2010 / 11 FLERTALLET AF KS ERNE BEVARER REALLØNNEN I SKYGGEN AF KRISEN. Privatansatte KS eres løn op med 2,6% Offentligt ansatte steg med 4,3%

L Ø NmAGASINET 2010 / 11 Forbundet Kommunikation og Sprog / december / 2010 FLERTALLET AF KS ERNE BEVARER REALLØNNEN I SKYGGEN AF KRISEN Privatansatte KS eres løn op med 2,6% Offentligt ansatte steg med 4,3%

2 FLERTALLET AF KS ERNE BEVARER REALLØNEN I SKYGGEN AF KRISEN KS erne har klaret sig godt igennem krisen, selv om den sætter sine tydelige spor i lønstatistikken 2010. Cirka halvdelen af KS erne har på den ene eller anden måde mærket krisen påvirke løn- og/eller ansættelsesvilkår. På trods af dette har de fleste af KS medlemmer bevaret reallønnen og for en stor gruppe er der tale om en reallønsstigning. Den gennemsnitlige lønstigning for privatansatte KS ere har været på 2,6 %, mens den for de offentligt ansatte har været på 4,3 %. Inflationen har været på op til 2,6 % i det forløbne år. Den gennemsnitlige lønudvikling på det private arbejdsmarked har samtidig været på ca. 2,2 %. Alt i alt viser det altså, at KS erne har klaret sig bedre end gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. I alt har 57 % af KS medlemmer svaret på lønstatistikken i år. Det er et meget flot tal bedre end sidste år og bedre, end hvad mange andre organisationer kan præstere. Der skal lyde en stor tak for denne flotte deltagelse. En god lønstatistik er afhængig af mange besvarelser. Og en god lønstatistik er vigtig som grundlag for lønforhandlinger. Det er mit håb og forventning, at den lønstatistik, du sidder med i hånden, kan hjælpe i dine lønforhandlinger. Husk i den forbindelse, at løn er andet end kroner og øre. Det kan være pension, mere ferie og flere fridage, bedre overarbejdsregler eller fryns. Også disse elementer i den samlede lønpakke indeholder lønstatistikken oplysninger om, og dem kan du for eksempel bruge, hvis du i lønforhandlingerne hænger fast i spørgsmålet om selve lønnen. Jeg håber, at du får glæde og gavn af lønstatistikken. Husk også, at tjekke den interaktive lønstatistik på KS hjemmeside og ikke mindst at du altid er velkommen til at kontakte sekretariatet for råd, vejledning og sparring i forbindelse med ansættelser, lønforhandlinger og gennemgang af din kontrakt. Venlig hilsen Per Lindegaard Hjorth, formand Forbundet Kommunikation og Sprog LØN OG PRISER Lønstigning Prisskøn Prognoseår 2010 2011 2012 2010 2011 2012 Det Økonomiske Råd 2,3% 1,9% 2,3% 2,3% 2,2% 2,0% Lønstatistikken er i sagens natur tilbageskuende den viser, hvordan KSmedlemmernes lønninger med videre var i september måned 2010. Når du lønforhandler, er det derfor vigtigt, at du tager højde for, at der er sket en udvikling siden lønstatistikken blev udarbejdet. Det gælder både lønningerne og priserne. Førstnævnte har betydning for vurderingen af, om du følger med markedet, mens sidstnævnte har betydning for, om du bevarer din realløn. Oplysninger om løn- og prisudvikling offentliggøres løbende (pr. kvartal eller måned) på Danmarks Statistiks hjemmeside www.statistikbanken.dk. Fremadrettet kan du også bruge de skøn, som Det Økonomiske Råd (DØR) udgiver for udviklingen i løn og priser. DØR s seneste skøn (november 2010) er angivet ovenfor. INDHOLD 4: Sådan læser du lønstatistikken 5: Lønforhandlingen 5: Løntabeller privatansatte 12: Frynsegoder, multimedieskat 13: Resultatløn 13: Mindstelønninger 14: Overarbejde, Løn i studiejob 15: Offentligt ansatte 16: Sådan forhandler du, lønkrav 2011 17: Basislønninger fra overenskomsten 19: Studenterløn i det offentlige LØNmagasinet er udgivet af Forbundet Kommunikation og Sprog Hauser Plads 20,3. 1127 København K. Ansvarshavende: Forbundsformand Per Lindegaard Hjorth Redaktion: Lise Skou, Jacob Suhr og Anne Nimb Grafisk design: Falk og musen grafisk design Tryk: PR Offset

3 Lønudviklingen i Kommunikation og Sprog. privatansatte 2009-2010 * Har besvaret lønspørgeskema både i 2009 og 2010 Delt i uddannelsesgrupper September 2010 September 2009 2009-2010 Gennem- Ancienitet Antal Gennem- Ancienitet Antal Beregnet Reel Antal snitsløn ialt gennemsnit medlemmer snitsløn ialt gennemsnit medlemmer lønstigning lønstigning* medlemmer* Hele landet 39453 16 1909 38793 16 1864 1,7% 2,6% 1259 Kandidat 38661 8 870 38303 7 783 0,9% 3,0% 499 BA/EA/ED 39964 15 432 39008 15 433 2,5% 3,2% 299 Korrespondent 40223 27 607 39242 27 648 2,5% 1,8% 461 Hovedstad 41678 15 1081 41222 16 1041 1,1% 2,7% 716 Kandidat 40227 8 540 40262 7 466-0,1% 3,0% 303 BA/EA/ED 43197 17 229 41969 16 242 2,9% 4,1% 166 Korrespondent 43072 28 312 42024 27 333 2,5% 1,4% 247 36548 16 828 35721 16 823 2,3% 2,5% 543 Kandidat 36098 8 330 35424 7 317 1,9% 3,1% 196 BA/EA/ED 36318 14 203 35258 13 191 3,0% 1,8% 133 Korrespondent 37209 27 295 36302 26 315 2,5% 2,2% 214 Lønudviklingen i Kommunikation og Sprog. Offentligt ansatte 2009-2010 * Har besvaret lønspørgeskema både i 2009 og 2010 Ansatte på KS-overenskomst delt i uddannelsesgrupper September 2010 September 2009 2009-2010 Antal Ancienitet Antal Ancienitet Antal medlemmer svaret medlemmer gennemsnit medlemmer gennemsnit Reel lønstigning* Både i 2009 og 2010* Hele landet 362 14 329 14 4,3% 223 Kandidat 191 8 155 8 4,5% 94 BA/EA/ED 99 14 98 13 3,6% 71 Korrespondent 72 29 76 28 4,7% 58 Hovedstad 169 13 148 13 5,3% 100 Kandidat 100 8 79 7 5,9% 50 BA/EA/ED 40 14 39 14 3,6% 26 Korrespondent 29 31 30 29 5,6% 24 193 14 181 14 3,4% 123 Kandidat 91 8 76 8 2,8% 44 BA/EA/ED 59 14 59 13 3,6% 45 Korrespondent 43 27 46 27 4,0% 34 KS ERES LØN STEG MED 2,6 % i den private sektor Den gennemsnitlige lønstigning dækker dog over store variationer mellem KS forskellige medlemsgrupper. De højeste lønstigninger har BA/EA/ ED erne i hovedstaden haft med 4,1 %, mens korrespondenterne i hovedstaden har haft de laveste lønstigninger med 1,4 %. KS ERES LØN STEG MED 4,3 % i den offentlige sektor Også for de offentligt ansatte dækker den generelle lønstigning over store variationer. Den højeste lønstigning har kandidaterne i hovedstaden haft med 5,9 %, mens den laveste lønstigning har været for kandidater i provinsen. De har haft en gennemsnitlig lønstigning på 2,8 %. For alle offentligt ansatte har der dog været tale om en egentlig fremgang i reallønnen.

