Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Relaterede dokumenter
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole

PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE. Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale

IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE

Nyborg Gymnasiums it strategi

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

IT-strategiplan for skolerne

It på ungdomsuddannelserne

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Kom godt i gang med OneDrive

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Navision i undervisningen

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

Digitaliseringsstrategi Gørslev skole & Skovboskolen

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

Slip undervisningen løs med digitale medier

Temadag - substituerende it

IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole

Dan Rolsted PIT. Side 1

Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

MS Project dage Kom i gang med projektstyring

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet

Eftermiddagens program

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

Work Smarter med Office 365 Online kursus

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Digital Læring Indsatsområde

Læringscentre i Faxe kommune

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Strategi for digital velfærd m.v.

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Anmeldelser og læremiddeltjek

Vurdering af digitalt læringsmiddel:

Digital Læring Indsatsområde

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

UNGSYDS VALGFAGSTILBUD

Digitaliseringsstrategi Skovboskolen

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Installér din Officepakke 2013

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Transkript:

Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres optimalt på egen læring gennem differentierede muligheder ved brug af it - At it er en naturlig og integreret del af den daglige læring - At læring og er tilgængelig og kan deles - At digital dannelse er en del af hverdagen ud fra den verden vi indgår i og sammen med dem vi gør det med

It fylder mere og mere i samfundet, og det stiller helt nye krav til skolen. Det giver også nye muligheder, og lige som samfundet så ændres undervisningen også. Når teknologien og didaktikken spiller rigtigt sammen, så opstår der nye muligheder, som kan medvirke til nye læringsformer og øget læring. Fx kan læse- og skrivestøtte være en afgørende faktor for, at en elev både trives og får mulighed for at erhverve sig og for at udtrykke sig. Samspillet giver en ny måde at anskue undervisningen på. It tænkes ind, så det bidrager til læring. Teknologi Didaktik Læring Måden it kan anvendes på kan ses ud af SAMR-modellen, og det giver især et billede af, hvilke muligheder der er i forskellige teknologier. ibøger Afstemninger Alm. præsentationer m. Prezi og PowerPoint Noter i Evernote med kategorisering Integration af indhold embed - samle indhold fra mange steder på et sted Noter - deling og samarbejde Læsning med mulighed for integration af lyd og video Digitale tidslinjer med indhold som fx video Plancher Præsentationer m. video, links, filer mm. Tilknyt opgaver til en YouTube-video Lave ibøger Kahoot feedback Filadgang og fildeling Lav video der instruerer i indhold Se en YouTube-video i stedet for undervisning Læsning med mulighed for fx forstørrelse eller oplæsning Ændring Teknologien tillader ændringer, der laver om på opgavers konstruktion - fx Word integreret med e-mail, regneark og grafik Nyskabelse Noter Bogmærker og deling af disse Alm. læsning af tekst Forstærkning Teknologien erstatter traditionelle værktøjer med ændringer - fx Word med grundlæggende funktioner som kopier og sæt ind, stavekontrol Ændring Internetsøgning Erstatning Teknologien erstatter traditionelle værktøjer uden ændringer - fx Word bruges som skrivemaskine forstærkning Erstatning SAMR-modellen - eksempler Nyskabelse Teknologien tillader skabelsen af nye opgaver, der før ikke var mulige - fx arbejder flere simultant i Word, dokumentet deles via blog, FB og der kommenteres. Andre programmer integrerer Word eller modsat Noter m. billede, video og lyd i samspil m. andre Noter - webclipper Augmented reality Auresma FB-profiler for berømte personer Lave interaktive ibøger Kahoot feedback og viderebehandling af feedback Kolloborativ filadgang og fildeling og samarbejde og feedback samt produktion af indholdselementer fx på en wiki eller Office 365 Lav video eller lad eleverne lave video via educreation eller Explain Me Everything

