jacoBSen, dsls ForMandSkaB økonomisk og økologisk Beskæftigelsen På trods af en igangværende recession er der fortsat høj beskæftigelse for de uddannede skov- og landskabsingeniører. Ved årets slutning var der blandt de forsikrede skov- og landskabsingeniører i ftf-a en ledighed på ca. 2,5 pct. mod 1,25 pct. i december 2008. Det er en fordobling, nuvel, men fortsat en høj beskæftigelsesgrad. Desværre er det fortrinsvis de nydimitterede, der har fyldt op i statistikken. Selv om ca. 60 pct. af de nyuddannede er i job her et halvt år efter dimissionen, skal vi fortsat i foreningen arbejde med at profilere vore faglige kompetencer, så ikke mindst de mange unge talenter kommer i job umiddelbart efter endt uddannelse - og det skal være fagligt relevant arbejde. Landbrugslandet fylder dog størstedelen af Danmark, og det vil politiske tiltag som Grøn Vækst samt vand- og naturplanerne ikke ændre på. I forhold til vores traditionelt resultatorienterede angrebsvinkel på opgaverne vil der i den sammenhæng udvikle sig nye muligheder for beskæftigelindsigt går hånd i hånd DSL er i 2009 blevet enig med Den Danske Dyrlægeforening (DDD) og Ja om medejerskab og en samarbejdsaftale for drift af et fælles sekretariat. for DSLs medlemmer vil der ikke umiddelbart kunne opleves en forskel på betjeningen før og efter nytårsskiftet 2009/2010. I betjenes af de samme medarbejdere, og det er samme telefonnummer og samme adresse. Hvorfor så skifte fra en aftale til et medejerskab? Med foreningens medejerskab af sekretariatet på emdrupvej har vi nu i langt højere grad end tidligere mulighed for at udvikle DSL: Vi kan tage nye initiativer, skære gamle procedurer og administrative rutiner væk og ikke mindst være i stand til at etablere medarbejderudvikling. Vi kan også udvikle vores information, den interne kommunikation, netværksudbygningen, plejen og udbygningen af eksisterende og fremtidige samarbejdsrelationer - ja, det er helt nødvendigt med et godt sekretariat til at understøtte de foreningsaktive politikere. 4 SKOV & LaND beretning 2009 Nr. 1
- Efter drøftelser i foreningen står det nu klart, at vi i DSL vil arbejde aktivt for at kunne optage haveog parkingeniørstuderende. I den anledning vil det på længere sigt være hensigtsmæssigt, at vedtægterne ændres, betoner DSLs formand Henrik Steffensen Bach (tv.). se som rådgivere, som myndighedsfolk og som ejernes repræsentanter, og vi forventer at se en del flere skov- og landskabsingeniører i sådanne stillinger. Og så ved vi jo alle, at de fleste job opstår, når man kender nogen. Stil jer derfor til rådighed for store såvel som små projekter. Lønnen en presset beskæftigelsessituation vil naturligt lægge et pres på lønnen. I DSLs lønstatistik er der da også en tilsyneladende mindre lønfremgang for de privatansatte, end vi har set det de seneste år. Husk, at vi skal have en meget høj besvarelsesprocent på lønoplysningsskemaerne, for at vi i foreningen kan få et ordentligt overblik over lønudviklingen. På det offentlige arbejdsmarked er lønudviklingen tilfredsstillende. Overenskomsterne fra 2008 er treårige, og man enedes den gang om at placere de centralt aftalte lønstigninger i 2009, hvilket er kommet de offentligt ansatte til gode i det forløbne år. Lønstatistikken er det bedste input, vi kan få for at råde jer ordentligt på det lønmæssige område. for at få større indsigt har der som noget nyt i 2009 også været indsamlet oplysninger om personalegoder, arbejdstid, bedre beskrivelse af hvad den enkelte beskæftiger sig med mv. rekruttering og samarbejde med LiFe Your country needs You. Ja, det gør vi. Særligt er det vigtigt, at vi bliver ved med at have god søgning på Skovskolen. blandt de unge er der ikke stor søgning til de naturvidenskabelige uddannelser, og derfor er det heldigt, at Skovskolen ikke kun er naturvidenskab, men i lige så høj grad anvendt ledelse, økonomi, psykologi og sundhed - på baggrund af det naturgivne og det kulturelle. Vi skal alle sammen huske at fortælle de gode historier om vores uddannelsesmæssige baggrund, ikke kun når vi er sammen, men først og fremmest når vi møder ejere, interesseorganisationer og unge mennesker, der skal vælge deres fremtidige uddannelse. nr. 1 beretning 2009 SKOV & LaND 5
