OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af vigtige udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i. Denne gang dagpengemodtagere med års anciennitet og indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledigheden. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen i En indikator for beskæftigelsen i viser, at beskæftigelsen siden finanskrisens start (august 8) er faldet med ca. 11 pct. Dette svarer til, at der i dag er omkring. færre beskæftigede i. Over det seneste år er beskæftigelsen i faldet med ca. %. Fordelt på brancher har de største procentvise fald i beskæftigelsen det seneste år været inden for ejendomshandel, industri, kultur og offentlige brancher, mens der har været en mere afdæmpet udvikling inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice og handel. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra januar 8 til juni 11(indikator) 15 1 95 9 85 8 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger
Tre hovedtendenser 1. Dagpengemodtagere med længerevarende ledighed Godt 17 % af s dagpengemodtagere havde i juni 11 mere end års anciennitet svarende til 38 personer. En tidlig og aktiv indsats med brug af virksomhedsrettede tilbud, en tæt kontakt med den ledige og koordinering af indsatsen med A-kasserne kan medvirke til at afkorte ledighedsforløbet.. Tidlig og hyppig kontakt til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed er en gruppe med meget forskelligartede og ofte komplicerede problemstillinger. For at lykkes med denne gruppe er det afgørende med en individuel, beskæftigelsesrettet indsats ofte kombineret med parallelle indsatser, f.eks. i form af behandlingstilbud. har med en tidlig og hyppig kontakt et godt udgangspunkt for at skabe resultater for målgruppen. har samtidig en stigende anvendelse af virksomhedspraktikker, men der er fortsat mange kommuner, der har en højere anvendelse af virksomhedsvendt aktivering end. 3. Lille fald i unge på offentlig forsørgelse har med et lille fald det seneste år haft en lidt mere positiv udvikling i antallet af unge på offentlig forsørgelse end klyngen som helhed. Dette skyldes især en mere gunstig udvikling i antallet af unge på dagpenge og introduktionsydelse. Unge rammes hårdt af konjunkturnedgange, og det er derfor vigtigt med en fokuseret indsats i forhold til ungegruppen. Det vil ofte kræve samarbejde på tværs af politikområder og inddragelse af f.eks. uddannelsesinstitutioner og UU. Samtidig kan der være behov for en koordineret indsats i forhold til de 15-17-årige, for at forebygge at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. 3
Dagpengemodtagere med over års anciennitet Fig.. Andel af dagpengemodtagere med mere end års anciennitet,, Klyngen og, juni 11 18 16 1 1 1 8 6 Billund Halsnæs Tønder Kerteminde Kilde: DREAM og egne beregninger Vesthimmerland Morsø Middelfart Assens Nordfyns Brønderslev Jammerbugt Fra 1. juli 1 har alle dagpengemodtagere maksimalt en dagpengeperiode på år. De seneste tal fra juni viser, at 38 dagpengemodtagere har mere end års anciennitet. Det svarer jf. fig. til 16,5 % af alle dagpengemodtagere i juni 11. Før deres ledighedsperiode var ca. 3 % ansat i industrien, 16 % inden for bygge- og anlæg og 1 % inden for handel og transport 1. Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende 5 år har ret til efterløn. I juni var der 61 personer over 55 år med mere end års anciennitet, som potentielt kan komme i betragtning til et seniorjob. Hvad afkortningen af dagpengeperioden vil betyde er meget usikkert, men erfaringer fra tidligere reformer viser, at afgangen til beskæftigelse fremrykkes ved afkortning af perioden. Arbejdsmarkedskommissionen vurderer således, at ca. 7 pct. af de, der forlader dagpengesystemet ved dagpengeperiodens udløb, kommer i beskæftigelse eller bliver selvforsørgende, ca. 1 pct. kommer i uddannelse og ca. pct. overgår til anden offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp). Fig. 3. Andel af dagpengemodtagere med mere end års anciennitet fordelt på de 5 A-kasser i med flest medlemmer, juni 11. 5 Hvordan det udvikler sig i kommer til at afhænge af den lediges jobsøgningsadfærd, beskæftigelsesindsatsen og mulighederne på arbejdsmarkedet. Dette skærper behovet for en målrettet indsats, der påvirker den lediges adfærd og er fokuseret på mulighederne på arbejdsmarkedet. 15 1 5 ASE 3F A-kasser HK Kristelig Gns. for alle a-kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Alle 5 har mere end 9 medlemmer over års anciennitet. Metal Fig. 3 viser, at 3F, Kristelig A-kasse og HK har den største andel af medlemmer med over års anciennitet. Et tæt samarbejde mellem jobcentret og a-kasserne om de særligt udsatte medlemmer kan være med til at sikre koordination og målretning af indsatsen. Herudover kan en tidlig og tæt kontakt være med til at styrke indsatsen for målgruppen og medvirke til at hjælpe den ledige over i varig beskæftigelse. Med meget virksomhedsvendt aktivering og en relativt tidlig og hyppig kontakt til de ledige har flere indsatser, der kan medvirke til at begrænse varigheden af dagpengeforløbene. Fokusområder for : Tidligt identificere personer med særlig risiko for længerevarende ledighed. En tidlig og hyppig kontakt med de ledige med fokus på faglig og geografisk mobilitet Fastholde brugen virksomhedsrettede tilbud, der udover at have en høj jobeffekt også skaber netværk og opbygger kompetencer. Målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder. Tæt samspil med A-kasserne, så kontakten bliver både tidlig og koordineret 1 Beskæftigelsesstatistikken er baseret på E-indkomst registret, der dog kun går tilbage til 8. Der er således kun anvendt data for personer, der efter 8 har opnået mere end års ledighed og var i beskæftigelse efter 1.1.8. Arbejdsmarkedskommissionen (9): Velfærd kræver arbejde.
Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Fig.. Andel kontanthjælpsmodtagere (match og 3), der har modtaget mindst samtaler efter 3 måneders ledighed. Kontanthjælpsmodtagere der blev ledige i. kvt. 1 Andel 7 6 5 3 1 har det seneste år en mindre stigning i antal kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed end klyngen generelt (3 %). Til gengæld var i 1 den kommune i klyngen, der havde den største afgang fra kontanthjælp til førtidspension. Det er derfor afgørende med en aktiv beskæftigelsesrettet indsats over for denne gruppe. Ofte vil der også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med behandlingstilbud. har en både relativt tidlig og hyppig kontakt med kontanthjælpsgruppen. Som figur Kilde: jobindsats.dk viser, er den kommune i klyngen, hvor flest kontanthjælpsmodtagere modtager mindst samtaler inden for de første 3 måneders ledighed. Billund Kerteminde Brønderslev Tønder Assens Jammerbugt Middelfart Nordfyns Morsø Vesthimmerland Halsnæs Samtaler er den eneste kontakt jobcenteret har med de kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i stand til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud. Det er her positivt, at har nedbragt antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, der mangler en samtale fra ca. 15 % i februar 11 til ca. 7 % i juli 11. En relativ stor del af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere modtager i et aktivt tilbud tidligt i ledighedsforløbet. Alligevel er der mange der mangler at modtage første tilbud. I juli manglede således 18 % første tilbud og 13 % havde ventet mere end 1 uger på dette. Fig. 5. Andel indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsvendt aktivering. Juli 11. Andel 35, 3, 5,, 15, 1, 5,, Kilde: jobindsats.dk Morsø Nordfyns Assens Middelfart Vesthimmerland Brønderslev Billund Halsnæs Tønder Jammerbugt Kerteminde Virksomhedsrettede tilbud har erfaringsmæssigt den bedste effekt 3. har siden februar 11 øget antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik i særlig grad i privat virksomhedspraktik. Som figur 5 viser, er der dog mange kommuner, der anvender virksomhedsrettede tilbud til indsatsklare mere end. Dette afspejler sig også i, at er blandt de kommuner i klyngen, hvor færrest arbejdspladser i kommunen har indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i praktik eller løntilskud. Fokusområder for : En tidlig, tæt og intensiv kontakt med borgerne, der kan danne grundlag for en tilgang med udgangspunkt i den enkelte borgers situation med fokus på progression og på løbende at tilpasse indsatsen. Fortsat øge antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik også i brancher hvor der i dag kun oprettes få praktikpladser. Samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser. 3 Forsøg med virksomhedscentre slutevaluering af hovedforsøg, september 9, Discus A/S 5
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), juni 1 juni 11 - - -6-8 -1 1, -, -8,5-3,6 Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget lidt mere end i klyngen generelt. Dette dækker over, at der i er kommet lidt flere dagpengemodtagere i reserven ift. klyngen, mens det omvendt er lykkedes at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere mere end i klyngen. Langtidsledigheden er det seneste år steget med 17 %, hvilket svarer til gennemsnittet i klyngen. Siden januar er langtidsledigheden dog faldet med 7 %. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, juli 1 juli 11 - -3-5 -,1 -,6-3,, Antallet af personer på permanente ydelser er det seneste år faldet lidt mindre end gennemsnittet i klyngen. Dette dækker over en stigning i antal personer på førtidspension og et fald i antal personer i fleksjob / ledighedsydelse. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, juni 1 juni 11 - - -6-8 -1, 3, -7,1,1 Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år faldet lidt i, mens der i gennemsnit har været en lille stigning i klyngen. Dette skyldes især at antallet af unge dagpengemodtagere, unge jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og unge på introduktionsydelse er faldet mere end i klyngen. Til gengæld har Faaborg- Midtfyn en større stigning i antal unge på sygedagpenge, førtidspension og revalidering end klyngen generelt. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, juni 1 juni 11 1 8 6, Kilde: Jobindsats.dk 8,8,,9 Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i er uændret i forhold til sidste år. Det er den mest gunstige udvikling i klyngen. Det er især pga. en mere gunstig udvikling end klyngen i antallet af ikke-vestlige dagpengemodtagere, jobklare- og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og introduktionsydelsesmodtagere. Til gengæld er antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension steget med hele 18 %. 6