Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetsrapport 2011

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Mere undervisning i dansk og matematik

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Undervisning i fagene

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport of 40

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Nordbyskolens evalueringsplan

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kvalitetsrapport Borup Skole

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Kvalitetsrapport 2010

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skovsgård Tranum Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

SKOLEPOLITIK

Kvalitetsrapport Andkær skole

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Kvalitetsrapport Skoleåret Fanø Kommune

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Kvalitetsrapport 2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport Skole og Familie

Lær det er din fremtid

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Transkript:

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning............................................................................................... 3 2 Status for Muldbjergskolen 2011 2.1 Beretning for skoleåret 2010/2011........................................................................ 4 2.2 Skolens rammedata...................................................................................... 6 2.2.1 Præsentation af skolens stamdata................................................................... 6 2.2.2 Præsentation af skolens serviceniveau.............................................................. 7 2.2.3 Præsentation af skolens planlagte undervisningstimetal............................................. 7 2.2.4 Præsentation af skolens brug af linjefagsuddannede lærere i undervisningen........................ 8 2.2.5 Præsentation af skolens elevfravær.................................................................. 9 2.3 Pædagogiske processer.................................................................................10 2.3.1 Muldbjergskolens vurdering af de pædagogiske processer..........................................11 2.4 Resultater...............................................................................................14 2.4.1 Karaktergennemsnit ved afgangsprøven (FSA).....................................................14 2.4.2 Overgangsfrekvenser 2011........................................................................14 2.5 Vurdering af Muldbjergskolens faglige niveau............................................................15

1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning Kvalitetsrapporten 2011 er den første efter den ny skolestrukturs ikrafttræden. Dette har naturligt givet anledning til overvejelser omkring, hvordan kvalitetsrapporten bedst giver indblik i kommunens skolevæsen samt, hvordan rapportens anvendelighed kan optimeres, således den kan fungere som et udviklingsværktøj for skolerne. Med udfordringsretten, der har betydet, at Hjørring Kommune har fået dispensation til at undlade udarbejdelse af kvalitetsrapporter for 2010 og 2012, er der givet det fornødne rum til, at overvejelserne kan udmøntes til en række ændringer i kvalitetsrapportens form og indhold, samt i selve processen rapporten udarbejdes i. Kvalitetsrapport 2011 er således et forsøg på at udvikle en ny form for evaluering, der ikke blot tilvejebringer data om skolerne, men i ligeså høj grad, gennem inddragelse af lærere og skoleledere, fremmer en evalueringskultur der bidrager til læring og udvikling og som en konsekvens heraf, samtidigt opnår en større grad af anvendelighed hos kvalitetsrapportens interessenter. Således er de to væsentligste ændringer i denne kvalitetsrapport: I den samlede kvalitetsrapport optræder i flere tilfælde data fra de enkelte skoler sammen med et samlet gennemsnit for kommunen. Dette for at give større indblik i spredningen imellem de enkelte skoler og derigennem tegne et mere nuanceret billede af det samlede skolevæsen. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at give et nuanceret og virkelighedsnært billede af skolernes pædagogiske arbejde ud fra enkle grafiske fremstillinger baseret på spørgeskemabesvarelser. Derfor er det Undervisningsområdets vurdering, at denne del af kvalitetsrapporten med fordel vil kunne udfærdiges på en mere fordelagtig måde. Der er for nærværende kvalitetsrapport derfor valgt en anderledes tilgang, som i højere grad end tidligere inddrager skolerne samtidig med, at der lægges vægt på dokumentation af det pædagogiske arbejde. Foruden disse to ændringer har etableringen af den nye skolestruktur resulteret i, at det i langt de fleste tilfælde ikke vil være retvisende at sammenligne med data fra tidligere år. Med enkelte undtagelser har dette derfor betydet, at Kvalitetsrapporten 2011 kan betragtes som en ny start, og de fleste tal i rapporten vil derfor først kunne sammenlignes med forrige års tal i de kommende kvalitetsrapporter. Af samme grund baseres flere opgørelser på budgetterede tal og planlagte aktiviteter, hvor det for fremtidige kvalitetsrapporter er hensigten, at opgørelserne skal foretages bagudrettet. Det er således hensigten, at Kvalitetsrapporten 2011 skal være et skridt i retning af en mere dynamisk evaluering, der kan danne grundlag for et konstruktivt samarbejde blandt skolevæsnets aktører, med henblik på at sikre eleverne høj kvalitet i deres skolegang. Tiden frem til den næste kvalitetsrapport i 2013 skal bruges til, på baggrund af erfaringerne fra denne rapport, at videreudvikle kvalitetsrapporten som et dynamisk evalueringsværktøj. Med ønsket om god læselyst. Karsten Poulsen Kst. Undervisningschef Muldbjergskolen 3

