Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Relaterede dokumenter
Synlig Læring i Gentofte Kommune

Målet er.. Sommeruni Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Opsamling på Undervisningsudvalgets studietur marts 2015

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Skovbyskolen 25/3-2015

Ledelse af læring og Visible learning

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Feedback i erhvervsuddannelserne

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

I Assens Kommune lykkes alle børn

Ledelse af læringsmiljøer

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Engelsk og tysk fra klasse Krogerup Højskole

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback og vurdering for læring

Mål og evaluering i udskolingen i idræt. Bachelorprojekt Af Cecilie Hjortnæs Madsen Studienr. L110089

Skovsgård Tranum Skole

Teamsamarbejde om målstyret læring

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Geert Allermand og René Nordin Bloch

Målret samtalen. sygefraværssamtaler med effekt. Fra fravær til fremmøde Moderniseringsstyrelsen 12. december 2012 v/thomas Gedde Højland

VELKOMMEN & RAMMESÆTNING PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB DEN TRADITIONELLE FRITIDSPÆDAGOGIK BEVÆGEGRUNDE FOR FORLØB ROSKILDE KOMMUNE 2015/2016

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Det gode menighedsrådsarbejde

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Folkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

MENINGSFULD DOKUMENTATION

Mål og evaluering. og evaluering DE MEDVIRKENDE SKOLER ER:

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)

Lederskab på distancen. Velkommen

Undervisningsvejledning klasse

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Kvalitetsstandard for

Læringsmå l i pråksis

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej København V mail@gas.kk.dk

Aktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis

Formandsberetning i HBH 2015.

Har folkeskolen brug for evidens?

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

At lede frivillige. V/ Rie Frilund Skårhøj. Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

Stillings- og personprofil Skoleleder

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Frivillighed og. motivation

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Klart på vej - til en bedre læsning

Intensive vejledningsforløb

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget

Klasseledelse og ro i klassen

Transkript:

Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram Det har fokus på de centrale parametre, der gør en forskel i forhold til læring: o progression o feedback til lærere og elever o tydelige læringsmål. https://www.dropbox.com/s/04zatsqlvn4 yhja/chapter%2001%20why%20carry%20o ut%20this%20research.mp4?dl=0

Læringsledelse Visible learning er ledelse af læring. Lærerne og pædagogerne er ledere i klassen og ledere af elevernes læring. Visible learning er bl.a at lede efter evidens for læring og bruge evidensen til at analysere og udvikle skolens praksis. https://www.dropbox.com/s/qsk46em1ub q06fw/chapter%2004%20the%20leader%2 0as%20Evaluator.mp4?dl=0

Hatties påvirkningsbarometer Stort set alt, hvad vi gør i skolen, har en effekt! Den gennemsnitlige effekt af at gå i skole er 0,4. Det, vi skal forfølge, er indsatser, der giver en effekt herover

Rangliste og effekt-størrelser - hvilken effekt har disse faktorer (ud af 138 faktorer) Faktorer Effekt Es Rang Gå et år om Lav -0,13 148 Niveaudel. ef. evner/interesser Lav 0,12 131 Reduktion af klassestørrelsen Lav 0,21 113 Lærerforventn. (til eleverne) Middel 0,43 62 Socioøkonomisk status Middel 0,52 45 Lærer-elev-relationer Høj 0,72 12 Feedback Høj 0,75 11 Gensidig undervisning Høj 0,74 10 Elevforventninger (til sig selv) Høj 1,44 1

Fejltolkninger John Hattie har udtrykt betænkelighed ved, at der er mange vildledende og ukorrekte overskrifter om hans resultater. En ofte fejlciteret sætning er: John Hattie siger, at klassestørrelser ikke har nogen betydning. Det har han aldrig nogensinde sagt! Det, som Hattie rent faktisk igen og igen har sagt, er: Klassestørrelser har ikke nær så stor indflydelse på læring som trivsel, pædagogik og relationer. Alle er dog godt klar over, at kvalitet er vigtigere end kvantitet

Hvad er effektstørrelse? Formålet med effektstørrelser er at kunne sammenligne forskellige former for evalueringsresultater. Det egentlige formål med dette er dog, at den enkelte kan se den virkning, vedkommende har på elevernes præstation og de fremskridt, de gør. Hvad kan man som lærer gøre, som vil have den største effekt på elevernes præstationer? Den typiske effektstørrelse, man kan forvente i skoler, er 0,4. Dette bør være det forventede fremskridt (målt via effektstørrelser). Opnår man mindre fremgang, er det ikke tilfredsstillende og så må man gøre noget ved det.

