Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen



Relaterede dokumenter
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Horsebækskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Søndersøskolen

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2010/2011

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Kvalitetsrapport Borup Skole

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport 2010

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2013

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Skolereform & skolebestyrelse

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport 2010

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

YDELSER 3 ORGANISERING 12

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport Andkær skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2008

Nordbyskolens evalueringsplan

Kvalitetsrapport 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Kvalitetsrapport 2012

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

YDELSER 3 ORGANISERING 12

Kvalitetsrapport of 40

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Lemvig kristne Friskole Skoleåret

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Kvalitetsrapport 2014

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

UNI C. Indberetningsstruktur

Kvalitetsrapport Skovboskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Fremtidens skole i Struer Kommune

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

Inklusion en fortsat proces

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Mere undervisning i dansk og matematik

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Transkript:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport. Antal elever/klasser/spor (pr. 1. september 2008) Kl. trin Antal klasser Antal elever Spor 1 Antal elever Spor 2 Antal elever Spor 3 Antal elever i specialklasse Antal tosprogede elever 0. kl. 1 8 0 0 0 0 1. kl. 1 16 0 0 0 0 2. kl. 1 14 0 0 0 0 3. kl. 1 21 0 0 0 0 4. kl. 1 19 0 0 0 0 5. kl. 1 18 0 0 0 1 6. kl. 1 9 0 0 0 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10.kl I alt (Kilde: UNI-C) Fravær i perioden 01.08.2008 30.06.2009 Antal sygedage i gennemsnit pr. elev: 6,27 Antal dage for ulovligt fravær i gennemsnit pr. elev: 3,65 Antal dage for lovligt fravær i gennemsnit pr. elev: 0,30 (Kilde: Skolen) Timefordelingsplan 2008/09 Trin DAN ENG KRI HIS IDR MUS BIL MAT NT BHV KLA HSH Ialt 0 900 900 1 330 0 60 0 30 30 30 150 30 30 0 690 2 300 0 30 0 60 60 60 150 30 30 0 720 3 270 60 30 30 60 60 60 150 30 30 0 780 4 180 60 30 60 90 60 60 120 60 30 60 810 5 180 90 30 30 90 30 30 120 60 30 120 810 6 180 90 30 60 90 30 0 120 60 30 120 810 1

FK = Fysik/Kemi, NT = Natur/Teknik, TIL = Tilvalg, BHV = Børnehaveklasse, HSH = Hjemkundskab/Sløjd/Håndgerning (Kilde: UNI-C) IT og undervisningsmidler Antal computere pr. elev 0,3 Antal computere med internetadgang pr. elev 0,3 Undervisningsmidler pr. elev. 1.254 kr. Gennemsnitsudgift pr. elev. 65.908 kr. (Kilde: Skolen og Økonomisk Afdeling) Ansatte lærere og bh.kl. ledere Antal lærere angivet i fuldtidsstillinger (årsværk á 1924 timer): 9,1 Antal elever pr. lærer (lærer-elev ratio): 10,7 OBS! Specialundervisning i specialklasser indgår ikke i denne statistik! (Kilde: UNI-C) Liniefagsuddannede Andel af lærere, som underviser i de enkelte fag med baggrund i en Angiv i procent linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Dansk 67 Engelsk 100 Tysk - Kristendomskundskab 0 Historie 0 Samfundsfag - Matematik 33 Biologi - Fysik/kemi - Geografi - Natur/teknik 50 Idræt 50 Musik 83 Billedkunst 20 Håndarbejde 100 Sløjd 0 Hjemkundskab 0 Dansk som andet sprog - Specialundervisning 100 (Kilde: UNI-C/KMDMatrix/Skolen) Læreres arbejdstid Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning: Procent af planlagt undervisning, som er gennemført: 42,8 pct. 100 pct. 2

