Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer



Relaterede dokumenter
Indsæt Billede Fra fil her

Kvalitet. Dagens Mål

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

SUNDHEDSPOLITIK

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Den aktive borger under rehabilitering

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Social kapital & Den attraktive organisation

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Kvalitetsudviklingsprojekt

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Høring over evalueringen af kommunalreformen

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Koncept for forløbsplaner

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Implementering. Center for Kvalitetsudvikling

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Dato: 11. august Forord

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen

Vision for Center for Sundhed i Holstebro:

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Skabelon til samarbejdsaftale

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

Akkreditering almen praksis

Strategi for Hjemmesygeplejen

Er et sammenhængende forløb en illusion? - Status, udfordringer og muligheder

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

At bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber. Friluftsrådet, Projekt sund i naturen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Pædagogiske læreplaner isfo

Sundhedsaftalekonference sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala. Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Kombinationsstillinger

Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Region Sjælland-politiker vinklen

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Afholdt d. 22. maj 2015

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes!

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Det rette fundament for procesforbedringer

Transkript:

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund kommune

Ledelse og organisering af patientforløb på tværs af sektorer Hvorfor opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer, - og hvad er interessant ved det? Fordi: Der er stigende erkendelse og bevidsthed om, at et sammenhængende sundhedsvæsen er essentielt i et samfundsøkonomisk-, pleje- /behandlingskvalitetsmæssigt samt patientoplevet perspektiv. 2

Udfordringer i dansk kontekst, i skabelse af sammenhæng Decentral struktur i det danske sundhedsvæsen med opdeling i regioner og kommuner og praktiserende læger/ specialister Finansiering af sundhedsydelser i de tre sektorer udgør ikke et samlet hele i patientforløbene. Bl.a. manglende (tilstrækkelige) incitamentsstrukturer til at understøtte koordination mellem de involverede interessenter Specialisering og epidemiologi Derfor essentielt for sammenhæng i patientforløbene, at samarbejde og koordination mellem sygehus, praktiserende læge/-specialist og den kommunale sundhedssektor, er effektivt og stabilt. 3

Centrale begreber i relation til Sammenhæng Hvilket perspektiv på sammenhæng taler vi om? Vores afgrænsning og fokus: Kontinuitet: Den individuelle patients oplevelse af sammenhæng og koordination i behandlingsydelser, leveret over tid. Koordination Knytter sig til det organisatoriske og kan ses som den proces, hvor personer og enheder underlægges gensidig tilpasning og delvist kollektive mål, med integration/sammenhæng i sundhedsydelser som endemål 4

Historik Kommunalt udviklingstiltag: Det gode patientforløb (2010-2013) (udvikling af patientrettede tilbud) Regionalt udviklingstiltag: Implementering af forløbsprogram for DM (2013-2014) Regionalt udviklingstiltag: Fælles kvalitetsudviklingsarbejde på det gode forløb for den ældre medicinske patient, DÆMP (2014 ) Enheden for patientuddannelser i Region Sjælland: Udvikling af model for monitorering og evaluering af patientuddannelser (2014 - ) Partnerskabsaftale: Broen til bedre sundhed (2010 ) Udviklingstiltag: Sammen om min vej (2015 2018) Regionalt udviklingstiltag: Forebyggelse og sundhedsfremme (2013 2015), herunder -Elektronisk henvisning til kommunernes sundhedstilbud 5

Organisatorisk udvikling / modning / timing Sundhedslov Sundhedsstyrelse (anbefalinger, evidens, best practice) Sundhedsaftale Politisk fokus og prioritering DDKM Retning Visioner Målsætninger Strategi Fra strategi til effekt 6

Teoretisk udgangspunkt Ernst & Chrobot-Mason modellen : At transformere/at genopdage land : At skabe bevidsthed af gensidig afhængighed : Ledelse af at opdage nye måder at samarbejde på Forge Common Ground: Ledelse af at skabe fælles grund : At lede skabelse af retning, tilpasning og commitment på tværs af grænser ledelse af grænser (Ernst & Chrobot-Mason, 2011a) : Mobilisere medarbejdere som igennem arbejdet skal realisere passion/mål : Rubusthed med indbygget smidighed i rammer og metoder for samarbejde, at skabe tillid, personlige relationer : At reflektere fra en metaposition over begge sider af de organisatoriske og faglige grænser og anerkender de andres perspektiv : Balance mellem tryghed og risikovillighed 7

Kliniks faglighed Kortlægning af forløb, opgaver ud fra: - evidens - god klinisk praksis - data - empiri - sundhedsaftale - forløbsprogrammer, etc. Rollemodeller 8

Kliniks faglighed Kortlægning af forløb, opgaver ud fra: - evidens - god klinisk praksis - data - empiri - sundhedsaftale - forløbsprogrammer, etc. Rollemodeller 9

Patientens perspektiv Fælles sprog - PROM - skalaer, vurderingsredskaber - stratificerings- værktøjer - begreber fx kontinuitet, egenomsorg, sammenhæng, kvalitet, ect. Fælles skolebænk Værdi for patienten som incitament 10

