Barnets alsidige personlige udvikling Mål: Vi gør det fordi. Arbejdet frem mod målet ses når:



Relaterede dokumenter
Læreplaner. Vores mål :

Alsidige personlige kompetencer

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Børnehavens lærerplaner 2016

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

7100 Vejle 7100 Vejle

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Pædagogisk Læreplan

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Pædagogiske læreplaner

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Pædagogiske læreplaner

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Havbrisens pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV...

Pædagogiske Læreplaner

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Forord. Indholdsfortegnelse

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børnehuset Møllegades læreplan

Pædagogisk læreplan 0-2 år

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET HUMLEHUSET

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Thorup-klim samdrift Storkereden

Klatretræets værdier som SMTTE

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011.

VELKOMMEN I. Åbningstider: Mandag-Torsdag: Fredag Tlf:

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske læreplaner.

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Alsidig personlig udvikling

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:

Læringsmål og indikatorer

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling:

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Læreplan for Abildgård børnehave

Transkript:

Barnets alsidige personlige udvikling - børnene gennem forståelse og respekt for - den voksne sætter ord på børnenes følelser hinandens forskelligheder lærer egne og og handlinger i leg og konflikter andres grænser at kende udvikler sig til selvstændige mennesker formår at indgå i samarbejde og fællesskab med andre lærer at bruge deres forestillingsevne skal have styrket deres selvværd udvikler evnen til fordybelse, og lærer at koncentrere sig anerkendes og respekteres som de personer, de er - børnene skal opleve sig som værdifulde deltagere i et fællesskab - børnene skal lære at tage hensyn til fællesskabet - børnene skal kunne bruge deres fantasi til at skabe nyt samt realisere det - det udvider børnenes begrebsverden s begrebsverden udvikles - børnene skal lære at handle på eget initiativ - det er vigtigt for børnenes trivsel og udvikling - dette er vigtige egenskab at lære for at forstå og tilegne sig viden - børnene skal føle sig værdsat - børnene skal indgå i sociale sammenhænge med sin integritet i behold - børnene skal ses, høres og forstås i de situationer, de befinder sig i - børnenes forskelligheder skal respekteres og ses som en ressource - den voksne fremhæver den enkelte fx til rytmik og i spisesituationer - børnene oplever, at andre personer har betydning - vi giver plads og rum til udfoldelse - vi er i dialog med børnene omkring hverdagens oplevelser - den voksne imødekommer barnets initiativer - den voksne er opmærksom på det enkelte barn - børnene møder anerkendelse - vi inddeler børnene i mindre grupper - vi giver mulighed for ro - vi støtter børnene i at være vedholdende - vi opfordrer børnene til at udfordre sig selv - vi opfordre børnene til gentagelser i legen - vi som nærværende voksne ser barnets signaler og personlighed, og anerkender disse - vi som voksne giver børnene tilkendegivelser og anerkendelse af forskellighed, på den de er og det de gør Niels (2,6 år) og Jakob (2,9 år) rykker begge to i den samme cykel. Lykke spørger: Kunne I begge to tænke jer en cykeltur på denne her cykel?. Ja råber Niels og Jakob. Lykke siger: Så kører Jakob først en runde og bagefter er det Niels tur, så kan vi sidde her på sandkassen imens Niels. Så vinker vi til Jakob mens han cykler, og så er det din tur bagefter. Cecilie (2,7 år) og Nikolaj (2,4 år) laver sandkager i sandkasse. Marianne foreslår, at de kan plukke blomsterne i græsset som pynt i sandkagen. Det går de straks i gang med. Anton (1,5 år) står ved siden af og kigger på. Efter et stykke tid går han ud på græsset og kommer tilbage med en blomst, som han sætter i kagen.

