temaanalyse DRÆBTE I Norden -29
DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte i trafikken fra til 29 i Norden. Med dræbte i trafikken menes personer, der er døde som følge af ulykken inden for 3 dage. I dette notat er Norden defineret til at være landene,, og. Island er udeladt, da der er få dræbte i Island (omkring 16 dræbte pr. år). I notatet beskrives udviklingen i antallet af dræbte i trafikken i perioden -29. 29 er valgt som det sidste år, da det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige data for alle fire lande. Det undersøges, om ulykken er foregået i by- eller landzone, og på hvilken tid af året ulykken er sket. Ydermere undersøges det, hvilke typer køretøjer, de dræbte har benyttet, og i tilfældet med flerpersoners køretøjer undersøges det, om de dræbte har været passagerer i eller førere af køretøjet. Endelig er de dræbtes alder og køn undersøgt og sammenlignet for de fire lande i perioden i forhold til befolkningstallet. Antallet af dræbte i de fire nordiske lande,, og er sammenlignet for perioden -29. Både fordelinger for enkelte år i de enkelte lande og den samlede fordeling i perioden er undersøgt og sammenlignet for en række forskellige omstændigheder. Fra denne sammenligning kan følgende fakta fremhæves: Der er generelt flest dræbte i i -29, og der er færrest i. Antallet af dræbte i alle fire lande er faldet i perioden til 29. Der er gennemsnitligt flest dræbte pr. indbygger i og færrest i. Der er flest dræbte pr. kørte km. i og færrest i. Desuden er en række omstændigheder ved ulykkerne undersøgt nærmere i hvert land og fra dette kan følgende fremhæves: I alle fire lande er mere end 2 ud af 3 dræbt udenfor byer. I alle fire lande har mere end halvdelen af de dræbte kørt i personbil. 7 % af de dræbte i personbil er førere. Der er ingen markante afvigelser i nogle af de fire lande. Der er en markant lavere andel dræbte på cykel i end i de øvrige tre lande, men der er en markant større andel dræbte på motorcykel. er det mest bjergrige af de fire lande. I alle fire lande er der færrest dræbte i -29 i februar og marts. I alle fire lande i alle ti år er der flest mænd, der bliver dræbt. Omkring 3 ud af 4 af de dræbte er mænd. I alle fire lande er der markant flere dræbte pr. indbygger i alderen 18-24 år, samt markant flere dræbte ældre over 64 år pr. indbygger. Siden 1985 er antallet af dræbte i alle fire lande mere end halveret. 3
En del af formålet med dette notat er ydermere at undersøge, på hvilke områder skiller sig ud fra de øvrige lande, samt at give et bud på en forklaring på hvorfor. I forhold til, hvor skiller sig ud, kan følgende fremhæves: Der ses et usædvanligt stort antal dræbte i i 27 og, som ikke umiddelbart kan forklares. Fra 1985 til 29 er det land, hvor faldet i antallet af dræbte er størst. Der er flest dræbte både pr. indbygger og pr. kørte km. i. Det kan skyldes, at har den højeste befolkningstæthed. Der er relativt flere af de dræbte i, som er bløde trafikanter (cykel, knallert og fodgænger). Det kan formentlig forklares ud fra geografiske forhold. Der er en markant større andel dræbte i november måned i, men en markant mindre andel om sommeren. Fordeling på dræbte pr. indbygger på aldersgruppe viser, at der er flest dræbte pr. indbygger i i samtlige aldersgrupper, men især dræbte i alderen 15-24 år er markant. Når der i notatet nævnes, at noget er statistisk signifikant eller markant, er det altid under antagelse af et signifikansniveau på 5 %. Dette temanotat skal medvirke til en mere målrettet indsats mod trafikulykker, og skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Det skal bemærkes, at notatet er lavet på baggrund af den officielle internationale database for ulykkesstatistik International Road Traffic and Accident Database (IRTAD, OECD), som bygger på årlige indberetninger af oplysninger om trafikulykker fra 52 forskellige lande. Denne indberetning kan potentielt variere en del fra land til land. Indberetningspraksis for dræbte er dog stort set ens i de nordiske lande. Desuden er der benyttet data fra såvel Vejdirektoratets database over trafikulykker, s Statistik (DSt) og s Statistisk Sentralbyrå (SSB). Udvikling i antallet af dræbte Antal dræbte -29 DANMARK FINLAND NORGE SVERIGE I ALT 498 396 341 591 1826 21 431 433 275 554 1693 463 415 31 532 1722 23 432 379 28 529 1622 369 375 257 48 1482 25 331 379 224 44 1373 36 336 242 445 1329 27 46 38 233 471 149 46 344 255 397 142 29 33 279 212 358 1152 I alt 3945 3716 2629 4797 1587 Tabel 1. Antallet af dræbte i trafikken i perioden -29 i,, og og i alt. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 4
Udvikling i antallet af dræbte I tabel 1 og på figur 1 ses udviklingen i antallet af dræbte i de fire nordiske lande i perioden -29. Det ses umiddelbart, at antallet af dræbte ligger nogenlunde på samme niveau i alle fire lande, samt at antallet er generelt faldende for alle fire lande i perioden. I perioden er der flest dræbte i med undtagelse af i, hvor der er flest i. I alle ti år er der færrest dræbte i. Fra til 29 falder antallet af dræbte i trafikken med 38-39 % for både, og, mens antallet af dræbte i falder med 3 %. Der ses et jævnt fald for alle fire lande i perioden. I 27- ses er dog et usædvanligt hak op i antallet af dræbte i. Denne udvikling i 27 og kan ikke umiddelbart forklares, og den ses ikke for de øvrige tre lande. I er faldet i antallet af DRæbte fra til 29 på niveau med faldet i og. Faldet er mindre i. Antal dræbte 1985-29 Med henblik på at få perspektiv på udviklingen fra figur 1, er antallet af dræbte i de fire lande også undersøgt helt tilbage til 1985. 6 5 4 3 2 1 21 23 25 27 29 Figur 1. Udviklingen i antallet af dræbte i trafikken i,, og i perioden -29. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 5
I figur 2 ses udviklingen i antallet af dræbte i trafikken tilbage til 1985. Her gentages det overordnede mønster fra figur 1 med færrest dræbte i og flest i. Der ses generelt det samme forhold mellem antallet af dræbte i de forskellige lande i perioden. Dog ses der både for og en stigning i antallet af dræbte fra slutningen af 198 erne til starten af 199 erne, hvor og falder i perioden. I hele perioden 1985 til 29 ses det største fald i antallet af dræbte i, hvor antallet i 29 er 61 % lavere end i 1985. Faldet er på 48 % i, 47 % i og 56 % i siden 1985. I alle fire lande er antallet af dræbte siden 1985 altså mere end halveret. Antallet af dræbte er mere end HAlveret siden 1985 i alle fire lande. Faldet er MARkant større i end i de øvrige lande. Antal dræbte i forhold til befolkningstal og transport Når man sammenligner forskellige lande med forskellige befolkningstal, forskellige befolkningstætheder og forskellig trafikmængde, er det vigtigt så vidt muligt at inddrage disse faktorer i sammenligningen. I dette afsnit ses på antallet af dræbte i forhold til faktorer, der kan have indflydelse på fordelingerne i de fire lande. 1 8 6 4 2 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 Figur 2. Udviklingen i antallet af dræbte i trafikken i,, og i perioden 1985-29. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 6
