Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014



Relaterede dokumenter
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Udviklingsplan for Lind Skole

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Timring Læringscenter

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplan for inklusion jan 2018

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Strategi for Sprog og Læsning

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Tema Beskrivelse Tegn

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Brande, 2012 november

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan Skalmejeskolen Skalmejevej Sunds. Tlf:

Sprog- og læsepolitik

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Fælles indsatsområder

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Kvalitetsrapport 2010/2011

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Allerslev Skole uddannelsesplan

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Sprog- og Læsestrategi

Fokusområder

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kvalitetsrapport 2013

Skolens handleplan for sprog og læsning

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Forord. Læsevejledning

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Sortedamskolens ressourcecenter

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Nordbyskolens evalueringsplan

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Brobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Transkript:

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud. Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Status: Vi arbejder med holddannelse, og vi yder støtte fra vores støttecenter, således elever med udfordringer af forskellig art hjælpes. Vi har en pædagog ansat til at arbejde med inklusion, hvilket vi har gode erfaringer med. Vi har netop fået en lærer færdig med AKT uddannelsen, og hun skal give lærerne sparring omkring både enkelte elever og hele klassers trivsel. Hun arbejder også med eleverne og klasserne sammen med klasselæreren. Vi har meget fokus på den gode oplevelse både i forhold til elever og kollegialt, ligesom vi har en anerkendende tilgang. Vi arbejder med kollegaobservation med efterfølgende sparring. Vi har fokus på klasserumsledelse. Vi har et barn, der er enkeltinkluderet. Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: God trivsel på skolen Færre elever udskilles til et specialiseret tilbud Flere elever rummes på skolen Udvikling af brugen af holddannelsestimerne. Udvikling af læsevejleder og AKT vejleders funktioner på skolen, således deres viden og læring kommer endnu mere i spil. Lektiecaféen bliver et aktiv for eleverne, et hyggeligt og godt læringssted. Der skal være lektiecafé 4 dage om ugen. Vi vil gøre brug af eksterne fagpersoner, vi har et godt samarbejde med PPR. Dette tætte samarbejde i teams og med SFO skal sikre, at vi ser det hele barn og handler derefter. Vi bruger elementer fra både PALS og LP i vores målrettede arbejde med enkelt elever. Vi arbejder videre med undervisningsdifferentiering. Elever med forskellige problematikker inkluderes i klassens fællesskab. At både forældre og elever er åbne og forstående over for forskellighed. Eleverne får både social og faglig støtte, således de trives.

Vi evaluerer indsatserne i teams og på PR-møder. I forhold til AKT vejleder og læsevejleder evalueres deres indsats i forbindelse med MUS. De enkelte klasser evaluerer på klassemøder, hvor man taler med eleverne om, hvor stort et udbytte, de har haft af et AKT forløb. I forhold til inklusion evaluerer vi det sammen med forældre og PPR. Årsmål 2. 95 % målsætningen Udfordring: I Herning Kommune er ca. 90 % af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i 2011. For at understøtte målsætningen er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på Det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Mål: at 91 % af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse at 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse at sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5 % af børnene, der har behov for en fokuseret sprogindsats at der i forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogiske indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes Status: Vi er netop færdige med Kildebakkeskolens handleplan for sprog og læsning, som baserer sig på Herning Kommunes handleplan og CKF erne. Vi har indkøbt gode materialer til at fremme forskellige læsestrategier. Vi har læsebånd i perioder. Vores læsevejleder har både undervisningstimer og vejledningstimer, samt et fast punkt på dagsorden til PR. Vi arbejder målrettet med at højne elevernes motivation, bl.a. via undervisningsdifferentiering, læringsstilsmaterialer og CL. Vores elever klarer sig godt i de nationale test og de diagnostiske. Børnehave, SFO og skole er fusioneret og er i gang med at udarbejde et fælles værdi grundlag vi har vedtaget følgende værdier: Trivsel, Læring og Engagement.