4 SÅDAN LÆSER DU LØNSTATISTIKKEN Løn kan være så meget Her er det den fulde løn før skat og ATP og inklusiv pensionsindbetaling, ferietillæg og bonus. Oplysningerne om offentligt ansattes tillægsstørrelser, basislønninger med videre sidst i Lønmagasinet er dog angivet eksklusive pensionsindbetaling og ferietillæg. Hvor meget er fuld tid Her er det 37 timers effektiv arbejdstid. Hvis du har betalt frokost i en 37-timers uge, har du kun 34,5 timers effektiv arbejdstid. Så kan du finde din løn for 37 timers effektiv arbejdstid ved at dividere din månedsløn med 34,5 og gange med 37. Bor du i provinsen Det gør du, hvis du bor uden for Region Hovedstaden eller på Bornholm i forhold til lønstatistikken. Gennemsnit og fraktiler Gennemsnittet er summen af alles løn divideret med alle. Fraktiler er et begreb, der ser på alle tallene i rækkefølge. Hvis der er 100 løntal i en række, er løn nr. 50 = 50%-fraktilen, løn nr. 90 = 90%-fraktilen og så videre. Medianen er det samme som 50 %-fraktilen. Hvis der er enkelte, der har meget høje lønninger, vil det trække gennemsnittet op, mens fraktilerne er upåvirket heraf. Du passer ind i mange tabeller Du kan vælge at bruge en tabel, der passer til dit job, og du kan supplere med en tabel, der er delt op efter uddannelse og dimissionsår. Inden du bruger lønstatistikken i lønforhandlingen, bør du samle tal fra alle de tabeller, der er relevante for dig, og så vælge, hvilke oplysninger der giver dig de bedste argumenter. Hvilket tal skal du bruge Det er almindeligt accepteret, at et rimeligt lønniveau ligger et sted mellem medianen og gennemsnittet. Men der kan være personlige forhold hos dig, der gør, at du kan spille ud med en lavere eller højere fraktil. Det kan for eksempel være, hvis du har særligt tunge ansvarsområder, har en meget specifik erfaring i forhold til dit aktuelle jobindhold, eller hvis du har anden erfaring og/eller uddannelse, som er relevant for dit job. Sådanne faktorer bør alt andet lige trække op i dit lønudspil og -niveau. Du skal lægge 2,2% til de tal du finder i tabellerne Tallene i lønstatistikken er jo fra september 2010. Den løn, du skal forhandle, er for 2011. Når du forhandler, skal du altså tage højde for, at der har været en udvikling i lønninger og priser, siden lønstatistikken blev udarbejdet. Først i dette Lønmagasin er skønnene for pris- og lønudviklingen for 2011 fra det Økonomiske Råd (DØR) angivet. Hvis du skal bevare din realløn, skal du lægge den forventede stigning i priserne til tallene i lønstatistikken. Dette skøn er i skrivende stund på 2,2 % i 2011. Bemærk i denne forbindelse, at DØR generelt forventer et reallønsfald, idet skønnet for den generelle lønstigning kun er på 1,9 %. Du bør dog ikke bruge dette tal både fordi det, som nævnt, vil betyde et forventet reallønsfald, og fordi KS erne generelt har og har haft en lønstigning, som ligger over den generelle lønudvikling på det danske arbejdsmarked. Kan man tale om gennemsnittet af en gruppe, der kun består af et medlem? Ja det kan man for det er ikke lønnen for et bestemt medlem det er et tal, der er beregnet efter en fordelingskurve. Når alle tal er i hus, bliver der foretaget en statistisk beregning kaldet en regressionsanalyse som gør, at statistikken bliver lige troværdig for store og små grupper. Mindsteløn Mindstelønnen er den løn, KS anbefaler, at du får i dit første job. LÆS MERE OM DIN LØN PÅ WWW.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DK Er der noget du savner? Så kan du måske finde det på www.kommunikationogsprog. dk hvor der ligger flere oplysninger, gode råd og vejledning om dig og din løn. Din kontrakt og dit lønkrav På hjemmesiden kan du under Løn og Ansættelse få vejledning om din kontrakt, om hvordan du fastlægger dit lønkrav, hvordan du får et godt resultat ud af din forhandling og mange andre spørgsmål om alt fra overenskomster, opsigelsesregler, barsel, arbejdsmiljø til job i udlandet. Og meget mere. Du kan altid få personlig hjælp og vejledning om løn- og ansættelsesvilkår i forbundets forhandlingsafdeling. Det er blot at kontakte os. Får du KS nyhedsbreve? Hvis ikke kan du tilmelde dig på www. kommunikationogsprog.dk Forbundet Kommunikation og Sprog Hauser Plads 20,3. 1127 København K Telefon 33 91 98 00 Fax 33 48 89 28 www.kommunikationogsprog.dk

5 Privatansatte LØNFORHANDLINGEN En lønforhandling foregår forskelligt på den enkelte arbejdsplads. Nogle steder finder forhandlingen sted sammen med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) andre finder det vigtigt, at MUS og lønsamtale holdes adskilt. Andre steder igen ligner lønforhandlingen måske mere et løndiktat fra ledelsen end en forhandling. Uanset hvordan det foregår på din arbejdsplads, er det en god idé at forberede sig på forhandlingen og forstå lønforhandlingens psykologi og muligheder. 1.1 LØN FOR KANDIDATUDDANNEDE FORDELT PÅ DIMISSIONSÅR 2010 32.914 29.223 32.536 35.268 39.964 2009 34.242 30.276 33.786 36.959 41.809 2008 35.509 31.277 34.977 38.571 43.570 DIT UDSPIL TIL LØNFORHANDLINGEN 2011 Du kan finde frem til et rimeligt udspil på forskellig måde: A: Du kan bruge lønstatistikken og lægge den forventede prisstigning i 2011 til den er på 2,2 % eller B: Du kan sammensætte et udspil af: 1. stigning på grund af anciennitet 2. et beløb for opnåede resultater eller for øget ansvar og nye, mere krævende opgaver 3. de generelle prisstigninger på 2,2% Hvis du ved, at det er småt med pengene i din virksomhed, kan dit udspil indeholde emner, som ikke koster arbejdsgiveren så meget, men som kan være vigtige for dig. Det kan for eksempel være pension, fri bil, fri telefon, fri avis, betalt efteruddannelse, betalt frihed til efteruddannelse, fri under barns sygdom, betalt frokost, ekstra ferie, nedsat arbejdstid, hjemmecomputer, løn under barselsorlov med videre. Beslut dig på forhånd til, hvad du vil gå efter. Du kan beregne, hvor meget en fridag er værd i kroner, og hvad det koster at gå ned i tid: En årlig fridag = 0,45 % af lønnen En time mere eller mindre om ugen = 2,7 % af lønnen for 37 timer Du er altid velkommen til at få sparring og rådgivning i KS, inden lønforhandlingen, så du står bedst muligt rustet! 2007 36.714 32.228 36.111 40.105 45.248 2006 37.857 33.129 37.186 41.561 46.842 2005 38.939 33.979 38.203 42.938 48.352 2004 39.959 34.779 39.161 44.237 49.778 2003 40.917 35.529 40.062 45.458 51.121 2002 41.814 36.228 40.905 46.601 52.380 1999-01 43.424 37.474 42.415 48.653 54.647 1996-98 45.379 38.967 44.247 51.145 57.421 1993-95 46.782 40.008 45.557 52.936 59.445 1990-92 47.634 40.597 46.347 54.028 60.719 1987-89 47.936 40.735 46.617 54.421 61.245 1982-86 47.485 40.219 46.171 53.859 60.784 1976-81 45.552 38.451 44.318 51.416 58.344 Alle 40.227 33.904 39.287 44.601 51.250 540 2010 30.941 27.386 30.913 32.889 37.305 2009 31.844 28.111 31.630 34.053 38.848 2008 32.705 28.802 32.312 35.164 40.320 2007 33.524 29.459 32.962 36.221 41.720 2006 34.302 30.082 33.578 37.224 43.048 2005 35.038 30.670 34.161 38.174 44.304 2004 35.733 31.225 34.711 39.069 45.488 2003 36.386 31.746 35.227 39.911 46.601 2002 36.997 32.232 35.711 40.699 47.641 1999-01 38.096 33.103 36.578 42.114 49.508 1996-98 39.432 34.155 37.630 43.835 51.772 1993-95 40.397 34.901 38.384 45.074 53.392 1990-92 40.989 35.343 38.841 45.831 54.370 1987-89 41.209 35.480 39.000 46.108 54.706 1982-86 40.926 35.190 38.752 45.730 54.159 1976-81 39.647 34.069 37.702 44.062 51.877 Alle 36.098 31.056 34.804 39.443 45.631 330

6 Privatansatte 1.2 LØN FOR BA-, ED- OG EA-UDDANNEDE FORDELT PÅ DIMISSIONSÅR 2009 35.850 29.910 35.346 42.955 43.599 2008 36.613 30.644 36.125 43.502 44.805 2007 37.345 31.349 36.872 44.026 45.959 2006 38.046 32.024 37.587 44.527 47.063 2005 38.716 32.669 38.270 45.005 48.116 2004 39.355 33.284 38.920 45.459 49.119 2003 39.963 33.868 39.538 45.891 50.070 2002 40.540 34.423 40.124 46.300 50.971 1999-01 41.601 35.442 41.199 47.049 52.621 1996-98 42.960 36.746 42.570 48.001 54.717 1993-95 44.041 37.781 43.653 48.747 56.358 1990-92 44.844 38.547 44.446 49.287 57.545 1987-89 45.369 39.044 44.952 49.622 58.279 1982-86 45.639 39.290 45.178 49.750 58.553 1976-81 45.285 38.929 44.743 49.398 57.767 1962-75 43.503 37.178 42.798 47.954 54.564 Alle 43.197 37.051 42.463 47.637 53.542 229 2010 29.436 25.285 28.909 31.323 40.032 1.3 LØN FOR KORRESPONDENTUDDANNEDE FORDELT PÅ DIMISSIONSÅR 1999-01 40.551 36.098 40.692 44.131 48.358 1996-98 41.287 36.697 40.959 44.903 49.969 1993-95 41.912 37.200 41.188 45.560 51.321 1990-92 42.426 37.607 41.378 46.103 52.415 1987-89 42.830 37.919 41.530 46.532 53.249 1982-86 43.196 38.187 41.674 46.927 53.961 1976-81 43.378 38.283 41.758 47.137 54.206 1962-75 43.121 37.976 41.699 46.903 53.350 Alle 43.072 37.991 41.716 46.669 53.294 312 1999-01 30.614 28.498 31.392 33.352 36.581 1996-98 32.366 29.374 32.365 35.483 39.444 1993-95 33.879 30.130 33.211 37.302 41.914 1990-92 35.152 30.766 33.931 38.807 43.992 1987-89 36.185 31.283 34.524 40.000 45.677 1982-86 37.191 31.786 35.119 41.107 47.316 1976-81 37.852 32.118 35.547 41.711 48.389 1962-75 37.666 32.028 35.560 41.110 48.074 Alle 37.209 31.805 35.140 40.349 47.239 295 2009 30.221 25.940 29.657 32.314 41.002 2008 30.972 26.568 30.372 33.263 41.928 2007 31.691 27.168 31.056 34.170 42.811 2006 32.377 27.741 31.709 35.035 43.649 2005 33.031 28.287 32.329 35.859 44.444 2004 33.651 28.805 32.917 36.641 45.195 2003 34.239 29.297 33.473 37.381 45.903 2002 34.794 29.760 33.998 38.080 46.567 1999-01 35.807 30.606 34.952 39.353 47.764 1996-98 37.080 31.670 36.143 40.950 49.232 1993-95 38.060 32.490 37.050 42.174 50.309 1990-92 38.746 33.064 37.670 43.025 50.995 1987-89 39.140 33.395 38.006 43.503 51.291 1982-86 39.210 33.457 38.011 43.563 51.078 1976-81 38.569 32.926 37.308 42.710 49.840 1962-75 36.315 31.051 35.001 39.789 46.296 Hvilket tal skal du bruge? Det er almindeligt accepteret, at et rimeligt lønniveau ligger et sted mellem medianen og gennemsnittet. Men der kan være personlige forhold hos dig, der gør, at du kan spille ud med en lavere eller højere fraktil Alle 36.318 31.059 34.989 39.900 45.930 203 LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