I figur 3 ses antallet af dræbte i de fire lande i -29 i forhold til befolkningens størrelse i de enkelte år. Sammenligner man med figur 1 ses det, at landene enkeltvis følger samme udviklingsmønster over årene. Det betyder med andre ord, at selvom der tages højde for, at befolkningstallet har ændret sig gennem de 1 år, så ændrer det ikke væsentlig på udviklingen i de enkelte lande. Antallet af dræbte pr. indbygger er faldet 41 % i, 42 % i både og og 32 % i fra til 29. Dette passer godt med konklusionerne fra figur 1. Ligeledes ses det, at niveauet er ret ens i alle fire lande i de enkelte år. Desuden afslører figur 3, at de indbyrdes forhold mellem landene har ændret sig. Mest tydeligt ses det, at overvægten i antallet af dræbte i ikke er fremtrædende, når det ses i forhold til befolkningstallet. har det største indbyggertal af de fire lande, og når det tages med i sammenligningen, er der gennemsnitlig færrest dræbte pr. indbygger i. Det ses umiddelbart af figuren, at og har flest dræbte pr. indbygger i alle 1 år, mens og har færrest pr. indbygger. Gennemsnitligt er der flest dræbte pr. indbygger i, men i 21,, 25 og er der flest dræbte pr. indbygger i. Der er gennemsnitligt flest dræbte pr. indbygger i og færrest i i perioden -29. 1 8 6 4 2 21 23 25 27 29 Figur 3. Antallet af dræbte pr. 1. indbygger i -29 i,, og. Kilde: IRTAD og DSt. 7
I figur 4 er antallet af dræbte illustreret i forhold til det skønnede antal kørte kilometer i landet. Her tages der altså højde for, at der ikke køres lige meget i de forskellige lande. Også her kan man ved sammenligning af landene enkeltvis se, at mønstret fra figur 1 går igen. Der ses et fald i perioden. Antallet af dræbte pr. kørte km. falder fra til 29 med hele 48 % i både og. I falder antallet med 42 %. Der mangler trafikdata fra i og 29, men fra til 27 falder antallet af dræbte pr. kørte km. med 16 %. Der er fleste dræbte pr. kørte km. i og færrest i, men mønsteret er lidt mere udlignet her end i figur 3, idet der i 21,, 25 og er meget ens tal for alle fire lande. Der er flest dræbte pr. kørte km. i og færrest i. Både når man ser på antallet af dræbte i forhold til størrelsen på befolkningen og antallet af dræbte i forhold til, hvor meget der køres i de forskellige lande, havde relativt flest dræbte og havde relativt færrest. En forklaring på dette kan være, at der ikke er taget højde for befolkningstætheden i de enkelte lande. Ifølge s Statistik har klart den højeste befolkningstæthed med 128 indbyggere pr. km2 i gennemsnit i den 1-årige periode. Til sammenligning har en befolkningstæthed på 21 indbyggere pr. km2, (eksklusiv Svalbard) har 15 indbyggere pr. km2, og har 18 indbyggere pr. km2 ligeledes udregnet som gennemsnit for -29. At har mange dræbte kan derfor muligvis forklares ved den høje befolkningstæthed. Forskellen i befolkningstætheden forklarer imidlertid ikke, at også har mange dræbte. En mulig forklaring på Relativt flere dræbte pr. Indbygger og pr. kørte km. i kan være Geografiske forhold f.eks. befolkningstætheden. 12 1 8 6 4 2 21 23 25 27 29 Figur 4. Antallet af dræbte pr. 1 mio. kørte kilometer i -29 i,, og. Kilde: IRTAD og DSt. 8
udvalgte omstændigheder ved Dødsulykker -29 Udviklingen i antallet af dræbte i perioden -29 er også undersøgt mht. nogle af de mere specifikke karakteristika som registreres i alle fire lande om dødsulykkerne. Der er i nogle tilfælde set på udviklingen i de enkelte lande fra til 29, og i andre tilfælde er der set på det samlede antal i perioden -29. I de tilfælde, hvor den samlede fordeling er vist, er det undersøgt, om der er markante ændringer i perioden. Medmindre andet er nævnt, ses der ikke væsentlige ændringer i perioden. By- og landzone I dette afsnit er det undersøgt, hvor stor en del af de dræbte, der er blevet dræbt i landzone og i byzone. Det kan være relevant, fordi hastighedsgrænsen oftest er lavere i byzone. I figur 5 ses fordeling på by- og landzone for de dræbte. I alle fire lande ses der flest dræbte i landzone og færrest i byzone. Dette er ikke overraskende, da der i alle fire lande er højere hastighedsgrænse i landzone end i byzone. er det land med laveste andel dræbte i byzone. Det svinger mellem 11 % og 25 % i byzone med et gennemsnit for til samt 29 på 15 % i byzone. For, og ses stort set det samme mønster med fordelingen på by- og landzone, hvor mellem en fjerdedel og en tredjedel af de dræbte er i byzone. I er der i gennemsnit 31 % dræbte i byzone svingende mellem 26 % og 36 % i perioden -29. 6 5 Uoplyst Landzone Byzone 4 3 2 1 Figur 5. Antallet af dræbte i,, og i -29 fordelt på by- og landzone samt på uoplyst, hvor dette er relevant. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 9