Patientens perspektiv Fælles sprog - PROM - skalaer, vurderingsredskaber - stratificerings- værktøjer - begreber fx kontinuitet, egenomsorg, sammenhæng, kvalitet, ect. Fælles skolebænk Værdi for patienten som incitament 11

Trygge øvebaner og Risikovillighed Trygge øvebaner Afgrænsede områder - implementering af forløbsprogram for DM2 - DÆMP - elektronisk henvisning Personlige relationer Go-live 12

Trygge øvebaner og Risikovillighed Trygge øvebaner Afgrænsede områder - implementering af forløbsprogram for DM2 - DÆMP - elektronisk henvisning Personlige relationer Go-live 13

Trygge øvebaner og Risikovillighed Trygge øvebaner Afgrænsede områder - implementering af forløbsprogram for DM2 - DÆMP - elektronisk henvisning Personlige relationer Go-live 14

Trygge Øvebaner og Risikovillighed Risikovillighed Arbejdsmøder Lederne som grænsekrydsere og mod til delegering Udveksling af medarbejdere Go-live 15

Trygge Øvebaner og Risikovillighed Risikovillighed Arbejdsmøder Lederne som grænsekrydsere og mod til delegering Udveksling af medarbejdere Go-live 16

Almindelige ledelsesmæssige dyder Skriftlig dokumentation med aftaler Refleksion over mødefrekvens 17

Almindelige ledelsesmæssige dyder Skriftlig dokumentation med aftaler Refleksion over mødefrekvens 18

Grænsekrydsere, mediatorer, vævere Grænsekrydsere Mediatorer Vævere 19

Grænsekrydsere, mediatorer, vævere Grænsekrydsere Mediatorer Vævere 20

Sammenhængende patientforløb Hvordan ved vi om vi er på rette vej? The essence of integrated healthcare delivery is that individuals and populations alike recieve best practice based services they are in need of, when and where they need them for optimization of health status, and that all services are delivered in a cost-efficient way, seen from a whole system perspective (Martin Strandberg Larsen, 2008) Structure Technology HEALTH POLICY Ressource pressure Knowledge Operational Processes Administrative coordination Task coordination Integration Level of coordination Level of conflict Health Individual Community Management Strategy, Culture External conditions Internal Conditions Procesesses Intermediate outcome Ultimate outcome Conceptual model for assessment of the conditions for integration 21 as an intermediate healthcare system outcome

Eksempler på før og efter Fra at handle ud fra jeres og vores opgaver til i højere grad at have fokus på hele borgerens situation, behov og ressourcer Fra at være optaget af at udvikle egen praksis/egne tilbud til at opleve gensidig afhængighed Fra: Nu afsluttes dit forløb på sygehuset og så sender vi en henvisning til kommunen som indkalder dig indenfor 4 uger Til: Dit træningsforløb fortsætter i kommunen, den kommunale fysioterapeut tager kontakt til dig og følger op på handleplanen og de mål som du arbejder med Fra at monitorere på egne tilbud/indsatser til også at udføre fælles monitorering på tværs Fra at anse KSS som et orienteringsforum på tværs af sektorer til at være et samarbejdsforum med fælles handleplan og strategi Fra at ansætte i egen sektor til at ansætte i partnerskaber på tværs brobygning 22

Perspektivering Patientperspektivet er en effektiv driver af forandringsprocessen. Herunder: Det gode argument Vigtigt både indledningsvis, samt undervejs, at overveje hvem der i særlig grad skal ændre praksis, for at de nye aftaler reelt bliver omsat i praksis. Disse personer skal inddrages i processen, så de også klædes på til at se den fælles, nye måde/ det gen- eller nyopdagede land Fra topledelse til nøglepersoner i processen, skal der kunne rummes uforudsigelighed i processen, mobiliseres ejerskab hos interessenter, kunne ageres som grænsekrydsere, mediatorer og vævere. Dette fordrer tillid og delegering samt at holde fokus og lede overgange mellem projektfaser og projektaktører 23

Udfordringer Hvordan kommer vi videre fra øvebaner til øvrige områder/afdelinger? Svært at få mental plads, hvis der er gang i rigtigt mange større tiltag/implementeringer på én gang Ved flere ledelseslag: Særlig opmærksomhed på, at få mellemste ledelses lag med Fremtidig fokus på incitamentsstrukturer er vigtig, herunder: Behov for fortsat forskning, klarhed og dokumentation af effekt samt det økonomiske aspekt ved sammenhængende forløb og sundhedsmæssigt outcome, som jo er endemålet for sundhedsvæsenets ydelser 24

Tak for jeres opmærksomhed Una Jensen Specialkonsulent, Nyk. F. sygehus tlf. 93566948 umje@regionsjaelland.dk Marianne Søgaard Hansen Projektleder, Guldborgsund Kommune tlf. 25180341 masoh@regionsjaelland.dk / msha@guldborgsund.dk Læs mere om Broen til bedre sundhed og partnerskabet her: http://www.regionsjaelland.dk/kampagner/broen-til-bedresundhed/sider/default.aspx 25