Kvalitetsmål / mål: Handleplan for sprog og læsning implementeres Eleverne oplever glæde ved at kunne læse og tilegne sig viden via læsning Eleverne skal fortsat klare sig godt i test Værdigrundlaget er udarbejdet og implementeres Eleverne er engagerede og motiverede for at lære Handleplan / tiltag: Handleplan for sprog og læsning gennemgås og drøftes på PR og i teams. Vi holder fokus på læsning i alle fag, og vi fortsætter med læsebånd. Vi arbejder med dialogisk oplæsning i Børnehave, SFO og skole. Alle klasser har en ugentlig udlånstime på skolebiblioteket, hvor der bl.a. læses højt. Eleverne sætter læsemål og bruger læsekontrakterne på intra. Vi arbejder videre med CL-strukturerne. Vi vil afholde forskellige læseevents i løbet af næste skoleår. Vi har en pædagog, som har timer i børnehaven sammen med førskolebørnene(august-marts) med det formål, at overgangen til SFO/skole er lettere. Vi har fælles pædagogisk dag med børnehaven, hvor vi arbejder med de tiltag, vi er fælles om for at have fokus på det gode børneliv og børnenes udvikling. Der arbejdes med læsning og læseforståelse i alle fag. Der er et samarbejde mellem læsevejleder og sprogkoordinatorer i SFO og børnehave. Elevernes læsekompetencer fremmes, og de udviser lyst til at læse. Stort udlån fra skolebiblioteket. Mange børn bruger lektiecaféen. Vi evaluerer på fælles pædagogiske møder med SFO, PR og i teams. Vi følger elevernes resultater i test. Vi observerer børnene, når de læser, og er i dialog med dem om udbyttet og oplevelsen af det læste. Vi dokumenterer via portefølje og læsekontrakter, hvilket også er en del af skolehjem-samtalerne. Årsmål 3. Skolens egen opfølgning på Kvalitetsrapporten

Status: Samarbejdet mellem skole og SFO er stadig et fokusområde. SFOén er fusioneret med børnehaven, hvorfor samarbejdsrelationerne er udvidet. Vi har derfor afholdt en pædagogisk dag for skole, SFO og børnehave, hvor vi i fællesskab har udarbejdet nye fælles værdier. Trivsel, læring og engagement. Kvalitetsmål / mål: At de nye fælles værdier implementeres og præger institutionernes hverdag. At skabe og styrke fællesskab, samhørighed og samarbejde mellem de tre enheder. Handleplan / tiltag: Der skal udarbejdes værdigrundlag på fælles pædagogiske møder/dage. Fælles aktiviteter, gensidig respekt og forståelse for hinandens arbejde. Evalueres i ledelsen. Årsmål 4: Motorik Vi ser, at mange børn ikke har en alderssvarende motorik

Status: Der har i skoleåret 12/13 været øget fokus på motorik bl.a. i idrætsundervisningen, men også generelt i aktiviteterne i SFO og skole. Vi har indkøbt mange gode materialer til motorik. I forbindelse med et fælles pædagogisk møde har vi fået et oplæg af en fysioterapeut. SFO har et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Vi har haft en dag, hvor de store elever underviste de yngste elever og de ældste børnehavebørn. Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Alle kan hinke, slå kolbøtter, kaste og gribe en bold Alle kan klippe efter en streg, holde rigtigt på en blyant og farvelægge Alle skal kunne tage et motorikdiplom i idræt Eleverne i indskolingen tager et diplom i finmotorik Der arbejdes med motorikkurser i idræt, hvor eleverne motiveres til at tage et diplom. Der udarbejdes et kursus i finmotorik til indskolingen, hvor eleverne kan tage et diplom. Motorik indgår som en fast del af årsplanen i idræt. Man tænker motorik ind i aktiviteterne i såvel SFO som skole. Vi ser mere sikre og aktive børn, som har en større kropsbevidsthed. Vi ser børn, der tør udfordre sig selv. Børnene bliver bedre til at koncentrere sig og holde fokus. De testes i forhold til at tage et diplom. Vi evaluerer i team og på fælles pædagogiske møder. Årsmål 5. Intra

Status: Vi har fået indført både elevintra og forældreintra. Personalet er godt i gang med at brug intra som platform. Forældre og elever har taget godt imod intra som et kommunikationsredskab. Kvalitetsmål / mål: Intra fungerer som fælles platform. Indførelse af flere af intras muligheder og funktioner, så som elevplaner, kontaktbøger, samlemapper m.m. Vidensdeling blandt personalet, så der opnås større fortrolighed med intra. Eleverne bruger intra som arbejdsredskab til afleveringer og opbevaring af dokumenter m.m. Handleplan / tiltag: Vi afsætter tid på personalemøder til intra, vores medievejleder deltager i kurser og holder sig ajour. Vi tager fælles beslutninger omkring brugen af intra, således alle ved, hvad der forventes af dem. Mere aktivitet på intra. At intra bliver brugt som fælles platform. Det evalueres løbende på personalemøder og i skolebestyrelsen.

Skema til udfyldelse af Udviklingsplanen - Tiltag Hvilke tiltag deltager skolen i / arbejder skolen med i 2013-2014? Ja Entreprenørskab LP PALS Læsning i alle fag Strategi og handleplan for sprog og læsning Team-samarbejde Ta' Pulsen Undervisningsdifferentiering Internationalisering Linjer i udskolingen Ipads Motivation af drenge Holddannelse Test af Cloud-løsning Undervisningsassistenter Nateku First Lego League Har skolen tilmeldt elever til 'Tilbud til elever med særlige forudsætninger'? x Andre væsentlige tiltag: Motorik