7 Privatansatte 2.1 LØN FOR KANDIDATUDDANNEDE FORDELT PÅ ALDER OG GEOGRAFI Alder snit -fraktil Median -fraktil -fraktil Antal 25-27 år 33.155 28.952 32.530 37.521 42.734 28-30 år 35.915 31.457 35.221 40.010 44.493 31-33 år 38.236 33.494 37.531 42.190 46.669 34-36 år 40.186 35.117 39.471 44.160 49.210 37-39 år 41.832 36.376 41.050 46.022 52.065 40-44 år 43.674 37.578 42.613 48.506 56.266 45-49 år 45.633 38.488 43.728 51.949 61.981 50-54 år 47.506 38.961 43.955 56.197 67.982 55-70 år 49.607 39.237 43.340 61.714 74.028 Alle 40.227 33.904 39.287 44.601 51.250 540 25-27 år 30.439 26.748 30.569 33.212 37.017 28-30 år 32.546 28.763 32.036 34.454 40.607 31-33 år 34.492 30.528 33.552 36.197 43.577 34-36 år 36.246 32.027 35.049 38.258 46.046 37-39 år 37.776 33.242 36.455 40.453 48.133 40-44 år 39.417 34.391 38.068 43.274 50.529 45-49 år 40.721 35.013 39.430 46.020 53.299 50-54 år 41.060 34.656 39.761 47.110 56.333 55-70 år 40.293 33.241 38.737 45.696 60.184 Alle 36.098 31.056 34.804 39.443 45.631 330 2.2 LØN FOR BA-, ED-OG EA-UDDANNEDE FORDELT PÅ ALDER OG GEOGRAFI Alder snit -fraktil Median -fraktil -fraktil Antal 20-24 år 36.939 36.939 36.939 41.959 41.959 25-27 år 36.946 33.563 35.371 40.091 46.002 28-30 år 36.813 32.652 36.340 40.096 48.419 31-33 år 37.433 32.816 37.582 41.018 50.052 34-36 år 38.615 33.771 38.995 42.599 51.111 37-39 år 40.169 35.236 40.477 44.579 51.808 40-44 år 42.493 37.492 42.383 47.392 52.537 45-49 år 45.166 39.856 44.311 50.324 53.825 50-54 år 46.761 40.494 45.293 51.488 56.442 55-70 år 46.399 38.094 44.854 49.684 61.361 Alle 43.197 37.051 42.463 47.637 53.542 229 20-24 år 25.713 23.620 27.279 28.707 28.707 25-27 år 28.999 26.176 29.600 31.726 32.366 28-30 år 31.070 27.702 31.207 33.898 37.531 31-33 år 32.834 28.935 32.678 35.939 41.047 34-36 år 34.317 29.913 33.994 37.803 43.283 37-39 år 35.547 30.673 35.136 39.445 44.608 40-44 år 36.838 31.411 36.357 41.207 45.594 45-49 år 37.981 32.016 37.335 42.572 46.800 50-54 år 38.717 32.431 37.623 42.805 49.571 55-70 år 39.170 32.827 37.134 41.693 55.612 Alle 36.318 31.059 34.989 39.900 45.930 203 2.3 LØN FOR KORRESPONDENTUDDANNEDE FORDELT PÅ ALDER OG GEOGRAFI Alder snit -fraktil Median -fraktil -fraktil Antal Alder snit -fraktil Median -fraktil -fraktil Antal 34-36 år 43.518 38.841 41.733 45.350 45.350 37-39 år 42.895 38.570 40.840 45.378 48.876 40-44 år 42.562 38.316 40.796 45.763 51.973 45-49 år 42.700 38.115 41.646 46.564 52.287 50-54 år 43.135 37.967 42.286 47.414 52.190 55-70 år 43.525 37.791 41.416 47.986 55.473 Alle 43.072 37.991 41.716 46.669 53.294 312 37-39 år 31.966 29.368 31.316 34.550 39.333 40-44 år 34.571 30.730 33.451 38.471 42.732 45-49 år 36.569 31.447 34.939 41.110 45.789 50-54 år 37.856 31.944 35.640 41.834 48.890 55-70 år 39.171 33.161 36.114 41.289 53.504 Alle 37.209 31.805 35.140 40.349 47.239 295 LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

8 Privatansatte 3.1 KOMMUNIKATION / INFORMATIK / JOURNALISTIK 2010 33.426 31.283 33.167 34.931 39.356 2009 35.085 32.374 34.833 37.373 41.666 2008 36.664 33.411 36.417 39.697 43.867 2007 38.162 34.392 37.920 41.903 45.962 2006 39.581 35.318 39.342 43.990 47.948 2005 40.920 36.189 40.682 45.959 49.827 2004 42.178 37.005 41.941 47.810 51.599 2003 43.357 37.766 43.119 49.542 53.264 2002 44.456 38.472 44.215 51.156 54.821 1999-01 46.415 39.719 46.165 54.030 57.614 1996-98 48.756 41.178 48.482 57.456 61.000 1991-95 50.379 42.143 50.069 59.821 63.423 1987-90 51.482 42.597 51.064 61.376 65.387 1982-86 50.632 41.807 50.114 60.065 64.567 1976-81 47.790 39.595 47.118 55.793 61.150 Alle 40.471 34.183 39.522 44.895 51.885 129 2010 33.649 29.592 32.937 37.130 42.777 2009 34.269 30.191 33.548 37.874 43.163 2008 34.859 30.760 34.129 38.583 43.529 2007 35.420 31.300 34.680 39.257 43.878 2006 35.951 31.810 35.201 39.896 44.208 2005 36.453 32.290 35.692 40.500 44.521 2004 36.925 32.742 36.152 41.069 44.815 2003 37.368 33.163 36.582 41.603 45.091 2002 37.781 33.555 36.983 42.103 45.348 1999-01 38.519 34.252 37.693 42.997 45.809 1996-98 39.406 35.075 38.533 44.076 46.365 1993-95 40.028 35.634 39.104 44.842 46.757 1990-92 40.386 35.929 39.404 45.295 46.987 1987-89 40.480 35.961 39.436 45.436 47.054 1982-86 40.196 35.594 39.060 45.139 46.891 1976-81 39.183 34.478 37.920 43.990 46.283 Alle 36.649 31.742 35.127 41.107 44.887 73 3.2 SALGS- OG MARKETINGMEDARBEJDER 2010 33.516 30.840 32.208 36.392 42.731 2009 34.344 31.271 33.129 37.424 43.910 2008 35.136 31.684 34.009 38.411 45.035 2007 35.893 32.077 34.849 39.351 46.105 2006 36.613 32.452 35.647 40.246 47.121 2005 37.298 32.807 36.405 41.094 48.083 2004 37.946 33.144 37.122 41.897 48.990 2003 38.559 33.462 37.798 42.654 49.844 2002 39.136 33.760 38.434 43.365 50.643 1999-01 40.182 34.301 39.582 44.649 52.078 1996-98 41.481 34.971 41.001 46.233 53.825 1993-95 42.459 35.470 42.053 47.405 55.086 1990-92 43.115 35.800 42.740 48.167 55.862 1987-89 43.450 35.961 43.063 48.519 56.152 1982-86 43.398 35.913 42.928 48.351 55.786 1976-81 42.533 35.430 41.850 47.121 54.120 1962-75 39.832 33.969 38.652 43.496 49.540 Alle 39.744 33.906 38.611 43.541 49.531 147 2010 31.025 27.382 31.177 32.999 37.688 2009 31.336 27.756 31.416 33.413 37.948 2008 31.634 28.114 31.644 33.810 38.198 2007 31.919 28.455 31.863 34.188 38.438 2006 32.190 28.780 32.071 34.548 38.667 2005 32.448 29.089 32.268 34.891 38.886 2004 32.693 29.381 32.456 35.216 39.095 2003 32.925 29.658 32.633 35.522 39.293 2002 33.144 29.918 32.799 35.811 39.481 1999-01 33.541 30.390 33.102 36.336 39.827 1996-98 34.038 30.977 33.478 36.988 40.268 1993-95 34.417 31.420 33.762 37.481 40.617 1990-92 34.677 31.717 33.954 37.813 40.874 1987-89 34.818 31.870 34.053 37.986 41.039 1982-86 34.824 31.849 34.042 37.967 41.116 1976-81 34.536 31.462 33.799 37.547 40.984 1962-75 33.584 30.251 33.030 36.217 40.372 Alle 33.440 30.235 33.021 35.706 39.841 168 LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

