Pædagisk læreplan for Kernehuset ½ - 6 år.
Indholdsfortegnelse: Beskrivelse af Kernehuset: Beliggendhed. Børnegruppe. Personalegruppe. Vores læringssyn:... Hvordan lærer børn. Hvordan støtter vi,, børns læring. Vores læringsmiljø. Æstetisk. Stimulerende. Praktisk. Pladsmæssigt. Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Barnets sociale kompetencer... 3. Barnets sprlige kompetencer.... 4. Barnets udvikling af krop bevægelse..... 5. Barnets kendskab til, oplevelser erfaringer med naturen naturfænomener. 6. Barnets udvikling af kulturelle udtryksformer kendskab til kulturelle værdier... 3-6 år: 1. Barnets alsidige personlige udvikling.... 2. Barnets sociale kompetencer... 3. Barnets sprlige kompetencer 4. Barnets udvikling af krop bevægelse... 5. Barnets kendskab til, oplevelser erfaringer med naturen naturfænomener. 6. Barnets udvikling af kulturelle udtryksformer kendskab til kulturelle værdier.. Vores 2 fokusområder: Barnets sociale kompetencer Inklusion Barnets sprlige kompetencer.... Tematisk sprarbejde Kernehusets kerneydelse: Trafik:... Kernehuset har udarbejdet trafikpolitik, som vi arbejder ud fra. Vi vil lære børnene, hvordan man begår sig i trafikken. Børn med dansk som andet spr:... Børn med særlige behov:... Overgang fra vuggestue til børnehave. Skolegruppe:... Hvad lærer vi børnene i skolegruppen. Dokumentation:.. Hvilke metoder bruger vi i Kernehuset for at dokumentere vores arbejde. Evaluering af læreplanen:..... SIDE 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 23 25 26 27 27 2
Beskrivelse af Kernehuset: Beliggenhed: Kernehuset er beliggende i Hundige tæt på Hundige station Hundige Strandpark, hvor der er skov, hede, strand 2 havne. Kernehuset Grønlykkeparken 35 2670 Greve Tlf: 43 90 05 47 Børnegruppen: Børnegruppen består af børn på ½-2 år 3-6 år. Vi har ca. 85 børn i institutionen. 30 vuggestuebørn 55 børnehavebørn 49 drenge 36 piger. Ca. halvdelen af børnene er etnisk danske den anden halvdel er to-sprede børn fra mange forskellige lande. Der tales 16 forskellige spr i Kernehuset, men som udgangspunkt taler vi alle dansk. Størstedelen af forældrene til to-sprede børn taler dansk. Fokus: Børn fra 3 år, der ikke går i institution, hvor én af forældrene ikke er i arbejde, hvor det vurderes at barnet har brug for hjælp til at lære det danske spr, tilbydes 30 timer i Kernehuset. Fokus er ud over børnegruppen, beskrevet ovenfor, men er fuldt integreret med de andre. Personalegruppen: Hovedparten af personalet er etnisk danskere, men vi har enkelte to-sprede medarbejdere ansat. Vi har integrationsmedarbejder i Kernehuset, som hjælper os med at lære to-sprede børn det danske spr som andet spr, som bygger bro mellem de danske medarbejdere to-sprede forældre. Der er ansat 2 medarbejdere til Fokus. 3
Vores læringssyn: Hvordan lærer børn? Læring er den viden, erfaring de færdigheder børnene erhverver sig gennem samspil med andre børn. I de rette omgivelser lærer børn, når de udviklingsmæssigt er klar til det, når de er motiverede. Børn lærer i samværet med andre børn/ gennem leg, konflikter, kommunikation gennem sociale aktiviteter. Børn lærer ved at iagttage afprøve, hvad andre gør siger. Børn lærer af at være sammen med anerkendende børn. Hvordan støtter vi,, børns læring? Vi støtter børns læring ved at: Være anerkendende. Være lyttende. Lade børnene lege. Vejlede børnene. Have voksenstyrede aktiviteter. Skabe en forudsigelig hverdag. Lade dem opleve gentagelser. Forberede børnene på nyt. Give børnene valgmuligheder. Stimulere deres nysgerrighed. Støtte børnene i konfliktløsninger. Støtte dem i at turde. Være gode rollemodeller. Tage udgangspunkt i børnenes spor. 4
Vores læringsmiljø: Kernehuset er et stort hus med mange rum. Vi har 5 stuer: Spirerne, Larverne, Blomsterne, Bierne, Brumbasserne alrummet. Samtidig med at stuerne fungerer som stuer for de børn, der går på stuen, har de så forskellige funktioner. Samlings-rum, Modul-rum, konstruktions-legerum, gulvlege, værksted, stillege, skolelokale osv. Vi har et Tysssh-rum. Et stille-rum, som bruges til sprstimulering. Her er pædagiske lærespil 2 pcére til børnene med lærespil. Vi har så en stor legeplads med mange rum vores nærområde. Nærmere beskrivelse af rummenes anvendelse står i virksomhedsplanen. Æstetisk. Vi har pæne behagelige omgivelser, hvor vi har lyst til at være som lægger op til, at vi passer på vores ting. Vi dekorerer vores rum med billeder af børnene ting børnene har lavet, gerne i børnehøjde. Stimulerende. Børnene er hele tiden omgivet af engagerede, som kan støtte lære dem. Legetøjet står let tilgængeligt, i børnehøjde, så børnene kan se det selv kan tage det. Praktisk. Åbne stuer giver valgfrihed til at fra- eller tilvælge uro gør det lettere for alle at rumme meget aktive børn. Pladsmæssigt. Vi har store lyse rum i hele institutionen. Vi har et alrum som samlingspunkt for hele institutionen som udtrykker en positiv atmosfære. Legepladsen har aktiviteter til alle aldersgrupper. 5
Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: Barnets alsidige personlige udvikling. Vi vil støtte børnene i at: Få et højt Selvværd/ selvtillid Formiddag eftermiddag. Vi sidder på madrassen eller på gulvet, hvorved vi signalerer at vi er nærværende hvor tiden udelukkende er til dem. Vi er sammen med børnene efter deres behov, hvor vi kigger i bøger, leger med legetøj, griner, tumler fantaserer. De på stuen sidder sammen med børnene Børnene føler at de er en værdi i sig selv, når vi er sammen med dem på deres egne betingelser, efter deres egne behov. Vi lytter til børnene, lærer dem, skaber muligheder for samspil med de andre børn. Når børnene er tæt på de, føler de en tryghed der gør, at de er i stand til at lære udforske. 4 Glade børn, der leger. Digitale billeder fra hverdagen. -Udvikle selvstændighed/ være selvhjulpne Børnene deltager aktivt i af- påklædning, så de lærer at klare sig på egen hånd Når de skal ud, have skiftet tøj, skiftet ble før efter at de sover. De, der er på stuen hjælper børnene. Børnene er ved at afvikle deres afhængighed af de udvikle selvstændighed. De får selvværd ved at de oplever at de kan selv. 1,3,4 Når børnene vil selv /eller kan selv. 6
Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: Barnets sociale kompetencer. Vi vil støtte børnene i at: Få Venner Vi er bevidste om at give plads til det tilbageholdende barn. Bl.a. inddrager vi barnet når der skal vælges sange, vi sørger for at der er plads omkring bordet, når de laver puslespil eller får plader mosaikstifter. Når vi kan se at et barn bevæger sig for meget ude i periferien, har svært ved at skabe kontakt til de andre børn. Alle i tårnet. Primærvoksen Barnet tager selv initiativer til at bevæge sig ind i gruppen. Andre børn kommer til, når barnet er i gang med en leg. 1,2 Daglig kontakt med forældrene omkring det enkelte barn. Digitale billeder af hverdagen i vuggestuen. Have empati Vi roser børnene, når de drager omsorg for et andet barn. Eks. Ét af de små børn græder, et andet barn er opmærksom på, at det kan være fordi at den lille mangler sin sut putter omsorgsfuldt sutten i munden på barnet. Når børnene er i institutionen Alle i Grønt tårn Barnet lærer at se de andre børns behov følelser. 1,2 Daglig kontakt med forældrene omkring det enkelte barn. 7
Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: Barnets sprlige kompetencer. Vi vil støtte børnene i at: Udtrykke sig verbalt I hverdagen Børn 4 Udtrykke sig kropsligt Vi sætter ord på handling, peger på det, vi taler om. Vi har små samtaler med børnene deler børnene op i små grupper. Vi læser for børnene. Vi synger sange, hvor vi bruger fakter. Hører musik, hvor vi laver rytmiske bevægelser. Vi har musikpædag på besøg Hver dag efter frokost. Én gang om ugen i vinterhalvåret. Børn Børn At børnene siger ord senere begynder at opbygge mindre sætninger. At børnene lærer at kommunikere med hinanden sprligt. At børnene deltager, synger, danser har det sjovt. Samtaler med forældrene i hverdagen, hvor vi fortæller når barnet har sagt nye ord/sætninger. Digitale billeder fra hverdagen når musikpædagen er på besøg. 8
Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: Barnets udvikling af krop bevægelse. Vi vil styrke børnene i: De grovmotoriske bevægelser Vi tumler, leger balancerer på moduler. Vi er på legepladsen, hvor vi gynger, vipper Hver dag. Børn Børnene får rørt sig styrket deres muskler. 4,5 Daglige samtaler med forældrene. De finmotoriske bevægelser Deres kendskab til egen krop At bruge deres sanser cykler. Vi bruger bakkerne i nærområdet, hvor vi løber op ned. Idrætsdag Vi leger med puttekasser, stiftmosaik, lægger puslespil bygger med klodser. Vi fortæller viser børnene deres forskellige kropsdele. Synger sange læser bøger om kroppen. Laver hånd fodaftryk. Vi taler med børnene, om det vi ser, mærker, smager, lugter, hører, føler Tirsdag, onsdag torsdag. En dag i foråret Hver dag Hver dag Hver dag Et par med en lille gruppe børn Alle børn Børn Børn Børn Børnene får succesoplevelser, når de kan putte i kasser, lave et puslespil osv. så med voksenhjælp. Når børnene selv tager initiativ til at ville lege med tingene. Når børnene viser, at de ved hvor deres hoved, arme, ben, mave fingre er. (de større kropsdele) Når børnene puster på den varme mad, hører en flyvemaskine ser op efter den, peger fortæller andre det. 4,6 4,5 4 Daglige samtaler med forældrene, hvor vi fortæller, når barnet har lært net nyt. Daglige samtaler med forældrene. Udstilling af børnenes hånd- fodaftryk. Daglige samtaler med forældrene. 9
Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: Barnets kendskab til oplevelser erfaringer med naturen naturfænomener. Vi vil støtte børnene i: At få viden om forståelse for naturen. Jævnligt i løbet af sommeren. Børn 1,2,3 4,5 Digitale billeder fra legepladsen fra vores ture med tekst om, hvad vi har set lavet. At få kendskab til årstiderne At få kendskab til former, farver talmængder. På legepladsen tager vi små dyr op, som børnene kan se røre ved. F.eks. bænkebiddere, mariehøns, regnorme edderkopper. I nærmiljøet har vi kanaler, hvor der er ænder. Dem tager vi brød med til. Vi møder så hunde der er ude at gå tur. Vi tager på bondegårdstur Vi taler med børnene om vejret. Regner det, er det tørvejr, varmt eller koldt. Hvilket tøj skal vi have på, når vi skal ud at gå tur eller på legepladsen. Fryser vi eller sveder vi. Kigger billeder/bøger. Vi taler med børnene om, hvilken farve, stor/lille form f.eks. byggeklodsen har. Vi tæller fingre tæer. Tirsdag, onsdag torsdag i løbet af året. Vi fodrer ænder om vinteren. Én gang årligt Hver dag i forbindelse med at børnene skal ud er ude. Hver dag om formiddagen. Et par en lille gruppe børn Børn De børn der skal ud er ude. Børn Når børnene selv finder dyr, kommer med dem, så vi skal se, tale om dem. Når de så ved hvad det er for nle dyr. Og passer på dem. At børnene hygger sig ved at fodre ænderne. Når børnene ved, at det er ænder der er i kanalerne at det er hunde vi møder. At børnene får en god oplevelse ude i naturen, får set rørt dyr, får frisk luft. At børnene får kendskab til at vejret er forskelligt. Måske fryser vi fordi det er koldt vinter sveder fordi det er varmt sommer. Når vi beder et barn om f.eks. at tage den røde klods, det er den vi får. 4,5 4,5 5 Digitale billeder fra turen. Samtale med forældrene om det enkelte barns oplevelse af turen. Digitale billeder året rundt, hvor vi kan se vejrets skiften. Daglig samtale med forældrene. 10
Hvad vil vi lære børnene: ½-2 år: Barnets udvikling af kulturelle udtryksformer kendskab til kulturelle værdier. Vi vil støtte børnene i: At få kendskab til forskellige materialer. Jævnligt om formiddagen Et par med en lille gruppe børn At få interesse for bøger. At udvikle deres spr udtryksformer At få kendskab til danske andre kulturer traditioner Vi maler, tegner, klipper, leger med ler, bager. Vi har hårde bløde materialer. Vi læser bøger for børnene. Fortæller for børnene udfra billedbøger Samling i alrummet for vuggestuebørn børnehavebørn. Vi synger har sanglege. Vi holder danske traditioner så som: Fastelavn, påske, jul.(se årsplan for Kernehuset) Vi laver Huse med børnene. Børnene kommer med billeder af familie, venner dyr, som klippes til sættes i ramme. Hver formiddag Hver fredag eftermiddag kl. 14.15 Se årsplan for Kernehuset Når barnet starter i Kernehuset. Børn i små grupper Alle børn i kernehuset Alle børn i Kernehuset Alle nye børn i Kernehuset sammen med primærvoksen At børnene deltager i aktiviteterne. Krammer om leret eller dejen. Holder forsigtigt på papiret. Når børnene selv tager bøger frem kigger i dem. Når børnene lytter gentager det de fortæller snakker om billederne. F.eks. Det er en ko, den siger muh. At alle børn synes, at det er hyggeligt. At børnene har lyst til at deltage i aktiviteterne. Synger danser med. At alle børn deltager i at klippe, klistre, pynte juletræ, er med til juletræsfest, laver julegaver. Når alle børn har et Hus de kigger på det. 4,6 4,6 4,6 Udstilling. Vi spiser det vi bager. Samtaler med forældrene i hverdagen Hjemmelavede billedbøger med egne digitale billeder. Digitale billeder af aktiviteterne i alrummet. Digitale billeder af aktiviteterne. Børnene får julegaverne med hjem. Pynt udstilling i Kernehsuet. Barnets Hus hænger i garderoben. 11
Hvad vil vi lære børnene: 3-6 år: Barnets alsidige personlige udvikling. Vi vil støtte børnene i at: Få et højt Selvværd/ selvtillid De på stuerne. 1,2,3 Digitale billeder fra samlinger i hverdagen -Udvikle selvstændighed/ være selvhjulpne Vi holder samling hvor børn er fokuseret på hinanden. Børn får rum til at fortælle om net de har oplevet/ skal opleve. Børn har mulighed for at spørge ind. Børnene lærer selv at klæde sig af på. De vejleder støtter de børn der ikke kan. Hver formiddag inden frokost. Når de skal ud, have skiftet tøj, før efter at de sover. Ved toiletbesøg De på stuen eller i nærheden. Når børnene tør at være på- fortæller tillidsfuldt andre om deres oplevelser Børnene lærer selv at klæde sig af på. 1,3,4 Når børnene kan gør det helt af sig selv. 12