I er andelen af dræbte i byzone lidt lavere mellem 24 % og 3 % med et gennemsnit på 26 % i samme periode. Det samme gennemsnit ses i, hvor andelen i byzone svinger mellem 22 % og 31 % i perioden. Der er altså markant færre dræbte i byzone i i forhold til de øvrige tre lande. Dette kan hænge sammen med, at har den mindste befolkningstæthed og færre byer, og dermed mere trafik udenfor byerne. Der er flest dræbte i landzone. I alle fire lande er mere end to ud af tre af de dræbte i landzone. Fordeling på køretøjer og fodgængere De dræbte i de fire lande i perioden dækker både personer, der har kørt i eller på et køretøj og fodgængere. I dette afsnit er det undersøgt, hvilken køretøjstype de dræbte har ført eller været passagerer i samt hvor stor en del af de dræbte, der har været fodgængere. I figur 6 ses den gennemsnitlige procentvise fordeling for -29 på elementart for de dræbte i de fire nordiske lande. For alle fire lande er der flest dræbte i personbiler. Der ses flest i med en andel på 65 % og færrest i med 52 %. Tallene ligger for alle 1 år meget stabilt omkring gennemsnittet for alle fire lande uden markante afvigelser med undtagelse af 27, hvor der er markant mindre andel dræbte med personbil i. I forhold til de øvrige tre lande er der en markant lavere andel af de dræbte i, der har kørt i personbil. I alle fire lande er over HAlvdelen af de dræbte i Personbil. Der er en markant mindre Andel af de dræbte, der har kørt i personbil i i forhold til i de øvrige lande. Den største andel af dræbte på cykel ses i med gennemsnitligt 12 %. Der ses færrest dræbte på cykel i med 4 %. Både for, og afviger ingen af de 1 år markant fra gennemsnittet, mens andelen af dræbte på cykel i svinger noget mere mellem 5 % og 14 %. Der er en markant større andel dræbte på cykel i i forhold til de øvrige lande, mens der er en markant mindre andel i i forhold til de øvrige lande. At andelen af dræbte cyklister er størst i er imidlertid ikke så underligt, bl.a. fordi er væsentlig fladere og dermed giver bedre cykelmuligheder end f.eks. det bjergrige. Desuden er der en større andel af danskerne, der bor i byer, da befolkningstætheden er større i forhold til de øvrige lande. Forskellen kan derfor formentlig forklares ud fra geografiske forhold. % 7 6 5 4 3 2 1 Cykler Knallert Motorcykel Andre Personbiler Fodgængere Figur 6. Gennemsnitlig procentvis fordeling på elementart for dræbte i,, og i perioden -29. Kilde IRTAD og SSB. 1
Ligeledes ses der den største andel af dræbte på knallert i, hvor det er 9 % af de dræbte, der kørte på knallert, mens det for de øvrige tre lande er 2-3 %. Der er en markant større andel dræbte på knallert i end i de øvrige tre lande. Udover, hvor der ses markant flere dræbte på knallert i og markant færre i 29, afviger ingen af de øvrige år signifikant fra gennemsnittet. At der er relativt flere dræbte på knallert i kan formentlig ligesom med cykler forklares ud fra geografiske forhold. De dræbte kørte markant OFTere på cykel og knallert i. Der ses den største andel af dræbte på motorcykel i, hvor det drejer sig om 12 % af ulykkerne og færrest i Dan mark med 6 % af ulykkerne. Der er en markant større andel dræbte på motorcykel i. At andelen af dræbte på motorcykel er højere i har ikke umiddelbart kunnet