9 Privatansatte 3.3 KORRESPONDENT / SEKRETÆR 2010 35.164 30.819 34.219 39.247 43.402 2009 35.579 31.306 34.659 39.568 43.783 2008 35.978 31.773 35.082 39.876 44.147 2007 36.359 32.219 35.488 40.171 44.495 2006 36.724 32.645 35.877 40.452 44.826 2005 37.071 33.051 36.248 40.719 45.141 2003 37.714 33.801 36.939 41.215 45.721 2002 38.011 34.146 37.258 41.442 45.986 1999-01 38.552 34.774 37.845 41.858 46.468 1996-98 39.236 35.565 38.596 42.381 47.067 1993-95 39.766 36.174 39.193 42.785 47.518 1990-92 40.144 36.600 39.635 43.069 47.822 1987-89 40.370 36.845 39.922 43.235 47.978 1982-86 40.434 36.890 40.065 43.270 47.958 1976-81 40.133 36.494 39.860 43.017 47.566 1962-75 39.005 35.096 38.856 42.110 46.335 Alle 39.017 35.026 38.794 42.256 46.291 170 2009 31.176 29.271 31.104 32.670 34.210 2008 31.484 29.377 31.345 33.186 35.065 2007 31.780 29.479 31.576 33.681 35.885 2006 32.064 29.578 31.799 34.155 36.669 2005 32.336 29.673 32.012 34.608 37.418 2004 32.596 29.765 32.217 35.040 38.130 2003 32.845 29.853 32.412 35.450 38.807 2002 33.083 29.938 32.599 35.839 39.449 1999-01 33.522 30.098 32.945 36.554 40.625 1996-98 34.094 30.311 33.398 37.468 42.122 1993-95 34.561 30.492 33.770 38.192 43.299 1990-92 34.923 30.643 34.062 38.726 44.156 1987-89 35.180 30.762 34.273 39.070 44.695 1982-86 35.362 30.873 34.431 39.235 44.918 1976-81 35.328 30.934 34.428 38.968 44.403 1962-75 34.795 30.875 34.053 37.717 42.202 Alle 34.683 30.732 33.786 37.579 42.485 160 3.4 DIREKTIONS- / CHEFSEKRETÆR / PA 2009 40.242 36.867 38.655 45.532 48.296 2008 40.619 37.199 39.098 45.777 48.702 2007 40.981 37.516 39.524 46.013 49.094 2006 41.328 37.818 39.934 46.239 49.471 2005 41.661 38.106 40.326 46.455 49.833 2004 41.979 38.380 40.702 46.660 50.180 2003 42.282 38.639 41.060 46.855 50.513 2002 42.571 38.884 41.402 47.041 50.830 1999-01 43.104 39.330 42.036 47.381 51.421 1996-98 43.795 39.892 42.859 47.816 52.197 1993-95 44.354 40.323 43.532 48.161 52.841 1990-92 44.782 40.626 44.053 48.415 53.351 1987-89 45.078 40.799 44.424 48.579 53.730 1982-86 45.270 40.830 44.684 48.657 54.029 1976-81 45.184 40.546 44.634 48.531 54.074 1962-75 44.455 39.550 43.865 47.935 53.523 Alle 44.364 39.714 43.843 47.680 53.442 166 2009 37.514 31.523 35.043 45.317 47.217 2008 37.758 31.906 35.465 45.364 47.437 2007 37.996 32.273 35.871 45.409 47.656 2006 38.227 32.625 36.261 45.453 47.873 2005 38.452 32.961 36.636 45.496 48.087 2004 38.669 33.282 36.996 45.538 48.300 2003 38.881 33.587 37.341 45.579 48.511 2002 39.086 33.876 37.670 45.619 48.720 1999-01 39.475 34.408 38.283 45.694 49.132 1996-98 40.011 35.089 39.087 45.799 49.736 1993-95 40.487 35.629 39.754 45.894 50.322 1990-92 40.904 36.029 40.284 45.979 50.892 1987-89 41.262 36.290 40.677 46.054 51.444 1982-86 41.648 36.420 40.988 46.137 52.154 1976-81 41.983 36.234 41.035 46.216 52.998 1962-75 42.180 35.326 40.466 46.280 54.101 Alle 41.461 35.048 39.908 45.007 52.038 120 LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

10 Privatansatte 3.5 OVERSÆTTER OG TRANSLATØR 2009 34.266 30.733 34.683 38.243 38.243 2008 35.094 31.220 35.405 39.374 39.751 2007 35.886 31.686 36.095 40.453 41.368 2006 36.641 32.131 36.753 41.478 42.911 2005 37.359 32.554 37.379 42.450 44.380 2004 38.041 32.956 37.974 43.369 45.776 2003 38.687 33.337 38.538 44.236 47.098 2002 39.296 33.697 39.069 45.049 48.347 3.6 LEDER MED PERSONALEANSVAR Hele landet 2008-10 39.362 31.656 39.745 44.701 54.427 2004-07 42.782 34.842 42.458 48.949 60.373 1999-03 47.489 39.110 46.159 54.706 68.439 1993-98 50.958 42.080 48.835 58.813 74.206 1987-92 53.489 43.933 50.697 61.568 78.098 1981-86 54.247 43.927 51.092 61.961 78.696 1962-80 52.896 41.576 49.702 59.441 75.245 Alle 51.432 41.380 47.636 56.295 74.149 63 1999-01 40.404 34.353 40.038 46.518 50.624 1996-98 41.795 35.178 41.255 48.324 53.489 1993-95 42.858 35.812 42.188 49.657 55.696 1990-92 43.594 36.256 42.838 50.515 57.244 1987-189 44.004 36.511 43.205 50.900 58.134 1982-86 44.045 36.555 43.257 50.680 58.300 1976-81 43.283 36.137 42.617 49.225 56.871 1962-75 40.704 34.671 40.410 44.995 51.822 Alle 40.615 34.576 40.359 44.796 51.960 92 2010 30.160 27.640 30.176 32.022 33.857 2009 30.939 28.196 30.890 33.145 34.844 2008 31.684 28.729 31.572 34.218 35.794 2006 33.074 29.725 32.845 36.213 37.582 2005 33.717 30.188 33.435 37.135 38.419 2004 34.327 30.627 33.994 38.008 39.219 2003 34.904 31.044 34.522 38.830 39.982 2002 35.446 31.437 35.019 39.602 40.708 1999-01 36.430 32.154 35.921 40.996 42.047 1996-98 37.653 33.055 37.043 42.711 43.776 1993-95 38.573 33.748 37.888 43.977 45.171 1990-92 39.191 34.233 38.457 44.795 46.230 1987-89 39.507 34.509 38.749 45.164 46.956 På www.kommunikationogsprog.dk kan du læse mere om din løn. Her er vejledning om din kontrakt, dit lønkrav og svar på mange spørgsmål om lønforhandling, overenskomster, opsigelsesregler, barsel og meget mere 1982-86 39.459 34.555 38.710 44.960 47.406 1976-81 38.646 34.095 37.973 43.589 47.136 Alle 36.182 32.434 35.748 39.739 45.482 48 LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

11 Privatansatte 3.7 LEDER UDEN PERSONALEANSVAR 2008-10 37.187 33.690 38.405 41.375 42.077 2004-07 41.587 36.727 41.484 45.239 53.157 1999-03 47.305 40.625 45.471 50.333 67.382 1993-98 51.007 43.069 48.031 53.751 76.317 1987-92 52.797 44.091 49.224 55.646 80.075 1981-86 51.700 43.032 48.373 55.139 76.256 1962-80 46.785 39.176 44.805 51.523 62.255 Alle 46.232 38.971 43.818 50.312 61.817 76 2008-10 32.998 29.012 32.936 38.657 38.657 2004-07 36.602 32.053 35.812 41.887 42.098 1999-03 41.366 36.011 39.603 46.133 55.419 1993-98 44.581 38.585 42.142 48.961 63.980 1987-92 46.398 39.852 43.543 50.488 67.985 1981-86 45.995 39.136 43.152 49.983 65.171 1962-80 42.728 35.803 40.438 46.835 53.299 Alle 42.580 36.002 40.288 46.473 51.218 40 3.8 PERSONALEADMINISTRATION / HR 2010 31.092 29.721 30.625 32.480 32.691 2009 32.375 30.763 31.808 34.268 34.411 2008 33.605 31.755 32.942 35.979 36.068 2007 34.781 32.698 34.027 37.615 37.662 2006 35.904 33.592 35.062 39.174 39.192 2005 36.974 34.437 36.047 40.658 40.660 2004 37.990 35.233 36.983 42.066 42.066 1999-01 41.521 37.924 40.234 46.939 47.053 1996-98 43.609 39.428 42.155 49.798 50.133 1993-95 45.219 40.492 43.633 51.978 52.649 1987-89 47.004 41.301 45.264 54.300 55.987 1982-86 47.135 40.865 45.371 54.343 56.963 1976-81 46.109 39.226 44.406 52.708 56.778 1962-75 42.460 34.896 41.008 47.274 53.907 Alle 41.511 34.240 39.962 45.578 53.113 29 2008 34.971 31.072 33.529 39.962 42.268 2007 35.786 31.674 34.454 40.895 43.035 2004 37.994 33.307 36.951 43.413 45.144 Gennemsnittet er summen af alles løn divideret med alle Fraktiler er et begreb, der ser på alle tallene i rækkefølge. Hvis der er 100 løntal i en række, er løn nr. 50 = 50%-fraktilen, løn nr. 90 = 90%-fraktilen og så videre. Hvis der er enkelte, der har meget høje lønninger, vil det trække gennemsnittet op, mens fraktilerne er upåvirket heraf 2003 38.651 33.795 37.691 44.159 45.783 2002 39.269 34.254 38.385 44.858 46.389 1999-01 40.385 35.086 39.633 46.116 47.507 1996-98 41.764 36.121 41.158 47.654 48.943 1993-95 42.788 36.900 42.268 48.773 50.091 1987-89 43.775 37.692 43.243 49.757 51.527 1982-86 43.648 37.654 42.974 49.487 51.847 1976-81 42.609 36.970 41.605 48.108 51.534 1962-75 39.514 34.831 37.767 44.241 49.765 Alle 39.671 34.601 37.763 44.774 50.832 33 LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