3-6 år: Barnets sociale kompetencer. Vi vil støtte børnene i at: Hvad vil vi lære børnene: Føle sig anerkendt Alle i institutionen At få venner Være en del af fællesskabet Have empati Vi viser barnet at vi holder af det, som det er. Støtter barnet i dets følelser, handlinger meninger. Vejleder, hvis handlingen ikke er hensigtsmæssig. Vi anerkender det enkelte barns valg af venner. Vi støtter op om venskabet hjælper de børn der har svært ved at få venner. Vi støtter op om at barnet skal have flere venner. Samling på stuen. Alle børn har mulighed for at ytre sig, mens de andre børn lytter. Vi støtter børnene i at hjælpe hinanden. Og roser det barn som hjælper. Når børnene er i institutionen Når børnene er i institutionen. Når barnet ikke har nen venner, sætter vi interessante aktiviteter i gang til gavn for barnet. Hver dag kl. 11.00-11.30 Når børnene er i institutionen Primærvoksen. Alle i Blåt tårn Pædagerne børnene på den enkelte stue. Alle i institutionen Når vi fornemmer at barnet føler sig værdifuld. Tør udføre handlinger fortælle/vise følelser. Når alle børn har en ven i institutionen Når børnene tør ytre sig de andre børn lytter. Når børnene viser følelser overfor hinanden. F.eks. synes at det er synd hvis et andet barn er ked af det. 1,2,3 Samtale med forældrene, både når net er gået godt skidt. Samtale med forældrene om hvilke venner barnet har. Samtale med forældrene om barnets udvikling. 4 Samtale med forældrene om barnets udvikling. 13
Hvad vil vi lære børnene: 3-6 år: Barnets sprlige kompetencer. Vi vil støtte børnene i at: Udtrykke sig verbalt. I hverdagen Udtrykke sig kropsligt Lære skriftspr. Vi giver rum til, at de børn, der har svært ved at udtrykke sig, får roen tiden til at formulere det, de vil sige. Vi holder samling på stuerne, hvor alle børn har mulighed for at ytre sig lære at lytte til hinanden Vi anerkender barnets behov for at udtrykke sig kropsligt. Mimik, glædesudbrud, vredesudbrud osv. Vi hjælper børnene til at aflæse hinanden, ved at sætte ord på. Vi hjælper barnet til at skrive eget navn. Aflæse eget navn på garderober osv. Vi bruger bstaver tal. Hver dag kl. 11.00-11.30. I hverdagen I forbindelse med aktiviteter i huset om formiddagen. Børn Børn på de enkelte stuer. Børn Børn Når barnet forsøger at sætte ord på, selvom det er svært for det. Når barnet kan sætte ord på det de vil frem med. Formuleringer i forhold til barnets udvikling/ alder. Når barnet udtrykker sig kropsligt andre børn sætter ord på F.eks. Er du sur? Når barnet skriver sit eget navn. 1,2,3 Samtale med forældre i hverdagen omkring barnets sprudvikling. 4 4 4,6 Digitale billeder af samling. Samtale med forældrene i hverdagen. Samtale med forældrene i hverdagen. F.eks. tegninger, hvor barnet har skrevet sit navn på. 14
Hvad vil vi lære børnene: 3-6 år: Barnets udvikling af krop bevægelse. Vi vil styrke børnene i: De grovmotoriske bevægelser Alle børn nle. 4,5 De finmotoriske bevægelser. Deres kendskab til egen krop. At bruge deres sanser. Vi cykler, spiller bold, sjipper, hinker, leger fangelege, bygger med brædder osv. Vi tager på ture i nærområdet til skov, strand bakkerne, hvor vi løber tumler. Idrætsdag Vi tegner, klipper, leger med lego, lægger puslespil, leger med perler Vi er i værkstedet hvor vi maler, klipper, limer, syr osv. Vi bager sammen med børnene Vi taler om kroppen, mærker den, læser bøger maler hinandens krop. Vi synger sansesange leger sanselege. Vi taler med børnene om det vi ser, mærker, smager, lugter, hører føler. Hver dag. Alle børn er på legepladsen i ca. 2 timer efter frokost. Tirsdag, onsdag torsdag. En dag i foråret Hver dag Tirsdag torsdag Fredag formiddag Mandag onsdag, formiddag i aldersopdelte grupper Mandag onsdag, formiddag i aldersopdelte grupper Et par en lille gruppe børn. Alle børn Alle børn Et par en lille gruppe børn. En voksen en lille gruppe børn Børn tilknyttet den enkelte gruppe. Børn tilknyttet den enkelte gruppe. Børnene får rørt sig deltager i de forskellige lege. Børnene deltager de får udviklet deres finmotorik, så de f.eks. kan klippe efter en streg, male indenfor. Når børnene har kendskab til de synlige kropsdele. Når børnene har kendskab til de forskellige sanser. 4,6 Samtale med forældrene i hverdagen. Udstilling af børnenes ting. Samtale med forældrene i hverdagen. Vi spiser det, vi bager. Samtale med forældrene i hverdagen. Udstilling af børnenes malerier. Samtale med forældrene i hverdagen 15
