Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4 stk. 1, 21 stk. 5 og 30a. Specialpædagogisk bistand tilbydes børn hvis udvikling kræver særlig hensynstagen eller støtte. Formålet er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særligt behov, således at de på lige fod med andre børn, kan påbegynde skolegangen. Den specialpædagogiske bistand omfatter den forebyggende indsats i form af rådgivning til forældre og andre omsorgspersoner, særlige pædagogiske aktiviteter og træning, samt pædagogiske hjælpemidler. Bistanden tilrettelægges i samråd med forældrene og andre relevante fagpersoner, og på en sådan måde, at den har størst mulig sammenhæng med barnets daglige liv. Hvis forældre er særlig bekymrede for deres barns udvikling, kan forældrene rette henvendelse til dagtilbuddet (lederen) med henblik på at anmode om at få særligt tilrettelagt specialpædagogisk bistand. I samråd med forældrene kan der foretages en pædagogisk psykologisk vurdering, hvori samtaler med forældrene og udtalelse fra dagtilbuddet indgår. Undersøgelsen fremsendes til vurdering i Støtte og Forebyggelse. Støtte og Forebyggelse vurderer herefter hvilken foregribende indsats der tilbydes barnet og /eller familien. I Gladsaxe Kommune er der i nogle af vore dagtilbud oprettet specialgrupper for børn med særlige behov. Støtte og Forebyggelse kan på baggrund af undersøgelserne, udtalelser fra forældrene og fra institutionen i samråd med forældrene vurdere at barnets udvikling stiller krav om en indgribende indsats. I så fald kan barnet henvise til særlige specialinstitutioner, der vil kunne tilgodese barnets særlige behov. Inden barnet begynder i børnehaveklassen tager pædagogisk psykologisk rådgivning initiativ til en drøftelse med forældrene, det pædagogiske personale, der har varetaget den specialpædagogiske bistand og barnets kommende børnehaveklasselærer og evt. lærer samt andre med kendskab til barnets særlige behov. I forbindelse med drøftelserne kan pædagogisk-psykologisk rådgivning stille forslag om en eventuel specialpædagogisk bistand i børnehaveklassen. Skoleområdet Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år er beskrevet i folkeskolelovens 21 og 22 samt i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt tilhørende vejledninger og cirkulærer. Det påhviler byrådet at sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen og som er henvist hertil samt til de børn og unge under 18 år hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte, der bedst opfyldes på specialskoler eller specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Med bekendtgørelsen er det ikke længere elevens diagnose, men alene en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen, der er afgørende for, om eleven skal tildeles en særlig støtte eller ej. Barnet har ret til støtte, selv om der ikke foreligger en diagnose. Det betyder at to elever med tilsyneladende ens beskrevne vanskeligheder kan få tilbud om forskellige former for støtte afhængig af elevens udvikling, de sociale relationer og J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 1
læringsmuligheder i klassen og på skolen. Hertil kommer, at der ved tildeling af støtte skal lægges afgørende vægt på forældrenes ønsker. Hvis forældre er bekymrede for deres barns læring og udvikling, kan forældrene rette henvendelse til skolen (barnets lærere/pædagoger eller skolens leder) med henblik på at drøfte barnets situation og eventuelle tiltag/muligheder for at imødekomme barnets behov. Forældre kan også rette henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på at få barnet undersøgt. Lederen kan indstille barnet til nærmere udredning (specialpædagogiske observationer, pædagogiske prøver, psykologiske undersøgelser og undersøgelser i forhold til familiesituationen) med henblik på at afdække eventuelle problemer. Herefter træffer lederen på baggrund af en helhedsvurdering afgørelse om, hvorvidt der skal ydes støtte til barnet. Den forebyggende indsats skal løses i nærmiljøet, i samspil med barnets og den unges nære voksne. I Gladsaxe kommune er den forebyggende indsats den indsats der ydes i forhold til børn og unge der er sårbare/udsatte i en afgrænset periode. Betingelserne for