Sociale kompetencer - børnene skal indgå i et fællesskab og derved - vi i dagligdagen er bevidste rollemodeller opleve glæde ved at være en del af - vi giver børnene plads til at erfare, hvordan fællesskabet man begår sig i et fællesskab - børnene gennem forståelse af de sociale - vi hjælper børnene med at sætte ord på spilleregler skal kunne skelne mellem egne og konflikter og støtter dem til at sige fra andres behov - vi guider børnene ved at benævne handlinger - børnene skal bidrage til fællesskabet og føle og stemninger sig respekteret og godt tilpas i gruppen - børnene skal lære at respektere andres følelser og udvikle empati lærer sociale spilleregler på sigt lærer at sætte sig i andres sted, og vise medfølelse og forståelse for andres situation. lærer at samarbejde oplever sig selv som hørende til i et socialt fællesskab på sigt skal blive tolerante og have en accept af forskellighed - det er vigtigt, at børnene føler sig som en del af et fællesskab og er aktive deltagere heri - evnen til at indgå i et fællesskab er noget, vi skal bruge og udvikle hele livet - børnene skal lære at lytte og ytre sig med henblik på at nå fælles mål - børnene på sigt skal lære at knytte venskaber - børnene skal have et tilhørsforhold til gruppen for derigennem at opleve værdien af at høre til i et fællesskab - vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser - vi benævner, hvad der sker - vi trøster og viser medfølelse - vi hjælper hinanden - børnene venter på tur. - børnene lærer af de voksne og af hinanden - børnene deltager i egne praktiske gøremål - børnene får en oplevelse af selv at kunne noget og bidrage med noget - vi laver aktiviteter og samlinger fx. rytmik og ture - vi laver storbørnsture i sommerhalvåret for de 2 ældste børn fra hver stue en gang om ugen - vi samles om måltidet - vi skaber forbindelser mellem børnene ved at benævne dem for hinanden og gå med på deres initiativer Julie ( 2,0 år ) sætter sig på madrassen og begynder at klappe på lårene. Anna (2,0 år) og Rosa (1,9 år) får øje på hende. De sætter sig ved siden af og klapper også på lårene. Julie siger: Synge og kigger op på Birgitte. Birgitte siger: Skal vi synge nogle sange det kan vi godt måske er der flere der vil være med?.

Sprog - børnene skal have mulighed for at - der er rum for nærvær, hvor der tales og tilkendegive ønsker og sige deres mening lyttes fx i rundkreds, ved måltiderne, når vi - børnene skal lære at forstå andres følelser, læser historier og synger behov og udvikle empati - den voksne benævner ting, som barnet gør - børnene får selvopfattelse ved at give udtryk - den voksne støtter barnet i samtale og i for ønsker og behov sociale sammenhænge - det giver større selverkendelse, hvilket også - den voksne guider barnet i konfliktløsning betyder øget selvværd lærer at udtrykke deres følelser og behov kan bruge forskellige sproglige udtryk i samspil med andre gennem sproget udvikler fantasi og kreativitet gennem sprogligt samvær udvider deres ordforråd og deres begrebsverden - kommunikation er afgørende for et kvalificeret og nuanceret samvær - børnene herigennem kan skabe kontakt - børnene kan deltage i samtaler med voksne og andre børn - børnene kan indgå i demokratiske processer, hvor der planlægges, lyttes osv. - legen udvikles - børnene i legen skal bruge sproget til at formulere og digte og digte historier - det er en vigtig egenskab, for at børnene kan videreudvikle legen - børnene udvikler et større ordforråd - børnene skal lære at iscenesætte deres eget liv - det virker stimulerende på den intellektuelle udvikling - børnene udvider deres ordforråd og deres forståelse af verdenen i samvær med mere sproglige kompetente personer. - børnene vil begynde at forstå sammenhænge(årsag/virkning) - børnene skal være nysgerrige og have mulighed for at stille spørgsmål. - børnene skal lære at udtrykke sig tydeligt og nuanceret - vi læser højt - vi siger rim og remser - vi laver rytmik - vi synger - vi sætter ord på handlinger - børnene synger selv - vi skaber legemiljøer, hvor fantasien og kreativiteten kan styrkes - børnene leger - vi laver rytmik - der er socialt samvær - vi skaber nærvær - den voksne benævner det, som børnene gør - den voksne skaber rum for nærvær ved fx måltidet, når vi pusler, ved af- og påklædning, på ture - den voksne lærer børnene at klare konfliktsituationer Det er torsdag formiddag, og der er rytmik på stuen. Christina spørger om Christian (2,4 år) har et forslag til en sang vi nu kan synge. Christian svarer: Ballon og Christina siger: Okay vi synger ballonsangen. Hvilken farve skal ballonen have Christian?. Christian siger, at den skal være gul og peger på sine hjemmesko, som også er gule. Christina siger: Ja dine hjemmesko er gule, er der andre, der har noget gult på?, Nina (2,7 år) peger på sin bluse der har gule striber.