forklares. De dræbte kørte markant oftere på MOTORcykel i, men markant sjældnere på cykel. For fodgængere og andre elementer ses der ingen markante afvigelser i andelen for de fire lande. Samlet set er der en markant større andel af de dræbte i, som er bløde trafikanter som fodgænger, cyklister og knallertførere, og MARkant mindre andel i personbil. Placering i personbil Det er undersøgt nærmere, hvordan de dræbte i personbiler er fordelt i forhold til førere og passagerer. Det ses på figur 7, at for alle 1 år i alle fire lande er der flest førere, som bliver dræbt. Ydermere ses det, at andelen af førere i forhold til passagerer er stort set konstant svingende omkring et gennemsnit med 7 % førere og 3 % passagerer for alle fire lande. Udover en markant større andel dræbte passagerer i i, ses ingen markante afvigelser fra gennemsnittet i de fire lande i de 1 år. 7 % af de dræbte i personbil er førere af bilen. Der er ingen markante AFvigelser mellem de fire lande. Procent 1 9 Passagerer Førere 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 7. Procentvis fordeling af dræbte i personbiler på førere og passagerer for,, og i årene -29. Kilde IRTAD og SSB. 11
Måned I dette afsnit er der set på, hvordan antallet af dræbte fordeler sig på måneder i de enkelte lande. Da der ikke ses systematiske, markante afvigelser fra fordelingen af den samlede sum for de 1 år, er det samlede antal betragtet. På figur 8 ses det samlede antal dræbte for -29 for de fire lande fordelt på årets 12 måneder. Det fremgår af figuren, at der er i, og er færrest dræbte i februar og marts. I er der færrest dræbte i januar, februar og marts. Dette hænger formentlig sammen med vejrforhold, idet vintervejr dels kan reducere trafikken og dels kan medføre, at trafikanterne færdes med lavere hastighed og større agtpågivenhed. I alle fire lande er der Færrest DRæbte i februar og marts og til dels i januar. Ydermere ses det på figuren, at, og følger nogenlunde samme fordeling, mens skiller sig ud fra de øvrige tre lande. Mest bemærkelsesværdigt har flest dræbte i november efterfulgt af maj, mens de øvrige tre lande har flest dræbte i juni, juli og august. Statistiske test viser, at har markant flere dræbte i november end de øvrige lande i forhold til det totale antal. 1 % af de dræbte i er i november. Omvendt er der markant færre dræbte i i juni, juli og august end i de tre øvrige nordiske lande, hvor andelen i disse måneder ligger på 9-11 % mod 7-9 % i. Det ses ligeledes af figuren, at andelen af dræbte i i januar er lavere end de øvrige lande. Test viser, at der er en markant lavere andel dræbte i i januar end i og. For februar, marts, april, maj, september, oktober og december er der stort set en lige stor andel af dræbte i hvert af de fire lande uden markante afvigelser. 6 5 4 3 2 1 Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 8. Samlet antal dræbte i,, og for perioden -29 fordelt på måneder. Kilde: IRTAD, Vejdirektoratet og SSB. 12
I er der en markant større andel dræbte i november og en markant MIndre andel i juni, juli og august i forhold til de øvrige lande. Der er en markant mindre Andel dræbte i i januar. Køn Kønnet på de dræbte er undersøgt og sammenlignet år for år i hvert af de fire lande. På figur 9 ses kønsfordelingen for de dræbte i -29 for de 4 lande. Det ses umiddelbart af figuren, at der i alle år i alle fire lande er flest mænd, der bliver dræbt i trafikken. Desuden ses det, at fordelingen på køn er relativ ens for alle fire år i de enkelte lande. I er der i gennemsnit 27 % kvinder og 73 % mænd, og ingen af de 1 år afviger markant fra denne fordeling. Den samme gennemsnitlige kønsfordeling af de dræbte ses i, hvor der heller ikke er nogle af årene, der afviger markant fra gennemsnittet. I er kønsfordelingen næsten den samme, dog med gennemsnitligt 28 % kvinder og 72 % mænd. Her afviger markant fra de øvrige år, idet der var 33 % dræbte kvinder, men de øvrige 9 år afviger ikke signifikant fra fordelingen. Endelig er der i gennemsnit 26 % dræbte kvinder i og 74 % dræbte mænd uden nogle markante afvigelser i perioden. Det kan altså konkluderes, at de dræbte i -29 i alle fire lande har den samme kønsfordeling med en overvægt af dræbte mænd på mellem 72 % og 74 %. I alle fire lande er der flest mænd, der bliver dræbt. Andelen er mellem 72 og 74 %. 