at et barn eller en ung er i vanskeligheder er til stede og barnet og den unge viser signaler, der peger på at der er brug for en særlig opmærksomhed og støtte. Der er mange måder at tilrettelægge specialundervisning/støtte på. Specialundervisning og den specialpædagogiske bistand kan organiseres som støtte i nogle timer. Ved denne organisationsform bevarer eleven sin tilknytning til klassen og deltager i den almindelige undervisning. Det er vigtigt at understrege, at tilbuddet om specialpædagogisk bistand ikke må medføre, at eleven går glip af klassens undervisning. Denne form for specialpædagogisk bistand kan bestå i, at der tilknyttes en ekstra lærer eller pædagog i nogle eller alle (praktisk medhjælp) timer, eller at der yderligere undervisningsdifferentieres eller etableres holdundervisning. Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand skal i begge tilfælde ske i samarbejde med klassens lærerteam. Anna går i 2.kl. i en velfungerende klasse med 24 elever og 3 lærere omkring klassen, som hun har kendt siden 1.klasse. Skoledagen har som regel en tydelig struktur, men i nogle uger brydes skemaet op og klassen er sammen med andre børn. Anna følger rimelig godt med fagligt, men hun kan ikke forstå instrukser og gå i gang med en opgave selv. Hun har særdeles svært ved at forstå sine jævnaldrendes leg, tager alt for pålydende og går meget op i detaljer. Hun bliver meget vred og ulykkelig, når hun går fejl af situationen, reagerer voldsomt eller lukker helt af overfor omgivelserne. Hun skal bruge mange kræfter på ændringer i dagligdagen. Støttelæreren eller pædagogen hjælper hende med at overskue dagen, støtter hende ved aktivitetsskift, guider hende i aktiviteter og lege og støtter hende i at angribe opgaver, hun ikke forstår. Formålet er at gøre Anna så selvstændig og tryg som muligt. Målet er, at Anna med tiden kan undvære støtten. Specialundervisning og den specialpædagogiske bistand kan også organiseres som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid. I sådanne J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 2
tilfælde vil eleven følge den almindelige undervisning og bevare et tilknytningsforhold til sin klasse, men samtidig modtage særlig støtte i et eller flere fag uden for klassens almindelige skema. Herved går eleven ikke glip af klassens fagundervisning. Tilrettelæggelse af specialundervisning og den specialpædagogiske bistand skal ske i samarbejde med klassens lærerteam. Denne undervisning kan både foregå før eller efter den almindelige undervisning. Bo går i 3.klasse og har faglige vanskeligheder. Han har fået tidlig læsehjælp i 1. og 2.klasse, og han har udviklet sig noget, men er ikke på niveau med resten af klassen. Bo tildeles et læsekursus samen med 4 andre elever fra hhv. 3. og 4.klasse. Læsekurset gives i 3 måneder i 3 timer ugtl. efter skoletid. Undervisningen tager udgangspunkt i de enkelte elevers styrker og svagheder, samt interesser på læseområdet. Bo er i så god en udvikling og har så megen interesse for læsning nu, at han sandsynligvis kan klare sig med lektiehjælp fremover. En tredje måde at tilrettelægge specialundervisning og den specialpædagogiske bistand på er ved at lade støtten foregå parallelt med den almindelige undervisningstid. I sådanne tilfælde bevarer eleven sin tilknytning til klassen, men modtager særligt tilrettelagt undervisning i det pågældende fag parallelt med den almindelige undervisning. Denne organiseringsform benyttes kun, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to ovenstående organisationsformer. Denne undervisning bør tilrettelægges således, at eleven ikke går glip af fagundervisning. Cecilie går i 5.klasse med i alt 26 elever. Der er flere elever i klassen, der har vanskeligheder enten i form af adfærd eller faglige vanskeligheder. Cecilie har skiftet klasselærer efter 4. klasse og hendes matematiklærer er på barselsorlov. Cecilie ligger fagligt i middelgruppen og hun er en pige, der har svært ved at koncentrere sig og som let bliver afledt af lyde i klassen og af sine egne tanker. Hun bliver voldsomt frustreret, når hun ikke kan klare opgaverne og bliver vred på kammeraterne. Da hun også ofte misforstår henvendelser, kommer hun ofte