Krop og bevægelse - børnene skal have mulighed for at udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og bevægelighed - børnene skal stimuleres både finmotorisk og grovmotorisk - at barnet gennem fysisk udfoldelse får stimuleret og styrket muskler og sanser - at barnet oplever glæde ved, accept af og forståelse for egen krop. - at styrke børnenes fysiske sundhed gennem ernæring, hygiejne og bevægelse - børnene skal få erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og med at sætte grænser - børnene skal udvikle forståelse for egen og andres kropslighed - børnene skal have mulighed for at udforske og forstå det fysiske miljø og naturen - vi ønsker at give børnene en varieret kost, samt en forståelse for, at hygiejne er en vigtig del af den personlige pleje - børnene er på legepladsen, som er indrettet med bakket terræn - børnene udfordres motorisk ved bl.a. at løbe op og ned ad bakken, cykle og spille bold og lege i sandkassen -børnene maler/tegner, leger med modellervoks og laver puslespil - vi laver rytmik og bevægelse, fx i vinterhalvåret er der fast rytmik en formiddag om ugen - børnene gennem legen og det daglige samvær med andre børn lærer at forholde sig til sine jævnaldrende - børnene får plads til fysisk udfoldelse bl.a. ved rytmik, tumlen på madras, sanglege og balancegang - vi lærer børnene at aflæse hinandens kropssprog - vi lærer børnene at vente på tur - dørene er åbne og børnene har mulighed færdes i hele huset - legetøjet er tilgængeligt for børnene - vi opholder os i naturen og på legepladsen - vi går på legepladsen hver eftermiddag - vi lærer børnene sunde kostvaner - vi tilbyder økologisk og varieret kost - vi lægger vægt på at skabe et stille og roligt måltid, så børnene får mulighed for at nyde maden - vi lærer børnene almindelig hygiejne, fx vaske hænder før vi spiser Peter (2,9 år) og Rasmus (2,6 år) kører rundt på scootere på legepladsen. Peter står af scooteren og begynder at trække den op ad bakken. Rasmus stopper op og kører hen til Peter, og han trækker også sin scooter op ad bakken. Peter griner til Rasmus. Fra toppen af bakken kører de ned, mens de griner til hinanden.

Natur og naturfænomener udvikler respekt for og kendskab til naturen. - børnene skal lære at værne om og bevare naturen og miljøet - vi giver børnene en forståelse for planter, dyreliv og for årstidernes skiften - vi er på legepladsen og på ture - vi gennem handling og leg viser, hvordan vi opholder os i naturen, hvordan vi respekterer planter og dyreliv udvikler glæde, fortrolighed, fantasi og nysgerrighed ved naturen. får kendskab til naturfaglige begreber. - børnene skal lære at se og bruge de muligheder og redskaber naturen giver dem - børnene skal kunne undre sig, stille spørgsmål, undersøge og erfare i naturen - det skal føles rart, sjovt og trygt at komme ud på legepladsen eller på tur - børnene skal opleve glæden ved at se noget spire og gro - børnene skal få en forståelse for modsætningsforhold - naturfaglige begreber hjælper barnet til at kunne skelne i forskellige kategorier - vi er ude i al slags vejr - børnene kommer ud mindst 1 gang om dagen - der er ture ud af huset som er planlagte og andre spontane - vi gennem gentagne ture præsenterer plantelivet, dyrelivet og årstiderne for børnene, så de har mulighed for at hente førstehåndsindtryk i naturen - vi voksne viser glæde og engagement ved at færdes på legepladsen og i naturen omkring os - vi indenfor og udenfor laver aktiviteter, der har forbindelse til naturen fx ved at se karse og lave ting ud af naturmaterialer - børnene gennem leg og aktiviteter har mulighed for at blive præsenteret for modsætningsforhold fx. blød/hård, lille/stor, varm/kold osv. - vi voksne i konkrete situationer præsenterer børnene for modsætningsforhold fx. ved middagsbordet, når maden er varm og senere bliver kold Olivia (2,7 år) og Andrea (2,0 år) gynger. Pludselig får Olivia øje på en larve i sandet. Larve siger Olivia. Olivia kommer ned af gyngen og samler larven op. Andrea kigger på, og Marianne siger, at larven spiser blade, Olivia og Andrea prikker lidt til den. Marianne fortæller, at larven helst vil bo i jorden under busken. Olivia lægger larven. Næste dag spørger Olivia efter larven og kigger under busken.