Hvad vil vi lære børnene: 3-6 år: Barnets kendskab til, oplevelser erfaringer med naturen naturfænomener. Vi vil støtte børnene i: At få viden om forståelse for naturen. Hver dag, året rundt. Alle børn Vi giver børnene kendskab til de 4 årstider. At få kendskab til årstiderne. At få kendskab til former, farver talmængder Vi bruger legepladsen som værksted i forhold til årstider. Kælker, kigger på knopper på buske træer. Samler biller, larver snegle. Udklækker sommerfugle. Spiser frugten fra vores træer buske. Vi tager på ture ud i naturen. Taler om årstidernes skiften, dyrene. Vi tager i Zoo-have. Læser bøger om vilde dyr. Vi tager på bondegårdstur. Læser bøger om dyr på bondegården. Hvor kommer mælken fra osv. Vi har båluge, hvor vi laver net spiseligt på bålet af det vi har fundet ude i naturen. Samling på stuen. Vi taler om vejret, hvilken måned dag det er i dag. Vi laver puslespil andre lærespil. leger med lego. Aktiviteter i værkstedet, hvor vi arbejder med forskellige materialer, former farver. Tirsdag, onsdag torsdag Tirsdag, onsdag torsdag Én gang årligt Én gang årligt Hver dag kl. 11.00-11.30 Hver dag Tirsdag torsdag formiddag Et par med en lille gruppe børn Alle børn Alle børn Børn på stuen Børn Et par med en lille gruppe børn. Børnene ser vilde dyr. Vi lærer børnene om dyrene. Børnene ser bondegårdsdyr. Vi lærer børnene, hvilke dyr, der lever på en bondegård Børnene lærer at man kan spise net af det, der findes i naturen. Børnene lærer de 4 årstider at kende. Børnene lærer at der findes forskellige former farver. At børnene lærer at tælle (til 10) Børnene får rørt ved, arbejdet med set forskellige materialer. 4,5 Vi laver små billedbøger af de billeder, vi har taget af dyrene, skoven, stranden, heden osv. Samtale med forældrene i hverdagen. Udstilling af børnenes ting. Samtale med forældrene i hverdagen. Hvad vil vi lære børnene: 16
3-6 år: Barnets udvikling af kulturelle udtryksformer kendskab til kulturelle værdier. Vi vil støtte børnene i: At få interesse for bøger. Vi læser bøger for børnene. At udvikle deres spr udtryksformer Vi går på biblioteket Samling i alrummet for vuggestuebørn børnehavebørn. Vi synger har sanglege, synger fødselsdagssang, hvis et barn har fødselsdag. Hver dag. Nen gange til samling. Andre gange når børnene selv kommer. Tirsdag, onsdag torsdag Hver fredag eftermiddag kl. 14.15 Børn i små grupper Et par med en lille gruppe børn. Alle børn i kernehuset Børnene tager selv bøger frem læser. Børnene vil gerne med på biblioteket Børnene glæder sig til samling deltager aktivt i de aktiviteter de har planlagt. 4,6 Vi taler med forældrene om, hvilke bøger barnet specielt godt kan lide at få læste højt. Digitale billeder af aktiviteterne i alrummet. Samtaler med børn forældre Vi laver drama sammen med børnene. I perioder i løbet af året Et par med en lille gruppe børn. Børnene udtrykker sig gennem drama. At få kendskab til danske andre kulturer traditioner Vi holder danske traditioner så som: Fastelavn, påske, jul.(se årsplan for Kernehuset) Vi laver Hus med barnet. Barnet kommer med billeder af familie, venner dyr, som klippes til sættes i ramme. Vi tager i teater. Se årsplan for Kernehuset Når barnet starter i Kernehuset. I løbet af året. Alle børn i Kernehuset Alle nye børn i Kernehuset sammen med primærvoksen Alle børnene kommer i teatret i løbet af året At alle børn deltager i at klippe, klistre, pynte juletræ, er med til juletræsfest, laver julegaver osv. Børnene kigger sammen på Husene fortæller hvem det er. Børnene har en god oplevelse at de gerne vil igen. 4,6 4,6 Digitale billeder af aktiviteterne. Børnene får julegaverne med hjem. Pynt udstilling i Kernehuset. Barnets Hus hænger i garderoben. Ishøj teater: Børnene får en pixib med hjem omhandlende stykket. 17
Kernehusets fokusområde: 0-6 år Tema 2: Barnets sociale kompetencer. Inklusion Baggrund: Sundhed handler om at have det godt, både fysisk psykisk. At have det godt med sig selv, have venner gode legerelationer er utroligt vigtigt. Derfor har vi valgt at sætte fokus på inklusion. Alle børn har en ven Mål: Aktivitet: Hvornår: Hvem: Tegn på læring: Tema: Dokumentation / At det De laver Når der er Alle de De bliver Intern: enkelte barn små grund til på opmærksomme Alle laver føler sig praksishistorier bekymring skift. på, hvordan de praksisfortællinge værdsat over de børn, kan støtte det r. betydnings som skal have enkelte barn i fuld i fællesskabet særlig opmærksomhed/ fællesskabet/ relationen. hjælp. ----------- At det enkelte barn er en del af fællesskabet Gennem voksenstyrede aktiviteter under fri leg. Fri for Mobberi. Hver dag. 2 tema-uger, forår efterår. I hverdagen ved samlinger Alle de. Alle børn. Den støtter op om det enkelte barns deltagelse i fællesskabet støtter barnet i at indgå relation med et andet barn. Ekstern: Billeder med lille tekst ved i dagligdagen. Samtaler med forældrene i hverdagen. 18