i konflikt med omgivelserne. Cecilie har brug for at arbejde i meget rolige omgivelser så i timer med almindelig arbejdsstøj i klassen går hun, efter instruktion fra klasselæreren, sammen med en ekstra lærer/pædagog ind i et grupperum for at arbejde med opgaver. Nogle gange er der flere elever med, andre gange arbejder hun alene og har måske brug for at få instruktionen selv. På temadage, hvor skemaet brydes op, bliver hun særlig urolig og har brug klare instruktioner specielt til hende og hun har brug for pauser. På stille dage kan hun være i klassen og arbejde. Såfremt lederen vurderer at barnets udvikling kræver særlig hensyntagen og at støtten har et omfang, hvor undervisningen kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden, kan lederen fremsende en ansøgning til Støtte & Forebyggelse om at sørge for yderligere specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 3
I Gladsaxe Kommune er det Støtte & Forebyggelse der vurderer den foregribende indsats. Det er den indsats der ydes i forhold til børn og unge der er særligt udsatte/truede i en afgrænset eller permanent periode. Barnet og den unge udviser signaler på at være i vanskeligheder. Vanskelighederne har stået på i en længere periode og der er brug for en specifik understøttende indsats. Den specialpædagogiske bistand (Læseskolen, Taleklasser, familieklasser eller familieskolen) kan også tage form af undervisning i både en almindelig klasse og en specialklasse. En sådan organisering betyder, at eleven fortsat har et tilhørsforhold til sin almindelige klasse. Dorte går i 3.klasse og har læse- og sproglige vanskeligheder. Dorte er en pige, der gerne snakker og deltager i kammeraternes leg og som er glad for at svømme. Hun har udviklet sig lidt sent mht. talesproget og har været tilknyttet tale/hørelærer en overgang, mens hun gik i daginstitution. I skolen var hun længe om at lære bogstaverne og nogle af dem er endnu ikke helt automatiserede. Selvom hun kan læse kortere sætninger nu, kan hun slet ikke følge med i sin klasse og hun er begyndt at fremstå som en trist pige, der undgår kammeraterne og isolerer sig. Skolen og forældrene er enige om, at hun vil have godt af en periode på Læseskolen, hvor hun kan arbejde intensivt med læsning og forhåbentlig komme tilbage til sin klasse bagefter. Støtte & Forebyggelse kan vurdere at der er behov for en indgribende indsats. Det er den indsats der ydes til børn og unge der er truede/behandlingskrævende. Barnet og den unge udviser signaler på at være i svære langvarige/permanente vanskeligheder og der er brug for en specifik særlig støtte og behandling. Den specialpædagogiske bistand kan herudover bestå i undervisning i en specialklasse eller i en klasse på en specialskole. Herved ophører elevens tilhørsforhold til en almindelig klasse, og al undervisning gives i specialklassen. En sådan klasse kan være placeret på en almindelig folkeskole, på en kommunal specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud alt afhængigt af elevens behov. Erik går i 8.klasse på en specialskole for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Eriks forældre opdagede, da han var tre år, at han ikke udviklede sig som andre børn og havde meget svært ved mange ting. Bl.a. havde han meget brug for rutiner og ritualer for overhovedet at kunne fungere. Erik kom i en specialbørnehave, hvor han udviklede sig meget. Han lærte fx at tale til andre og at beskæftige sig med andre ting end at stille biler op på en række. Undersøgelser af psykolog og børnepsykiater pegede på, at Erik dels var sent udviklet, dels havde store vanskeligheder med kontakt, kreativitet og kommunikation. For at udvikle sig havde han brug for et helt særligt miljø med en helt særlig pædagogik, forestået af erfarne lærere og pædagoger. Erik er glad for sin skole, han har lært at læse (3.kl. niveau) og han kan følge et dagsskema med aktiviteter, samt løse flere praktiske opgaver sammen med en anden J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 4
elev. Erik er meget optaget af computerspil, han kan også lide at se på flyvemaskiner. Han kan cykle og svømme, når der ikke er andre i svømmehallen. Erik vil have behov for en eller anden form for støtte det meste af sit liv. Han vil kunne have et beskyttet arbejde og bo i et bofællesskab med tilsyn. Endelig kan den specialpædagogiske bistand organiseres som en del af et dagbehandlingstilbud eller i forbindelse med en anbringelse. Dette forudsætter, at barnet er anbragt her af de sociale myndigheder. Mie har gået i almindelig folkeskole, hvor det de sidste to år gik rigtig skævt. Skolen forsøgte at støtte Mie med samtaler, specialundervisning og hun var sammen med sin familie tilknyttet familiebehandling. Da ingen af disse tiltag lettede Mies situation bor hun nu på et opholdssted med intern skole. Mie har faglige vanskeligheder, men er ikke dårligt begavet. Mies store sociale og emotionelle vanskeligheder og svingninger betyder, at hendes relationer til lærere, pædagoger og omsorgspersoner er særdeles skrøbelige. Hun reagerer kraftigt imod krav, og har meget vanskeligt ved at samarbejde, endsige oparbejde tillid til voksne. Jævnaldrende interesserer hende ikke, hvorimod hun søger ældre børn. Mie har brug for faglig undervisning, tilpasset hendes niveau på et givent tidspunkt og hun har brug for et miljø med voksne, der kan rumme hende med hendes styrker og mangler. Mie har brug for at udvikle sig socialt og emotionelt, men også fagligt for at kunne tilbageerobre noget af sin selvtillid og oparbejde muligheder fremover. Hvis elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, og undervisningen gives i en specialklasse eller på en specialskole, bør klassen her have en sådan størrelse, at der kan gennemføres differentieret undervisning, og så eleven har mulighed for at skabe sociale relationer til jævnaldrende. Mål, handlings- og evalueringsplaner for de anvendte foranstaltninger skal beskrives med henblik på at sikre barnets og den unges udvikling og effekten af foranstaltningen evalueres og dokumenteres. Visitationsårshjul og skolekonference Børn og unge, der modtager specialundervisning og specialpædagogisk bistand, revisiteres én gang om året. Støtte og forebyggelse har udarbejdet et årshjul for den årlige visitation vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Revisitationen påbegyndes hvert år den 1. november, visitation af nye børn starter den 1. december og hele processen forventes færdig i april måned året efter. For børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen, sker visitationen 2 gange om året. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 5
Støtte og Forebyggelse har udarbejdet nye arbejdsgange og procedurer for konferencer på skoleområdet. I skolekonferencerne deltager fagpersoner, der drøfter en problemstilling omkring et barn og dennes skolegang. Såfremt barnet bevilges specialundervisning eller specialpædagogisk bistand foregår det altid på en skolekonference eller ved bevilling af chefen for bestillerenheden.. Klagemuligheder Afgørelser om specialundervisning skal altid meddeles forældrene skriftligt. Hvis forældrene ønsker at klage over en afgørelse som er truffet omkring specialundervisning, har forældrene to muligheder. Hvis det handler om en afgørelse (specialundervisning i op til halvdelen af elevens undervisningstid), som er truffet af den enkelte skole (skoleleder) kan forældrene klage til Byrådet i Gladsaxe Kommune. Hvis det handler om en afgørelse (specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden, herunder specialklasser, specialskoler i og uden for Gladsaxe Kommune) som Byrådet har truffet, har forældrene mulighed for at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning er efter folkeskoleloven en uafhængig klagemyndighed. Klagenævnet træffer afgørelser i sager om tilbud om specialundervisning til elever i folkeskolen. Klagevejledning kan hentes på Klagenævnets hjemmeside www.klagenaevnet.dk Det frie skolevalg Det frie skolevalg gælder også for børn med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det frie valg begrænses dog af, at der er et relevant specialundervisningstilbud på den valgte skole, og under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, Byrådet i Gladsaxe Kommune har fastsat. Herudover er det frie valg også begrænset af, at der skal være plads på den valgte skole. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 6