Redegørelse for forhold, som evt. har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner. (væsentlige ændringer i det tidligere planlagte, ændringer i læreres akt. planer eller elever skolegang og lignende) (Kilde: UNI-C/KMD-Matrix/Skolen) Ændring vedr. lærers barselsorlov og efterfølgende ansættelse af vikar. Samt omlægning af lærers skema i forbindelse med lærers sygdom. Personalefravær i perioden 01.08.2008 30.06.2009 (Skolens samlede personale =17) Sygdom i gennemsnit pr. ansat 6,94 Barsel i gennemsnit pr. ansat 7,22 Øvrigt fravær i gennemsnit pr. ansat (Kilde: Skolen/Udtræk fra Løn ) Efteruddannelse Angiv gennemsnitligt timetal pr. lærer til efteruddannelse: Angiv gennemsnitlig udgift i kr. pr. lærer til efteruddannelse: Opgjort med Kursusafgift,kørsel mv. (Kilde: Skolen) 12 timer 5400 kr. SFO (pr. 1. september 2008) Antal børn i SFO: 26 Procentdel af børn i SFO ud af antal mulige elever 25 Antal børn i SFO-klub: 28 Procentdel af børn i SFO-klub ud af antal mulige elever 27 Antal børn i Børnehave: 24 Procentdel af børn i klub ud af antal mulige elever - (Kilde: Skolen/Pladsanvisningen) Ansatte i SFO og børnehave Antal pædagoger angivet i fuldtidsstillinger: 4,6 Antal pædagogmedhjælpere angivet i fuldtidsstillinger: 2,7 Antal børn pr. pædagog/pædagogmedhjælper: 10,7 (Kilde: Skolen) Flexjob Antal personer i flexjob på skolen 1,5 Antal personer i flexjob i SFO/KLUB 0 (Kilde: Skolen) 3

3b. Pædagogiske processer mv. Indsatsområder 2008/2009 I forhold til skoleåret 2008/09 blev der ikke, hverken politisk eller administrativt udmeldt nye indsatsområder. Undervisningsafdelingen anmoder derfor skolerne om (i meget kort form) at give en status på arbejdet med de indsatsområder, som nu er udmeldt for 2010. Altså en ganske kort beskrivelse af hvordan den enkelte skole i 2008/09 har arbejdet med: Politisk udmeldt 1: Politisk udmeldt 2: Politisk udmeldt 3: Rummelighed Sundhed De tværfaglige distriktsteam Administrativt udmeldt 1: Økonomi Administrativt udmeldt 2: Fravær Politisk indsatsområde 1: Rummelighed Klinteskolen har en stor belastningsgrad hvilket ses på tildelingen af støtte-/puljetimer. Skolen modtager også elever udenfor skolens distrikt under anbefaling af PPR. Skolens størrelse og nærhed gå det muligt for elever at inkluderes i et skolemiljø. 6,5 % af elevgruppen kommer fra andre distrikter under anbefaling fra PPR, eller har tidligere været indstillet til et specialundervisningstilbud hvor forældrene har frabedt sig et sådant tilbud. 3,4 % af elevgruppen har sygdomsrelateret støttebehov. Støttetimerne læres af en lærer eller vores skolepædagog. Timerne bruges i eller udenfor klassen afhængigt af elevens behov. Støttefunktionen dækker både faglig og social støtte i undervisningen som frie situationer. Lærerteamet kan fleksibelt efter aftale med ledelsen disponere om omfordele støttetimerne efter behov. Hele specialundervisningspuljen er lagt ud til lærerteamet. Specialundervisningstilbuddet afpasses fleksibelt efter den enkelte elev. Timerne kan læses på små hold som forebyggende specialundervisning eller gives individuelt. Specialundervisningslæreren er også med i klassen hos nogle elever. Specialundervisningen giver det ønskede resultat. Dette ses gennem test og løbende evaluering. På lærerteammøderne er et fast punkt på dagsordenen, hvor diverse pædagogiske udfordringer drøftes i teamet. Ligeledes er et fast punkt på pædagogisk råd, hvor børnehavepersonalet deltager. Også her drøftes diverses pædagogiske tiltag. For at personalet kan fortsætte det gode arbejde med at inkludere distriktets og udefrakommende elever må ressourcerne fortsat tilgå skolen. Klinteskolen vil gerne være med til at løfte den kommunale opgave med at inkludere grupper af specialundervisningselever med ressourcerne til timer og personalets uddannelse skal følge med. 4

