Pædagogiske Læreplaner for

Transkript

1 Pædagogiske Læreplaner for

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Læringssyn og læringsmiljø side 3 Barnets personlige og alsidige udvikling. Side 5 Sociale kompetencer.side 6 Sproglige udvikling..side 7 Krop og bevægelse...side 8 Natur og naturfænomener side 10 Kulturelle udtryksformer og værdier side 11 Børn med særlige behov...side 12 Indsatsområde side 13 Evaluering..side 14 2

3 Pædagogiske Læreplaner for Vi har arbejdet med Pædagogiske læreplaner i løbet af året Vi skulle beskrive mål for vores pædagogiske arbejde i vuggestuen og det har vi forsøgt at gøre. Det er en svær proces, for vi kan ikke beskrive og sætte mål for det hele. Overblik, situationsfornemmelse, empati og fleksibilitet, som er en nødvendighed i hverdagen, er umuligt at skrive ind i et sådant dokument, men er en uundværlig kompetence. Vi har afholdt personaleweekend, hvor vi har arbejdet med Pædagogiske Læreplaner med udgangspunkt i anerkendende relationer. Vi har afholdt flere personalemøder og forældrebestyrelsesmøder, hvor vi har arbejdet os frem til det, som nu er formuleret som Pædagogiske Læreplaner for. Vi har gennemgået vores Pædagogiske Læreplaner for at se om de lever op til Greve Kommunes Rammeplan og Greve Kommunes Børne- Ungepolitik, og fundet at det gør de. Læringssyn: Læring er en dynamisk proces, hvor børnene tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør sig ved at deltage og bidrage i et samspil med andre. Det lille barn lærer og udvikler sig ved nysgerrigt at være med og iagttage, hvad der foregår omkring dem, både ved at se, hvad de andre børn gør og finder på. Det lille barn er også afhængig af voksne, der kan stimulere og vise hvordan man drikker af en kop, knapper sin trøje op og gebærder sig i verden. Der skal i processen være balance mellem barnets kompetencer og de udfordringer, barnet får, og der skal tilstræbes en tilstand af flow, hvor barnet er motiveret og engageret. Børn lærer ved at blive betragtet som et ligeværdigt individ, som bliver taget alvorligt og ved at få udviklingssvarende opgaver og udfordringer. Læringsmiljø: For at give barnet mulighed for gode læreprocesser, arbejder vi med et læringsmiljø, hvor barnet mødes med anerkendelse af nærværende, lyttende og iagttagende voksne, som indlever sig i barnets univers og forsøger at forstå, hvad der optager barnet (barneperspektivet). Dette er en forudsætning for at børnene kan udvikle deres personlighed (Berit Bae) Børnene skal have en tryg, kærlig og omsorgsfuld dag i vuggestuen. Vi skal se det enkelte barn, forstå, acceptere og respektere deres forskelligheder, potentialer og ressourcer, så børnenes engagement, lyst og energi kommer i fokus. Vi skal hjælpe børnene til at få succes gennem medindflydelse og ved at stille udviklingssvarende krav. Der skal være plads til spontane oplevelser og leg samt voksenskabte og voksenunderstøttede situationer, med den forudsætning, at børnene er motiverede (ellers gør børnene modstand, ligesom voksne) (Pernille Hviid)) Personalet skal have en reflekterende og undersøgende indgang til egen praksis, så personalets faglighed og den pædagogiske praksis udvikles, så vi ved, hvad vi vil og hvorfor samt at vi bliver klogere på børnenes leg og engagement og dermed vise nye veje (Pernille Hviid). 3