2 Status for Muldbjergskolen 2011 2.1 Beretning for skoleåret 2010/2011 Succeser og udfordringer på Muldbjergskolen En kæmpe succes er, at vi har fået nedbragt en stor del af vores gæld fra 3,7 millioner kroner ved udgangen af 2011. På halvandet år er det lykkedes, at komme så langt. Det har været en meget spændende proces at være en del af, hvor forældre og personale har været yderst samarbejdsvillige for at nå i mål på så kort tid. Dog har en del af planen været færre ledelsesressourcer. Derfor er der også blevet ansat to ledere mere i dette skoleår. Meget af den første tid har gået med at få lavet arbejdsrammen for den enkelte leder, så det er lettere som forældre og personale at vide, hvem man skal henvende sig til ved eventuelle spørgsmål, og at den enkelte leder kender sit ansvarsområde. Desuden bruger vi i ledelsesteamet tid på, at finde ud af, hvilke kompetencer den enkelte besidder menneskeligt og fagligt. Vi har benyttet os af en personlighedstest som hedder Belbin. Ved, at kunne kigge på resultaterne er vi blevet klogere på, hvad vi som team er gode til, og hvor vi som team halter lidt. Dermed kan dette også være en indikatorer for den enkelte leder, at finde ud af hvad ens udviklingsområder er som leder. Udfordringen som ledere og medarbejdere i dette skoleår går på, er at skabe læring og aflære læring, hvordan skabes denne læring så, når vi blandt andet skal arbejde med inklusionen og styrkelse af fase 3? Denne proces er så småt gået i gang, da vi er i gang med at skrive en masse ned omkring principper på skolen blandt andet omkring systematik i forhold til elevplaner, inklusion etc. Arbejdet med inklusion på Muldbjergskolen er sat i gang på et lærermøde i slutningen af september. Planen er at skabe indholdet i fællesskab (ledelse og medarbejdere) ud fra følgende køreplan : 1. Præcisering af de ydre rammer (input fra FLG-inklusion med html-oversigt) 2. Vores definition af begrebet inklusion 3. Afklaring af de værdier, vi lægger i vores inklusionsbegreb 4. Statusafklaring: Hvor er vi nu? Hvad gør vi allerede godt? Hvad vil vi udvikle? 5. efteruddannelsesafklaring: Inklusionsvejledere og medarbejdere generelt: Hvilken analysemodel vælger vi (fx ICDP, AI, LP )? 6. Muldbjergskolens implementering: Organisation, struktur, indhold, redskaber, pædagogiske konsekvenser m.m. Der er nedsat et inklusionsudvalg, og snarest i efteråret lægges en plan for, hvordan vi sammen arbejder med det som der skal foregå i praksis fra skoleåret 2012. deadline pkt. 5: Januar 2012. Deadline for pkt. 1 4: Sommeren 2012. Deadline for pkt. 6: Sommeren 2013. På Muldbjergskolen arbejder vi systematisk for, at sikre eleverne mest mulig udbytte af deres skolegang. Derfor har vi blandt andet fokus på samarbejdet omkring vores elever. Et tiltag er, at der årligt afholdes årgangs-/klasseteamsamtaler med nærmeste leder. På klasseteamsamtalen drøftes: Klassens årshjul, årsplaner, opgavefordeling i lærergruppen, tværfagligt samarbejde i klassen, klassens sociale liv, evt. elever. På årgangsteamsamtalen drøftes: Samarbejde på årgangen, tværfagligt samarbejde, årgangens klasser indbyrdes, evt. lejrskole (for 5. og 8. årgang). Udvikling af fase 3 er et politisk og lokalt mål. På Muldbjergskolen har vi derfor nedsat et udvalg bestående af lederen for området og fire lærere, der skal sikre en mere fleksibel og fortsat professionel overbygning, der motiverer eleverne. En af udvalgets opgaver er blandt andet at se på valgfagstilbud. 4 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