6 Kvinder Mænd 5 4 3 2 1 Figur 9. Antallet af dræbte i -29 i,, og fordelt på køn. Kilde IRTAD og SSB. 13
Alder De dræbtes alder er undersøgt i de enkelte lande og alderen er set i forhold til befolkningstallet i de forskellige aldersintervaller. Da der ikke ses markante afvigelser fra den samlede fordeling fra år til år i de enkelte lande, er det samlede antal betragtet. Figur 1 kan med fordel sammenlignes figur 1, hvor det fremgik, at der var flest dræbte i og færrest i. Den samme tendens ses for alle intervaller i figur 1 med undtagelse af -14 år, hvor der er flest dræbte i. Dette kan hænge sammen med, at der er flere cyklister og fodgængere i, og børn tilhører typisk disse trafikantgrupper. Det ses af figuren, at de fleste dræbte i alle fire lande er mellem 15 og 24 år og ældre end 65 år. Her skal det dog bemærkes, at aldersgruppen over 64 år dækker over et større interval end de øvrige intervaller. Samtidig er der færrest børn under 15 år, der bliver dræbt i trafikken i alle landene. Der er i alle lande flest dræbte i Alderen 15-24 år og færrest under 15 år. Fordeling på alder i de fire lande afviger ikke MARkant fra hinanden. I figur 1 er der ikke taget hensyn til, at befolkningens fordeling på alder ikke nødvendigvis er jævn. Derfor er det antallet af dræbte illustreret i forhold til befolkningstallet nedenfor. 12 1 8 6 4 2-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65+ Figur 1. Antallet af dræbte i -29 i,, og fordelt på aldersintervaller. Bemærk at første og sidste interval ikke har samme størrelse som de øvrige. Kilde: IRTAD og SSB. 14
Figur 11 kan sammenlignes med figur 3, hvor det fremgik, at der generelt var flest dræbte pr. indbygger i og og færrest i. Det samme mønster går igen i figur 11, hvor samtlige aldersgruppe viser denne fordeling. Der er ingen aldersgrupper, der afviger markant fra den samlede fordeling. Der er flest dræbte pr. Indbygger i samtlige Aldersgrupper i i FORHOld til i, hvor der er færrest blandt de nordiske lande. På figur 11 er der taget højde for, at der ikke er lige mange indbyggere i hvert aldersinterval. Som det også fremgår tydeligt af figuren, er der i alle fire lande markant flere dræbte pr. indbygger både i alderen 18-2 år og i alderen 21-24 år i forhold til de øvrige aldersgrupper. Ydermere ses der i, og relativt flere dræbte pr. indbygger i alderen 15-17 år. I samtlige lande ses der også markant flere dræbte pr. indbygger i alderen 65 år og ældre. Det kan skyldes, at ældre mennesker er mere skrøbelige og derfor er mere tilbøjelige til at dø ved trafikulykker. I alle fire lande er der Flere dræbte pr. Indbygger i alderen 18-24 år. Ligeledes er der markant Flere dræbte pr. indbygger for de 65-årige og ældre. Endelig er det i alle fire lande tydeligt, at antallet af dræbte pr. 1. indbygger under 15 år er markant lavere end i de øvrige aldersgrupper. Der er markant færre dræbte børn under 15 år pr. Indbygger i alle fire lande. % 2 15 1 5-5 6-9 1-14 15-17 18-2 21-24 25-34 35-44 45-54 55-59 6-64 65+ Figur 11. Gennemsnitligt antal af dræbte pr.1. indbygger i -29 i,, og fordelt på alder. Bemærk at ikke alle intervallerne er lige store. Kilde: IRTAD og SSB. 15
Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk