SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010



Relaterede dokumenter
Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

Den nationale cyklistundersøgelse

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Trafikpolitik Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Generelt for hele distriktet

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Højboskolens trafikpolitik

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Mou Skole

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2008

PARKERING I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes erfaringer med p- vagter og Center for Parkering Februar 2011

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

f f: fcykelpolitikken

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

10 gode råd om færdsel

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Forældreundersøgelse

Mål for trafikpolitikken

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Borgertilfredshedsundersøgelse test

Trafik politik for Børnegården

Jelling. Oktober-november 2013

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Bilag 4: Evalueringsrapport

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Inklusionsundersøgelsen

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Evaluering Opland Netværkssted

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Elcykel Testpendlerforløb

Tema 5: Trafik og sikkerhed

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

THE TALL SHIPS RACES 2013

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Tvis Skoles trafikpolitik

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

DR Teenagere. Danmarks Radio. 17. maj 2016

Fremme af børns cykling og gang til skole Afrapportering af projekt

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Danskerne og kemikalierne 2015

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Referat: Deltagere: Christopher, Betty, Mette, Nina, Hanne, Lisbet, Allan, Karin, Ulla

Transkript:

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes og børnenes synsvinkel. De øvrige rapporter er: Sikre skoleveje i Københavns Kommune Kvalitativ undersøgelse af Københavnske skolelederes perspektiv på sikring af skolevejene September 2010 Sikre Skoleveje i Københavns Kommune Undersøgelse af københavnske skoleelevers oplevelser af færdsel og sikkerhed på deres skolevej November 2010 Sikre Skoleveje i Københavns Kommune Statistisk kortlægning og segmentering af københavnske forældre December 2010 ISBN 978-87-92689-05-4 Københavns Kommune Juni 2010 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Rapporten er udarbejdet af Catinét. Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporterne i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer Henvendelse vedrørende rapporten kan rettes til: Projektleder Karen Kaas Lind e: karen.kaas.lind@tmf.kk.dk t: 33 66 37 83

Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål og metode...1 Formål...1 Metode og gennemførelse...1 Anbefalinger... 2 Hovedresultater... 2 Skolevej og transportmåde...2 Valg af transportmåde...4 Tryghed i fht. transportmåder...5 Kommentarer...111 BILAG...13 Statistisk usikkerhed...13 Datarettigheder...13 Spørgeramme...15

Undersøgelsens formål og metode Formål Formålet med undersøgelsen er at opnå indsigt i, hvordan københavnske forældre med børn i skolealderen vurderer byens skoleveje med henblik på udarbejdelsen af kampagnen sikre skoleveje. Metode og gennemførelse Undersøgelsen er gennemført på Teknik- og Miljøforvaltningens elektroniske internetpanel, der består af 1.000 repræsentativt udvalgte borgere med adgang til internettet. Undersøgelsen er således blevet besvaret via internettet. Alle deltagere er 15 år eller ældre. Der er på nærværende undersøgelsesrunde indkomme 82 brugbare besvarelser fra forældre, der har i alt 118 børn i de københavnske grundskoler. Interviewene er gennemført fra d. 17. maj til d. 9. juni 2010. Statistisk udvalgsusikkerhed Den statistiske udvalgsusikkerhed for nærværende undersøgelse er: +/- 4,1%. For flere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til bilag. Kvalitetsstandarder Catinét Research er medlem af ESOMAR, og undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med de internationalt opstillede kvalitetsstandarder. Catinét A/S, juni 2010 1

Anbefalinger Nedenstående anbefalinger, dannet på baggrund af undersøgelsens resultater, har blot til formål at fremhæve de elementer, som det er vigtigt at have for øje i udarbejdelsen af en kampagne. Det vigtigste aspekt er transportformen til og fra skole, som i høj grad afhænger af barnets alder og afstanden til og fra skole. Et andet og lige så vigtigt aspekt er forældrenes tryghed i fht. barnets transport til og fra skole og ikke mindst de trafikale forhold i forbindelse med transporten. Trygheden er stigende med barnets alder, hvorfor det i kampagnesammenhæng især er vigtigt at fokusere på at øge trygheden blandt forældre med børn i de lave klassetrin. Hovedresultater fra skolevejsundersøgelsen I dette afsnit præsenteres hovedresultater for undersøgelsen omhandlende sikre skoleveje. Resultaterne for hvert enkelt spørgsmål er blevet segmenteret på en række af respondenternes karakteristika som alder, køn og skolebørnenes alder. I det efterfølgende vil disse underresultater blive præsenteret, såfremt der spores signifikante resultater. Der henvises til tabelbilag for yderligere detaljer omkring resultaterne. Skolevej og transportmåde Skolevejens længde Mere end 5 km.: 12% Under 5 km.:3% Under 500 meter: 18% Under 4 km.: 6% Under 3 km: 10% Under 2 km: 15% Under 1 km: 36% Basis: 118 børn 2