I OK afdelingen (G 2 eleverne) har vi i indeværende skoleår fokus på Sprog/kommunikation og den sociale træning, hvor skoledagen er tilrettelagt i en fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed. Formålet er, at eleverne kan føle tryghed i forhold til skoledagens forløb. At udvikle de almindelige sociale spilleregler og udvikle venskaber eleverne imellem. Eleverne undervises individuelt og i små hold efter behov og kompetencer. I SFOen arbejder vi med Leg og Bevægelse og målet er at få glade børn, der er motiverede for at bevæge sig og være mere fysisk aktive. Et af de mange tiltag er, at alle børn er på legepladsen hver dag en time efter skoletid. Der er altid voksne på legepladsen, der er støttende i legene, ligesom deres funktion også er at være igangsættere af nye aktiviteter. Indendørs prioriterer vi musik og bevægelse højt og børnene nyder de mange sang- og bevægelsestimer i selskab med vennerne. SFOen har også søsat et projekt SkoleSport i samarbejde med skolen, som vi fastholder på tredje år. Konceptet er kort beskrevet en lærer og en pædagog, der sammen står for at motivere idrætsusikre børn til at være mere fortrolige med idræt og finde glæden ved at lege og dyrke sport sammen med andre børn. Vi fremmer mulighederne for at få et udvidet samarbejde med en eller flere idrætsforeninger. Jacob Borup Skoleleder Muldbjergskolen Muldbjergskolen 5

2.2 Skolens rammedata Herunder præsenteres en samlet opgørelse af skolens stamdata og gennemsnitlige serviceniveau. I Bekendtgørelse for anvendelse af kvalitetsrapporter[ ] 1 er disse data beskrevet som skolernes rammebetingelser. I forhold til tidligere års kvalitetsrapporter optræder der i nærværende kvalitetsrapport færre tabeller med data fra tidligere år. Dette skyldes, at det i mange tilfælde ikke vil være retvisende at sammenligne data fra før og efter etableringen af den nye skolestruktur. Kun i de tilfælde, hvor det for hele kommunen har været hensigtsmæssigt at sammenligne med tidligere år, er denne sammenligning bibeholdt. Ønskes en uddybende beskrivelse af opgørelsesmetoder mv., henvises til afsnittet Definitioner for kvalitetsrapport, der findes på Hjørring Kommunes hjemmeside. 2.2.1 Præsentation af skolens stamdata STAMDATA* 2011/12 Kommunegennemsnit 2011/12 Hvilke klassetrin udbyder skolen 0.-9. klasse - Antal spor 2-3 spor - Antal elever på skolen. Specialklasser ikke medregnet 510 elever 691 elever Antal elever visiteret til specialklasser 33 elever 49 elever Procent elever visiteret til specialklasser 6,1% 6,0% Antal elever der modtager undervisning med dansk som andetsprog 33 elever 56 elever Procent elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 6,5% 9,1% *Opgjort ved skoleårets start. ELEVER I SFO* 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Procent elever i SFO af de klassetrin hvor ordningen tilbydes 85% 75% *Dækker 0.-3. klasse. Tallene er opgjort 1. januar 2011. 1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Nr. 162 af 22. februar 2007 6 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

2.2.2 Præsentation af skolens serviceniveau SERVICENIVEAU* 2011/12 Kommunegennemsnit 2011/12 Klassekvotient 20,4 elever/klasse 20,83 elever/klasse Antal elever pr. lærer 14,2 elever 13,63 elever Antal elever pr. computer 32 elever 11,14 elever Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 29% 34,6% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.695 kr. 1.695 kr. Udgift pr. elev til undervisning 52.056 kr. 52.591 kr. *Opgjort ved skoleårets start. 2.2.3 Præsentation af skolens planlagte undervisningstimetal Herunder er angivet, hvorvidt skolen overholder henholdsvis vejledende timetal og basistimetal. 2 I modsætning til tidligere kvalitetsrapporters opgørelser af overholdelse af minimumstimetal, opgøres i kvalitetsrapporten 2011 overholdelse af vejledende timetal. OVERHOLDELSE AF VEJLEDENDE TIMETAL* 2011/12 Overholdelse af vejledende timetal i fase 1 Overholdelse af vejledende timetal i fase 2 Overholdelse af vejledende timetal i fase 3 Skolen overholder det vejledende timetal Skolen overholder det vejledende timetal Skolen overholder det vejledende timetal *Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. For at overholde basistimetallet skal skolen hvert år planlægge undervisning i minimum 600 timer for børnehaveklasse til 3. klasse og 660 timer for de resterende klasser til og med 9. klasse. OVERHOLDELSE AF BASISTIMETALLET* 2011/12 Overholdelse af basistimetallet Skolen overholder basistimetallet i alle tre faser *Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. 2 Jf. Bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 Muldbjergskolen 7

2.2.4 Præsentation af skolens brug af linjefagsuddannede lærere i undervisningen Der har gennem de seneste år været fokus på at hæve andelen af linjefagsuddannede lærere i de enkelte fag. Desuden er hensigten med den nye skolestruktur, hvor fase 3 eleverne, med undtagelse af Vrå Skole, er samlet på et undervisningssted, at den enkelte skole i højere grad bliver i stand til at dække undervisningen med linjefagsuddannede lærere. Nedenfor vises en oversigt over den procentvise andel af undervisningstimer, hvor skolens elever undervises af linjefagsuddannede lærere fordelt på fag og faser. Lærere, som på anden vis har erhvervet sig tilsvarende kompetencer, indgår ikke i opgørelsen. UNDERVISNING VARETAGET AF LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE* Fag Fase 1 Fase 2 Fase 3 Dansk 100% 100% 100% Matematik 88% 86% 100% Natur & teknik 25% 43% - Kristendomskundskab 63% 86% 100% Idræt 100% 100% 100% Musik 100% 100% 100% Billedkunst 88% 50% - Engelsk 100% 100% 100% Historie 100% 100% 100% Håndarbejde - 100% - Sløjd - 100% - Hjemkundskab - 100% 100% Tysk - - 100% Fysik/kemi - - 100% Biologi - - 100% Geografi - - 100% Samfundsfag - - 100% Fransk - - - * Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. 8 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

I det følgende angives i hvilket omfang de elever, som i henhold til specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog, kræver særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende uddannelsesmæssige kompetencer. UNDERVISNING VARETAGET AF LÆRERE MED LINJEFAGUDDANNELSE ELLER TILSVARENDE* Fase 1 Fase 2 Fase 3 Specialpædagogisk bistand 100% 100% 84% Dansk som andetsprog 50% 50% 50% *Opgjort ved skoleårets start på baggrund af planlagte timer. 2.2.5 Præsentation af skolens elevfravær Opgørelsen i kvalitetsrapporten 2011 omfatter ikke de undervisningssteder, der er lukket som led i skolestrukturændringen. FRAVÆR* 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Fravær på grund af sygdom eller lignende 11,2 dage pr. elev 7,8 dage pr. elev Ulovligt fravær 0,4 dage pr. elev 1,3 dage pr. elev Lovligt fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 4,0 dage pr. elev 3,2 dage pr. elev *Opgjort på baggrund af tal for 2010/11. I beregningen er anvendt et gennemsnitselevantal ud fra elevtallet pr. henholdsvis 1.8-2010 og 31.7-2011. Muldbjergskolen 9

2.3 Pædagogiske processer Som det fremgår af indledningen, er dette års kvalitetsrapport et udtryk for en ændring af evalueringskulturen på undervisningsområdet. Den mest markante ændring omfatter evalueringen af de pædagogiske processer, hvor sigtet har været at give et dybere og mere nuanceret indblik i det pædagogiske arbejde ved at lade evalueringen indgå som et dynamisk redskab både for den enkelte skole, og i samarbejdet imellem skolerne og Undervisningsområdet. Processen har virkelig gjort, at vi er blevet klar over, at der er nogle ting, vi skal prioritere højere på vores skole. (Deltager i seminar) Evalueringsprocessen har været bygget op om tre seminarer, hvor repræsentanter for Undervisningsområdet og kommunens skoler i samarbejde med CEPRA 3 har udviklet en ny metodisk tilgang til evaluering af kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Det har været formålet at kombinere skolernes erfaringsbaserede viden med videnskabeligt funderede kriterier for at opnå en systematisk, dokumenterbar viden om skolernes pædagogiske arbejde. Det første seminar resulterede i deltagernes udvælgelse af temaerne skole-hjem-samarbejde, inklusion og undervisning, evaluering og læring. I overensstemmelse med de skolepolitiske mål, udgør disse rammen for evalueringen af de pædagogiske processer. Omdrejningspunktet for andet seminar var skolernes egen beskrivelse af arbejdet med de tre temaer på henholdsvis et strategisk niveau og et kerneydelsesniveau. Slutteligt sammenholdtes, på det tredje seminar, skolernes beskrivelser med en række videnskabeligt funderede kriterier med henblik på en vurdering af den enkelte skoles arbejde. Processen omkring arbejdet med de pædagogiske processer har skabt et rum for refleksion, nye idéer - og dermed grobund for udvikling på skolen (Deltager i seminar) Resultatet af denne proces, skolens egen vurdering af det pædagogiske arbejde, er gengivet i det følgende. Ønskes et overblik i forhold til hele den bagvedliggende proces, der danner baggrund for vurderingen henvises til Muldbjergskolens hjemmeside, hvor materialet vil være tilgængeligt. Dette er en helt ny måde at tilgå evalueringen af de pædagogiske processer og set i lyset af, at implementeringen af den nye skolestruktur i perioden har fyldt meget, har der været begrænsede tidsmæssige ressourcer til rådighed på skolen. Der udarbejdes en plan for, hvordan der i den kommende periode frem mod kvalitetsrapporten i 2013 vil blive arbejdet med at kvalificere systematisk evaluering og dokumentation i kommunens skolevæsen. 3 CEPRA Nationalt videncenter for evaluering i praksis 10 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

2.3.1 Muldbjergskolens vurdering af de pædagogiske processer Skole-hjem-samarbejdet Skole-hjem-samarbejdet skal sikre et tæt samarbejde mellem skolen og det enkelte hjem. Samarbejdet bygger på åben dialog og kommunikation, og derfor inddrages det enkelte hjem aktivt i barnets faglige, sociale og personlige udvikling i skolen. Der afholdes to årlige skole-hjem-samtaler samt et årligt forældremøde, som typisk placeres ved skoleårets start. Her deltager klasselærer og faglærere. Målet er et positivt, åbent og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde, som er præget af et højt informationsniveau og et fælles ansvar. Dette har afgørende betydning for elevernes udbytte af deres skolegang. Der er stor tilslutning til såvel forældremøder som skole-hjem-samtaler gennem hele skoleforløbet. Skolen oplever, at der er en stor opbakning fra forældreside til de arrangementer, som skolen inviterer til. Muldbjergskolen har formuleret et sæt forventninger til forældrene - disse findes på skolens hjemmeside. Udviklingspunkter er: Udarbejdelse af informationsfoldere til skolens forældregruppe. der arbejdes hen imod, at principperne udvides med: Der skal nedsættes klasseforældreråd i samtlige klasser. Skolebestyrelsen inviterer hvert år samtlige klasseforældreråd til et årligt dialogmøde. Muldbjergskolen 11

Den daglige kommunikation mellem skole og hjem sker via ForældreIntra, hvilket vi ser som en styrkelse, som både forældre og medarbejdere melder positivt tilbage på. Ved starten af dette skoleår er der satset på en mere informativ dialog fra skolens side gennem Skoleporten, hvilket har resulteret i væsentligt flere besøgende på Skoleporten. Inklusion Muldbjergskolen er kendetegnet ved at rumme en stor mangfoldighed af elever med vidt forskellige forudsætninger, idet skolen foruden en almendel også huser to specialklasserækker. Der er således skabt stor tradition for rummelighed, og vi har erfaring med kortere inklusionsforløb mellem elever i G1 og almendelen. Der er et godt fundament for inklusionsprocessen, og dette opleves blandt andet ved hjælp af den struktur, der muliggør et bredt samarbejde omkring elever i vanskeligheder. Der er en bred vifte af muligheder for støtte, samarbejde og vejledning gennem skolens kompetencecenter, hvor vi blandt andet har iværksat åben vejledning to gange om ugen, og i dette forum kan medarbejderne drøfte deres bekymring med kolleger med specialpædagogisk viden. Desuden har vi, som noget nyt, fået en trivselsperson, der skal støtte op om arbejdet med udsatte børn og unge og fungere som et bindeled mellem skole og hjem. Endvidere er der til kompetencecenteret tilknyttet læse- og matematikvejledere. Yderligere kan PPR inddrages, og der er mulighed for åben anonym rådgivning samt støtte fra det kommunale AKT-projekt. De tilgængelige rådgivningsfora er beskrevet i folderen Kompetencecenteret 2011/2012 hvem, hvad, hvor og fremgår af skolens mødekalender, der er tilgængelig for alle medarbejdere. Målet med øget inklusion giver skolen nye udfordringer. Derfor gennemføres i skoleåret 2011/12 et intensivt forløb omkring implementering af inklusion på Muldbjergskolen som en samskabelsesproces mellem medarbejdere og ledelse, og det er afgørende for processen at opkvalificere medarbejdergruppen. Målet med processen er At definere inklusionsbegrebet At give medarbejdergruppen medejerskab til inklusionsprocessen. For at fremme ovenstående forløb, er der nedsat et inklusionsudvalg, der skal være katalysator i processen, og vi har udpeget en tovholder i ledelsesteamet. Fremadrettet er målet at uddanne IT- og inklusionsvejledere. Undervisning, evaluering & læring Arbejdet med undervisning, evaluering og læring er, og vil, fortsat være et højt prioriteret fokuspunkt, som vi kontinuerligt arbejder med at gøre bedre. Et udviklingspunkt vil være en mere systematisk planlægning af klasse- og fagteammøder. Dette med henblik på tættere koordinering af undervisningsaktiviteter og evalueringsformer. Vi tager nye elevplaner i anvendelse, og der er udarbejdet forventningsafklaring for brug af disse mellem skolens ledelse og medarbejdergruppen. Den nye elevplan skal styrke målopfyldelsen for den enkelte elev, som inddrages aktivt i fastsættelsen af egne læringsmål. Der er udarbejdet procedurer for gennemførelse og afvikling af test og prøver. Herudover afvikles nationale test og afgangsprøver efter gældende regler. Der følges op på test og prøver samt på de enkelte klassers årsplaner ved en klassekonference med skolens ledelse. Vi finder det særdeles værdifuldt, at der dagligt, som en naturlig del af undervisningen, gives feedback fra lærer til elev. Alle medarbejdere er tilknyttet et faseteam, årgangsteam, klasseteam og fagteam. Fasemøderne opleves som et vigtigt samarbejdsforum. Der er nedsat et Pædagogisk Udvalg, hvor en koordinator fra hver afdeling, både skole- og 12 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

fritidsdel, deltager. Her arbejdes med faglige tiltag og pædagogiske processer gældende for hele skolen. For at sikre den løbende evaluering har vi nedsat et evalueringsudvalg, som har til formål at udarbejde en procedure, der skal sikre den optimale evaluering af den enkelte elev og klassen som helhed. Dette sker gennem dialog og samarbejde mellem lærere, ledelse og forældre. Det er vores vurdering, at Muldbjergskolen blandt andet er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, hvilket skyldes engagerede og motiverede medarbejdere og et godt teamsamarbejde, både i klasseteam, årgangsteam, faseteam og fagteam. Skolen har varierende undervisningsformer og -metoder, eksempelvis holddannelse på tværs af årgange, fokusuger, læse- og løbebånd samt en årlig emneuge. På efteruddannelseområdet har skolen satset på arbejdet med inklusion og læseløft. Desuden har børnehaveklasselederne været prioriteret med kursusforløb. Teamsamarbejdet er i stadig udvikling med henblik på at skabe en tættere koordinering af undervisningsaktiviteter og evalueringsformer. Muldbjergskolen 13

2.4 Resultater Nedenfor er skolens resultater gengivet i form af karaktergennemsnittet ved afgangseksamen (FSA) og overgangsfrekvenser fra 9. klasse.. 2.4.1 Karaktergennemsnit ved afgangsprøven (FSA) KARAKTERGENNEMSNIT VED AFGANGSPRØVEN (FSA) 2008/09 2009/10 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Vægtet kommunegennemsnit* 2010/11 Dansk (læsning) 4,0 5,3 5,5 5,7 5,4 Dansk (retstavning) 4,1 6,4 5,6 6,0 6,0 Dansk (skriftlig fremstilling) 5,3 5,2 5,6 5,9 5,6 Dansk (mundtlig) 6,4 7,3 6,7 7,1 6,5 Matematik (færdighed) 6,1 6,4 5,6 6,5 6,2 Matematik (problemløsning) 5,7 5,7 5,5 5,8 5,5 Engelsk (mundtlig) 5,2 6,6 6,0 6,4 6,1 Fysik/kemi 5,4 5,6 4,5 5,9 5,4 Gennemsnit 5,3 6,1 5,6 6,2 5,8 *Gennemsnittet er vægtet i forhold til antal afgangselever pr. undervisningssted. 2.4.2 Overgangsfrekvenser 2011 OVERGANGSFREKVENS FRA 9. KLASSE Muldbjergskolen 2010/11 Kommunegennemsnit 2010/11 Antal afgangselever, 9. klasse 42 elever 72 elever Overgang til gymnasiale uddannelser 33,3% 32,8% Overgang til erhvervsfaglige uddannelser 0,0% 5,4% Samlet overgang til ungdomsuddannelser 33,3% 38,2% Overgang til grundskolen (10. klasse mm.) 66,7% 59,8% Overgang til forberedende og udviklende aktiviteter 0,0% 2,0% 14 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

2.5 Vurdering af Muldbjergskolens faglige niveau Ifølge Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde skal kvalitetsrapporten indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen. Vurderingen skal omfatte en angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Dertil kommer, at der særskilt skal udarbejdes en vurdering af den specialpædagogiske bistand og undervisning i dansk som andet sprog. Vurderingen sker på baggrund af skolens rammedata, resultater og pædagogiske processer. I den endelige vurdering lægges vægten på de pædagogiske processer, da det vurderes at være i denne del af kvalitetsrapporten der gives det mest nuancerede og retvisende billede af skolernes virke. Tillige har netop denne del været central i processen omkring kvalitetsrapporten. På baggrund af Muldbjergskolens rammedata vurderes det, at skolen overordnet ikke adskiller sig markant fra kommunegennemsnittet. Dog bemærkes det, at skolen markerer sig positivt på enkelte punkter i forhold til kommunegennemsnittet. a) Skolen adskiller sig markant ved, at størstedelen af undervisningen i, stort set alle fag, varetages af linjefagsuddannede lærere. b) Tillige varetages undervisningen i dansk som andetsprog samt den specialpædagogiske bistand, for størstedelens vedkommende af lærere med linjefagsuddannelse eller med tilsvarende kompetencer. c) Skolen tilbyder undervisning, i overensstemmelse med det politiske mål, efter det vejledende timetal i alle fag. Muldbjergskolen har en mindre udfordring i at hæve klassekvotienten, idet den ligger marginalt under de 20,6 elever pr. klasse, der er befordrende for et solidt økonomisk fundament. Muldbjergskolen har i arbejdet med de pædagogiske processer udarbejdet en vurdering af skole-hjem-samarbejde, inklusion og undervisning, evaluering & læring. Skolen giver udtryk for, at der eksisterer en velfungerende praksis for arbejdet inden for de tre temaer og arbejder aktivt for videreudvikling. Dertil kommer, at skolen arbejder med evaluering som et kontinuerligt og dynamisk redskab for at sikre den enkelte elev et højt fagligt udbytte. Dog vil det også fremadrettet være en udfordring at systematisere de pædagogiske redskaber for at sikre større stringens imellem det strategiske niveau og skolens kerneydelse. Muldbjergskolens resultater, i form af karaktergennemsnit, ligger marginalt under kommunegennemsnittet. I forhold til elevernes overgangsfrekvenser, bemærkes det, at færre elever vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse imens flere elever vælger grundskolen, set i forhold til kommunens gennemsnit. Ovenstående vurdering af skolens faglige niveau vil indgå i de skoleudviklingssamtaler, der som opfølgning på kvalitetsrapporten afvikles imellem Undervisningsområdet og den enkelte skole. Ud fra en helhedsvurdering af skolens faglige niveau er det Undervisningsområdets indstilling, at der ikke udarbejdes en handlingsplan for Muldbjergskolen. Muldbjergskolen 15

Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Telefon 9876 1234 info@hjoerringkom.dk www.hjoerringkom.dk