12 Privatansatte 3.9 SAGSBEHANDLERGRUPPE Gennem- 25-% 75-% 90-% 2010 33.483 28.802 33.212 38.074 42.686 2009 34.441 29.543 34.143 39.171 43.896 2008 35.359 30.255 35.035 40.222 45.055 2007 36.237 30.936 35.886 41.227 46.164 2006 37.075 31.587 36.698 42.187 47.222 2005 37.873 32.209 37.470 43.100 48.229 2004 38.631 32.799 38.203 43.968 49.186 2003 39.350 33.360 38.895 44.789 50.093 2002 40.028 33.891 39.548 45.565 50.948 1999-01 41.265 34.862 40.734 46.979 52.509 1996-98 42.822 36.092 42.216 48.757 54.471 1993-95 44.021 37.053 43.341 50.124 55.981 1990-92 44.862 37.743 44.110 51.080 57.038 1987-89 45.346 38.164 44.524 51.625 57.643 1982-86 45.438 38.307 44.523 51.716 57.749 1976-81 44.663 37.815 43.636 50.808 56.756 1962-75 41.924 35.875 40.746 47.635 53.271 Alle 41.907 35.686 40.664 47.553 53.529 215 2009 32.264 28.376 31.035 37.567 41.018 2008 32.596 28.594 31.364 37.789 41.681 2007 32.913 28.804 31.678 38.000 42.313 2006 33.217 29.004 31.978 38.199 42.914 2005 33.506 29.196 32.265 38.385 43.482 2004 33.782 29.379 32.537 38.560 44.019 2003 34.043 29.553 32.795 38.724 44.525 2002 34.291 29.718 33.040 38.875 44.999 1999-01 34.744 30.022 33.486 39.143 45.851 1996-98 35.319 30.413 34.051 39.456 46.894 1993-95 35.768 30.724 34.491 39.663 47.652 1990-92 36.092 30.957 34.805 39.765 48.127 1987-89 36.290 31.111 34.994 39.761 48.320 1982-86 36.360 31.194 35.051 39.593 48.137 1976-81 36.136 31.101 34.811 39.119 47.203 1962-75 35.242 30.607 33.894 37.968 44.585 Alle 35.214 30.547 33.885 37.860 44.901 134 FRYNSEGODER EN FAST DEL AF LØNNEN Hvis du bytter noget af lønnen ud med frynsegoder, skal du være opmærksom på skattereglerne. Sørg for, at dine aftaler med arbejdsgiveren kan ændres, hvis dine behov eller skattelovgivningen ændres. Husk også, at hvis du aftaler at få frynsegoder i stedet for løn, kan det betyde, at du får lavere pensionsindbetaling og feriepenge. I den offentlige sektor er det dog aftalt, at pension og feriepenge er uafhængige af, at der aftales fryns også kaldet bruttolønsordninger. På det private område skal du derimod oftest aftale konkret, at pensionsindbetalingen og feriepengeberegningen ikke påvirkes af, at der aftales fryns. MULTIMEDIESKATTEN Multimedieskatten betyder, at du beskattes af et fast beløb kr. 3.000 pr. år, hvis arbejdsgiver stiller multimedier til rådighed. Du beskattes også, selvom multimedierne finansieres ved en nedgang i din bruttoløn. Det drejer sig om pc mobiltelefon internetadgang trådløse netværk og så videre. Forhøjelsen af din skattepligtige indkomst sker, uanset om du kun har ét eller flere multimedier. I skrivende stund indgår det i forslaget til finanslov for 2011, at ægtefæller, som begge multimediebeskattes, får en rabat på forhøjelsen af den skattepligtige indkomst på 25 % for hver ægtefælle. Du kan læse mere om multimedieskatten på SKATs hjemmeside www.skat.dk.. MERE FRYNS, MEN OGSÅ STIGENDE EGENBETALING Lønstatistikken viser, at flere og flere af KS medlemmer får frynsegoder. Men egenbetalingen stiger også det vil sige, at flere og flere trækkes i bruttolønnen med den konsekvens, at arbejdsgiver sparer penge og medarbejderen får en skatterabat i forhold til, hvis hun eller han i stedet skulle have betalt for eksempel internetforbindelsen af sin indtægt efter skat. Skatterabatten bliver dog reduceret eller helt ellimineret af multimedieskatten. Forskydningerne er givetvis en af konsekvenserne af den økonomiske krise. Dette ses måske mest tydeligt på, hvad man kan kalde de bløde frynsegoder eller personaleplejen. Der er således markant færre KS ere, der får betalt frokost, fitness og sommerhus. Mange har også svaret, at der er skåret ned på sociale arrangementer, julegaver og så videre. Sagsbehandlergruppen består af: IT-medarbejdere, sagsbehandlere og administrationsmedarbejdere LØNNEN I TABELLERNE ER FOR 37 TIMER, Inklusive PENSIONSBIDRAG OG 1/12 AF FERIETILLÆG, BONUS Med videre

13 Privatansatte ANVENDELSE AF FRYNSEGODER FOR PRIVATANSATTE 2010 2009 Som per- Modregnes Som per- Modregnes Frynsegoder sonalegode i løn sonalegode i løn Sundhedsforsikring 50% 18% 50% 13% Fri (mobil)telefon - helt/delvist 29% 7% 22% 5% Internetforbindelse/ ADSL 27% 7% 25% 6% Firmabetalt hjemme-pc 20% 6% 16% 3% Abonnement på aviser/tidsskrifter 5% 4% 5% 4% Fri Tog- og buskort 1% 4% 1% 3% Frokostordning 20% 30% 33% 10% Fitness/massage /welness mv 21% 9% 27% 4% Betalt uddannelse, løn. frihed mv 17% 1% 15% 2% Fri parkering 17% 2% 13% 2% Sommerhus 4% 6% 7% 1% Kontingenter til brancheforeninger 5% 0% 4% 1% Personalelån 1% 1% 3% 1% Højere ferietillæg 11% - 9% - Andre personalegoder 12% 4% 12% 1% Får ingen af disse frynsegoder eller arbejdsredskaber 11% 12% RESULTATLØN OG BONUS Mange privatansatte får ud over deres faste løn også bonus, provision, gratiale, tantieme eller andet. Betegnelsen og indholdet varierer, men typisk afhænger størrelsen af den enkeltes, afdelingens og/eller firmaets præstationer og resultater det pågældende år. Størrelsen på bonusser med videre varierer i praksis meget, men generelt har der i de seneste år været tale om en faldende størrelse. Således også fra 2009 til 2010. Det er dog bemærkelsesværdigt, at antallet af KS ere, der har mulighed for at få bonus med videre er steget fra 34 % til 36 % fra 2009 til 2010, mens der det forrige år var tale om et fald. Gennemsnit 25-%-fraktil Median 75-%-fraktil 90-%-fraktil STØRRELSEN PÅ RESULTATLØN og bonus FOR PRIVATANSATTE 2010 Medlemmer, der har mulighed for at få resultatløn = 36 % Gennemsnit 25-%-fraktil Median 75-%-fraktil 90-%-fraktil 23.169 kr./år 8.000 kr./år 16.459 kr./år 29.000 kr./år 43.200 kr./år STØRRELSEN PÅ RESULTATLØN og bonus FOR PRIVATANSATTE 2009 Medlemmer, der har mulighed for at få resultatløn = 34 % 24.367 kr./år 9.000 kr./år 16.000 kr./år 28.350 kr./år 50.000 kr./år MINDSTELØNNINGER MINDSTELØNNINGER 2010-2011 Kandidat Hovedstad 33.300 Kandidat Provins 31.800 Den vejledende mindsteløn er den løn, KS anbefaler nyuddannede at stile efter i deres første job. Satsen fastsættes med udgangspunkt i den løn som medlemmerne i deres første job rent faktisk fik i september 2010. Derefter fremskrives lønnen med den forventede prisstigning, som for 2011 er på 2,2 %. KS har tidligere også udarbejdet vejledende mindstelønninger for korrespondenter/ea/ed ere og bachelorer (BA). Da der ikke nyuddannes korrespondenter, er der i sagens natur ikke længere korrespondenter på vej ind i deres første job. Derfor udarbejdes der ikke længere vejledende mindstelønninger for denne gruppe. Korrespondenter/EA/ED ere bør i stedet anvende lønstatistikkens tabeller baseret på uddannelse, geografi, anciennitet og jobindhold. Lønstatistikken giver i år samtidig ikke grundlag for at udarbejde en vejledende mindsteløn udelukkende for bachelorerne. Kontakt forbundet, hvis du er i tvivl om, hvad dit lønudspil skal være.