Feedback en brobygger Ét af de mest gennemgående træk ved undervisning, der virker. Reducerer kløften mellem hvor eleven er, og hvor eleven skal hen Kræver, at læreren ved, hvor eleven står og derfor bygger sin undervisning på, hvad eleven gør, siger, fremstiller og skriver (og ikke på, hvad hun tror, eleven gør eller kan)

og elevernes læring De tre feedbackspørgsmål (Hattie, 2013) Feed up: Hvor er jeg på vej hen? Relaterer til læringsmål, klarhed, udfordring og forpligtelse Feedback: Hvordan klarer jeg mig? Vigtigt at give hurtig feedback i forhold til målopfyldelse Feed forward: Hvor skal jeg hen herfra? Kan føre til mere selvregulering i læringsprocessen strategier og forståelse for, hvad der er lært

Feedback hvad virker? To af de mest betydningsfulde ingredienser i læring er UDFORDRING OG FEEDBACK Jo større udfordring, jo større behov for feedback. Ros, straf eller ydre belønning viste sig at være de mindst effektive feedbackmetoder i forhold til øget præstation Størst positiv effekt af feedback: - personlig og konkret - rettet mod det faglige indhold - når lærere søger og er åbne over for feedback fra eleverne mht. hvad eleverne ved, forstår, hvor de fejler, misforstår, er uengagerede Observationsstudier viser: Det meste af den feedback, lærere giver er rettet mod adfærd og social kompetence. At give feedback drejer sig ikke om at give belønning, men om at vise opmærksomhed og give information om opgaven

Kendetegn for den synligt lærende elev Eleven kender sine læringsmål Eleven kender sine succeskriterier/delmål Eleven kan udtrykke hvad hun lærer. Kender sit næste læringstrin og kan udtrykke hvilken strategi eleven vil anvende for at nå det. Er evalueringskompetente: Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg i læreprocessen. Hvad er næste skridt https://www.dropbox.com/s/9ajj2b1ju2f mk4h/chapter%2006%20visible%20learnin g%20students.mp4?dl=0

Konklusioner på Hatties forskning Visible learning (2009) Lærere er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring. Lærere må være vejledende, påvirkende, omsorgsfulde og aktivt og passioneret engageret i undervisnings- og læringsprocessen. Lærere må være bevidste om hver eneste elevs viden og kunnen og være i stand til at konstruere mening og meningsfulde oplevelser på den baggrund. Lærere må have tilstrækkelig viden om og forståelse af det faglige stof til at give meningsfuld og hensigtsmæssig feedback, så hver enkelt elev progressivt bevæger sig igennem læreplanens niveauer. Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed, hvor forkastelse af ukorrekt viden og forståelse bydes velkommen, og hvor lærere kan føle sig trygge ved at lære, lære om igen og udforske viden og forståelse. Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i lektionerne, vide, i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier, og vide hvad næste skridt er i lyset af afstanden mellem elevernes nuværende viden og forståelse og kriterierne for: Hvor er du på vej hen?, Hvordan klarer du dig? og Hvor skal vi hen herfra?

Herskind Skole & Børnehus Hvordan har vi organiseret os på skolen: 3 impact coaches Ledelse og IC mødes en gang om måneden Ledelse og IC har aftalt de to spor, der arbejdes efter Ledelsesniveau fokus på læringssprog blandt elever Didaktisk niveau - Lærere skal arbejde med synlige mål og succeskriterier Sammen faciliterer vi muligheder for at fastholde fokus på projektet

Impact Coaches rolle nu og på sigt Uddannes i dette skoleår Har udarbejdet en IC profil samt en casestudy om Herskind Skolen som VL-skole IC har fri til deres uddannelse og mulighed for undervejs at få luft til at løse deres opgaver som IC IC er ledernes, pædagogernes og lærernes hjælpere og eksperter. Coaches skal i samarbejde med pædagogerne og lærerne fremme elevernes udbytte af læringen på skolen Arbejde med effektmålinger

Ledelsens rolle 2014/2015 Skoleleder gennemfører videointerview på hver årgang Viceskoleleder gennemfører walkthroughs i alle klasser tilpasset årgang Institutionsleder Gennemfører VL i Nordlyset på sigt Har udarbejdet en matrix over skolens status i forhold til VL Skoleleder og viceskoleleder mødes med IC hver måned

Muligheder på sigt for ledelsen.. Arbejde med læringsmål for fagene. Målstyret undervisning og læring. At skabe retning gennem at sikre et fælles sprog for læring. Facilitering af systematisk analyse og refleksion om elevernes læring herunder gennemføre effektmålinger Deltage i team- årgangsmøder med fokus på læring for elever og medarbejdere.

Visible Learning giver mening Visible Learning er tænkt som en håndsrækning i arbejdet med reformen Alle lærere og skolepædagoger har deltaget i kursusdage en dag i august, en dag i januar og en dag i april Gennemgået tankerne bag VL på lærermøder og pædagogisk udvalg Afsat tid til fordybelse i VL på pædagogisk døgn Orienteret bestyrelsen om VL Uddannelse af Impact Coaches med start i juni 2014. Løbende får IC tid til at løse de opgaver, som hører til uddannelsen.

http://www.youtube.com/watch?v=l2zqtygcpfg&fea ture=youtu.be Eksempel på rammerne for vores arbejde: