Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND

Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-51-4 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92026-40-8 Forfatter: Projektgruppen Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den kroniske sygdom, som teksten omtaler.

Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Individuel opstartssamtale... 10 Modul 1: At leve med hjertesygdom... 11 Modul 2: Fysisk træning og hjertesygdom... 16 Modul 3: Livsstil og hjertesygdom... 17 Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom... 20 Modul 5: Pårørende til en person med hjertesygdom... 26 Individuel evalueringssamtale... 27 Litteratur... 28 Deltagere i projektgruppen... 29

Introduktion Dette dokument beskriver et gruppebaseret efterbehandlingsforløb for personer med blodprop i hjertet og hjertekrampe, som i fagsprog hører under kategorien iskæmisk hjertesygdom. Efterbehandlingsforløbet består af en kombination af teoretisk undervisning i emner som sygdomsforståelse, mad, motion, psykiske reaktioner, sociallovgivning mv. og et fysisk genoptræningsforløb. Beskrivelsen af det gruppebaserede efterbehandlingsforløb er målrettet underviserne på forløbet, men er skrevet i et sprog, således at den også kan læses af deltagerne. Efterbehandlingsforløbet tilbydes personer med iskæmisk hjertesygdom på et sygehus i Region Sjælland, hvis de opfylder kriterierne for deltagelse i forløbet (se s. 7). Efterbehandlingsforløbet kan også tilbydes i et samarbejde med én eller flere kommuner. Patientuddannelsen kan i praksis variere lidt fra sted til sted, da udbyderne har mulighed for at tilrette patientuddannelsen til lokale forhold. Forløbet skal opfattes som en del af det samlede hjerterehabiliteringsforløb. Efterbehandlingsforløbet består af to individuelle samtaler, et gruppebaseret teoretisk undervisningsforløb og et gruppebaseret fysisk træningsforløb. tilbudt enkelte ambulante kontrolbesøg i forbindelse med medicinregulering. For eksempel anbefales det, at personer indkaldes til et ambulant besøg ca. 6 uger efter udskrivningen med henblik på kontrol af blodtryk, blodprøvetagning, medicinregulering og depressionsscreening via HADS, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Udviklingen af dette efterbehandlingsforløb tager udgangspunkt i forløbsprogrammet for kronisk hjertesygdom. Forløbet er udviklet af en tværfaglig projektgruppe (se s. 29). Definition af patientuddannelse Efterbehandlingsforløbet hører under kategorien patientuddannelse og er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse. Forløbet er dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse. Tilbuddet»Livet med hjertesygdom«omhandler således udelukkende den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Personer, der opfylder deltagelseskriterierne, skal have tilbud om at påbegynde et rehabiliteringsforløb senest 14 dage efter udskrivelsen, jf. aftalerne i pakkeforløb for hjertesygdomme 1. Hjerteopererede må dog først påbegynde fysisk træning (modul 2) 4-6 uger efter operationen. Efterbehandlingsforløbet foregår på sygehuset og er en kombination af rehabilitering og patientrettet forebyggelse. Forløbet kan ikke stå alene og vil typisk være en del af de behandlingstilbud, som sygehuset tilbyder. For nogle personer vil det gruppebaserede efterbehandlingsforløb være det dominerende behandlingstilbud, mens andre vil følge et individuelt forløb i ambulatoriet. Det vil afhænge af sygdommens kompleksitet og behandlingsrespons. Personer, der deltager i det gruppebaserede efterbehandlingsforløb, vil typisk få 1 Pakkeforløb for hjertesygdomme beskriver nationale retningslinjer for det optimale forløb gennem udredning, behandling og rehabilitering for patienter med specifikke hjertesygdomme. Se link i litteraturoversigt s. 28. 4

Sundhedsstyrelsen definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Patientuddannelsen benævnes»livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb«for at sikre, at både deltagerne og offentligheden generelt opnår en umiddelbar forståelse af, hvad tilbuddet indeholder. Af samme årsag bruges betegnelsen efterbehandlingsforløb frem for patientuddannelse, fordi betegnelsen umiddelbart vækker genkendelse hos offentligheden. Der findes endnu ikke nogen klar evidens for effekten af patientuddannelsen, jf. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009:»Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering«. Dette tilbud er således ikke baseret på nogen evidensbaseret opskrift på en patientuddannelse, der har en sikker effekt. Dog findes der dokumenteret effekt af fysisk genoptræningsforløb i forbindelse med hjertesygdom. Forløbet følger dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger i førnævnte rapport omkring udvikling af patientuddannelser, hvilket blandt andet indebærer en fastlæggelse af en sundhedspædagogik, der er baseret på nyeste læringsteorier, en udnyttelse af gruppedynamikken i behandlingsøjemed mv. Tilbuddet vil endvidere blive monitoreret og evalueret, således at der vil være mulighed for at følge effekten. Der ligger således en forventning om, at forløbet kan være med til at producere ny viden til området. Uddannelsens formål et med forløbet er, at deltagerne og eventuelle pårørende tilegner sig en forståelse for sygdommen, sammenhængen med livsstil og sygdommens udvikling i et livsperspektiv, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til deres sygdomsforløb. Desuden er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres egen livssituation og på sigt opnår en for dem acceptabel livskvalitet. At styrke en sundhedsfremmende adfærd, som vil have betydning for deltagernes og deres familiers helbredstilstand. Med udgangspunkt i deltagernes forståelse af egen tilstand at styrke evnen til at søge sundhedsfaglig vejledning og hjælp, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne gennem deltagelse i forløbet tilegner sig viden og handlekompetencer vedrørende deres hjertesygdom, som indebærer, at de på sigt opnår en så høj grad af livskvalitet som mulig. At forløbet understøtter deltagerne i at opnå det bedst mulige funktionsniveau, både fysisk, psykisk og socialt, og at deltagerne oplever, at de står bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med iskæmisk hjertesygdom. At deltagerne orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer. At deltagerne gennemfører forløbet, og at det lykkes at nå de mål, som de har fastsat i forbindelse med den individuelle samtale. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter forløbet. 5

bl.a. hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerteklapsygdom, medfødt hjertesygdom, aortasygdom, arvelig hjertesygdom og åreforsnævring i benene. Beskrivelse af målgruppen Iskæmisk hjertesygdom betegner en hjertesygdom forårsaget af en utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjertets kranspulsårer, hvilket indebærer en nedsat blod- og iltforsyning til hjertet. Iskæmisk hjertesygdom skyldes åreforkalkning, som hænger sammen med arvelighed, risikofaktorer som forhøjet blodtryk og kolesterol og livsstilsfaktorer som rygning, usund kost og manglende motion. En åreforsnævring i hjertet kan forårsage følgende tilstande: En blodprop i hjertet, som i fagsprog kaldes akut myokardieinfarkt (AMI). En blodprop i hjertet kan opstå på grund af en rift i kranspulsåren, der danner en blodprop, og som på grund af en forsnævring i kranspulsåren blokerer blodforsyningen til hjertet. En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet og er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig hjælp. Hjertekramper, som i fagsprog kaldes angina pectoris. Hjertekramper er forårsaget af en nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen og giver smerter eller strammende fornemmelse i brystet. Det kan også vise sig på andre måder, som smerter i kæben eller ud i armen. Smerterne kommer typisk under fysisk eller psykisk belastning, og ubehaget forsvinder, når man slapper af eller indtager nitroglycerin. Hjertesygdomme er ofte alvorlige og er den næst hyppigste dødsårsag blandt danskerne. Mellem 150.000 og 200.000 danskere har kronisk hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet. Af dem lider ca. 100.000 af hjertekramper. De øvrige hjertesygdomme omfatter Behandlingen af iskæmisk hjertesygdom vil være en kombination af medicinsk, invasiv og/eller kirurgisk behandling, risikofaktorkontrol, fysisk træning samt en ændring af livsstilen. Invasiv behandling kan være en ballonudvidelse, hvilket indebærer en udvidelse af den forsnævrede kranspulsåre via indføring af et kateter. Kirurgisk behandling kan være en by-pass operation, hvor man leder blodet uden om et forsnævret område via en anden blodåre. Risikofaktorkontrol indebærer blandt andet nedsættelse af blodtrykket, kolesteroltal og regulering af blodsukkeret ved sukkersyge. Fysisk træning består af 12 uger superviseret træning. Ændring i livsstilen indebærer rygestop, sund mad og motion. Pædagogik Patientuddannelsen er baseret på Principperne for sundhedspædagogik, Region Sjælland, som kan downloades fra www.regionsjaelland.dk. Undervisningsform Forløbet er gruppebaseret og opbygget i moduler. Dog indledes og afsluttes forløbet med en inviduel samtale. Deltagerantal Der kan deltage max. 16 deltagere og deres pårørende på et modul, dog max. 24 deltagere i alt på et modul, dvs. at hvis alle deltagere ønsker, at deres pårørende deltager, kan der max. være 12 deltagere på holdet. Dette deltagerantal gælder for alle moduler. Pårørende kan af pladsmæssige årsager ikke deltage på modul 2, som er det fysiske træningsmodul. Der skal være min. 8 deltagere tilmeldt, for at et hold kan oprettes. 6

Inddragelse af pårørende Som udgangspunkt opfordres pårørende til at deltage på alle moduler, hvis deltagerne ønsker dette. Undtaget er dog modulet»fysisk træning og hjertesygdom«, da de fysiske rammer ikke kan rumme et stort antal deltagere. Særlige behov hos målgruppen Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med en hjertesygdom, dvs. at der både kan være deltagere, der er nydiagnosticerede, og andre, der har flere års erfaring med at leve med sygdommen. Efterbehandlingsforløbet er målrettet personer, der kan tale og forstå dansk på et niveau, som gør, at de kan profitere af tilbuddet. Der er for øjeblikket ikke udviklet særlige tilbud for grupper af personer med særlige behov. Hvis et sådan behov opstår, kan det være nødvendigt at udvikle særlige tilbud for en sådan gruppe. I de tilfælde hvor en person har særlige behov, kan man vurdere, hvorvidt personen kan profitere af en indviduelt baseret patientuddannelse i et ambulatorium, hos egen læge eller i et kommunalt tilbud. Krav til underviserne på forløbet Det fremgår under de enkelte moduler, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Den ansvarlige sygeplejerske for forløbet deltager på alle de teoretiske moduler, dvs. modul 1 og 3-5. Det vil som udgangspunkt være den ansvarlige sygeplejerske for uddannelsen, som har de sundhedspædagogiske kompetencer til at undervise efter de sundhedspædagogiske principper beskrevet på s. 6. Det indebærer, at hun/han har gennemført regionens sundhedspædagogiske uddannelse. Underviserne på efterbehandlingsforløbet skal desuden have specialistkompetencer inden for området hjertesygdomme for at kunne undervise på forløbet. Kriterier for deltagelse på forløbet Efterbehandlingsforløbet»Livet med hjertesygdom«er et tilbud, som skal tilbydes alle patienter, der har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom. Der er tale om hjerterehabilitering i fase 2, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Hjerterehabilitering under indlæggelse (fase 1). Ambulant hjerterehabilitering i sygehusregi eller i kommunalt regi (fase 2). Den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase i kommunalt regi (fase 3). Forløbet indgår som en del af hjerterehabiliteringstilbuddet, dvs. det behandlings- og genoptræningsforløb, som følger efter det mest akutte behandlingsforløb. Det indebærer, at personer, der ønsker at deltage på forløbet, typisk deltager umiddelbart efter en indlæggelse. Egen læge kan dog henvise til forløbet op til et år efter en indlæggelse, hvis behovet for deltagelse af egen læge vurderes som relevant. Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet af en forværring i tilstanden, vil det dog være muligt at påbegynde forløbet igen. Hvorvidt det vil være relevant at begynde forfra på forløbet eller kun deltage i manglende moduler vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvem kan henvise til forløbet? Det er en sundhedsfaglig person, der vurderer, om en person tilhører målgruppen for efterbehandlingsforløbet og vurderes til at kunne profitere af forløbet. Der kan være tale om enten egen læge eller sundhedsfaglig person på sygehusafdeling eller i ambulatorium. Vurderingen af tilstanden er ikke endelig, da tilstanden kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Den enkelte person bør inddrages i de konkrete overvejelser. Hvis egen læge ønsker at henvise personen til forløbet, sendes henvisningen til ambulatoriet eller afdelingen på det sygehus, som udbyder forløbet. En person kan således ikke tilmelde sig efterbehandlingsforløbet, men kan henvende sig til egen læge, som kan vurdere, om personen hører til målgruppen. 7

Opbygning og varighed af forløbet Efterbehandlingsforløbet består af en individuel opstartssamtale, et gruppebaseret fysisk træningsforløb, 3 gruppebaserede moduler af forskellig varighed, et modul målrettet pårørende og en individuel evalueringssamtale. Modulerne tilbydes over en periode på 12 uger. Det anbefales, at modulerne tilbydes i den rækkefølge, der er vist i oversigten over forløbet, men det vil være op til det enkelte sygehus at planlægge spredningen af modulerne over de 12 uger. Modul 1 At leve med hjertesygdom - 1 dag. Modul 2 Fysisk træning og hjertesygdom - 2 mødegange ugentlig a 1 times varighed over en periode på 12 uger. Modul 3 Livsstil og hjertesygdom - ½ dag (3½ time). Modul 4 Fremtiden med hjertesygdom - 1 dag (5½ time). Den individuelle opstartssamtale skal finde sted senest 14 dage efter udskrivelse. Modul 1 og 3-5 tilbydes, når forløbet udbydes. Modul 2 indgår som en del af den genoptræningsplan, som udarbejdes for alle patienter, der udskrives med en iskæmisk hjertesygdom. Optimalt henvises indlagte patienter til modul 2 allerede inden udskrivelsen, således at de hurtigt kan komme i gang med det fysiske træningsforløb. Det er kun deltagere, der har behov for at deltage på modul 2, som får udarbejdet en genoptræningsplan. Tilbuddet er fleksibelt således, at det er muligt at følge hele forløbet, såvel som det er muligt kun at følge enkelte moduler. Det optimale udbytte opnås dog kun ved at følge forløbet i sin helhed. Alle deltagere, som tilhører målgruppen, vil som minimum få tilbudt en individuel opstartssamtale og evalueringssamtale. Forløbet skal betragtes som en del af den medicinske behandling, hvorfor det anbefales at følge alle moduler. Tilbuddet er dog gjort fleksibelt, da der kan være helt særlige forhold for den enkelte deltager, der gør det hensigtsmæssigt, at de kan nøjes med at følge enkelte moduler. Modul 5 Pårørende til en person med hjertesygdom - 2 timer. 8

Oversigt over efterbehandlingsforløbet Modul 2 Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Individuel opstartssamtale Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 1: At leve med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 3: Livsstil og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 5: Pårørende til personer med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Individuel evalueringssamtale Evaluering af efterbehandlingsforløbet Efterbehandlingsforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Evalueringsmetoden vil være baseret på både kvantitative data og kvalitative besvarelser. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet, såvel som effekten af forløbet måles over de 12 uger, som forløbet varer. 9

Individuel opstartssamtale et med den inviduelle samtale er følgende: At vurdere deltagerens motivation, og hvorvidt deltageren forventes at kunne profitere af tilbuddet. At samstemme behandlerteamets forventninger med deltagerens. At diskutere patientens individuelle mål for kursusforløbet og afstemme forventninger. Forløbet er en del af behandlingen, og derfor bør alle deltagere som udgangspunkt deltage i hele forløbet for at få det fulde udbytte af behandlingen. Der kan dog være særlige forhold, der gør, at deltagerne udvælger enkelte moduler. Det er således vigtigt, at den sundhedsprofessionelle understreger vigtigheden af, at alle deltager i hele forløbet. et med den individuelle samtale er derfor, at alle deltagere, som forventes at kunne profitere af forløbet, tilmelder sig hele forløbet, medmindre andet taler herfor. Samtalen tilbydes max. 2 uger efter udskrivelsen. Opstilling af mål for kursusforløbet. Vurdering af motivation. Vurdering af behandling og fastlæggelse af behandlingsplan. Vurdering af eventuelle særlige behov, f.eks. indviduelle samtaler. Indhold Ved den individuelle opstartssamtale vil behandleren tale med deltageren om behandlerteamets forventninger til deltageren, og deltagerens forventninger til forløbet. Desuden vil deltagerens behandlingsforløb og fremtidige muligheder blive drøftet. Desuden vil deltageren få målt værdier som BT, puls mv. Ved afvigelse håndteres dette efter lokale retningslinjer. Det er den sundhedsprofessionelles vurdering ved hver enkelt samtale, i hvilket omfang nedenstående emner skal gennemgås afhængig af den enkeltes situation og det videre forløb. De emner, som typisk indgår i samtalen er: Samtale om gensidige behov og forventninger til det videre forløb. Information om forløbets formål og indhold set i relation til hele behandlingsforløbet. Måling af følgende værdier: BT (blodtryk), puls, vægt og taljemål samt lipider og levertal. Evaluering af effekten af den hidtidige behandling. Gennemgang af medicin, herunder virkning, bivirkninger, vigtigheden af at indtage den rigtige medicin, evt. afprøvning af nitroglycerin, snak om potensfremmende medicin, virkning mv. Vurdering af hvorvidt deltagerne har behov for en indviduel samtale med klinisk diætist, socialrådigver eller psykolog (denne vurdering gentages ved evalueringssamtalen, således at deltagerne har mulighed for at tage imod et sådan tilbud, selv om de har afslået tilbuddet på dette tidspunkt). Vurdering af om deltagerne kan have glæde af AKskolen i Næstved. Behandlingsplan (mål for fremtiden, egen læge, kommunale tilbud mv.) Orientering om risikofaktorer, livsstil mv. Varighed 1 time. Behandler Sygeplejerske eller læge. 10

Modul 1: At leve med hjertesygdom et med modul 1 er, at deltagerne introduceres til efterbehandlingsforløbet og opnår en grundlæggende forståelse for deres hjertesygdom og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. Modul 1 består af følgende fire emner: Introduktion til forløbet Sygdomsforståelse Psykiske reaktioner på hjertesygdom Kort introduktion til Råd om ret og regler. Varighed Modul 1 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelte sessioner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 1: At leve med hjertesygdom 9:30-10:45 Introduktion til forløbet 10:45-11:00 Pause 11:00-12:00 Sygdomsforståelse af hjertesygdom 12:00-12:45 Frokost m. mad 12:45-13:30 Psykiske reaktioner på en hjertesygdom 13:30-13:45 Pause 13:45-14:30 Psykiske reaktioner på en hjertesygdom - fortsat 14:30-15:00 Kort introduktion til»råd om ret og regler«11

Modul 1 Lektion A:»Introduktion til forløbet«et med dette indlæg er, at deltagerne introduceres til forløbet og den sundhedspædagogiske tilgang, som forløbet er baseret på. At deltagerne introduceres til forløbet. At deltagerne støttes i at tage vare på sig selv og tage medansvar for eget sygdomsforløb. At deltagerne støttes i at genoptage sine daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Velkomst Præsentation af forløbet Præsentation af hinanden Afstemning af forventninger Brainstorm ift. emner - evt. via»post-it metoden«prioritering af emner, som er blevet foreslået Kort præsentation af Helbredsprofilen. Underviser Sygeplejerske (ansvarlig for forløbet), eventuelt deltager også personer med erfaring med at leve med hjertesygdom. 12

Modul 1 Lektion B:»Sygdomsforståelse af hjertesygdom«et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for deres hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en viden om hjertets anatomi og fysiologi ift. hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig viden om årsager til hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en viden om behandlingsformer ift. hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. At deltagerne bliver i stand til at forebygge en forværring af deres sygdom ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for deres helbredstilstand. At deltagerne tilegner sig viden og metoder til at håndtere symptomer i hverdagen. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af undervisernes faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og fysiologi (det normale hjerte) ift. hjertesygdom Patofysiologi (det syge hjerte) ift. hjertesygdom Symptomer (herunder også handlemuligheder ift. symptomer, vurdering af symptomer) Akut forværring af sygdommen Årsager til hjertesygdom, herunder risikofaktorer som arv, rygning, diabetes, forhøjet blodtryk, kost, motion og kolesterol Prognose Behandlingsmuligheder Medicin Søvn, seksualitet mv. Gennemgang af Helbredsprofilen og dens tilbud for personer med hjertesygdom Helbredsprofilens muligheder. Underviser Sygeplejerske og/eller læge, evt. med personer, som har erfaring med at leve med hjertesygdom. At deltagerne bliver i stand til at vurdere deres helbredstilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan den kan bruges i forhold til at mestre en hjertesygdom. 13

Modul 1 Lektion C:»Psykiske reaktioner på hjertesygdom«motivation og barrierer for ændring af livsstil og vaner. et med dette indlæg er, at deltagerne får en forståelse for de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge med det at have en hjertesygdom. Dermed står deltagerne bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med hjertesygdom. Seksualitet og samliv. Hverdagen med hjertesygdom. Deltagerne introduceres for de kognivitive værktøjer på Helbredsprofilen, som kan bruges i forbindelse med håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne orienteres om de psykiske reaktioner, der kan ses i forbindelse med en hjertesygdom. Underviser Psykolog og sygeplejerske (tovholder). At deltagerne opnår kompetence i at vurdere, hvorvidt en psykisk reaktion er normal eller om de bør søge hjælp. At deltagerne tilegner sig metoder til håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne opnår viden om, hvad det vil sige at leve med hjertesygdom i hverdagen. At deltagerne opnår en forståelse for omgivelsernes reaktion på hjertesygdom. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Reaktion på sygdommen i de forskellige faser. Psykiske reaktioner, herunder krisereaktioner, angst mv. 14

Modul 1 Lektion D:»Kort introduktion til Råd om ret og regler«et med dette indlæg er kort at introducere deltagerne for nogle få, men vigtige problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning. At deltagerne kort introduceres til enkelte problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning, som kan være relevante at have kendskab til hurtigst muligt, når man har en hjertesygdom. Indhold Indlægget vil foregå som en kort præsentation af nedenstående emner. Sygemelding Rejseforsikring, kritisk sygdom mv. Tilskudsordninger m.m. Reglerne omkring en 56-aftale. Varighed 30 min. (15 min. oplæg + 15 min. spørgsmål) Underviser Socialrådgiver. 15

Modul 2: Fysisk træning og hjertesygdom et med dette modul er at styrke deltagernes fysiske funktionsniveau gennem bl.a. styrke- og konditionstræning. et med fysisk træning er at øge eller fastholde deltagernes tidligere funktionsevne, tilpasset den enkelte deltagers ønsker, ressourcer og behov. Målet, er at deltagerne bliver motiveret til livslang, øget fysisk aktivitet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som fysisk træning i et lokale med styrke- og konditionstræningsudstyr. Der arbejdes ikke udelukkende i dertil indrettede lokaler, men også på andre arealer såsom trapper og udendørs. Deltagerne gennemfører fysiske øvelser efter aftale med fysioterapeuten og i overensstemmelse med den fastsatte genoptræningsplan. At give muligheden for at afprøve fysisk formåen og forskellige motionsformer i trygge omgivelser. At deltagerne lærer at tackle deres eventuelle angst generelt og under motion. At inspirere og motivere til fastholdelse af nye motionsvaner efter endt genoptræning. At forbedre prognosen og undgå genindlæggelser. At bibringe deltagerne viden om betydningen af livsstil og adfærd mhp. på sundhedsfremme og forebyggelse. At forbedre den fysisk arbejdskapacitet. De emner, som typisk indgår er: Måling af deltagernes arbejdskapacitet ved brug af symptomlimiteret arbejdstests, dvs. tests hvor deltagernes arbejdskapacitet vurderes, f.eks. via Borg 15 cykeltest, 6 minutters gangtest og/eller arbejds- EKG. Oplæring af deltagerne i at bruge Borg skalaen under træning til at vurdere eget træningsniveau. Præsentation og gennemførsel af dynamiske styrketræningsøvelser. Præsentation og gennemførelse af kredsløbstræning. Præsentation og gennemførelse af udspændingsøvelser- og afspændingsøvelser. Afprøvning af forskellige træningsformer, f.eks. stavgang, samt skridttæller mv. Introduktion til træningsdagbog og træningsplan som værktøjer til at opnå fastlagte mål. Hvordan får man opøvet en hverdagsrutine, hvor motion indgår som en naturlig del? Varighed Fysisk træningstilbud 2 gange om ugen a 1-1½ times varighed igennem 12 uger. Underviser Fysioterapeut. 16

Modul 3: Livsstil og hjertesygdom et med dette modul er, at deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem hjertesygdom og livsstil. Desuden er formålet, at deltagerne får redskaber til at forbedre og fastholde en mere hensigtsmæssig livsstil. Modul 3 består af følgende to emner: Motion og hjertesygdom Madens betydning ved hjertesygdom. Varighed Modul 3 har en varighed på 3½ time (kl. 12:30-16:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 3: Livsstil og hjertesygdom 12:30-14:00 Motion og hjertesygdom 14:00-14:30 Pause 14:30-16:00 Madens betydning ved hjertesygdom 17

Modul 3 Lektion A: Motion og hjertesygdom et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en teoretisk forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi såvel som vigtigheden af at være i god fysisk form, når man har en hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi. At deltagerne introduceres til metoder til at vurdere grænserne for deres egen fysiske formåen. At deltagerne introduceres til velegnede sportsgrene, træningsmetoder ift. hjertesygdom mv. At deltagerne får en forståelse for egen motivations indflydelse på aktivitetsniveauet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og træningsfysiologi Angst Motivation Hjælpeværktøjer (skridttæller, træningsdagbog mv.) Styrketræning og hjertesygdom Konditionstræning og hjertesygdom Grænser for fysisk træning (smerter mv.) Valg af motionstyper, sportsgrene Helbredsprofilens muligheder. Varighed 1½ time. Underviser Fysioterapeut. 18

Modul 3 Lektion B:»Madens betydning ved hjertesygdom«et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for madens indflydelse på hjertesygdommen, herunder en forståelse for madens næringsindhold, og hvordan man kan sammensætte maden for at undgå elementer, som kan forværre sygdommen, og tilføje elementer, som har en positiv indflydelse på sygdommens udvikling. et er desuden, at deltagerne får praktiske redskaber til omlæggelse og fastholdelse af madvanerne. Drikkevarer, søde sager, nødder og snacks. Mål: vægt, taljemål og BMI. Slankemad (måltidsfrekvens, portionsstørrelser, kur vs. omlægning af vaner). Helbredsprofilens muligheder. Mulighed for individuel vejledning Varighed 1½ time. At deltagerne får en forståelse for, hvad hjertesund mad er. Underviser Klinisk diætist. At deltagerne opnår kompetencer i at læse varedeklarationer. At deltagerne får gode råd om, hvordan man tilbereder hjertesund mad i praksis. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Hjertesund mad, herunder gennemgang af fedtkvalitet og -mængde, samt betydningen af fisk, frugt, grønt, fibre og fuldkorn. Indkøb (varedeklarationer, færdigretter vs. hjemmelavet mad, fastfood mv.). Tilberedning af maden. 19

Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom et med modul 4 er rettet mod deltagernes fremtid, og hvor dialogen i høj grad omhandler, hvordan man kan leve med en hjertesygdom. Modulet tilbydes midtvejs/i slutningen af behandlingsforløbet, dvs. ca. 8 uger efter udskrivelsen. Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom 9:30-11:45 Opsamling på forløbets indhold samt introduktion til handleplaner Varighed Modul 4 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i dette program for dagen. 11:45-12:15 Frokost 12:15-13:00 Råd om ret og regler 13:00-13:15 Pause 13:15 13:45 Hvad kan Hjerteforeningen tilbyde? 13:45-14:15 Hvad kan kommunerne tilbyde? 14:15-15:00 Afsluttende opsamling og evaluering 20