Politisk indsatsområde 2: Sundhed I sfo og klub kan der købes rugbrød med pålæg og frugt. Der løbes 3 km. en gang hver 2. uge. Gymnastiksal, legeplads og fodboldbane bruges dagligt til leg og bevægelse. I klubben er der dagligt en times fælles idræt og bevægelse. Alle børn skal deltage og børnene vælger aktiviteterne i samarbejde med personalet. Skolen er ikke med i nogen form for madordning. Bestyrelsen vedtog dette ud fra en behovsundersøgelse i forældregruppen. Sporvognen og skolen skal udarbejde en fælles kostpolitik. Sporvognen vil bevare status og fastholde børnenes motivation og glæde ved fysisk udfoldelse og bevægelse. Politisk indsatsområde 3: De tværfaglige distriktsteam Systemet er ikke nyt for Klinteskolen og Sporvognen vi har tidligere haft bekymringsmøder med psykolog, sagsbehandler og sundhedsplejerske. Og da børnehaven er integreret med skolen var børnehaven også tidligere en del af disse møder. Enkelte møder er blevet aflyst pga. manglende sager. Ikke fordi disse elever og familier ikke er på Klinteskolen, men på grund af at personalet og ledelsen allerede har været inde og drøftet med forældre og evt. andre parter hvordan vi fælles kan udarbejde en handleplan. Enkelte gange har der været en problemstilling i at indhente samtykkeerklæring fra forældrene. Klinteskolen vil fortsætte arbejdet i distriktsteamet, så alle familier oplever en fair og retfærdig behandling. Administrativt indsatsområde 1: Økonomi Med 485.000 i budgetoverførsel fra 2008 var det forventet, at flere ting kunne realiseres i 2009. Dette betyder en fortsat sikring af, at Klinteskolen fremstår som en velholdt og pæn skole inde som ude. Følgende økonomiske dispositioner kan nævnes: Ny lydtæt foldevæg mellem aula og gymnastiksal, Istandsættelse af kælderareal med nyt loft, vægge og nyt gulv med alfabet, tastatur og taltavle lagt ned i gulvet Dermed indlæring med andre sanser. Skolen har ligeledes investeret i It-udstyr. det være sig elektroniske interaktive tavler, computere og programmer. Desuden er indkøbt et digitalkamera til hver klasse og et fælles videokamera. Musikundervisningen har fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning med mange nye instrumenter og nyt lydanlæg. Når vi disponerer således kommer kommunens opstramninger noget på tværs da vores investeringer er foretaget det betyder at vores råderum reduceres. Hertil kan nævnes at rengøringsprovenuet blev inddraget! En personalereduktion hvor ikke der ansættes andre i stedet for giver ikke økonomisk råderum. 5