Husk at bruge vinklen om, at man får en fremtidssikret uddannelse med mulighed for at bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet. Det er vel den sikreste fremtidsinvestering. Der vil også i fremtiden være behov for forvaltere af det danske landskab og ikke mindst skovene. Skov- og landskabsingeniørerne er efterhånden den eneste faggruppe, som kan håndtere og honorere ejernes krav til forsvarlig skovdrift, og der ønsker vi stadig at være. Dermed er uddannelsen central for både det offentlige og private skovbrug, og vi skal fortsat være stolte af, at økonomisk og økologisk indsigt godt kan gå hånd i hånd. Det er kvalifikationer, som også kan anvendes i have- og parksammenhæng. Vi bidrager som forening aktivt til sektorens generelle samarbejde om profilering. Det er et arbejde, vi givetvis skal prioritere og nu udvide til også at omfatte rekruttering til have- og parkingeniør. Vi skal arbejde meget aktivt for dels at tiltrække unge til de to uddannelser, dels at de professionelle uddannelser på LIfe generelt set får større opmærksomhed i omverdenen. Det vil ikke alene tjene LIfe, men også give forståelse for vigtigheden af de grønne elementer - de opfattes som selvfølgelige, men kræver dog meget indsigt og forvaltning. DSL har mange forbindelser til Skovskolen. Vi har løbende kontakt om udvikling af undervisningen, og ikke mindst optager samarbejdet imellem virksomhederne i den grønne sektor og skolens faglærere os. Det er til stadighed væsentligt, at skov- og landskabsingeniøruddannelsen er erhvervsrettet og ikke bliver akademisk. Fakta dsl medlemstal fordelt på ansættelsesform 1. januar 2006 2007 2008 2009 2010 Overenskomstansat, stat 83 89 86 86 89 Overenskomstansat, kommune/amt/region 152 150 163 195 218 Tjenestemandsansat, stat 111 105 96 90 87 Tjenestemandsansat, kommune/amt/region 6 6 7 6 7 Privatansat 131 137 134 128 121 Skovdyrkerforeningerne 45 42 42 49 47 udlandsansat 2 4 6 3 3 Selvstændig 64 74 72 73 71 Hedeselskabet 79 88 101 92 93 Ledig 44 26 32 27 35 Pensionist/efterløn 109 102 101 103 101 Studerende 118 120 106 103 113 Passiv 43 40 39 42 41 i alt 987 983 985 997 1026 6 SKOV & LaND beretning 2009 Nr. 1
efter sidste års drøftelser i foreningen er det nu klart, at vi i DSL vil arbejde aktivt for at kunne optage have- og parkingeniørstuderende. I den anledning vil det på længere sigt være hensigtsmæssigt, at vedtægterne ændres, men først og fremmest skal vi lære disse nye studerende at kende. Behov for debat om dsls struktur Og således er der givet op til at diskutere foreningens generelle arbejdsmåde. Vi er i formandskabet af den overbevisning, at DSLs vedtægter og politiske struktur skal understøtte viljen og muligheden for medlemmernes arbejdsindsats i foreningen. Det er farligt stof, og som formand har jeg selvfølgelig bemærket, at det er mange år siden, der har været udbudt så mange arrangementer som i 2009 - og tak for det. alligevel vil jeg fortsætte diskussionen fra både kredsmødet og repræsentantskabsmødet i 2009 ved at stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende kredsstruktur er optimal? Ind imellem er der med den nuværende struktur rekrutterings- og aktivitetsproblemer. Vi har i to - tre kredse gennem nogle år haft problemer med at få valgt kredsudvalgsmedlemmerne. for foreningens aktiviteter er det nødvendigt med engagerede politikere, som kan sætte rammerne, men det er ikke nødvendigvis en forudsætning for en aktiv forening, at det er de politisk valgte, som står for aktiviteterne. Sidste år er et godt eksempel på, at der sagtens kan laves arrangementer, uden at det er aktive foreningspolitikere, men i høj grad medlemmer, der har noget på hjerte. Som formand vil jeg igen tage diskussionen med jer, om vi fortsat skal vælge for- eningens repræsentantskab i forhold til arbejdsgiverområder, eller om vi kan hænge et repræsentantskab op på fx geografi, om vi skal have direkte valg til en bestyrelse og stående udvalg for fx forhandlinger, uddannelse, information, politik mv. Jeg forestiller mig, at vi i en sådan situation får dannet netværk/faglige klubber, koblet til eksempelvis arbejdsgiverområder, men hvor der