14 Privatansatte OVERARBEJDE Honorering af overarbejde i form af betaling og/eller afspadsering bør være reguleret i ansættelseskontrakten eller følge af overenskomst eller virksomhedsaftale. Antallet af KS ere, som arbejder over, er steget kraftigt, og dette sker i stigende grad, uden at der kompenseres. Det er givetvis endnu et udslag af krisen, hvor fyringsrunder har betydet, at de tilbageblevne skal løbe stærkere nogle gange så stærkt, at det slet ikke kan holdes inden for den aftalte arbejdstid. Har du for eksempel i lyset af virksomhedens situation accepteret at arbejde over uden kompensation, er det vigtigt, at du ved den næste lønforhandling husker, at når det begynder at gå bedre, så bør vilkårene reguleres tilbage, så du igen kan begynde at afspadsere overarbejde og/eller få det udbetalt. SÅDAN KOMPENSERES PRIVATANSATTES OVERARBEJDE 2010 Afspadseres 52 % Udbetales særskilt 2 % Blanding af afspadsering og særskilt udbetaling 16 % Hverken afspadsering eller særskilt udbetaling 31 % Medlemmer, der arbejder over = 57% Gennemsnitlige overarbejdstimer pr. uge for alle med aftalt arbejdstid = 1,8 Gennemsnitlige overarbejdstimer pr. uge for alle der har overarbejdstimer = 3,1 SÅDAN KOMPENSERES PRIVATANSATTES OVERARBEJDE 2009 PRIVATANSATTES FRIDAGE MED LØN UD OVER FEM UGERS FERIE OG SÆRLIGE MÆRKEDAGE 2010 2009 Ingen / ubesvaret 14 % 14 % 1-4 dage 7 % 8 % 5 dage 69 % 68 % 6-10 dage 9 % 10 % Over 10 dage 1 % 1 % Gennemsnit 5,4 dage 5,3 dage PRIVATANSATTES FRIHED MED LØN 2010 2009 Juleaftensdag (24.12.) 93 % 92 % Nytårsaftensdag (31.12.) 77 % 76 % Hele Grundlovsdag 45 % 47 % ½ Grundlovsdag 29 % 34 % Fredag efter Kr. Himmelfartsdag 19 % 17 % 1. maj 10 % 10 % Opgørelse og udbetaling af bonus med videre giver normalt ikke problemer under ansættelsen, men har givet anledning til en del uenigheder, når medarbejderen er fratrådt i løbet af regnskabsåret/opgørelsesperioden. Kontakt KS, hvis du kommer ud for noget i den retning. Afspadseres 55 % Udbetales særskilt 2 % Blanding af afspadsering og særskilt udbetaling 16 % Hverken afspadsering eller særskilt udbetaling 27 % Medlemmer, der arbejder over = 36% Gennemsnitlige overarbejdstimer pr. uge for alle med aftalt arbejdstid = 1,3 Gennemsnitlige overarbejdstimer pr. uge for alle der har overarbejdstimer = 3,1 ferie og fridage 6 ugers ferie er normalen Lønstatistikken viser, at den ret til fem ugers ferie, som følger af ferieloven, er blevet overhalet af virkeligheden. Langt hovedparten af de privatansatte har ligesom de offentligt ansatte ret til seks ugers ferie (ofte opdelt på fem ugers ferie og fem feriefridage). Ferie og andre fridage med løn er en vigtig faktor, når du skal vurdere dine samlede løn- og ansættelsesvilkår. Har du for eksempel ikke ret til seks ugers ferie (fem ugers ferie og fem feriefridage), bør dette være afspejlet i lønnen, som altså bør ligge over gennemsnittet/ medianen, jf. tabellerne i dette lønmagasin. LØN I STUDIEJOB og praktik Lønnen afhænger af, hvor langt du er i studiet, om du bruger din uddannelse i jobbet, og om det er et arbejde, hvor der eksisterer en overenskomst, som der typisk gør i det offentlige.. Privatansat Hvis du bruger din uddannelse i studiejobbet og har bestået BA-eksamen, kan du bruge lønstatistikkens oplysninger for BA/ED/EA ere. Skal du finde en timeløn, kan du gange månedslønningerne med 12 og dividere med 1924. Hvis du endnu ikke er BA, afhænger din løn af, hvilken type arbejde du er ansat til. Hvis du får studiejob i det offentlige, kan du læse om din løn på side 19. Praktik Hvis du er i praktik som led i dit studie, er det vigtigt, at du både får løn for din arbejdskraft og merit på dit studie, således at praktikken ikke bliver studieforlængende. KS anbefaler, at lønnen mindst svarer til differencen mellem SU og tilladt optjening ved erhvervsarbejde. KS har udarbejdet en standardkontrakt, som også indeholder vejledning om løn, forpligtelser i forhold til studiet mv. Du finder den på KS hjemmesides afsnit om studiepraktik: / www.kommunikationogsprog.dk/?id=1037.

15 OFFENTLIGT ANSATTE OFFENTLIGT ANSATTE: LØNSTIGNING PÅ 4,3 % Den gennemsnitlige lønstigning for medlemmerne i den offentlige sektor på 4,3 % dækker over store variationer, men for alle er der tale om en reallønsstigning. Lønstigningerne er dog ligesom for de privatansatte mindre end sidste år. Dette er ikke overraskende, da overenskomstfornyelsen i 2008 blandt andet indebar, at de største lønstigninger lå i begyndelsen af overenskomstperioden. Lønstatistikken bærer også præg af, at antallet af KS-medlemmer i den offentlige sektor er stigende, og at det er kandidaterne, som i større og større omfang finder vej til de statslige, kommunale og regionale arbejdspladser. Det betyder samtidig en ændret aldersprofil, hvor den gennemsnitlige KS er i den offentlige sektor bliver yngre og yngre. De nævnte ændringer får betydning for gennemsnitslønningerne. Kandidaterne indplaceres på en lønskala, som stiger med ancienniteten og med en stadig yngre medlemsgruppe (og dermed med relativt kortere anciennitet) i den offentlige sektor kan man se en nedadgående tendens i gennemsnitslønnen for kandidaterne i den offentlige sektor. Lønstigningerne er imidlertid som nævnt uændret relativt høje. Det er under alle omstændigheder vigtigt at huske, at der overalt i den offentlige sektor er ret til lønforhandling én gang om året, og at lønnen under alle omstændigheder skal forhandles i forbindelse med ansættelse. Det er tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen eller KS sekretariat, som foretager selve forhandlingen, så det er vigtigt, at du ikke siger ja til et job eller kommer med udmeldinger om den årlige lønforhandling, før du har talt med tillidsrepræsentanten eller KS sekretariat. Ovenstående er ikke mindre vigtig i lyset af, at en stadig større del af den samlede løn bliver aftalt ved lokale forhandlinger. Lønændringer ud over den løn, som følger direkte af overenskomsten i form af basisløn og evt. rådighedstillæg, skal således aftales i form af kvalifikations- eller funktionstillæg. Du kan se gennemsnits- og fraktiltal for disse og andre tillæg nedenfor. Hvis du tager et job i stat, kommune eller region, skal du: Sikre dig, at du bliver ansat på KSoverenskomst, det har du krav på, hvis du bruger din uddannelse i jobbet. Forhandle løntillæg på baggrund af dine særlige kvalifikationer og jobfunktioner oven i skalalønnen. Du kan få forhandlingsbistand ved at kontakte din tillidsrepræsentant eller forbundet. OFFENTLIGT ANSATTES TILLÆG OG ENGANGSVEDERLAG, KRONER / MÅNED 2010 KS-overenskomster KS-overenskomst Alle andre for kandidat og for korrespondenter overenskomster bachelor i staten (herunder HK) Gennemsnit 5264 kr. / måned 6752 kr. / måned 3830 kr. / måned 25 % fraktil 2992 kr. / måned 4390 kr. / måned 1935 kr. / måned Median 4696 kr. / måned 5893 kr. / måned 3400 kr. / måned 75 % fraktil 7093 kr. / måned 7898 kr. / måned 5195 kr. / måned 90 % fraktil 9314 kr. / måned 11.422 kr. / måned 6800 kr. / måned Der er kun medtaget de medlemmer, der får tillæg / engangsvederlag. OFFENTLIGT ANSATTES TILLÆG OG ENGANGSVEDERLAG, KRONER / MÅNED 2010 KS-overenskomster KS-overenskomst Alle andre for kandidat og for korrespondenter overenskomster bachelor i staten (herunder HK) Gennemsnit 4643 kr. / måned 6564 kr. / måned 3117 kr. / måned 25 % fraktil 2000 kr. / måned 4325 kr. / måned 800 kr. / måned Median 4205 kr. / måned 5767 kr. / måned 2621 kr. / måned 75 % fraktil 6553 kr. / måned 7862 kr. / måned 4532 kr. / måned 90 % fraktil 9069 kr. / måned 11.200 kr. / måned 6350 kr. / måned Her er medtaget alle medlemmer, uanset om de får tillæg / engangsvederlag eller ej. OFFENTLIGT ANSATTE MED LØNTILLÆG ANGIVET I PROCENT AF BESVAREDE 2010 Korrespon- 2009 Korrespon- Kandidat og denter Kandidat og denter Tillæg bachelor i staten bachelor i staten Kvalifikationstillæg 71% 87% 63% 92% Funktionstillæg 26% 33% 23% 28% Rådighedstillæg 38% 8% 36% 7% Andre tillæg inkl. udligningstillæg 10% 39% 14% 52% Engangsvederlag 14% 25% 13% 21% Ingen tillæg 11% 1% 13% 2% KS- overenskomst stat, kommuner, regioner.

