1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø Den alsidige personlige udvikling 5 De sociale kompetencer 5 Den sproglige udvikling 6 Krop og bevægelse 7 Naturen og naturfænomener 7 Kulturelle udtryksformer og værdier 8 Børn med særlige behov 8 Hvad gør vi i Pippihuset i forhold til disse børn? 9 Dokumentation og evaluering 9 8.12.2014
2 Forord Siden 2004 har alle dagtilbud arbejdet med pædagogiske. Lære planen skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring, og indeholde beskrivelser af relevante pædagogiske metoder og aktiviteter. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for læring inden for følgende temaer: 1. Alsidig personlig udvikling. 2. Sociale kompetencer. 3. Sproglig udvikling. 4. Krop og bevægelse. 5. Naturen og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Herudover skal læreplanen beskrive hvordan vi understøtter børn med særlige behov i deres læring. Siden 2010, skal læreplanen også indeholde beskrivelse af hvordan vi arbejder med børnemiljøet, det være sig det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Læreplanen evalueres hvert andet år. Evalueringen finder sted på baggrund af den dokumentation, som personalet laver i løbet af årene. Vi betragter læreplanen som et arbejdsredskab. Den er udgangspunktet, når vi reflekterer over egen praksis, og ser på om vi gør det vi siger vi gør. Det er med afsæt i den, vi videreudvikler Pippihuset som vor tids»barndommens gade«, forstået som det sted hvor børn kan udvikle sig, og lære sig selv og verden at kende. Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål Pippihusets værdigrundlag bygger på et menneskesyn hvor ligeværdighed, mangfoldighed, og respekt for forskelligheden, er centrale begreber. Det overordnede mål for arbejdet, er at medvirke til at børnene udvikler sig til alsidige personligheder, der er i stand til at tænke og handle ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn, og som med lyst og livsglæde i bagagen, tør møde livets udfordringer.
I vores samvær med børnene lægger vi vægt på: 3 At børnene føler sig ligeværdige og anerkendt. At børnene får mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med deres personlighed. At børnene får mulighed for at udvikle og styrke deres selvværd. At børnene får mulighed for at føle glæde og ha` det sjovt. Børnesyn Vi betragter børn som ligeværdige mennesker, som skal mødes med respekt og anerkendelse. Børn er kompetente og sociale, og de både kan og vil indgå i relationer med andre. Børn skal ha` indflydelse på deres eget liv. Voksenrollen Vi voksne er ansvarlige for rammerne og atmosfæren. Vi arbejder med at skabe anerkendende relationer til børnene, så vi har meget fokus på voksenrollen. Vi ønsker at være tydelige voksne, der er i stand til at sætte grænser for os selv, og være troværdige i vores handlinger. Vi er bevidste om at vi er rollemodeller, det forpligter. Læringssyn og læringsmiljø Vi betragter læring som en livslang proces, hvor vi mennesker bestræber os på at gribe og begribe, at agere, og at blive»nogen«i den verden vi lever i. Børns leg og nysgerrighed er drivkraften for læring. Børns læring tager udgangspunkt i deres behov, forudsætninger og potentialer. Børns læring understøttes af nærværende voksne. Planlagte forløb kan være lærerige og udviklende. Et godt læringsmiljø, der understøtter barnets udvikling, er kendetegnet ved nærværende voksne, der anerkender det enkelte barn som unik person, og som respekterer at barnets vigtigste aktivitet er legen.
4 Børnemiljøet Arbejdet med børnemiljøet, er en integreret del af det pædagogiske arbejde i Pippihuset. Børnemiljøet handler om, hvordan børnene trives i de fysiske rammer, både ude og inde, det handler om hvordan de trives med hinanden og med de voksne. I arbejdet med børnemiljøet, er det børnenes perspektiv der er det centrale. Det drejer sig om at give børnene medbestemmelse på hverdagslivet, og give deres stemme udtryk og værdi. Et godt børnemiljø skaber glade børn der trives, udvikler sig og lærer. Det fysiske børnemiljø: Vi bestræber os på at indrette vores inde- og uderum så det, set med barnets øjne, er spændende og udfordrende og indbyder til leg og aktivitet. Indretningen inde i huset er rimelig fleksibel, med flytbare skærmvægge, hjul under reolerne, væghængt bord. Indretningen ændrer sig i.f.t. den aktuelle børnegruppe, og de interesser den repræsenterer. Uderummet er af gode grunde mindre fleksibelt. Vi kan ikke flytte rundt på træerne, sandkassen, bålhuset, m.m., men der er gode friarealer, hvor vi kan etablere aktiviteter som udspringer af børnenes interesser, og som de er medskabere af. Vi iagttager børnenes lege,og snakker løbende med dem om det de er optaget af på et givent tidspunkt. Det giver et godt grundlag for at inspirere til videreudvikling af legens tema. Det psykiske børnemiljø: Vi voksne er ansvarlige for atmosfæren og omgangstonen i huset. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, som en grundlæggende værdi (se værdigrundlag og overordnet mål.) Ethvert barn skal opleve tryghed og omsorg i hverdagen. Tryghed, tillid og omsorg er grundlaget for at kunne være aktiv deltager i fællesskaber, og udvikle sine personlige og sociale kompetencer. Vi vil løbende tage temperaturen på det psykiske miljø. Vi vil bruge venskabsskemaer og børneinterview fra dcum. Det æstetiske børnemiljø: Det æstetiske miljø har stor betydning for hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Børn har også øje for æstetik. De oplever at ting der omgiver dem, kan være flotte, smukke, bløde, dejlige, grimme, beskidte, ( børnenes egne ord ). Børn har, ligesom alle andre brug for et æstetisk miljø der inspirerer, udfordrer og motiverer og som giver lyst og næring til udfoldelse og udvikling. Vi arbejder med det æstetiske børnemiljø løbende. Vi vedligeholder hus og have, så det fremstår som rart og indbydende. Vi udsmykker både inde og uderum med
5 børnenes kunstværker. Indrammer deres malerier og hænger dem op på synlige steder. Jævnligt gennemgår vi legetøj og bøger sammen med børnene, og kasserer det der måtte være defekt. Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor æstetikken tænkes med i helheden. Hvor vi inddrager børnene og giver dem medansvar for at legetøj, bøger, materialer, udsmykning, blomster, buske, træer, og andet ikke bliver ødelagt. Den alsidige personlige udvikling Vi ønsker at skabe mulighed for (målet for børnenes læring): At børnene udvikler selvstændighed. At børnene kan rumme og håndtere egne og andres følelser. At børnene kan indgå i fællesskaber og bidrage dertil. At børnene udvikler et stærkt selvværd. At børnene udvikler evnen til at sætte grænser. Vi vil nå disse mål ved at: Børnene i vid udstrækning selv vælger aktiviteter. Støtte børnene i at blive selvhjulpne. Vi voksne gør os umage med at rumme børnenes følelser. Lytte og tage afsæt i børnenes ideer og interesser. Optræde for hinanden på samlingen. De sociale kompetencer Vi ønsker at skabe mulighed for (målet for børnenes læring): At børnene udvikler forståelse og indlevelse i.f.t. andre. At børnene udvikler evnen til at indgå i relationer. At børnene lærer at håndtere konflikter. At børnene udvikler respekt for livets mangfoldighed og menneskers forskellighed. At børnene udvikler deres demokratiske sindelag.
Vi vil nå disse mål ved at: 6 Vi voksne gennem egen praksis er det gode eksempel. ( vi viser vejen.) Vi voksne bestræber os på at se livet i barnets perspektiv. Holde morgensamling hver dag, hvor børnene er aktive deltagere både i valg af sange/ sanglege, og hvad der i øvrigt skal snakkes om. Igangsætte lege hvor børnene lærer at skiftes / vente på tur. Børnene deles om eksempelvis sakse, lim, m.m. De ældste går yderst, og har en yngre i hånden, når vi går tur. Den sproglige udvikling Vi ønsker at skabe mulighed for ( målet for børnenes læring): At børnene udvikler et nuanceret sprog. At kunne udtrykke tanker, følelser, behov v.h.a. sproget. At børnene får kendskab til mange former for sprog (skrift, tale, billede, tegn og krop). At børnene lærer at bruge sproget til at løse konflikter med. Vi vil nå disse mål ved at: Læse og fortælle historier. Synge, rime, remse. Bruge tal og bogstaver i hverdagen. Spille spil. Lave teater. Børnene vælger sange ud fra billeder. Udfordre dem sprogligt med ord og talemåder de endnu ikke kender.
Krop og bevægelse Vi ønsker at skabe mulighed for (målet for børnenes læring): 7 At børnene får glæde ved at bruge krop og sanser. At fysisk aktivitet bliver en naturlig del af børnenes hverdag. At børnene udvikler grundlæggende fin- og grovmotoriske færdigheder. At erfare om sammenhæng mellem krop, kost og trivsel. At kunne beherske forskellige former for kropslige udfordringer. Vi vil nå disse mål ved at: Være ude mange timer dagligt. Udfordre børnene med et varieret udeareal, som byder på mangeartede motoriske aktiviteter. (Se under det fysiske børnemiljø.) Lytte og danse til musik, spille teater. Lege sanglege. Lave sund/ usund mad, og snakke med børnene om hvad det gør ved kroppen. Naturen og naturfænomener Vi ønsker at skabe mulighed for (mål for børnenes læring): Børnene udvikler respekt og omsorg for naturen og alt levende. Erfare om naturens gang (årstiderne). Stifte bekendtskab med elementerne (jord, ild, luft og vand). Opleve glæden ved naturen. Bruge naturen i legen. Vi vil nå disse mål ved at: Have et aktivt udeliv året rundt. Så og høste. Lave mad på bålet. Bruge af naturens spisekammer.
8 Undersøge og iagttage insekter og andre smådyr. Have omgang med kæledyr og fodre havens fugle. Tage på ture til skov og strand. Besøge lokale landmænd. Gøre brug af naturens materialer i kreative aktiviteter. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi ønsker at skabe mulighed for (målet for børnenes læring): At børnene kan udtrykke sig gennem musisk/kreative aktiviteter. At børnene kan tilegne sig kulturelle kompetencer og værdier. At børnene får stiftet bekendtskab med kulturel forskellighed og mangfoldighed. At børnene får tilegnet sig mange forskellige kulturelle udtryksformer. Vi vil nå disse mål ved at: Igangsætte aktiviteter, hvor børnene kan udtrykke sig gennem skabende processer, det være sig male, modellere, klæde sig ud og spille teater, bygge, hamre, save, o.l. Sørge for at farver, papir, saks, lim og andre materialer er tilgængelige. Arbejde med traditioner (jul, fastelavn, påske, høstfest m.m.). Besøge museer, galleri, bibliotek. Sørge for at bøger og musik er tilgængeligt. Børn med særlige behov I Pippihuset definerer vi børn med særlige behov på flg. måde: Børn der udsættes for psykosociale belastninger, som de ikke er i stand til at mestre. Her tænker vi på kriser i familien (skilsmisse dødsfald, eller andet). Børn som har tilpasnings- og trivselsproblemer. Her tænker vi på børn der har været udsat for en eller flere alvorlige belastninger.
Børn der har brug for særlig støtte fra talepædagog, ergoterapeut, eller andet. 9 For disse børn er det ofte i relationerne med det omgivende miljø at vanskelighederne kommer til udtryk. Hvad gør vi i Pippihuset i forhold til disse børn? Med udgangspunkt i vores værdigrundlag og børnesyn, er det vores klare holdning, at de skal gives de samme muligheder som andre børn. Det vil vi gøre ved at: Udvise en inkluderende praksis. Inkluderende praksis betyder at vi har fokus på de sociale fællesskaber og læringsmiljøer, og på hvordan disse kan udvikles, så de kan rumme, og understøtte børn med særlige behov. Anerkende retten til forskellighed. Tage udgangspunkt i barnets ressourcer. Børnene deltager i og bidrager til fællesskabet på egne præmisser. Dokumentation og evaluering Loven om pædagogiske stiller krav om dokumentation. Dokumentationen skal bruges til, løbende at evaluere de pædagogiske processer med henblik på forandringer/ forbedringer. Der er tale om forskellige former for dokumentation, der skal målrettes formålet. Der er intern og ekstern dokumentation. Den interne har sigte på at gøre os klogere på børns læreprocesser, og på os selv. Den eksterne er information til forældre og andre udenfor huset. At dokumentere og evaluere arbejdet med børns læreprocesser handler således ikke om at vurdere det enkelte barns kunnen, men at vurdere det pædagogiske arbejde, om det leder frem mod de opstillede mål. Den interne dokumentation, i form af praksisfortællinger, iagttagelser og børneinterview, bruger vi til løbende at evaluere på vores arbejde og børns læreprocesser. Den eksterne dokumentation laver vi i form af vores
10 blad»pippinyt«børnenes mapper, orienterer på opslagstavlen, fotos og beskrivelser af aktiviteter, ophængning af børnenes produkter. Den endelige evaluering, som skal laves minimum hvert andet år, sker på baggrund af det foreliggende materiale. Denne evaluering foregår i personalegruppen, og drøftes efterfølgende i forældrebestyrelsen. Vedlagt denne læreplan er vores seneste evaluering ( 2013-2014 ). På baggrund af evalueringen, har vi justeret lidt, så der er overensstemmelse mellem det skrevne og den daglige praksis. Den endelige evaluering er lavet på personalemøde 26. november, og efterfølgende er den drøftet og godkendt på møde med forældrebestyrelsen den 1. december 2014. Godthåb den 8. december 2014 Minna Henriksen.