ikke er valg til DSLs repræsentantskab. Vedtægterne skal tages op under alle omstændigheder, for at vi kan skabe en god indgang for have- og parkingeniørerne, og vi skal derudover sikre os, at de vedtægtsmæssige forhold er i orden, når og hvis der opstår grupper med anden uddannelsesmæssig baggrund. ekstern repræsentation DSL er også aktiv i en række eksterne organer, og det er der forskellige årsager til. PartnerLandskab beslutningen om at deltage i dette samarbejde har to formål: DSL vil for det første tage del i udviklingen af fagligheden på det grønne område i og omkring byerne. Vi vil med vores indgangsvinkel understøtte Skov & Landskabs udvikling af den anvendelsesorienterede forskning og rådgivning. for det andet vil vi øge kendskabet til og samarbejdet med de øvrige aktive parter i de bynære, grønne miljøer. DSL har deltaget fra og med mødet i november 2009. PEFC 2009 var året, hvor DSL igen satte fokus på arbejdet i PefCs bestyrelse. Vi har tidligere deltaget i bestyrelsesarbejdet, men valgte i årene 2006-08 udelukkende at være med som observatører. nr. 1 beretning 2009 SKOV & LaND 7
I februar søgte vi imidlertid optagelse som medlem. PefCs medlemmer er delt op i tre grupper: 1 Skovbrug, 2 Træindustri samt 3 Øvrige, og vi blev efter eget ønske placeret i gruppe 1. Ved DSLs repræsentantskabsmøde blev vi dog enige om at søge forflyttelse til gruppe 3, dels fordi vi også har medlemmer, der er ansat i træindustrien, dels fordi vi i højere grad repræsenterer arbejdstagers interesser og i mindre grad skov- og træindustrien. På bestyrelsesmødet i PefC i oktober blev vi derfor flyttet til gruppe 3, hvor vi pt. er de eneste medlemmer, hvilket også gav en plads i bestyrelsen. Der er en række årsager til, at vi som forening er interesseret i certificering af skov: Vi har igennem de seneste år oplevet en ekstensivering af administrationen på de danske skovdistrikter. Det er vores opfattelse, at certificeringen af skovene også fremover vil kræve tilstedeværelsen af en fagligt uddannet administrator. en række af vore medlemmer sidder i dag og skal administrere certificerede skove. en af DSLs opgaver i PefCs bestyrelse er at sikre, at de regler, der skal overholdes ift. certificeringen (skovstandarden), er klare og utvetydige. Vi skal som fagforening sikre arbejdstagernes rettigheder i skov- og træindustrien. en af måderne kan være at styrke de sociale dele af reglerne i skovstandarden. PefCs skovstandard tages op til revision hvert femte år, og næste revision skal være færdig i 2012. Det er derfor meningen, at arbejdet med revisionen skal påbegyndes allerede i år, og det er her, DSL skal sætte sine tydelige fingeraftryk. Hvis der er interesse blandt medlemmerne, kan der blive mulighed for at oprette en arbejdsgruppe i DSL-regi, der kan fungere som bagland for vores bestyrelsesmedlem i PefC. Friluftsrådet DSL har igennem nogle år været medlem af friluftsrådet. Vi har ikke været indblandet i det centrale arbejde, men har ønsket at give mulighed for, at DSL kan være repræsenteret lokalt, hvilket fem medlemmer har benyttet sig af. Muligheden består fortsat. I 2010 vil vi dog tage del i centralt arbejde i forbindelse med udmøntningen af friluftsrådets»adgangspolitiske handlingsplan«, der blev vedtaget i 2009. Vi bliver repræsenteret i den gruppe, som skal arbejde med indsatsområdet stier. emnet vil sikkert optage mange, og vi kan blandt DSLs medlemmer have modsatrettede interesser. Derfor vil det være DSLs formand, der har plads i gruppen, og som vil forsøge at finde balancen imellem ejerinteresser og brugerinteresser. internationalt samarbejde I 2010 vil DSL være repræsenteret ved Nordic foresters årsmøde i Sverige og ved union of european foresters governing council meeting i frankrig. DSL vil benytte engagementet i disse foreninger til at opdyrke bilaterale kontakter til vores nærmeste nabolande. Ideen er, at vi ad denne vej vil have lettere ved at skabe kontakter og netværk imellem jer som medlemmer og ligestillede i vore nabolande - men uden om bestyrelserne. Vi vil optage drøftelser med vores tyske og svenske søsterorganisation om, hvordan dette arbejde kan udvikles. 8 SKOV & LaND beretning 2009 Nr. 1