16 OFFENTLIGT ANSATTE Sådan forhandles der løn Dit lønkrav for 2011 Hvornår skal du forhandle Som offentlig ansat har du krav på at din løn forhandles en gang om året og altid ved nyansættelse. På de fleste offentlige arbejdspladser er der indgået aftaler om lønpolitik med regler om, hvornår der forhandles løn og hvordan. Undersøg derfor, hvornår der forhandles løn på din arbejdsplads, og eventuelt om der er aftalt kriterier for, hvad der kan give nye eller højere tillæg. Hvem forhandler Det er tillidsrepræsentanterne eller KS, som forhandler med ledelsen om de lokale lønforbedringer. På den anden side af bordet kan det enten være din nærmeste chef, eller det kan være personalechefen, institutlederen eller dekan. Hvis du ønsker at få mere i løn, er det derfor en god ide at nævne det for din nærmeste chef for at sikre dig, at hun eller han vil indstille dig til løntillæg i den videre proces. Nogle arbejdspladser holder lønsamtaler, andre steder taler man om det i forlængelse af medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Du bør også orientere tillidsrepræsentanten eller KS om dine kompetencer og begrundelsen for en eventuel lønforhøjelse. Sådan fastlægger du dit næste lønkrav: Find din basisløn på s. 17 og 18. Hertil skal du lægge tillæg. I tabellen på side 15 offentligt ansattes tillæg og engangsvederlag kan du se tillæggene på de forskellige overenskomster. Det som udgangspunkt rimelige tillægsniveau ligger et sted mellem gennemsnittet og medianen, men hvis du har et særligt ansvarsfuldt job, bør du ligge over dette. Til sidst skal du lægge de 2,2 %, som priserne forventes at stige i 2011. Beregn værdien af ekstra fridage og nedsat arbejdstid For at kunne vurdere hele pakken af løn og andre vilkår skal du vide, hvordan du beregner prisen på merarbejde, arbejdstidsnedsættelse, ekstra fridage og så videre. Det gør du ved at omregne timer og dage til procenter af lønnen. - En time mere eller mindre om ugen = 2,7 % af lønnen for 37 timer - En årlig fridag = 0,45 % af lønnen Forbered dig godt Lønforhandling er en løbende proces. Hver gang du gør dit arbejde synligt for din chef og dine kolleger, er det med til at påvirke din næste lønforhandling. Hvis dit arbejde er usynligt i hverdagen, kan det være svært at overbevise arbejdsgiveren om, at netop du skal have en lønforhøjelse. Det er vigtigt, at du forbereder dig grundigt og kommer frem til et klart mål. Det kan være mere i løn, men du kan også overveje andre elementer. Det kan for eksempel være nedsat arbejdstid uden lønnedgang. Hvis du har en del overarbejde, som du ikke bliver kompenseret for, kan du forhandle en længere arbejdstid op til 42 timer ugentlig med tilsvarende lønmæssig kompensation (plustid), så du i stedet for overarbejdsbetaling får din sædvanlige timebetaling med pensionen oveni. En time mere eller mindre udgør 2,7 % af lønnen. Du kan også overveje at forhandle et tillæg for fleksibilitet som kompensation for multimediebeskatningen, som betyder, at du bliver beskattet af multimedier, som arbejdsgivere stiller gratis til rådighed for arbejdstagere. Det drejer sig om pc mobiltelefon internetadgang trådløse netværk og så videre. Uanset om du har en eller flere af disse, er hovedreglen, at du får forhøjet din skattepligtige indkomst med 3000 kr. Du skal også være opmærksom på, at du kan vælge at få pensionsforhøjelserne fra de sidste to overenskomstrunder udbetalt som løn. I staten er der tale om 0,3 % og (op til) 1,1 % i kommuner og regioner. Læs mere om forhandlingsprocessen på www.kommunikationogsprog.dk. RESULTATLØN Hvis du og dine kolleger kan blive enige med ledelsen om at opstille nogle klare og målbare resultatkrav, kan tillidsrepræsentanten/ks aftale resultatløn med jeres arbejdsgiver. Resultatløn gives enten som engangsvederlag eller som midlertidige tillæg. Det kan aftales, at engangsvederlag eller tillæggene er pensionsgivende.

17 OFFENTLIGT ANSATTE BASISLØNNINGER FRA OVERENSKOMSTEN Alle lønninger er angivet pr. 1. april 2010. Eventuelle reguleringer i 2011 afhænger af resultatet af overenskomstenforhandlingerne pr. 1. april 2011 du kan altid finde de aktuelle lønninger på KS hjemmeside kandidater og bachelorer i staten Samlet pensionsbidrag Løn inkl. samlet Løntrin 2 Nettoløn 17,1 % pensionsbidrag Korrespondenter i staten pr. 1.10.2008 Basislønnen for korrespondenter udgør pr. 1. april 2010 kr. 22.663,50 pr. måned. Hertil kommer kr. 3.875,50 i pension (17,1 %), i alt kr. 26.539 om måneden. 1 20.449,92 3.496,92 23.946,84 2 20.926,58 3.578.42 24.505,00 4 23.770,00 4.064,67 27.834,67 5 25.618,08 4.380,67 29.998,75 6 27.303,58 4.668,92 31.972,50 7 27.652,75 4.728,58 32.381,33 8 28.964,25 4.952,92 33.917,17 Basisløn pr. måned for overenskomstansatte kandidater og bachelorer i staten pr. 1.04.2010 Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8. Cand.negot.er med en fireårig uddannelse, indplaceres på trin 1,2, 4, 5, 6, 8. Cand. interpret. indplaceres på trin 2,4,5,6 og 7. Bachelorer indplaceres på trin 1,2,4,5. Kandidater uden optjent anciennitet indplaceres på løntrin 4 ved ansættelsen. Man rykker et løntrin op ad lønskalaen én gang årligt eller hver gang, man har optjent 12 måneders lønanciennitet. Det gælder dog ikke trin 4, som er toårigt. Pensionsbidraget udgør 17,1 % af nettolønnen. Arbejdsgiver indbetaler det samlede pensionsbidrag til PFA Pension. Du bliver således ikke trukket for pension i lønnen, selvom 1/3 af det samlede pensionsbidrag betegnes egetbidrag. Rådighedstillæg til akademikere på ny løn i staten Samlet pensions- Anciennitet Tillæg pr. måned i kr bidrag 9 % Tillæg inkl. pension 1. 3. år 3.058,21 275,24 3.333,45 4. 6. år 3.495,09 314,56 3.809,65 7. 8. år 4.041,20 363,71 4.404,91 kandidater og bachelorer i kommuner Samlet pensionsbidrag Løn inkl. samlet Løntrin 2 Nettoløn 17,5 % pensionsbidrag 1 20.837,08 3.646,50 24.483,00 2 21.322.57 3.731,50 25.054,17 4 24.475,17 4.283,17 28.758,33 5 26.067,17 4.561,75 30.628,92 6 27.384,25 4.792,25 32.176,50 7 27.927,08 4.887,25 32.814,33 8 29.821,83 5.218,83 35.040,67 Basisløn pr. måned for overenskomstansatte kandidater og bachelorer i kommuner pr. 1.04.2010 Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8. Cand.negot.er med en fireårig uddannelse, indplaceres på trin 1,2,4,5,6,7. Cand. interpret. indplaceres på trin 2,4,5,6,7 og 8. Bachelorer indplaceres på trin 1,2,4,5, hvis stillingsopslaget eller ansættelseskontrakten henviser til akademikeroverenskomsten. I tvivlstilfælde er det en god ide at kontakte forbundets sekretariat. Kandidater uden optjent anciennitet indplaceres på løntrin 4 ved ansættelsen. Man rykker et løntrin op ad lønskalaen én gang årligt eller hver gang, man har optjent 12 måneders lønanciennitet, dog er trin 4 toårigt. Pensionsbidraget udgør 17,5 % af nettolønnen. Arbejdsgiver indbetaler det samlede pensionsbidrag til PFA Pension. Du bliver således ikke trukket for pension i lønnen, selvom 1/3 af det samlede pensionsbidrag betegnes egetbidrag. 9. og flg. år 4.751,14 427,60 5.178,75 Beløbene er pr. 1.04.2010. Rådighedstillæg ydes til fuldmægtige m.fl. og for at påtage sig forpligtelse til indtil 20 timers merarbejde pr. kvartal. I praksis kan der opstå tvivl om, hvorvidt du har ret til et rådighedstillæg eller ej. Det vil afhænge af blandt andet det helt konkrete stillingsindhold. Kontakt forbundet for at få vejledning om dette.