Status er også at der løbende trækkes udskrifter fra decentral løn- og regnskabsrapport. Giver rapporterne anledning til spørgsmål kontaktes økonomiafdelingen. Tallene gennemgå kvartalsvis med en medarbejder i økonomiafdelingen. Økonomien er god i 2009. Vi overførte et overskrud på 350.000 fra 2007/2008. Overskuddet er opstået af flere årsager: Uklarhed i ressourcetildeling og stor forsinkelse i udlægning af refusioner. Mådeholdent forbrug på grund af viden om faldende børnetal, samt varsling om besparelser. Administrativt indsatsområde 2: Fravær Skoledelen har ikke været ramt af noget langtidsfravær i 2009. Fraværet har været egen sygdom, barnets 1. sygedag, anden sygdom i forbindelse med egne børn, omsorgsdage, seniordage mv. MED-udvalget drøfter på møderne om fraværet giver anledning til bekymring i forhold til, at kunne spore et dårligt arbejdsmiljø. Dette har ikke givet anledning til nogen bemærkninger i MED. Oversigt over institutionens egne indsatsområder i 2008/09 - der kan udmeldes min. 1 og max. 5 indsatsområder. Institutionens eget indsatsområde 1: Værdigrundlag I Nordfyns Kommune skal barndom og ungdom være en værdifuld periode i sig selv. Her skal børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Barndommen og ungdommen skal være grundlaget for en meningsfuld voksentilværelse såvel i relation til den enkelte som i forhold til deltagelse i forskellige fællesskaber. Det enkelte barn skal opfattes som et selvstændigt individ med potentiale for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Kommunale indsatser sker i respekt for familiens rolle som fundament for barnets og den unges trivsel og udvikling. (Fra Sammenhængende børne- og ungepolitik i Nordfyns Kommune) Der tages udgangspunkt i temaerne fra Nordfyns kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Disse supplerer hinanden og skal ses i sammenhæng. I april 2009 var hele personalet på kursuscentret Brogården i Middelfart og formulerede tre værdiord, under kyndig vejledning af en ekstern konsulent. De tre værdiord er: Gensidig respekt, udvikling og Tryghed. Der er planlagt en pædagogisk dag i november med deltagelse af alt personale og bestyrelse, hvor det videre arbejde foreligger med at få indhold på værdiordene. Klinteskolens pædagogiske udvalg planlægger og gennemfører processen. Institutionens eget indsatsområde 2: Implementering af Kommunens IT-handleplan Klinteskolen har gennem sidste skoleår arbejdet med implementering af interaktivetavler i klasselokalet. Skolen råder over interaktivetavler i natur/tekniklokalet, faglokale og i hjemklasserne 1.-2.kl., 3. kl. og 6. kl. 6

Skolen har uddannet en Pædagogisk IT-vejleder og ansat 0,33 datamatiker i fleksjob. Målet er at uddanne hele klinteskolens personale i brugen af diverse programmer og udstyr, samt at implementere de af Nordfyns kommune trufne beslutninger vedr. IT-handleplan. Vi har løbende i udvalg arbejdet på at Klinteskolen får egen IT-handleplan. Der er planlagt med fælles kursusvirksomhed for hele/dele af personalegruppen. Indhold: Brugen af interaktiv tavle Personale- og Forældreintra Billedredigering Brugen af diverse programmer. Der er nedsat et IT-udvalg til varetagelse af dette indsatsområde. Udvalget består af: ITvejleder, skoleleder, to lærere og en pædagog fra sporvognen Skolen har i skoleåret 2009-2010 ansat en datamatiker i 0,33 fleksjob til varetagelse af teknisk support til lærere og elever. Vedkommende administrer ligeledes elevernes koder til adgang for skolens computere. 3c. Resultater Karakterer ved afgangsprøverne (FSA) 2008 Bundne Fag 9. klasse 10. klasse Dansk Læsning Dansk Retstavning Dansk Skriftlig Dansk Orden Dansk Mundtlig Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Fysik/Kemi Engelsk Mundtlig Fag i udtræk 9. klasse 10. klasse Engelsk Skriftlig Tysk Mundtlig Historie Mundtlig Samfundsfag Mundtlig Kristendomskundskab Mundtl. Biologi Skriftlig Geografi Skriftlig Valgfag 9. klasse 10. klasse Karakterer ved 10. Klasseprøverne (FS10) 2008 Obligatoriske Fag Dansk Skriftlig Dansk Orden Dansk Mundtlig Matematik Skriftlig 10. klasse 7