På næste side ses teknologien sat i en sammenhæng med pædagogik og indhold i skolen ved hjælp af TPACK-modellen. TPACK-modellen giver et billede af undervisningssituationen i skolen med eller uden teknologi. Modellen bidrager til en bevidsthed om sammenhænge, og om hvor ting giver mening i forhold til læring. Teknologi kan i princippet både være analog og digital. Modellen er en anskuelse af sområder på spil i undervisningen. Modellen er anvendelig i planlægningsregi men også som refleksionsværktøj. Modellen består af tre grundlæggende dimensioner:, faglig og pædagogisk/didaktisk. Ud over dette er der krydsfelterne mellem dimensionerne. Omhandler om teknologi og evnen til at bruge teknologi. Underviserens evne til at bruge it og sikkert planlægge inddragelsen af teknologi i klasselokalet, eller modsat hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Pædagogisk Omhandler om læring, dannelse og undervisning (planlægning, gennemførelse og evaluering). Fokus på elevens udvikling og differentiering samt styring af klassefælleskabet og samarbejdet. Faglig Omhandler om indhold i fagene begreber, teorier, rammer, metoder, beviser og dokumentation samt metoder til at udvikle faglig. og pædagogisk Forskellige teknologiers læringspotentiale. Kan en given teknologi fremme læring og i så fald hvordan? Undervisning og læring ændres gennem brug af teknologi, og der skal fokus på muligheder og udfordringer og respektive værktøjers hensigtsmæssighed i forhold til forskellige læringsstrategier. Pædagogisk og faglig Omhandler sammenhængen mellem et indhold i undervisningen, og hvordan dette føres ud i klassefælleskabets praksis med fokus på den enkelte elevs evner og individuelle og fælles læringsmål. og faglig Omhandler brugen af teknologi til at forbedre udforskningen af fagligt indhold, analyse af enkle og sammensatte medieudtryk, produktion og formidling af indhold samt kommunikation, deling og samarbejde. Teknologiens funktionalitet., pædagogisk og faglig Er den samlede fællesnævner, hvor fokus er på samspillet mellem teknologi, pædagogik og indhold, og hvordan de kan arbejde sammen for at fremme trivsel og læring. Et stærkt fagligt indhold indlæres gennem relevante læringsteorier understøttet af teknologien. Læring uden grænser sat i sammenhæng med teknologianvendelse og teknologiens samspil med pædagogik og indhold, udmønter sig i helt specifikke forhold gældende for elever og undervisere, og det giver helt nye ressourcer som kan anvendes i skolens virke.

TPACK-modellen (Technology, Pedagogy and Content Knowledge) pædagogisk faglig pædagogisk faglig Pædagogisk Faglig Pædagogisk faglig

Kerteminde Skolevæsen "Eleverne" Har blikket rettet mod fremtiden Fælles og personlige målrettede læringsforløb Elevindflydelse Kreativitet Eleven som producent Tilgængelige læringsressourcer Fleksible læringsmiljøer Varierede tilgange til faglige indholdsområder Varierede og differentierede udtryksformer Netværk og international dimension It som kompenserende hjælpemiddel Netværksskolen ud i verden International dimension Inddragelse af alle skolens parter: ansatte, forældre, elever, familie, fritidsliv, praktik, erhvervsliv Interaktive tavler Mobile enheder Elever i læsevanskeligheder Talblindhed Synshandicap Hørehandicap Mediers ligeværd inddragelse af lyd, billede og video i traditionelle tekstsammenhænge Skype for Business Det digitale penalhus Alle elever med en bærbar computer, tablet eller smartphone har et digitalt penalhus. De har mulighed for at arbejde med tekst, lyd, billeder og video, og de har adgang til massevis af programmer. Programmer kan være forskellige fra elev til elev afhængigt af behov.

Kerteminde Skolevæsen "Medarbejderne" Professionelle, engagerede og kompetente medarbejdere Fagteams Fælles mål it i fagene Hovedtemaer: Informationsøgning og -indsamling, analyse, produktion og formidling, kommunikation, deling og samarbejde Videndeling mellem professionelle Kompetenceudvikling Fællesskaber Læringsforløb progression i elevens læring MacBook - ipad "Vi vil være de bedste!" "Engagement er ikke et mål men resultatet af værdifuld undervisning"

Kerteminde Skolevæsen "Ressourcer" Ipads i indskoling/mellemskole og delvist i udskoling samt PC er i udskolingen BYOD (Bring Your Own Device - medbring din egen computer i skolen) Der er en stor fordel i at medbringe egen computer. Du kender udstyret, og du har altid mulighed for at arbejde med it i dine opgaver. Med en computer har du altid adgang til mange digitale læremidler 3D-printere, robotter/programmering, computerspil, digitale mikroskoper, droner, div. gadgets Programmer og forlagsmaterialer Office 365 kommunikation, lagring og arbejde med Office i skyen samt download af Microsoft Office på private maskiner Skoleintra til kommunikation med forældre MinUddannelse til årsplaner, læringsforløb og elevplaner Velfungerende it (it-infrastruktur) udvikles løbende mellem teknisk og pædagogisk afdeling Kerteminde Skolevæsen på Internettet Twitter - @ktmskoler #kertemindeskoler