Kernehusets fokusområde : 0-6 år Tema 3: Barnets sprlige kompetencer. Tematisk sprarbejde Baggrund: Vi har valgt at sætte fokus på det enkelte barns sprudvikling, både de etnisk danske børns børn med anden etnisk herkomst. Kommunikation er utrolig vigtig i vores samvær med hinanden, i Kernehuset har vi mange to-sprede børn, ca.40%. Dialisk oplæsning Mål: Aktivitet: Hvornår: Hvem: Tegn på læring: Tema: Dokumentation/ Udvikling Læse højt for I Tyssshrummet i med en lille Alle af barnets børnene ud fra sprforståelsstunden. Ord sætter spor middags- gruppe børn. ---------- Barnet lærer at kommunikere med sine omgivelser ---------- Barnet lærer det danske spr. Vi giver rum til, at de børn, der har svært ved at udtrykke sig, får roen tiden til at formulere det, de vil sige. Vi taler dansk i Kernehuset. Sætter ord på handlinger. Peger. Gentager ord. Taler tydeligt. Bruger kropsspret. Hver dag Hver dag De børn, hvor der er behov. Børn Børn Screenings pædager sprscreener Barnet genkender den historie, der læses, handler, på personalets instrukser, ud fra bens indhold. Børnehavebørnene kan genfortælle historien. Børnene kender ved hvad de udvalgte ord betyder. Barnet viser forsøger at sætte ord på, selvom det er svært for det. Formuleringer i forhold til barnets udvikling/ alder. Intern: Evalueringsskema, som personalet udfylder efter hvert forløb i Dialisk oplæsning. Ekstern: Ophæng af ord billeder efter hvert afsluttet forløb i dialisk oplæsning. Samtaler med forældrene i hverdagen. Vi har særlig sprstimulering til de børn, der har behov Tirsdag, torsdag fredag formiddag Integrationsmedarbejder Mandag onsdag i middagsstunden. Fokus At barnets danske spr udvikler sig i forhold til barnets alder. Barnet sætter ord på det, det vil frem med. 19
Trafik ½-6 år: Mål: Aktivitet: Hvornår: Hvem: Succeskriterie: Tem a: Vi vil lære Løbende 1,2,3 børnene, hen af hvordan man året. begår sig i trafikken. Trafikb med billeder, hvor vi kan tale med børnene. Opgaver der skal løses. Ture i trafikken. Alle børn. Personalet er uddannede trafik-pædager hos Rådet for større færdselssikkerhed. De større børn er bevidste om, hvordan man begår sig i trafikken hjælper de mindre børn. Dokumentation/ De større børn får nle trafikopgaver, som de skal løse. Have fokus på vores trafikpolitik i Kernehuset. Temauge med trafik: Lave trafiklegeplads. Cykeltjek. Politibetjent på besøg. Falckmand på besøg lære de 25 ældste børn om førstehjælp omsorg. Vi tager på trafiklegeplads med skolegruppen Vi taler sammen, børn, om hvad der er vigtigt i trafikken Tema-uge hvert efterår. En dag i marts I løbet af året. Når vi er på tur. Alle. 2 står for planlægning. Kommende skolebørn + de i skolegruppen Alle børn. At alle er bevidste om vores trafikpolitik. Børnene får diplom for at have deltaget. Børnene får trafikkørekort. Digitale billeder Når både de større børn agerer ud fra vores trafikpolitik. 20
Børn med dansk som andet spr: Det er meget krævende for et barn at skulle tilegne sig to spr. Vi taler dansk i Kernehuset. Vi opfordrer forældrene til at tale eget spr i hjemmet, da det er vigtigt for barnet at kunne sit modersmål for at kunne lære at tale dansk. Vi lærer barnet det danske spr, trin for trin, ved, hele tiden, at sætte ord på handling, pege på det vi taler om, gentage ord sætninger tale tydeligt, uden overdrevne betoninger. Kropsspr, handling tale hænger sammen. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns sprudvikling. Først enkelte ord, små sætninger, længere sætninger osv. Taler med forældrene omkring barnets modersmål. Forstår taler barnet eget spr i hjemmet. Vi læser billedbøger sammen med børnene. Sætter ord på billederne. Læser almindelige bøger, hvilke bøger afhænger af barnets alder udvikling. Vi synger med fagter, sanglege. Spiller spil. Vi gentager ovenstående igen igen, for at det bliver genkendeligt for barnet, derved lærer barnet selv at sætte ord på. Vi har screeningspædager ansat i Kernehuset. Når barnet er ca. 3 år, hvis der er bekymring omkring barnets udvikling af det danske spr, sprscreenes barnet, for at vi kan sikre os, at barnets sprudvikling følger barnets øvrige udvikling alder. Sprscreeningen bruges til personalets videre arbejde med barnets sprudvikling. Vi har integrationsmedarbejder ansat i Kernehuset. Integrationsmedarbejderen støtter det øvrige personale i arbejdet med børnenes sprudvikling tager sig særligt af de børn, der har behov for ekstra støtte. Integrationsmedarbejderen arbejder med børnene i små grupper. Læser bøger, spiller spil, tager på ture. Integrationsmedarbejderen støtter så samarbejdet mellem forældre personale. Det er, ud over spret, forskellige kulturer der mødes. Integrationsmedarbejderen hjælper til, at vi forstår hinanden, i visse tilfælde, forklare situationen på forældrenes eget spr, så nuancerne kommer med. Vi bestræber os på, at alle børnene med dansk som andet spr, som går i Kernehuset, lærer at tale/tænke det danske spr så godt, at de kan starte i børnehaveklasse på lige fod med etnisk danske. 21
Børn med dansk som andet spr: At lære barnet det danske spr. Sprforståelse Bruge det danske spr i Kernehuset. Sætte ord på handlinger. Pege. Gentage ord. Tale tydeligt. Bruge Hver dag Alle At barnets spr udvikler sig i forhold til barnets alder. Barnet sætter ord på det, det vil frem med. Samtale med forældrene i hverdagen, omkring barnets sprudvikling. kropsspret Læse bøger synge sange. Vi giver rum til, at de børn der har svært ved at udtrykke sig, får roen tiden til at formulere det, de vil sige. Sprscreening Særlig sprstimulering i tysssh-rummet. Lærespil It. lærespil Hver dag Når barnet bliver 3 år, hvis der er bekymring omkring barnets udvikling af det danske spr. Hver tirsdag kl. 10.00-11.00. Onsdag kl. 12.30-15.00 Børn på de enkelte stuer. Screeningspædager Integrationsmedarbejder sammen med en lille gruppe børn. Have fokus på det enkelte barns sprlige udvikling. Der udarbejdes handlingsplan, hvis der er behov for ekstra indsats. At barnet udvikler sit danske spr. Selv sætter ord på forstår hvad andre siger. Digitale billeder af samling med tekst ved. Der udfyldes screeningspapirer, hvor resultatet af screeningen fremgår. Afholdes samtale med forældrene. Samtale med forældrene i hverdagen. Ture i mindre grupper Tirsdag, onsdag torsdag Integrationsmedarbejder eller anden voksen sammen med en lille gruppe børn. 22
Børn med særlige behov: Kompetente børn, der har brug for støtte vejledning. Personalet er opmærksom på det enkelte barns udvikling. Vi støtter op om de børn der har behov for ekstra støtte i forhold til deres personlige, sociale sprlige kompetencer. Sundhedsplejersken screener alle børn motorisk, sammen med 2 medarbejdere, når børnene er ca. 4½ år gamle. Sundhedsplejersken vejleder personale forældre i, hvilke tiltag der påkræves i forhold til det enkelte barn, så barnet fungerer motorisk så optimalt som muligt. Risikobørn, der i en periode har brug for særlig omsorg. Personalet er ekstra opmærksom på barnet, meget lyttende giver rum til barnet. Primærvoksen har tæt kontakt til forældrene, så vi sammen kan give barnet den omsorg støtte barnet har brug for lige nu. Kernehuset har udarbejdet sorgplan, som bruges i forbindelse med skilsmisser, død osv. Truede børn, der i en længere periode har brug for støtte til at komme videre. Personalet er meget opmærksom på barnet, meget lyttende giver rum til barnet. Primærvoksen har tæt kontakt til forældrene, så vi sammen kan give barnet den omsorg støtte barnet har brug for. I visse tilfælde i samarbejde med Center for børn familier, Pædagisk Psykolisk rådgivning (PPR). Gældende for alle børn med særlige behov: Når der er behov for det, får personalet vejledning af ressourcepædag /eller talepædag. Talepædagen giver særlig sprstimulering til de børn, der har behov for det. Vi søger om støttepædag til de børn, som har brug for særlig støtte i kortere eller længere tid. 23
Børn med særlige behov: At barnet udvikler sine personlige, sociale sprlige kompetencer. Ture i mindre grupper Tirsdag, onsdag torsdag Hver dag En voksen sammen med en lille gruppe børn Barnet får en positiv oplevelse i tæt samvær med en voksen nle af kammeraterne. 4,5 Læse bøger synge sange. Vi giver rum til, at de børn der har svært ved at udtrykke sig, får roen tiden til at formulere det, de vil sige. Alle får mulighed for at blive hørt. Dele bekymring for barnet med hinanden Give tid til, drage ekstra omsorg for, det enkelte barn I hverdagen. På stuemøder. På personalemøder under pkt. Børn Når der er behov for det. Ved konflikter. Når vi kan mærke at barnet har det skidt. Børn på de enkelte stuer. Medarbejdere i Kernehuset Medarbejder det enkelte barn Barnet deltager aktivt ved samling. Lytter tør ytre sig. Får succesoplevelser Have fokus på barnets særlige behov. Barnet støttes i sine kompetencer. Barnet får en god dag i institutionen. Barnet bliver set. 1,2,3 Samtaler med forældrene. 24
Overgang fra vuggestue til børnehave: Blomsterstuen er én af ud af 3 stuer i børnehaven. Blomsterstuen er for de ældste vuggestuebørn de yngste børnehavebørn. Vi har indført blomsterstuen i Kernehuset, for at lette overgangen fra vuggestue til børnehave. Her er færre børn pr. medarbejder. Færre børn på stuen end på de andre stuer i børnehaven her er legetøj stilet efter netop deres alder. Børnene fra vuggestuen starter altid på Blomsterstuen, når det er ved at være tid til at skulle i børnehave. På denne måde bliver børnene introduceret til børnehave-livet på en rolig tryg måde. Blomsterbørnene deltager i aldersopdelte funktionsopdelte aktiviteter på lige fod med de andre børn i børnehaven. Vuggestuebørnene kan starte på Blomsterstuen fra de er 2,5 år. Alt efter modenhed om der er plads på stuen. Barnet: Barnet er trygt ved at skulle starte på Blomsterstuen. Barnet er trygt ved at lege på alle stuer. Barnet får en god start på den nye stue i børnehaven. (Bier eller Brumbasser) Barnet kommer på besøg på Blomsterstuen, sammen med en voksen fra vuggestuen. Barnet opfordres til at lege på de andre stuer. Barnet kommer på besøg på den stue, barnet skal gå på. Ca. 14 dage før barnet skal starte, kommer barnet på besøg om formiddagen til frokost. Formiddage eftermiddage. Til frokost Primærvoksen fra vuggestuen. Alle i børnehaven De på den stue barnet skal flyttes til. Barnet henvender sig selv til de på stuen deltager i aktiviteterne. Barnet søger selv aktiviteter kammerater på de andre stuer. Barnet glæder sig til at skulle starte på den nye stue i børnehaven. Daglige samtaler med forældrene om hvordan det går. For at forældrene kan støtte op om barnet, når barnet skifter fra vuggestue til børnehave, har vi indført nedenstående i Kernehuset: Forældrene: Mål: Aktivitet: Hvornår: Hvem: Succeskriterie: Forældrene er trygge ved at deres barn skal skifte til børnehaven Forældresamtale Inden barnet skifter tårn. Primær-voksen fra vuggestuen + primærvoksen fra børnehaven + forældre Forældrene tager imod tilbud om samtale. 25
Skolegruppe: Skolegruppen er for børn, der skal starte skole året efter. Forløbet strækker sig fra 1.september det ene år til 30. april næste år. Vi har faste aktiviteter for børnene, som går igen år efter år. Vi følger børnenes spor, idet vi fokuserer på, hvad der optager børnene mest. De foreslår temaer, som kører i løbet af året. Børnene vælger selv de temaer, som de synes er mest interessante. Hvad lærer vi børnene i skolegruppen: Børnene er skoleklar, så de får en god start i skolen. Hver mandag onsdag formiddag. De i skolegruppen Vi har en skolemappe hvor børnene kan: Tegne indenfor. Vælge rigtig farve. Skrive sit eget navn. Kunne egen adresse. Tælle til ti. Skrive bstaverne tallene. Børnene har en god oplevelse ved at være i skolegruppe. Børnene er deltagende i aktiviteterne. Børnene kan modtage en kollektiv besked koncentrere sig om net i længere tid. Børnene får skolemappen med hjem, når de skal starte skole. Tilbagemelding fra skolerne omkring de børn, vi sender af sted. Børn i skolegruppen lærer hinanden bedre at kende. At der opnås tryghed i gruppen. Overnatning i institutionen, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil have at spise hvilke aktiviteter de vil lave. Børnene er med til at lave maden. Forældrene kommer med morgenbrød spiser morgenmad sammen med børnene personalet. Fredag til lørdag i september De i skolegruppen Børn har en hyggelig aften nat. Og et hyggeligt morgen-måltid sammen med forældrene. Det har været en god oplevelse for alle. Forældrene hører om oplevelserne ved morgenbordet. Mappe med billeder, tegninger børnenes udtalelser om overnatningen. 26
Dokumentation: Hvilke metoder bruger vi i Kernehuset for at dokumentere vores arbejde. Samarbejde med forældrene. Vi har små samtaler med forældrene i hverdagen. 3 måneders samtale med nye børns forældre. Samtale med forældrene, når barnet skifter tårn, tilbud om forældrekonsultation én gang om året. Samtidig har vi forældresamtaler, når personalet eller forældrene føler behov for det. Her taler vi om barnets udvikling, hvad vi sammen gør kan gøre for barnet. Vi bruger digitale billeder med tekst. Vi tager billeder af processen for at synliggøre vores arbejde. Billederne vises på medieskærm med en lille tekst ved siden af. Vi har en medieskærm i hvert tårn. Udstillinger. Når vi har temaer med børnene udstiller vi i alrummet. Det kan være malerier, akvaraller o.lign. Børnene får senere deres ting med hjem. Barnets mappe. Hvert barn får en mappe, når det starter i Kernehuset. Her sættes løbende billeder i af barnet dets venner. Forældrene kan til en hver tid tage mappen frem se billeder nle af de tegninger, barnet har lavet. Mappen bruges af personalet, når personalet taler med forældrene om barnets udvikling. Mappen følger barnet indtil barnet stopper i Kernehuset. Barnet får mappen med hjem. Evaluering af læreplanen: Vi har mapper til intern dokumentation/. Vi sætter billeder med tekst i mapperne til brug for af læreplanen. Vi har sskemaer til brug for vores. 27