Matematik Mundtlig Engelsk Skriftlig Engelsk Mundtlig Tilbudsfag Fysik/Kemi Tysk Skriftlig Tysk Mundtlig Valgfag 10. klasse 10. klasse (Kilde: UNI-C/Skolestyrelsen) Andel af elever fra specialkasse til prøverne i procent Andel af tosprogede elever til prøven i procent. (Kilde: Skolen) Resultat af obligatoriske test Udfyldes af Undervisningsafdelingen Overgange fra 9. klasse opgjort pr. september 2007 Almene klasser Specialklasser Tosprogede elever. Antal elever Til 10. klasse Til gymnasial uddannelse Til erhvervsudd. Til omverden (Kilde: UNI-C) Overgange fra 10. klasse opgjort pr. september 2007 Almene klasser Specialklasser Tosprogede elever. Antal elever Til gymnasial uddannelse Til erhvervsudd. Til omverden Til ikkekomp. udd. (Kilde: UNI-C) 3d. Lederens vurdering af skolens faglige niveau: Beskriv skolens metoder, som anvendes til at vurdere det faglige niveau. Det kan være: * Teamsamtaler Klinteskolen afholder skole/hjem-samtaler to gange om året, og forinden samarbejder klasselærere og sfo-og klubpædagogerne. Klassens lærerteam mødes flere gange om året. Alle medarbejdere mødes i forskellige fora, afhængig af klassetrin, hvor evalueringen er indeholdt. 8

* Prøve- og testresultater * Samtaler mellem elever, forældre og lærere Denne evaluering kan for eksempel være resultater af diverse test og prøver. Her tænkes på resultatet af læse- og matematiktest, og den løbende daglige evaluering af arbejdet i diverse fag. Skolen har ikke lagt sig fast på en bestemt evalueringsmetode. Evalueringsmetoden drøftes mellem den enkelte lærer og pædagog samt med det enkelte team. Lærer/elev samtalen finder sted to gange årligt. Samlet vurdering af skolens faglige niveau Som skoleleder er det mit klare indtryk at Klinteskolen fagligt lever op til de af ministeriets fagligt opsatte fælles mål. Skolens pædagogiske og rummelige miljø gør at skolen modtager elever udenfor skolens distrikt. og det med stor tilfredsstillelse for elever, forældre, PPR og skole. Dette indebærer at gennemsnitsprisen pr. elev vil ligge noget over kommunalt niveau, da klinteskolen har fået personalemæssige ressourcer for at løse denne opgave. Dermed bliver udgiften pr. elev på Klinteskolen væsentligt højere. Mit klare billede af klinteskolen er, at elevernes faglige niveau, nøje hænger sammen med deres indbyrdes gode og kammeratlige trivsel. Alle elever er med til at løfte denne opgave. Her leger alle 0. 6. kl. i samme skolegård. Til tider lettes skolestarten for børnehaveklassebarnet til skolen af, at kunne besøge den tidligere børnehave, der ligger 10 meter nede ad gangen. Klinteskolen lever til fulde op til den kommunalt formulerede politik. Skolen for alle den fleksible skole Kommentarer til skolens egne resultater i prøver og tests Generelt er det faglige niveau på Klinteskolen godt. Klinteskolens resultater er yderst tilfredsstillende og ligger igen i 2008-2009 en del over Nordfynsnormerne ved sikker læsning. Vurdering af effekten af den specialpædagogiske bistand Vi er bevidste om, at lærernes kompetencer skal udnyttes optimalt. Vi er derfor også tilfredse med, at alle lærerne enten har liniefag eller tilsvarende erfaring og kompetencer, og at der er et dynamisk læringsmiljø på skolen. Der er dog behov for en mere systematisk evalueringskultur af specialundervisningsindsatsen gennem standardiserede faglige prøver - ikke mindst i matematik, hvor MG prøverne er implementeret, men en systematiseret evaluering bør finde sted. 9

Desuden er det under overvejelse at eksempelvis at arbejde efter LP-modellen. 10