18 OFFENTLIGT ANSATTE RÅDIGHEDSTILLÆG TIL AKADEMIKERE PÅ NY LØN I KOMMUNER Samlet pensions- Anciennitet Tillæg pr. måned i kr bidrag 17,5 % Tillæg inkl. pension 1. år 2.736,76 478,97 3.215,95 2. 3. år 3.142,84 550,00 3.692,84 4. 5 år 3.600,74 630,13 4.230,87 6. 7. år 4.110,67 719,37 4.830,04 8. og flg. år 5.151,35 901,49 6.052,84 Beløbene er pr. 1.04.2010. Rådighedstillæg ydes til ansatte i administrative generaliststillinger og for at påtage sig forpligtelse til indtil 35 timers merarbejde pr. kvartal. I praksis kan der opstå tvivl om, hvorvidt du har ret til et rådighedstillæg eller ej. Det vil afhænge af blandt andet det helt konkrete stillingsindhold. Kontakt forbundet for at få vejledning om dette. RÅDIGHEDSTILLÆG TIL AKADEMIKERE PÅ NY LØN I REGIONER Samlet pensions- Anciennitet Tillæg pr. måned i kr bidrag 17,5 % Tillæg inkl. pension 1. år 2.737,35 479,04 3.216,38 2. 3. år 3.143,26 550,07 3.693,34 4. 5 år 3.601,22 630,21 4.231,44 6. 7. år 4.111,22 719,46 4.830,69 8. og flg. år 5.152,04 901,61 6.053,65 Beløbene er pr. 1.04.2010. Rådighedstillæg ydes til ansatte i administrative generaliststillinger og for at påtage sig forpligtelse til indtil 35 timers merarbejde pr. kvartal. I praksis kan der opstå tvivl om, hvorvidt du har ret til et rådighedstillæg eller ej. Det vil afhænge af blandt andet det helt konkrete stillingsindhold. Kontakt forbundet for at få vejledning om dette. KANDIDATER OG BACHELORER I REGIONER Samlet pensionsbidrag Løn inkl. samlet Løntrin 2 Nettoløn 17,5 % pensionsbidrag 1 20.839,83 3.647,00 24.486,83 2 21.325,50 3.732,00 25.057,50 4 24.478,42 4.283,75 28.762,17 5 26.070,67 4.562,33 30.633,00 6 27.387,92 4.792,92 32.180,83 7 27.930,83 4.887,92 32.818,75 8 29.825,83 5.219,50 35.045,33 Basisløn pr. måned for overenskomstansatte 1) kandidater og bachelorer i regioner pr. 1.04.2010 Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8. Cand.negot.er med en fireårig uddannelse, indplaceres på trin 1,2,4,5,6,8. Cand. interpret. indplaceres på trin 2,4,5,6,7 og 8. Bachelorer indplaceres på trin 1,2,4,5, hvis stillingsopslaget eller ansættelseskontrakten henviser til akademikeroverenskomsten. I tvivlstilfælde er det en god ide at kontakte forbundets sekretariat. Kandidater uden optjent anciennitet indplaceres på løntrin 4 ved ansættelsen. Man rykker et løntrin op ad lønskalaen én gang årligt eller hver gang, man har optjent 12 måneders lønanciennitet, dog er trin 4 toårigt. Pensionsbidraget udgør 17,5 % af nettolønnen. Arbejdsgiver indbetaler det samlede pensionsbidrag til PFA Pension. Du bliver således ikke trukket for pension i lønnen, selvom 1/3 af det samlede pensionsbidrag betegnes egetbidrag. SPECIALKONSULENTER OG CHEFKONSULENTER I STATEN PR. 1.04.2010 Nettolønsinterval Pensionsbidrag Bruttoløn ekskl. pension 17,1 % inkl. pension Specialkonsulenter 37.576-39.369 6.425-6.732 44.001-46.101 Chefkonsulenter 40.445-42.598 6.916 7.284 47.362-49.882 Pensionsbidraget udgør 17,1 % af nettolønnen. Den ansattes eget bidrag udgør 1/3 og arbejdsgivers bidrag 2/3. SPECIALKONSULENTER OG CHEF-KONSULENTER I KOMMUNERNE PR. 1.04.2010 Nettoløn Pensionsbidrag Bruttoløn ekskl. pension 17,5 % inkl. pension Specialkonsulenter 37.464,3 6.556,25 44.020,58 Chefkonsulenter 40.274,17 7.048,00 47.322,17 Pensionsbidraget udgør 17,5 % af nettolønnen. Den ansattes eget bidrag udgør 1/3 og arbejdsgivers bidrag 2/3.

19 OFFENTLIGT ANSATTE SPECIALKONSULENTER OG CHEF-KONSULENTER I REGIONERNE PR. 1.04.2010 Nettoløn Pensionsbidrag Bruttoløn ekskl. pension 17,5 % inkl. pension Specialkonsulenter 37.469,33 6.557,17 44.026,50 Chefkonsulenter 40.279,58 7.048,92 47.328,50 Pensionsbidraget udgør 16,9 % af nettolønnen frem til 1.4.2010. Fra det tidspunkt er pensionsbidraget 17,5%. Den ansattes eget bidrag udgør 1/3 og arbejdsgivers bidrag 2/3 Stillingerne som special- og chefkonsulenter rummer større tværgående og koordinerende funktioner med stort ansvar. Det er ledelsen, som beslutter, om der skal oprettes en konsulentstilling, og om der er tale om en specialeller chefkonsulentstilling. Større koordinerende opgaver i forhold til andre akademikere eller reference til chefer uden om den sædvanlige chef, for eksempel afdelingschefer, vicedirektører med videre peger i retning af, at der er tale om chefkonsulentstilling. Det samme gælder, hvis du får ledelse af kontorpersonale. Hvis du skal lede andre akademikere, skal du ansættes som chef. Her er det forbundet, som forhandler. Kontakt derfor KS. Tallene i tabellerne er basislønninger. I staten (men ikke kommuner og regioner) udgør basislønnen et interval, hvor du vil blive aflønnet efter det laveste trin i intervallet, medmindre en højere basisløn aftales konkret. Du skal også være opmærksom på, at der er mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionstillæg og engangsvederlag. Hvis du har overarbejde, skal du lave en aftale med ledelsen om kompensation. STUDENTERLØNNINGER i DET OFFENTLIGE Dit lønniveau som studerende afhænger af, hvor langt du er i studiet, om du bruger din uddannelse i jobbet, og om arbejdet er dækket af en overenskomst. Hvis du får et studiejob i den offentlige sektor, hvor du bruger din uddannelse som bachelor, skal du følge akademikeroverenskomsten for enten stat, kommune eller region. Du kan se lønskalaen på s. 17 og 18. Hvis du som studerende arbejder på kandidatniveau, bør lønniveauet ligge højere end bachelorskalaen og derfor forhandles særskilt, så kontakt KS. Hvis du bliver ansat til kontorarbejde, aflønnes du med timeløn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK stat. Lønniveauet afhænger af din tidligere beskæftigelse som studentermedhjælp. Der gælder ikke aftaler med kommunerne og regionerne om aflønningen af kontoradministrativt arbejde for studenter. Kontakt eventuelt KS. Studenterlønninger i det offentlige Anciennitet Stedtillægssats II Stedtillægssats III Stedtillægssats IV Stedtillægssats V Stedtillægssats VI 1 år 107,27 109,40 110,87 112,99 114,46 2 år 107,27 109,40 110,87 112,99 114,46 3 år 109,06 111,23 112,74 114,92 116,43 4 år 109,06 111,23 112,74 114,92 116,43 5 år 112,34 114,62 116,21 118,49 120,07 Lønningerne afhænger af, hvilket stedtillægsområde man arbejder i. Eksempelvis kan nævnes, at København og Frederiksberg henføres til stedtillægssats VI, Hillerød til stedtillægssats V, Århus til stedtillægssats IV og Odense, Aalborg og Esbjerg til stedtillægssats III. Læs om studiejob i den private sektor på s. 14.

Hvad med Den bedste løn Hos vores løneksperter får du råd om teknik og psykologi ved lønforhandling med udgangspunkt i din særlige situation og lønstatistikken. Ring til os, eller kom ind til en snak, og få gode råd om lønforhandling og om mere specifi kke emner som for eksempel overarbejde, resultatløn, løn under barsel, børns sygedage m.v. At få boostet dit netværk Kommunikation og Sprog har samlet en række kommunikatører og sprogfolk i netværk, der kan give dig faglige udfordringer, gode kontakter og nye muligheder. Ring eller skriv til os, og hør, hvilke netværk der har brug for dig. Nye job direkte til dig JobKlip er en service for medlemmer, som søger nyt job. Her får du et overblik over ledige stillinger, som er målrettet kommunikatører, marketingog sprogfolk i hele landet. Vi ved, hvor jobbene fi ndes lige nu. Personlig karriererådgivning Vi giver dig personlig karriererådgivning, så du kan udvikle dig, optimere din indsats og blive endnu bedre til dét, du er god til. Vores karriererådgivere er specialister i karrieremuligheder for kommunikatører, sprog- og marketingfolk. Vi giver dig også konkrete råd om dit cv og din ansøgning. Vi sætter en ære i at stille spørgsmål, der bringer dig tættere på dit ønskejob. For det er ikke nok, at du kender dine stærke sider. Du skal også kunne sætte ord på dem og oversætte dem til kompetencer for at få ønskejobbet.