4 Vi vil tage udgangspunkt i de tre læringsrum, som børnene skal opleve i hverdagens praksis: Læringsrum 1: Pædagogen går foran barnet Læringsrum 2: Pædagogen går ved siden af barnet og Læringsrum 3: Pædagogen går bagved barnet. Det er vigtigt at barnet agerer i alle tre læringsrum og at vuggestuens læringsmiljø giver plads til de tre rum. Vores mål er at dokumentation, refleksion og evaluering vil være med til at der også finder læring sted for de voksne i vuggestuen. Eks. 1 på de tre læringsrum: Fra en dag i kælderen (krop og bevægelse) Når vi starter op sættes alle i en rundkreds, hvor vi synger nogle sange. Læringsrum 1 (voksenskabt) Efter dette får børnene lov til at lege frit med forskellige redskaber Læringsrum 3, hvor der er mulighed for fri leg og spontane oplevelser Når børnene leger med redskaberne har de også brug for at få støtte og hjælp, bl.a. når de hopper på trampolinen og kravler i ribberne. Læringsrum 2, hvor den voksne er ved siden af med støtte og hjælp Vi slutter af med en voksenskabt leg, hvor den voksne går foran og viser, hvordan børnene skal lave forskellige fagter og bevægelser Eks. 2 på de tre læringsrum: En tur til stranden for at samle materiale til collager Læringsrum 1, de voksne arrangerer turen og formålet På vej til stranden bliver børnene optaget af forskellige ting Læringsrum 2, hvor de voksne viser interesse for de ting, børnene bliver optaget af og svarer på børnenes spørgsmål På stranden får børnene lov til at løbe frit og samle forskellige materialer Læringsrum 3, børnene går foran og bestemmer, hvad de har lyst til at samle sammen. Vi kommer hjem og går i gang med at lave collagen Læringsrum 1, de voksne styrer processen 4

5 Barnets alsidige personlige udvikling De voksne skal kunne indleve sig i barnets univers, stille spørgsmål og forsøge at forstå, hvad der optager barnet. Den voksne skal være åben for det, barnet kommer med og være bevidst om hvad der er barnets interesser og hvad der er vokseninteresser. På den måde bekræfter den voksne barnet i at dets interesser og oplevelser er betydningsfulde. Dette er anerkendende relationer (Berit Bae). Børnene føler sig anerkendt Børnene føler sig betydningsfulde Børnene opbygger selvtillid og selvværd Børnene bliver selvhjulpne Børnene møder nærværende voksne, der giver sig tid til at modtage og vinke farvel med barnet De voksne viser at de er glade for at det enkelte barn kommer Børnene kan og vil selv vælge morgenmad, vælge pålæg når vi har smør selv og hælder selv op i kopper/krus fra små kander Børnene henter tøj, sko m.m., øver i at tage tøj af inden de skal sove til middag og øver i at tage tøj på efter middagsluren og når de skal have overtøj på når de skal på legepladsen eller på tur samt at de får tid til det At børnene vinker farvel om morgenen til far/mor At andre børn kommer og hilser på (viser at de er glade for at barnet kom) At børnene viser at de selv kan vælge (morgenmad, smør selv, hvor meget de vil øse op af maden). Giver udtryk for hvad de har lyst til, ud at lege, eller blive inden for og lege, hvem de vil lege med. Børnene selv går i garderoben for at hente tøj og sko, at de går i køkkenet for at hente mælk eller mere mad Billeddokumentation, videooptagelser og logbøger 5

6 Sociale Kompetencer: Børnene skal have rige muligheder for at udvikle og få erfaringer med at indgå i fællesskaber. De skal støttes i at etablere tætte og nære relationer til andre børn, i at løse konflikter, forhandle og samarbejde. De skal lære, at der i disse fællesskaber er plads til at de giver udtryk for, hvad de gerne vil og har lyst til, men også forstå, at andre, ligesom de selv, har samme eller andre behov. Børnene skal lære at være anerkendende og at samarbejde Lære at vente til børn eller voksne har tid til at give opmærksomhed Børnene lære at have empati Lære børnene at løse konflikter Give børnene mulighed for at udvikle venskaber og at give plads og rum for dette Der er voksne, der støtter og hjælper med opgaver, som er for svære for børnene, f.eks. give dukkerne tøj på. Hjælpe, støtte og guide børnene når og hvis der opstår konflikter De voksne skal være opmærksomme på at støtte og rose At der udvikles venskaber blandt børnene At børnene er i stand til at lave rollelege, give dukkerne tøj på, giver dukkerne mad, leger med værktøjer og imiterer forskellige situationer At børnene kan sige til og fra At de større børn hjælper de mindre og passer på dem Skrive logbøger og historier fra hverdagen. Optage på video og tage situationsbilleder 6

7 Barnets sproglige kompetencer: Forudsætningen for at kunne danne begreber er at barnet erfarer og forstår at ord repræsenter ting. Sutten er den rare ting, man kan komme i munden og koppen er den, man drikker af osv. En god begrebsudvikling forudsætter et sprogmiljø, hvor voksne sætter ord på følelser og handlinger og hjælper barnet med at give sprogligt udtryk for sine erfaringer og lytter til barnet. Barnets alsidige og nuancerede begrebsudvikling og de voksnes respons på barnets henvendelser er afgørende for barnets nysgerrighed og lyst til at bruge sproget og lære sig noget nyt. Barnet skal opleve at det, at udtrykke sig verbalt eller nonverbalt, afhængig af udviklingstrin, er sjovt og givende. Barnet skal føle sig forstået og dermed få lyst til at kommunikere og bruge sproget Barnet skal opleve at enhver form for sprog/kommunikation er betydningsfuld Børnene skal have mulighed for at udfordre hinanden sprogligt Dele børnene op i små grupper når vi spiser middagsmad, så de voksne har mulighed for at kommunikere med det enkelte barn i forhold til dets udviklingstrin og børnene kan kommunikerer med hinanden. Her kan de voksne stille krav til børnene om ønsker og behov, f.eks. hvad kan du spise Dele børnene op i små aldersopdelte grupper, hvor vi bl.a. vil læse bøger, spille billedlotteri og høre lydbånd Arbejde med sproget når vi har musikpædagogen på en gang om ugen, hvor vi har sang, musik og sanglege Lege med rim og remser og sprogrytmer Sørge for plads til fri leg og sproglig udfoldelse At børnene kommunikerer både verbalt og non-verbalt, v. ansigtsudtryk, kropssprog m.m. og at de føler sig forstået og har lyst til at bruge og udfordre alle kommunikationsformer. At børnene er i stand til at fortælle/kommunikere ud til resten af gruppen, hvilke sange, de har lyst til at synge og om de har lyst til at læse/kigge i bøger Video, logbog og historier, hvor børn øver sig med sproget. 7

8 Krop og bevægelse Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og samtidig er den et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, kommunikation, de følelsesmæssige og sociale processer. Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer (Thomas Moser, Mia Herskind m.fl.) Barnet skal udvikle/styrke grov og finmotorikken Barnet skal bruge og udfordre deres sanser og balance Barnet skal lære sin krop at kende og udvikle kropsbevidsthed Finmotorik: Give børnene forskellige tilbud, som f.eks. puslespil, klippe klistre, tegne male og øve i at tage tøj af inden de skal sove til middag og tøj på efter middagsluren Grov motorik: Give børnene forskellige udfordringer på bl.a. legepladsen, hvor de kan øve i at gå på stolper, gynge og rutsche. Inden for vil vi lade børnene selv kravle op på puslebordene og sengene, gå i kælderen og bruge vores mange redskaber Vi vil gå ture i nærmiljøet og bruge skov og strand. Balance og sanser: Opmuntre og hjælpe børnene med at gå balancegang på stolperne omkring sandkassen Ture i skoven og ved stranden (ujævnt terræn). Leg i sandkassen på bare fødder Lave sanseøvelser f.eks. lugte, smage, høre, røre Synge sansesange 8

9 For at dette kan opfyldes, kræver det nogle voksne, der tør opmuntre børnene i at turde prøve ting af og at de voksne udtrykker glæde ved bevægelse. At børnene kender alle sanser inden de går i børnehave At børnene oplever succeser ved at klare opgaver/forhindringer, som de har øvet sig på f.eks. kravle op på en høj rutschebane At børnene synes det er dejligt at gå på bare tæer i sandet og giver udtryk for at det er anderledes Videooptagelse og billeder af hvor børnene erobrer terrænet, f. eks. kravler op ad bakke eller løber ned ad bakke. Vi laver også beskrivelser/logbog 9

10 Natur og naturfænomener: Børnene skal have mangeartede naturoplevelser fra de er helt små. Naturoplevelser har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Børnene skal opleve alle årstider og deres forskelligheder Børnene skal have kontakt med og udforske naturens forskellighed og sammenhæng Børnene skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi Forår: Plante karse og blomster, se dem spire og gro. Sommer: Tage ture til stranden, samle skaller, tang m.m. Passe sommerblomster, vande m.v. Efterår: Se blomster visne, se træer mister blade, samle blade og lave collager Vinter: Se sne fryse til is og sne smelte til vand, bygge snemænd, kælke Børnene skal opleve at sne er koldt og at vand kan give våde fødder og tøj. De skal fange snegle og se på myrer. De skal opleve at der er forskel på vådt og tørt sand. Foderbræt på legepladsen, så børnene kan iagttage fugle, som kommer og spiser Vi går ud i al slags vejr, både ture i nærmiljø og til skov og strand og på legeplads, i store og små grupper. Turene planlægges ud fra hvad børnene kan magte og ud fra interesser lige nu. Snakke om hvordan vejret er i dag, er det varmt, koldt, regnvejr, snevejr, solskin og hvilket tøj skal vi have på. At børnene bliver nysgerrige på og kommenterer/spørger ind til hvordan vejret er i dag og er bevidste om vores vejrkalender At børnene er bevidste om hvad finder vi i skoven og hvad finder vi på stranden At børnene orienterer sig i nærmiljøet, kendemærker f. eks. kastanietræer. At børnene er opmærksomme på at blomsterne skal have vand. At børnene registrer fugle på legepladsen og om der er foder til dem Logbog om børnenes kommentarer/spørgsmål. Collager med ting, vi finder på vores ture samt billeder og video. 10

11 Kulturelle udtryksformer og værdier: Nysgerrighed er noget der kommer indefra som udtryk for en lyst til at lære og undersøge ting. Resultatet af nysgerrigheden er både det, man skaber i det indre, som vi ofte kalder læring, og det man skaber i det ydre, som vi ofte kalder kreativitet. Børn udvikler interesse for kulturelle udtryksformer, når de voksne møder børnene, der hvor de er. Også når den voksne selv er begejstret for noget - intet smitter mere end ægte engagement. (Hans Henrik Knoop) Opleve teater, bio, musik, sang, eventyr og historier Får kendskab til forskellige former for materialer og farver Opleve traditioner og højtider (herunder dansk kultur) Får kendskab til andre kulturer Tage tur i teater eller bestille en teatergruppe til vuggestuen og der skal være adgang til udklædningstøj Tage tur ture i Bio, de store til København og de mellemstore i Portalen Hvert forår fra februar og til og med maj måned har vi en musikpædagog fra Greve Musikskole, som kommer 1 gang ugentlig og spiller, synger og laver sanglege med børn og voksne Der skabes rum for sang, musik og historielæsning i hverdagen Der er adgang til forskellige former for bøger og at der er et stillested, hvor der kan læses i fred og ro Oplever traditioner og højtider Aktiviteter med forskellig maling, fingermaling, vinduesmaling, male med pensel m.m. Klippe og klistre Besøger og får besøg af en venskabsinstitution med to-sprogede børn 11

12 At børnene klæder sig ud og leger teater, som de har oplevet At børnene finder en eller flere ynglingsbøger, som de vil have læst og som de kan læse/fortælle for de andre børn og voksne At børnene selv gør opmærksom på hvornår de har lyst til at høre/lave musik og hvilke musiske aktiviteter, de har lyst til (sanglege, dans eller karaoke) At børnene selv giver udtryk for at ville synge eller lege de sang/-lege, som musikpædagogen har introduceret At vi både kan give og modtage inspiration fra venskabsinstitutionen At børn og søskende ser frem til højtider og traditioner (glæder sig til gentagelsen) At børnene viser glæde og har lyst til at eksperimentere når forskellige materialer bliver taget frem Vi tager billeder af børnene med deres ynglingsbøger, også mens de læser den for andre børn og voksne Skriver logbøger, tager billeder og video om børnenes interesse for sang og musik. Video både i start og slut med vores venskabsinstitution, samt billeder og historier undervejs Vi tager billeder af vores højtider og traditioner, som hænger i børnehøjde, så børnene kan opleve og genopleve situationerne både med sig selv, søskende, forældre og bedsteforældre Børn med særlige behov Børn med særlige behov skal opleve sig som en del af fællesskabet i alle samværsformer og i alle aktiviteter. Alle børnene skal inddrages på deres egne betingelser, også sådan at børn med særlige behov får gode og positive oplevelser og et godt liv i hverdagen. Børn med særlige behov vil få stor glæde af at vi deler børnene op i mindre grupper, bl.a. er det nemmere for den voksne at iagttage disse børn og give dem individuel støtte og opmærksomhed. At alle børn bliver inddraget på deres egne betingelser, så at der er plads til forskelligheden i børnegrupperne. Vi skal se på børnenes stærke sider og bygge på deres ressourcer (Marte Meo) Beskrive vores iagttagelser Optage på video De voksne hele tiden sætter ord på, hvad der skal ske nu og hvad der evt. skal ske om lidt Som metode vil vi bruge refleksionsrummet, som vi har en vis erfaring i efter at have deltaget i et projekt At tale sig ind i verden, hvor udvikling af refleksionsrummet var en stor del af projektet. Vi vil også bruge 4-bandemøder (tværfagligt forum bestående af skolepsykolog, talepædagog, sundhedsplejerske og familierådgiver) som refleksionsrum for vores praksisfortællinger og videooptagelser 12

13 At børn med særlige behov oplever trygge rammer og inklusion i vuggestuens hverdag Videooptagelser og praksishistorier Indsatsområde 2007 Sociale Kompetencer: Vi har valgt at have sociale kompetencer som indsatsområde i 2007, da børn i alderen 0-2 år tit bruger redskaber som at slå og bide når de vil sige fra. Børn udvikler de sociale kompetencer gennem de regler, omgangsformer og struktureringer, som vuggestuens kultur bærer præg af. Den måde, de voksne forholder sig til børnene på har stor betydning for udvikling af sociale kompetencer. Det tyder på at børn, der får meget skæld ud, lærer det stik modsatte af, hvad de voksne ønsker, de skal lære. (Erik Sigsgaard). Anerkendende relationer er grundlaget for forståelse af sig selv og omverdenen. Den måde, betydningsfulde voksne forholder sig til børnenes initiativer og handlinger på, har betydning for udviklingen af børnenes sociale kompetencer. At børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til At børnene lærer at se både egne og andres behov At børnene lærer at løse konflikter ved at bruge sproget og at respektere et nej At give plads til at børnene giver udtryk for hvad de gerne vil og har lyst til At der er tid og fysiske rammer, der giver børnene mulighed for at lege i mindre grupper At de voksne hjælper og støtter børnene i at lytte og forstå Færre konflikter mellem barn/barn og barn/voksen At børnene selv prøver at løse konflikter Tælle antal af konflikter i januar og oktober (er der blevet færre af dem eller er det det samme) Skrive logbog og historier Optage på video 13

14 Evaluering: Formålet med dokumentation og evaluering er at se om processerne leder frem mod vores opstillede mål. Vi har beskrevet under hvert tema, hvordan vi vil dokumentere vores mål. Dokumentationen vil hermed kunne bruges aktivt i evalueringen sammen med referater fra vores refleksionsrum. Billeder og små praksishistorier vil løbende blive hængt op på vores Læringsblomst på væggen i gangen. Her kan forældre følge vores dokumentation i hverdagen Vi vil evaluere vores Pædagogiske Læreplan til personalemøder i marts, september og november. Forældrebestyrelsen vil efterfølgende blive informeret om evalueringen og dens resultat. Primo december 2007 vil forældrebestyrelsen sammen med personalegruppen evaluere vores indsatsområde Sociale kompetencer. Godkendt i forældrebestyrelsen den 12/ Jette Framvig, forældrebestyrelsesformand Gertrud Klein leder 14