Kulturelle udtryksformer og værdier - traditioner er en del af vores kultur ex - vi holder fødselsdage, sommerfest, fejrer højtider fastelavn, påske og jul - de indeholder værdier, som er en del af - vi fejrer barnets sidste dag i vuggestuen med samfundet forældrekaffe - det giver en forståelse af, hvem vi selv er og en forståelse af andre mennesker - det er genkendeligt og giver tryghed. Det giver fællesskabsfølelse og et fast holdepunkt. - børnene skal kunne begå sig i forskellige sammenhænge - at videregive traditioner - at videregive traditioner og værdier omkring måltiderne lærer at fordybe sig udvikler kendskab til kulturelle tilbud - at videregive demokratiske normer og værdier - børnene skal lære at forstå og respektere andre mennesker - vi værdsætter måltidet - vi ønsker at videregive normer og rammer i forbindelse med måltidet - det er vigtigt at stimulere sanserne, for at hjernen udvikles - det giver børnene mulighed for kreativ udfoldelse - børnene har stor glæde af processen og samværet i en given situation - børnene har glæde ved selv at producere - det stimulerer børnenes fantasi og kreativitet - nye/fremmede omgivelser giver børnene andre/forskellige oplevelser - det udvider børnenes horisont - vi er en del af det demokratiske samfund, som vi lever i. - børnene lærer fælles normer om, hvad der er rigtigt og forkert, omgangsformer og moral. - børnene får medbestemmelse i det omfang, de magter det - børnene skal have forståelse for, at der findes forskellige holdninger og indgå i dialog om disse - det er vigtigt at børnene lærer at begå sig i et demokratisk samfund. - det er vigtigt at give børnene en oplevelse af rummelighed, tolerance og forskellighed. - børnene skal lære at forstå og respektere andre kulturer - det giver børnene forståelse af, at alle er ligeværdige. - det giver børnene en forståelse af, at de udvikler sig i samspil med andre - vi taler om maden, der serveres/spises - vi tilbyder sund, varieret og indbydende kost - vi skaber tid og ro til at spise - vi laver sang, musik og rytmik. Leger med modellervoks, kartoffelmelssjask, bager, maler, tegner, vasker legetøj og bader. - vi er på legepladsen, hvor barnet rører ved sand, jord, blade, mudder, regnorme osv. - vi er på tur - vi spiser og dufter, ser og smager - vi deltager i relevante tilbud i nærområdet såsom teater, museer o. lign. - vi har temadage så som indianerfest, biograf, bamsefest o. lign. - vi giver børnene medbestemmelse/selvbestemmelse i leg. - vi lærer børnene sociale spilleregler. - vi spiser sammen og har regler for at gøre måltidet hyggeligt - børnene venter på tur - vi er samlet om en aktivitet - den voksne viser muligheder - børnene inddrages i beslutninger - børnene laver aftaler - vi integrerer børn med handicap - vi er en nuanceret personalegruppe bl.a. i forhold til køn, alder, baggrund - vi udviser respekt for andres ønsker og grænser - vi lærer børnene at håndtere konflikter på en konstruktiv måde - vi voksne viser, at vi respekterer hinanden, børn og forældre Da maden kommer på bordet peger Ida (2,0 år) på maden og siger: Ida vil ha mad. Inger siger: Du er vist sulten Ida nu får Mathias fisk og kartofler, så får du bagefter. Ida gentager, at hun vil have mad og Inger siger: Ja nu er det din tur, jeg giver dig fisk og kartofler, så kan du selv tage salat.