Lige over halvdelen af børnene har iflg. forældrenes oplysning under en kilometer til skole, men som det fremgår, er der også en del børn, der har ganske lang vej. Afstanden viser ikke nogen klar sammenhæng med barnets alder, og heller ikke kendetegn ved forældrene, fx hvilken bydel der er tale om, ser ud til at influere på resultatet. Transportmåde på vej til skole Basis: 118 børn Hvordan barnet kommer i skole, er til gengæld yderst aldersafhængigt. Ingen 5-6- årige og kun 3 ud af 16 7-8-årige kommer til skole på egen hånd, og ingen af de 13+-årige børn og kun 4 ud af 28 11-12-årige bliver fulgt eller kørt. En forælder er altså så godt som altid med barnet op til omkring andet klassetrin, og så godt som aldrig med efter fjerde-femte klasse. Også skolevejens længde spiller naturligvis ind på valget af transportform. Samtlige, der er til fods det være sig barnet alene eller i følge med en forælder har under 2 km til skole, størsteparten endda kortere afstand. Og 12 ud af 14 (86%) af dem, der har mere end 5 km til skole, benytter enten offentlig transport eller bliver kørt i bil. Nettotallene er: 36% af de 118 børn cykler (ledsaget eller uledsaget), 32% går, og 25% køres. 3

Valg af transportmåde Man har kunnet pege på flere grunde, og i gennemsnit er der afgivet lige knap 2 svar ved begrundelse for valg af transportmåde. De afgivne begrundelser er naturligvis dels en funktion af hvilken transportform, der er tale om, dels en funktion af barnets alder, men på grund af det beskedne antal observationer er en fuld analyse heraf ikke forsvarlig. Begrundelser for valg af transportmåde Basis: 118 børn Dog kan det fremføres, at for de små børns vedkommende er de beskyttende grunde ikke uventet fremherskende: Barnet er ikke parat til at færdes alene i trafikken eller der er for meget trafik til, at jeg tør lade barnet gå eller cykle alene. Disse grunde er så godt som forsvundet, når vi kommer op i aldersgruppen 13+år, hvor transportvalget begrundes med, at det er den hurtigste løsning, og at det er barnets eget valg. Næsten uanset hvilket transportmiddel, der benyttes, er begrundelsen den hurtigste løsning kraftigt inde i billedet. 4

Hvor sandsynligt er det at følgende kunne ændre jeres valg af transportmåde? Tallene er gennemsnit påen skala fra 1 til 5 med 1 = meget usandsynligt og 5 = meget sandsynligt Basis: 82 forældre Som det fremgår, opnår 7 af de 12 faktorer et skalagennemsnit på 3,00 eller mere, hvilket betyder, at forældrene hælder mod at kalde det sandsynligt snarere end usandsynligt, at disse faktorer kunne ændre deres valg af transportmåde. Marginalt størst effekt ser der ud til at være i punkterne bredere cykelstier og øget fokus på bilisters hensyn til skolebørn. 36 af de 82 forældre har mere end ét skolesøgende barn, og for disse kan vi ikke se hvilket af børnene, den voksne har haft i tankerne ved besvarelsen, men en indikation kan fås ved alene at se på de 46 forældre, der kun har ét skolesøgende barn. Dette er en meget svag base at uddrage generaliserbare konklusioner fra, men det virker troværdigt, når tallene viser, at forældre til små børn vil lade transportmåden påvirke af, at barnet bliver ældre, og af at man som forælder havde bedre tid. For forældre til lidt ældre enebørn slår fokus på mere abstrakte størrelser som miljø- og sundhedsaspekter igennem. Tryghed i fht. transportformer Nedenstående grafik viser meget modsatrettede resultater. Når der nedbrydes efter barnets alder, viser det sig, at det, som en forælder er meget utryg ved at lade en 5-6-årig gøre, kan en forælder til en 13+-årig føle sig meget tryg ved. 5

Hvor tryg føler du dig ved følgende transportformer? Tallene er gennemsnit påen skala fra 1 til 5 med 1 = meget utryg og 5 = meget tryg Basis: 82 forældre/118 børn Dette gælder flertallet af de 8 viste transportformer, men i særdeleshed gang alene (gns. for hhv. yngste og ældste alderskategori af børn 1,84 og 4,08) og cykle alene (1,58 og 3,73). Den af forældrene ledsagende transport har i alle aldersklasser et gennemsnit over 3,00, og med enkelte undtagelser gælder dette også transport med bus og tog. Fornemmelsen af tryghed eller utryghed er omtrent den samme blandt mødre og fædre. 6

Hvad skal der til for at gøre skolevejen mere tryg? Basis: 82 forældre I gennemsnit udpeger forældrene 5,8 af de 16 svarmuligheder. Det indikerer, at der er et ønske om, at der spilles på alle tangenter i forsøg på at gøre skolevejen mere tryg. Der findes ingen væsentlige forskelle i mødres og fædres besvarelser. Som det fremgår af ovenstående, relaterer 3 af de 6 midler, som flest peger på kan gøre skolevejen mere tryg, til at cykle. Dette er måske ikke så underligt taget i betragtning, at cyklen er det mest benyttede transportmiddel for de adspurgtes børn. 7

Tryghed ved at barnet selv tager i skole Slet ikke: 19% I høj grad: 41% I mindre grad: 15% I nogen grad: 25% Basis: 82 forældre/118 børn Her står vi igen over for et totalresultat, der er grænsende til at være misvisende, fordi svarene er voldsomt afhængige af barnets alder. Samtlige 19 forældre, der har besvaret spørgsmålet i forhold til et barn på 5-6 år, har tilkendegivet, at de i mindre grad eller slet ikke ville være trygge ved, at barnet selv tager i skole, og i den anden ende af aldersspektret svarer 32 ud af 33 forældre til et 13+-årigt barn, at de i nogen grad eller i høj grad vil være trygge. Hele 12 af disse forældre svarer, at de i nogen grad er trygge ved, at barnet selv tager i skole. Til trods for, at nogle forældre kun i nogen grad er trygge ved at lade deres barn selv tage i skole, er der alligevel stort set ingen af de 13+-årige børn, der bliver fulgt af en voksen. Dette skyldes formentligt i mange tilfælde, at til trods for at forældrene er utrygge, så vurderer de, at barnet er gammelt nok til selv at kunne vurdere trafikken og eventuelle farer. I andre tilfælde er det måske endda efter direkte krav fra barnet selv. Der ses ingen nævneværdig forskel på mødres og fædres tryghedsfornemmelse i denne forbindelse. De der i mindre grad eller slet ikke ville føle sig trygge ved, at barnet tager alene i skole, har på en liste med 12 forskellige svarmuligheder vist, hvad der gør dem utrygge, og de tre ubestridte topscorere på denne liste handler om biler: Der er mange biler, bilisterne viser ikke nok hensyn, og bilerne kører for stærkt. 8

Hvor tilfreds er du med indsatsen for at sikre dit barns skolevej? Basis: 82 forældre Som det ses, er næsten halvdelen af forældrene (44%) utilfredse med kommunens indsats, men det samme gør sig kun gældende for et klart mindretal (13%) i forhold til skolens indsats. Dette skal naturligvis forstås i forhold til, at det er trafikken og især bilerne, der gør forældrene utrygge og det område er jo kommunens og ikke skolens ansvar. Svarene er temmelig uafhængige af børnenes alder og af, om det er mor eller far, der har svaret. 9

Rangorden af de tre, som har det største ansvar for at man trygt kan sende sit barn alene afstedtil skole Skolen 44% 37% 18% 1% Kommunen 10% 6% 32% 52% Ikke udpeget Politiet 68% 18% 11% 2% Tredjestørst Næststørst Forældrerne 9% 21% 32% 39% Størst ansvar Børnene 78% 15% 5% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Basis: 82 forældre Som det ses, frikender forældrene i vid udstrækning børnene for ansvar, og kun en tredjedel mener, at politiet har nogen væsentlig rolle i dette. Mere end halvdelen lægger hovedansvaret på kommunen, og kun 10% finder ikke, at kommunen skal have en plads blandt de tre, der har det største ansvar. Mange forældre tager dog også en del af ansvaret på sig. Vi kan ikke i materialet påvise forskelle i forhold til barnets alder eller forældrenes køn. 10

Har dit barns skole en trafikpolitik? Ja: 24% Ved ikke: 65% Nej: 11% Basis: 82 forældre I den udstrækning, der findes trafikpolitikker rundt om på kommunens skoler, er dette kun i ret begrænset omfang blevet opfattet af forældrene; som det ses, svarer to ud af tre ved ikke. Kommentarer Som slutning på interviewet er forældrene i form af et åbent spørgsmål blevet bedt om kommentarer til, hvad der kunne gøre skolevejen mere sikker. I det følgende er listet et par citater: Flere cykelstier, lavere fart omkring skoler, gerne bump på vejen. Flere lyssignaler og følgeordning, imens vi venter på en ny bro over Folehaven! Det er uacceptabelt, at den bliver taget ned uden en plan for, hvordan børnene kommer i skole, men det er dejligt, at der kun skulle gå 10 dage, før der blev etableret en følgeordning. INFORMATIONEN omkring udskiftningen af broen er ELENDIG! 11

Sætte ind over for andre cyklister og lære dem regler for, hvordan man kører i trafikken. 12

BILAG Statistisk usikkerhed på skolevejsundersøgelsen Da skolevejsundersøgelsen kun omfatter svar fra 82 forældre, må der tages betydelige forbehold over for resultaternes generelle gyldighed især når det spinkle materiale underopdeles, f.eks. efter børnenes alder. Skønt vi rapporterer i procenttal, må vi opfordre til en mere kvalitativ læsning af denne del af rapporten, da de fundne tal muligvis rammer rimelig i plet, men muligvis også kan ligge et pænt stykke fra de sande værdier. Under forudsætning af, at de 82 deltagende forældre er et simpelt tilfældigt udvalg af alle forældre til skolebørn i København, kan man regne med, at den sande værdi med 95% sikkerhed ligger inden for maksimalt +/- 11 procentpoints fra de her fundne værdier. Datarettigheder Københavns Kommune har alle rettigheder til materiale udarbejdet af Catinét og eventuelle underleverandører med mindre andet aftales skriftligt. Dette gælder rettigheder efter Lov om Ophavsret og enhver anden lovgivning, og dette gælder for såvel trykt, fotografisk, elektronisk, grafisk og andet materiale inklusive unikaarbejder med videre. Rettigheder kan udøves både i og uden for Danmark og på alle sprog. Rettigheder kan udøves til enhver tid og omfatter enhver form, herunder (men ikke udelukkende) trykte og elektroniske medier som for eksempel radio, fjernsyn, video og internet. Ved levering af materiale overtager Københavns Kommune alle rettigheder til varemærker, domænemærker og forretningskendetegn. Københavns Kommunes rettigheder omfatter rettigheder til selvstændig videreudvikling af det producerede materiale i samarbejde med evt. andre samarbejdspartnere. Ved aftalens ophør skal alt materiale udarbejdet af Catinét og eventuelle underleverandører straks sendes til Københavns Kommune. Catinét opbevarer færdigproduceret materiale på en systematisk og betryggende måde. Opbevaringspligten gælder to år fra leveringstidspunktet. Catinét skal orientere Københavns Kommune, inden materiale destrueres. 13

Københavns Kommune må ikke videresælge materiale til andre, med mindre dette er aftalt med Catinét. Catinét A/S, Juni 2010 14

Spørgeramme Vi vil nu bede dig om at svare på nogle spørgsmål vedrørende skoleveje i København. (Undersøgelsen om sikre skoleveje kom i forlængelse af tilgængelighedsundersøgelsen, hvormed spørgsmålene her starter med nr. 14) Q14. Angiv venligst alderen på dine børn, der går i grundskole i København? (enten folkeskole, specialskole, privatskole eller lignende) år år år år Jeg har ingen børn i københavnske grundskoler (afslut) Q15. Hvor langt har dine børn til skole? (et spor hvis respondenten kun har et barn, et andet ved flere børn) (Hvis der er angivet flere børn (Q14), laves en vandret liste med nævnte aldre) Lodret Under 500 meter Under 1 km Under 2 km Under 3 km Under 4 km Under 5 km Mere end 5 km Q16. Hvordan kommer dit barn/dine børn fra hjemmet til skole/sfo? (et spor hvis respondenten kun har et barn, et andet ved flere børn) (Hvis der er angivet flere børn (Q14), laves en vandret liste med nævnte aldre) Lodret Mit barn går selv Vi følges til fods Mit barn cykler selv Vi cykler sammen på hver vores cykel Mit barn sidder i ladcykel, anhænger eller lignende 15

Mit barn bliver kørt til skole i bil Mit barn tager selv offentlig transport til skole Jeg følger mit barn i skole med offentlig transport Andet, (noter) Q17. Hvad afgør jeres valg af transport til skolen/sfo? (et spor hvis respondenten kun har et barn, et andet ved flere børn) (hvis der er angivet flere børn (Q14), laves en vandret liste med nævnte aldre) (gerne flere svar) Lodret Mit barn er ikke parat til at færdes i trafikken alene Det er den hurtigste løsning På den måde lærer mit barn at færdes i trafikken Jeg har ikke bil Jeg har ingen cykel Afstanden gør det nødvendigt at benytte bil eller offentlig transport Mit barn har ingen cykel Jeg skal alligevel den vej i bil Der er for meget trafik til, at jeg tør lade mit barn gå eller cykle selv Det er mit barns valg Vejret er afgørende for valg af transport Andet, (noter) Q18 Hvor sandsynligt er det at følgende udsagn kunne ændre jeres nuværende transportvalg? (gerne flere svar) Vandret Meget sandsynligt Mindre sandsynligt Hverken eller Lidt usandsynligt Helt usandsynligt Lodret Mere politi ved skolevejene på relevante tidspunkter Bedre færdselsundervisning på skolen Hvis jeg havde bedre tid, ville jeg prioritere at gå eller cykle med mit barn Miljøaspekter kan påvirke mit valg Sundhed kan påvirke mit valg Øget fokus på bilisters hensyn til skolebørn 16

Øget fokus på cyklisters hensyn til skolebørn Når mit barn bliver ældre (kommer i klasse), vil det ændre sig En øget følelse af tryghed Flere fodgængerovergange Bredere cykelstier Andet (noter) Mit barn er ikke interesseret i at benytte andre former for transport til og fra skole Jeg er ikke interesseret i, at mit barn kommer anderledes til og fra skole Q19 Hvor tryg føler du dig ved følgende transportformer for dit barns vej til og fra skole? Vandret Meget tryg Lidt tryg Hverken eller Lidt utryg Meget utryg Lodret Gang (alene) Gang (sammen) Cykle (alene) Cykle (sammen på hver sin cykel) Cykle (sammen i form af ladcykel, anhænger eller lignende) Bus Tog Bil Q20 Hvad skal der til for at gøre skolevejen mere tryg? (Kun ved Q18 = Lidt utryg eller Meget utryg) Lodret Skolepatruljer Fodgængerfelt foran skolen Flere cykelstier Flere cykelruter væk fra vejene Bedre cykelparkering Bredere fortove 17

Bredere cykelstier At bilerne kører langsommere Mere trafikundervisning på skolen Flere kampagner om sikre skoleveje Flere lyskryds Bedre belysning At der ikke er biler på den vej, hvor skolen ligger Stopforbud foran skoler Bedre skiltning omkring skoler Andet Q21 I hvor høj grad føler du dig tryg ved at lade dit barn transportere sig alene til skole? (hvis der er angivet flere børn Q14 laves en vandret liste med nævnte aldre) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Q22 Hvad gør dig utryg ved trafikken på dit barns skolevej? (ved Q17 = slet ikke eller i mindre grad) (gerne flere svar) Der er mange biler Bilerne kører for stærkt Bilisterne viser ikke nok hensyn Der er mange cyklister Cyklisterne viser ikke nok hensyn Krydsning af befærdet vej ved signal Krydsning af befærdet vej ved fodgængerfelt Krydsning af befærdet vej uden signal Krydsning af befærdet vej uden fodgængerfelt Der er ikke cykelsti Mit barn føler sig usikker i trafikken Andet (noter) Q23 Er du tilfreds med skolens indsats for at sikre dit barns skolevej? Meget tilfreds 18

Rimelig tilfreds Hverken eller Lidt utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Q24 Er du tilfreds med kommunens indsats for at sikre dit barns skolevej Meget tilfreds Rimelig tilfreds Hverken eller Lidt utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Q25 Du bedes rangordne de tre, du mener, har det overordnede ansvar for, at du trygt kan sende dit barn alene afsted til skole (den med det største ansvar får 1, derefter 2 og 3) Skolen Kommunen Politiet Forældrene Børnene Ingen af disse Ved ikke Q26 Har dit barns skole en trafikpolitik? Ja Nej Ved ikke Q27 Har du yderligere kommentarer til hvad, der ville gøre dit barns skolevej mere sikker? Åben Københavns Kommune takker mange gange for din deltagelse. Vi ser frem til at behandle de svar, du og andre deltagere har givet. 19

Vi håber, at du også har lyst til at deltage fremover. 20